Atuagagdliutit - 21.09.1992, Qupperneq 5

Vandkraft ■ eller byfornyelse
Af: Mads Christensen, civilingeniør
På erhvervssiderne i AG den
24. august 1992 udtrykker
direktøren i Grønlands Ar-
bejdsgiverforening sin store
skuffelse over, hvor lille lo-
kal beskæftigelse opførelsen
af Grønlands første vand-
kraftsanlæg ved Bukse fjor-
den har givet anledning til.
Hagen Højer Christensen si-
ger blandt andet ligeud, at
»det blev jo aldrig det, man
troede«.
Tja, det kommer jo nok
lidt an på, hvem »man« er.
Det står dog helt klart, at de
direkte og afledede virknin-
ger på beskæftigelsen og
omsætningen i det lokale er-
hvervsliv aldrig helt har
nået de astronomiske høj-
der, som visse - skal vi nøjes
med at kalde dem - »opi-
nionsdannere« dengang el-
lers hævdede ville blive til-
fældet. Men det kan vel ikke
længere betale sig at be-
skæftige sig yderligere med
beskæftigelsen i anlægsfa-
sen...?
Hagen Højer Christensen
advarer endvidere direkte
landstinget om på den kom-
mende efterårssamling at
vedtage at opføre endnu et
vandkraftsanlæg ved Sisi-
miut, idet han siger: »Det
har vi simpelthen ikke råd
til. Det var bedre at bruge
pengene til renovering af bo-
liger«.
Jeg skal undlade at tage
direkte stilling til, hvad
Grønland har råd til, blot vil
jeg gerne gøre opmærksom
på et par forhold, som man
måske burde have med i
overvejelserne. Rigtigt er
det ihvertfald, at det grøn-
landske samfunds situation
på alle tænkelige måder er
meget anderledes end den-
gang, for kun 3 1/2 år siden
(sic!), hvor det besluttedes
at anvende omkring 1 milli-
ard kroner på et vandkraft-
sanlæg ved Buksefjorden.
Men jeg vil da godt lige
minde om, at det eftrhånden
ret udskældte vandkraft-
sanlæg immervæk kommer
til at erstatte over 30 pro-
cent af den olie, som ellers
skulle importeres for at lave
strøm og fjernvarme til den
fjerdedel af Grønlands be-
folkning, der allerede bor i
Nuuk. Derfor er det - stadig-
væk - helt forkert, når pro-
jektets forskellige kritikere
hævder, at der ikke er sik-
kerhed for afsætningen af
størsteparten af den energi,
som Buksefjordanlægget
kan levere.
Til gengæld har der mig
bekendt aldrig fra Nukis-
siorfiits side været lagt skjul
på, at rentabiliteten var og
er særdeles afhængig at
stigningstakten i elforbru-
get. Ligeså klart for enhver
burde det være, at rentabili-
teten også trues, hvis man
som »fødselshjælp« til nye
erhvervsprojekter, vil tvinge
Nukissiorfiit til at sælge så-
danne kunder strømmen
billigere end varmeprisen til
elvarmekunder og til fjern-
varmeværker og blokcentra-
ler, der får el til de »dyppe-
kogere«, der opvarmer van-
det istedet for de oliefyrede
kedler.
Dels fordi landsstyret
gennem sin uhyre hånd-
hændede og ensidige ned-
skæring på de offentlige an-
lægsbudgetter dygtigt (und-
skyld, Emil A.) har sørget
for at gøre sit til at forstær-
ke virkningen af den inter-
nationale konjunkturned-
gang, som Grønland under
alle omstændigheder ville
mærke.
Dels skal regningen efter
flere års fejlslagne investe-
ringer - med det offentliges
velsignelse - nu betales. Jeg
tænker her på overkapacite-
ten i fiskerierhvervet, navn-
lig rejetrawlerflåden. Alle
med viden om tingene har jo
længe vidst, at man sad på
en tikkende, biologisk bom-
be som følge af decideret
overfiskning, incl. udsmid af
små rejer. I en situation med
stagnerende eller rettere fal-
dende aktivitet i det grøn-
landske samfund, er der alt
mulig grund til at nøje at
overveje, hvordan man får
mest ud af de offentlige mid-
ler. Og der er ingen tvivl om,
at det er meget mere reali-
stisk og hensigtsmæssigt at
føre beskæftigelses- og er-
hvervsfremmepolitik ved
hjælp af en målrettet ind-
sats for, hvad man kunne
kalde byfornyelse og renove-
ring af boliger - fremfor at
gøre det indenfor energi- el-
ler trafiksektoren for den
sags skyld.
