Atuagagdliutit - 21.09.1992, Síða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 109 1992

- Der bør ikke herske tvivl om, at vandkraften er een af de for øjeblikket bedste muligheder,
der findes til forbedring af landets økonomiske problemer, desuden vil nyetablerede virk-
somheder give store uddannebesmæssige fordele for undgommen, hvilket i sig selv vil løse
en række samfundsproblemer.
Vandkraft og hva’ så...
Af: tidl. værftsleder Paul H. Zander
Qimaasunut ikiuusinnaavugut
- aamma Kangerlussuarmi
All.: Kel Holm, Nuuk
Det er mildt sagt forbløffen-
de at konstatere den mod-
stand mod det påtænkte
vandkraftsanlæg ved Sisi-
miut i pressen i den senere
tid, specielt når man tager i
betragtning, at der her vir-
kelig er tale om at sikre
Grønland en vedvarende
energi, der ikke er afhængig
af de olieproducerende lan-
des ustabilitet.
Vi må takke de grønlands-
ke politikere for deres frem-
synethed på dette område og
være dem taknemlige for at
de ikke lytter til gamle dog-
mer.
Det er, som flere indlæg
postulerer, en kendt sag, at
landet har en lang række so-
ciale problemer, der må og
skal løses, men de løses altså
ikke ved, at vi fortsat skal
leve af at klippe hinanden.
Landet kan ikke leve af at
bygge boliger til sig selv, ej
heller leve af at opføre flere
offentlige bygninger, selvom
der er et ønske om dette.
Fiskeriet er vel nok i øje-
blikket inde i den værste kri-
se nogensinde, hvilket na-
turligvis smitter af på hele
samfundet, som for en stor
del har baseret tilværelsen
på disse indtægter. Når det-
te erhverv helt uforskyldt er
i krise, skal der findes alter-
native indtægter, samtidig
med at der bremses op for
udgifterne. Vandkrafsan-
læggene tilgodeser begge
sidsnævnte forhold og bør
derfor have første prioritet,
uanset hvilken financiering
der måtte blive etableret.
Imod vandkraft
Alle ændringer af de be-
stående forhold vil medføre
gode og mindre gode ting.
Det er umiddelbart vanske-
ligt for mig at finde stærke
argumenter, der taler imod
etablering af vandkraftsan-
læg her i Grønland.
En af argumenterne imod
anlæggene kunne være, at
der bliver tale om meget sto-
re investeringer, som skal
afvikles over en overskuelig
årrække.
Med de nuværende, til-
gængelige oplysninger, ty-
der det dog på, at politikerne
har sikkerhed for, at der er
tale om en særdeles fornuf-
tig samfundsvurdering.
Et andet modargument
er, at man spolerer miljøet,
både med selve anlægget
men også med kabelførin-
gen.
Dertil vil jeg sige, at med
de enorme naturområder
som Grønland råder over, er
der faktisk tale om at skyde
spurve med kanoner med
dette argument.
For vandkraft
Fordelene ved vandkraft er
så overvældende at man un-
drer sig over, at de ikke for-
længst er blevet etablerede.
De efter min mening nav-
lebeskuende udtalelser om,
at der ikke ved Buskefjorden
er taget skyldigt hensyn nok
til anvendelse af lokal ar-
bejdskraft, er småpenge i
forhold til de enorme mulig-
heder, der åbner sig, når
først el-kraften er etableret
og vel at mærke etableret til
en særdeles rimelig pris.
1) . Valuta
De 2 største byer i Grøn-
land, Nuuk og Sisimiut, an-
vender i dag 2-cifrede mil-
lionbeløb til indkøb af
brændstof og reservedele.
2) . Beskæftigelsen
En lang række produkter
indkøbes i dag i Danmark og
Europa, blandt andet fordi
det er for omkostningskræ-
vende at producre disse va-
rer i Grønland.
Omkostningerne skyldes
ikke mindst, at el-priserne
er verdens højeste.
En kort vurdering af,
hvad der kunne tænkes at
komme på tale af egenpro-
ducerede varer er: Ilt og ace-
tylengasser, bygningsele-
menter og beslag, isolerings-
materialer, fremstilling af
tømmer ved hjælp af impor-
terede træstammer fra Ca-
nada etc. etc..
3) . Reallønnen
Med en betydelig lavere
el-pris vil der for den enkelte
borger blive tale om en
mærkbar forbedring af real-
lønnen.
