Atuagagdliutit - 07.09.1992, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 103 1992

Niuernermik llinniarfik/
Handelsskolen
Meld dig til EDB-skolen:
* Word Perfect 5.1. (tekstbehandling) for
begyndere tirsdag indtil jui. kl. 18.00 -
20.25.
(eller efter ønske).
* Introduktion til PC-brug
mandag indtil jul. kl. 18.00 - 20.25.
(eller efter ønske).
* Andre EDB kurser for fortsættere oprettes
efter behov.
Meld dig til sprogskolen:
* English for Greenland's Business Wold.
Onsdag kl. 18.00 (60 lektioner).
* English for International Communication.
Torsdag kl. 18.00 (60 lektioner).
* Spansk for begyndere. (60 lektioner).
Onsdag kl. 18.00.
Meld dig til andre aftenskolefag:
EVU fag som enkeltfag:
* Offentlig forvaltning 1.
Tirsdag kl. 18.00 (60 lektioner).
* Offentlig økonmi 1.
Onsdag kl. 18.00 (60 lektioner).
* Samfundsøkonomi 1.
Onsdag kl. 19.40 (60 lektioner).
Kom, ring eller skriv til handelsskolen tlf. 2 30 99.
Prisen pr. fag er 900,- kroner.
Tilmeldingsfris mandag den 21. september 1992.
Tilmelding til kursus/aftenskole på Niuernermik
llinniarfik.
Kursusnavn:
Navn:________________________________________
Cpr. nr______________________________________
Postadresse:_________________________________
Arbejdssted/tlf. nr__________________________
Niuernei-mjk llinniarfik
Box 1038 • 3900 Nuuk
Tlf. 23099 - Fax 23255.
h
Aningaasaqameq inuppalaamerulerli
All.: Egon Sørensen
Aningaasaqarneq ajutoorluinnalerluni qunnersuup
sinarsuppiaaniileraangat, kikkullu tamarmik nak-
kaateqataagaluaatualeraangata oqallinnermi qanoq
ililluni qaqeriarnissaq oqaluuserineqarpallaarneq
ajorpoq. Næh, oqaluuserisarparput kikkutt siulliullu-
tik nakkartinneqassanersut.
Soorunami toqqartaaraluta oqaluttanngikkaluarpu-
gut - perorsarluarsimasuuvu gummi - naami, ullor-
mut oqaluuserisassani immikkoortut allarluinnar-
mut sammipput, tassalu inuussutissarsiorneq qanoq
iliorluni ineriartulersinnaqarsinnaanersoq, aatsitas-
sanik ujarlerneq il.il. Imatut paasillugu: Aningaassat
atoreersimasagut isertinniartariaqalerigut. Sulilu
imatut paaseqqillugu: Ikinnerusunimmi atuinissar-
put naammaginngilarput.
A-mik oqaraanni B-mik aamma oqartariaqarpoq. Ine-
riartortitsineq ajomartorsiutinut aaqqiissutissaavoq.
Annertusaaneq aningaasaqarnikkut ajornartorsiuti-
nut aaqqiissutissaavoq. Oqaasinnguaq »unitttoor-
neq« tusaannarlugu amerlanerpaat uulikullattaru-
narput. Nunarsuarmi aningaasaqarnerup tamarmi
iluani kisitsisit pingaarnersaat tassaapput annertu-
saanerup uuttorneqarnerani kisitsisit annertussusii.
Nunani ineriartortinneqartussani innuttaasut perle-
rarlutik toqorarnerannut pissutaavoq aningaasatigut
annertusaasoqannginnera. Afrikamiut perlerarne-
rannut peqatigitillugu EF-ip neqaasivii neqinik ulik-
kaangaaraamik qartoranngersaalerput, tamatu-
munngalu pissutaavoq aningaasatigut oqimaaqati-
giissumik annertusaaneq pilersinniarneqarmat - EF-
imi.
3,6-it Kalaallit Nunaanni mannaannaq piunnaarlugu
tuniniarsuaarneqarput aningaasatigut annertusaa-
nermik pilersitsiniarluni. Rejenut qalorsuit nigartaq-
qortusineqassapput, rejet igiinnarneqartartut (ima-
tut paasillugu: Rejeeqqat toqorakkat) ikinnerulersin-
niarlugit, taamaaliornikkut ungasinnerusoq eqqar-
saatigalugu aningaasatigut annertusaaneq qulakke-
erniarlugu. Suliffeqareersut siulliullugit isumagisari-
aqarput aningaasaqarnikkut annertusaaneq isuman-
naarniarlugu. Arlaatigut sinneqassappat sinneruttoq
suliffissaaleqisunut tunniunneqarsinnaavoq, taa-
maalillutik taakku aamma arlaannik pisisinnaanias-
sammata, aningaasaqarnikkullu annertusaanermut
isumannaallisaaqataallutik.
Taanna aningaasaqarnikkut annertusaaneq sunaana
sunit tamanit pingaarnerutinneqartoq, tamatta na-
leqqussarfigisariaqagarput pisariaqarpallu inuunit-
sinnik akilerlugu? Naak inuup nammineq pilersitari-
galuarlugu taamaattoq naalagarilersimavaa. Tama-
tumani pissutaagunarluinnarpoq isumaqaratta inuu-
nittsinni atukkavut pitsanngoriartortittuanngikkut-
sigit pilluaatsutut inuulissalluta. Tassani apeqqutaa-
ginnarunnaarpoq annanniarnissaq kiisalu nikanar-
saataanngitsumik annannissaq. Annertusaaneq an-
nertusaaneq nammineq piinnavillugu annertusaa-
ninngorsimavoq.