Det beror på, at man for
lang tid siden åbenbart har
erkendt, at det offentligt fi-
- Vi har ikke øvet politisk pression i sagen om ørredbruget
i Qorlortorsuaq, siger borgmester Niels Egede fra Nanorta-
lik kommune.
nansierede boligbyggeri i
Grønland aldrig kan, eller
skal, bringes til økonomisk
at hvile i sig selv. Tværti-
mod synes det som om, at
man stiller sig tilfreds med,
at provenuet fra huslejerne
kun delvis dækker de løben-
de udgifter til vedligeholdel-
se og nødtørftige reparatio-
ner.
I modsætning hertil har
man faktisk gradvist op-
nået, at taksterne for for ek-
sempel el og varme afspejler
de reelle produktionsom-
kostninger, idet de fulde ud-
gifter tU afskrivning og for-
rentning af de tunge inve-
steringer, er indregnet.
Samlet beyder dette, at
det ikke gør så meget, hvis
huslejeindtægterne heller
ikke fremover bidrager tU
afskrivning og forrentning
af en række investeringer.
Måske bør disse investerin-
ger ovenikøbet med fordel
være noget større end en
stram anlægsstyring tilsi-
ger, fordi man nu - med åbne
øjne fra samfundets side
gennem tilrettelæggelsen af
sektorens aktiviteter - øn-
sker at opnå en række »side-
gevinster« for beskæftigel-
sen og hele aktivitetsniveau-
et i bygge- og anlægssektor-
en. Det er formentlig ikke
nogen hemmelighed, at den-
ne sektor siden 1988 er ble-
vet sianket helt ind tU benet
under den udgiftspolitik,
som landsstyret har ført.
Jeg synes derfor, at lands-
tinget på sin kommende ef-
terårssamling skal skynde
sig med at udnytte, at der
uanset den økonomiske si-
tuation nu og de nærmeste
år, ifølge en lettere kryptisk
formulering i Grønlands
økonomiske vismænds sene-
ste rapport, er rigelig plads
tU »at tUpasse landskassens
(anlægs-)udgifter tU et for-
venteligt faldende indtægts-
niveau.
Landstinget bør altså
støtte det fuldt forståelige,
»lobby«-prægede forslag fra
arbejdsgiverforeningens di-
rektør om, at der snarest ud-
arbejdes et flerårigt pro-
gram for en landsdækkende
indsats for byfornyelse og
gennemgribende renovering
- og jeg vU for egen regning
tilføje isolering - af de of-
fentlige boliger.
Det vUle være en yderlige-
re fordel, hvis programmet
også omfatter en forstærket
indsats for øget tUslutning -
på lempelige vilkår - tU eksi-
sternde fjern varmestyste-
mer for at effektivisere ud-
nyttelsen af den oliebasere-
de energiforsyning, som
Grønland stadigvæk i lang,
lang tid vU være afhængig
af.
Et sådant langsigtet inve-
steringsprogram vU uden
tvivl kunne sikre store posi-
tive virkninger, både på hele
samfundsøkonomien og i de
enkelte bysamfund, som får
gavn af hjemmestyret bræn-
der nogle flere kroner af,
fremfor at kommunerne
tvinges tU at bruge flerer og
flere midler på socialkontie-
ne. Ja, det kunne måske
ovenikøbet gå hen at blive
en ekstra turistattaktion, at
besøgende udefra med egne
øjne - bedre end i dag - kan
se, at man rent faktisk pas-
ser godt på de kæmpeinves-
teringer i Grønlands offent-
lige boligsektor, som danske
skatteydere siden 1960’erne
har bidraget tU.
De direkte og afledede virkninger af projektet i Buksefjor-
den har på beskæftigelsen og omsætningen i det lokale er-
hvervsliv aldrig helt nået de astronomiske højder, som visse
- skal vi nøjes med at kalde dem - »opinionsdannere« den-
gang ellers hævdede ville blive tilfældet. (Foto: Knud Josef-
sen).
Vi har ikke øvet politisk pression
Af: Borgmester Niels Egede, Nanortalik
På baggrund af omtale i AG,
skal jeg hermed fremkomme
med en hel del korrektioner
i sagen omkring ørredpro-
jektet i Qorlortorsuaq, og ik-
ke mindst Nanortalik kom-
munes roUe omkring dan-
nelsen af selskabet Green-
char.