4) . Nye virksomheder
Jeg har udarbejdet et 6 si-
ders oplæg til Erhvervsrå-
det i Sisimiut, hvori der re-
degøres for en lang række
muligheder omkring, hvilke
nyetablerede virksomheder
der kan komme på tale, men
da dette først skal behandles
og vurderes ved et møde,
formentlig i september må-
ned, vil det være forkert at
offentliggøre disse mulighe-
der nu. Der kan dog oplyses
så meget, at der vil blive tale
om mange hundrede nye ar-
bejdspladser, der tilgodeser
behovet for en højere grad af
selvforsyning samt også en
forøget eksport, alt dette er
uafhængig af fiskeriet, hvil-
ket må være det ønskelige.
5). Tilkaldt arbejdskraft
Den nuværende beman-
ding af el-værkerne i de to
omtalte byer vil blive væ-
sentlige reduceret, specielt
hvad angår tilkaldte tekni-
kere, dette medfører både
frigørelse af en del boliger,
men også lønmæssige be-
sparelser.
De forventede nyetablere-
de virksomheder vil natur-
ligvis have et behov for en
vis mængde tilkalte tekni-
kere, men disse belaster
hverken den offentlige bo-
ligmasse eller de offentlige
kasser rent lønmæssigt,
tværtimod vil der blive tale
om forbedrede skatteind-
tægter.
Konklusion
Der bør ikke herske tvivl
om, at vandkraften er een af
de for øjeblikket bedste mu-
ligheder, der findes til for-
bedring af landets økonomi-
ske problemer, desuden vil
nyetablerede virksomheder
give store uddannelsesmæs-
sige fordele for undgommen,
hvilket i sig selv vil løse en
række samfundsproblemer.
Endelig må det fastslås, at
når der sker etablering af et
vækstcenter, vil dette altid
have en selvforstærkende
virkning og medføre yderli-
gere vækst. Jeg Vil slutte
dette indlæg med at lykøn-
ske de grønlandske politike-
re for deres fremsynethed
omkring energiforsyningen.
Ilumut eqqartorneqartumi
inuuneq toquluunniit, ta-
matumani eqqartorneqar-
poq! Ungasippallaangitsuk-
kut, Joguslaviaasimasumi
peqqarniilliornerujussuusi-
masut inuit ilaatigut imma-
qa pisuussuteqanngikkalu-
arlutik, allatulli upperisa-
qarnertik pissutigiinnarlu-
gu, (muslimer) toqunneqa-
riarlutik kuussuarmut igin-
neqarsimapput, Politiken-ip
saqqaani qalipaaserlugit as-
silineqarsimasut takune-
qarsinnaapput.
Isumassarsiarineqarsi-
masoq, Kangerlussuup
amerikarmiunit qimanne-
qaqqajaalersup qimaasunut
Jugoslaviamiuusimasunut
utaqqisaagallartumik ator-
neqarsinnaanera iluarinar-
luinnarpoq, Qallunaat naa-
lagaaffiata 100 procent aki-
Ukiuni arlalinngortuni
kommuunini aammalumi
nuna tamakkerlugu oqar-
tartuisa sipaarniartarnerat
innuttaasunut imaluunniit
inuiaqatigiinnut unneqqa-
rissaartumik ingerlanne-
qartarnerpoq.
Ukiut tamarluinnaassa
aningaasartuutissaiiut iser-
titassanullu missangerser-
suinerit aallartikkaangata
tusartualersarpavut sipaar-
niuteqartoqartariaqartar-
toq qanoq isiornikkut aqqu-
tissiuuttarialinnik.
Illoqarfimmi innuttaasut
imalluunnit inuiaqatigiit
sinnerlugit sipaarniuteqar-
nerni oqallittoqaleraangat
kalaallit oqartartuisa eqqar-
saatigisarnerpaat taamatut
sipaarniuteqarnerit tassaa-
sut innuttaasut aammalumi
inuiaqatigiit sinnerlugit si-
paamiuteqartussaallutik.
Tusartualikkatsinnut
ilaalersarpoq sipaarniaratta
aappaanimut akileraarut
qaffattar iaqar par pu t ima-
luunniit innuttaasut inuia-
qatigiillu ulluinnarni atu-
gaasa - al laat pingaarute-
qarluinnartunut akiliutaa-
lerniarpassuk nangaassute-
qartariaqan ngilaq, uagut
kalaallit inuiaqatigiit anin-
gaasaajaatiginaviarsimann-
ginatsigu. Soorunami anin-
gaasalersortariaqamera
aaqqeqqaartariaqassaaq,
taamatut pisoqartinnagu.