Inuk aningaasat eqqarsaatigalugit »ikiaroornartunik
atornerluisunngorsimavoq«. Suli amerlanerusunik
piumajuarpoq, naggataatigullu atornerluiunnaarnis-
saq siunertaralugu katsortariaqalersimalluni. Ta-
mannalu nipaatsuinnarmik ingerlanneqakkajunngi-
laq. Matumani aaqqiissuteeqqat pineqanngillat, pine-
qartut tassaapput tunngaviusumik isummertarner-
mik allanngortitsinerit inooriaatsimillu allanngortit-
silluinnarnerit.
Aningaasaqarneq naalagariunnaarlugu kiffarilissa-
gutsigu taanna pillugu isummertarnerput tunngaviu-
sumik allanngortittariaqarparput. Apeqqutit pin-
gaarnerit allanngortittariaqalerput: »Suna piumasa-
risinnaavara?«-mit »Suna naammagisinnaavara?«-
mut, aamma »Qanoq iliorluta ingerlariaqqissinnaa-
vugut?«-mit »Qanoq iliorluta sapinngisamik inuit
amerlanerpaat pillualersissinnaavagut?«-mut.
Aningaasaqamermut ilisimaqalaartoq kinaluunniit
allakkakka uku pillugit soorunami ileqimisaartuin-
nartussaavoq sianiitsorpallannerarlugillu, taamaak-
kaluartoq Piet Heinip isumatuumik oqaasii uku tup-
pallersaatigiinnassavakka: »Sianiitsorpallannerus-
saaq isumaqaraani inuuneq sianiitsorpallassanani in-
gerlanneqarsinaasoq«.
t1
Giv økonomien et menneskeligt ansigt
Af Egon Sørensen
Når økonomien er på afgrundens rand, og alle hænger
ud over kanten, går diskussionen ikke så meget på,
hvordan man kommer op igen. Næh, den går på, hvem
der skal hænge nederst.
Selvfølgelig bliver det ikke sagt direkte - vi er da pæne
mennesker - nej, punkterne på dagsordenen handler
om det stik modsatte, nemlig hvordan der kommer
gang i erhvervsudviklingen, mineralefterforskningen
osv. Underforstået, at nu må vi i gang med at tjene de
penge, vi allerede har brugt. Og atter underforstået,
vi kan bestemt ikke nøjes med at bruge mindre.
sikre den økonomiske vækst.
Hvad er det for en størrelse, denne økonomiske
vækst, som overskyger alt andet, og som vi alle må
indordne os under og om fornødent ofre vort liv for?
Den er dog menneskeskabt, men alligevel er vi under-
lagt den. Årsagen skal vel søges i, at vi tror, vi bliver
ulykkelige, hvis vi ikke til stadighed kan realisere en
højere levestandard. Det er ikke kun blevet et spørgs-
mål om at overleve og overleve anstændigt. Det er
blevet et spørgsmål om vækst for vækstens egen
skyld.
Har man sagt A, må man også sige B. Udvikling er
løsningen på problemerne. Vækst er løsningen på de
økonomiske problemer. Alene ordet stagnation kan få
det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste. Det
vigtigste nøgletal indenfor al økonomi i verden er
måletallet for vækst. Når den tredie verden sulter til
døde, er det fordi, der ikke er nogen økonomisk vækst.
Når kødbjergene hober sig op i EF samtidig med, at
Afrika dør af sult, er det for at skabe en afbalanceret
økonomisk vækst - i EF.
I Grønland sælges 3,6-ere på livet løs for at skabe en
økonomisk vækst. Og maskestørrelserne på rejegar-
nene skal gøres større, så udsmidet (læs: mordet på
rejeungeme) bliver mindre for at sikre den økonomi-
ske vækst på sigt. Der må satset på dem, der er i
arbejde for at sikre den økonomiske vækst. Bliver der
noget til overs, kan det gå til de arbejdsløse, så de i
hvert fald kan købe noget, som kan være med til at
Mennesket er økonomisk set blevet stofmisbruger.
Mer vil ha’ mer, og til sidst er der behov for en afvæn-
ningskur. Men det går jo som regel ikke stille af. For
her er ikke tale om småjusteringer, der er tale om
ændrede grundholdninger og totalomlægninger af
livsførelsen.
Skal økonomien blive vores tjener og ikke vores herre,
må vi ændre grundholdning overfor den. De afgøren-
de spørgsmål må ændres fra »Hvad kan jeg kræve?«
til »Hvad kan jeg nøjes med?«, og fra »Hvordan får vi
gang i hjulene?« til »Hvordan skaber vi mest mulig
lykke for flest mulige mennesker?«.
Enhver hæderlig økonom vil naturligvis ryste på ho-
vedet af det her og kalde det for naivt snak, men så
trøster jeg mig med Piet Heins tankevækende ord om,
at »det er naivt at tro, at dette liv kan leves uden at
være naiv«.