Sagen opstartede den 13.
juli, hvor Kaj Egede afholdt
møde med Nanortalik kom-
munes økonomiudvalg. På
dette møde blev Kaj Egede
gjort opmærksom på, at en
væsentlig betingelse for
kommunens deltagelse i
projektet var, at kommu-
nens mestre og firmaet fik
lejlighed tU at give tUbud på
større reparations- og an-
lægsarbejder og efterfølgen-
de få arbejdet, såfremt de
havde de laveste priser. Det-
te bekræftede Kaj Egede, at
de viUe få mulighed for, idet
der ingen aftale var om, at
en af de deltagende aktionæ-
rer, der samtidigt er mester,
skuUe have arbejdet. Kaj
Egede foreviste på samme
møde en lang liste over an-
lægsarbejder, som »Green-
char« ville kræve udført for
hjemmestyremidler i forbin-
delse med projektets overta-
gelse.
Der er således ikke som
fremført tale om, at kommu-
nen lige pludselig en måned
senere fik en fiks ide om det-
te forhold. Der er heller ikke
tale om politisk pression.
Efter fornyet drøftelse til-
skrev økonomiudvalget den
23. juli og bad Kaj Egede be-
kræfte, at alle større repara-
tions- og anlægsarbejder vil-
le blive udbudt i offentlig li-
citation, idet man fra kom-
munens side ville afvente
svar på henvendelsen, inden
man ville foretage sig yderli-
gere.
I de efterfølgende uger
hørte vi intet, indtil Allan
Idd Jensen den 19. august
meddelte, at aktionærerne
Allan Idd Jensen, Erik Nør-
skov, Kqj Egede og Bjørn
Egede ikke ville give et for-
håndstilsagn om, at alle
større reparations og an-
lægsarbejder ville blive ud-
budt i offentlig licitation.
Der blev i denne forbindelse
henvist til et mødereferat
fra den 14. august, der sam-
tidigt blev fremsendt.
Kaj Egede udtrykte efter-
følgende bekymring for, at
Erik Nørskov ville trække
sig fra projektet, såfremt
kommunen fastholdt at alle
større reparations- og an-
lægsarbejder skulle udbydes
i offentlig licitation. På bag-
grund heraf sendte jeg et
brev til Kaj Egede med for-
slag om, at Erik Nørskovs
aktieandel i stedet blev teg-
net af mestre fra Nanorta-
lik. Der var med andre ord
ikke tale om at presse Erik
Nørskov ud af projektet,
men alene at pege på en al-
ternativ mulighed for vide-
reførelse, såfremt den på-
gældende mester trak sig.
Efter dette meddelte Kaj
Egede, at projektet var ved
at falde fra hinanden, idet
Allan Idd Jensen og Erik
Nørskov trak sig fra »Green-
char«. Men dette må med
selv min bedste vilje være
deres egen sag og afgørelse.
Det er i denne sag også
vigtigt at pointere, at ingen
mestre arbejder gratis, som
det har været fremført. Så-
fremt der ikke sker en umid-
delbar betaling, skal denne
ske senere. Men dette er
fortsat ikke en fair måde at
omgå reglerne på. Dette så-
kaldte »finansieringsfor-
slag« er iøvrigt først frem-
kommet efter kommunens
udmelding om de betingel-
ser, som man ønsker at ind-
gå i projektet på.
Vi er i Nanortalik kom-
mune fortsat positive over-
for projektet. Såfremt der
kan findes aktionærer ude-
nom kommunen, har vi ikke
noget mod dette, idet vi al-
drig har anmodet om at
komme med i et selskab. Vi
har aldrig haft planer om at
lægge hindringer i vejen for
projektet.
Men omvendt såfremt
kommunen skal inskyde ka-
pital, må vi også stille visse
krav med henblik på sikring
af beskæftigelsen og skatte-
indtægterne i Nanortalik. Vi
kan ikke tillade os at spille
hasard med skatteborgernes
penge og udbetale 200.000
kroner til enhver, der kom-
mer forbi kommunekassen.
Der er ikke på nogen må-
de tale om, at Nanortalik
kommune gennem politisk
indgriben har standset pro-
jektets udførelse. Vi kan ik-
ke handle som nikkedukker
og uddele tombolapræmier
fra kommunens kasse. Vi
må som ansvarlige politike-
re nøje gennemgå projekter
for at sikre det bedst mulige
resultat for kommunen.