Ove Rosing Olsen-ip oqaa-
sii tusaasimanngikkaluarlu-
git, AG naapertorlugu oqar-
simassappat, Kangerlussu-
aq qimarnguissatut piuk-
kunnanngitsoq eqqunngi-
laq! Jugoslavia aamma
ukiukkut peqqarniitsumik
apisarlunilu ississinnaasar-
poq, (nammineqmisigisima-
vara) peqqinnisaqarniarne-
rullu tungaatigut allatulli
soorunami nappaalassap-
put, nakorsaqamiarnissaal-
lumi nakkutigineqanngitso-
ornaviarsimanani. Tamak-
ku uniffigissallugit pisaria-
s artut qaffattar iaqar tarlu-
git. Taamatut sipaamiar-
nertut taallugit inuiaqati-
giit sinnerlugit sipaarniuti-
tut taasariaqarnerput.
Assersuutitut makku
taakkartulaarlakka, nun
atammakerlugu akileraarut
1 procent-mik qaffanneqar-
pat taava kingunerissava
40-45 milliuunit missaat
inuiaqatigiit akiliineruler-
nerannik, saniatigut kom-
muunit qaffaassapput aam-
ma 1 procent, assersuutiga-
lugu Nuummi 1 procent eq-
qaamasakka naapertorlugit
13 miUiuuninik naleqarpoq,
puigornagillu atugarititaa-
sunut akiliutaasunut qaf-
faataasut.
Aappaatigut taamatut
qaffaasoqaraangat isumal-
luarnartarpoq, tassa ukiup
tulliani suliffissaaleqineq
milliallassammat, illuatun-
gerluinnaanilli pisoqartar-
poq. Iikasik suliffissaaleqi-
sut amerleriarsimassapput.
Suliffeqarfiit akiliisinnaa-
junnaartut amerlassusii,
tassa sipaarniarnerit innut-
taasunut inuiaqatigiinnut
pillaatitut tuttuamerisigut.
qanngillat, ingerlareerput!
Kiisami Nunarput tusaama-
nerlugaaginnarani avam-
mut kiinnernissaminik peri-
arfissaqalissagaluarpoq,
aamma kalaallit qimaasu-
nik ikiuerusummata!
Inuit ataasiakkaat (Oqar-
tussaagaluarpataluunniit)
inuiaat sinnerlugit ikiuini-
arnermi nipilimmik ilunger-
suutillit tapersersortaria-
qarluinnarput, ajornartor-
siutimininnguit qaangiler-
torneqarsinnaasorinartut
pissutigiinnamagit. Ikiuuk-
kumanerpummi ukiut alla-
linngoraluit qaangiuttut,
aningaasaliisimanitsinnik
uppernarsaatissartalimmik
saqqummiusassaqarpoq, as-
siliartalimmik AG nr. 104-
Allaffeqarfinni aqutsisuu-
sut aqutsinerliornerat ima-
luunniit siunnersuisartuu-
sut siunnersuinerliornerat
aammalumi oqartartut qi-
nersinerup kingorna qiner-
sisartuminik tunutsiinnar-
nerannik pissuteqartualer-
simagunarput.
Ullutsinni kialuunniit na-
lungunanngilaa innuttaasu-
nut inuiaqatigiillu atugari-
saannut akiliutit qaffanne-
qaraangata, tassa inuiaat pi-
sisinnaanerat akiliisinnaa-
nerallu milliallattartoq, ta-
matumalu kingunerisinnaa-
sarpaa akiliisinnaajunnaar-
nerit malitsigiuartarlugulu
suliffissaaleqineq.
Taamatut oqartartut oqa-
riartuuteqartualernerat
inuiaqatigiinnut kingune-
qanngitsoq unitsilli, allanil-
lu eqqarsartoqartariaqaler-
poq.
Ataguli aningaasaannaat
eqqarsaatiginagit inuiaqati-
giilli atugaat annertunersu-
mik eqqarsaatigalugit eq-
qarsartoqarlunUu suliniute-
qartoqartariaqalerpoq.
mi.
Kommuunikkuuttartumik
aammalumi nuna
tamakkerlugu oqartartut
sipaarniuteqartarnerat
All.: Avgo Sørensen, Nuuk