Atuagagdliutit - 23.09.1992, Síða 4

ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 110 1992
mssmmmsssni
IA-MIAVISSAARTUUNNEQ
IA-MI AVISSAARTUUNNEQARPOQ. IA-p
Nuummi immikkoortortaqarfia Isak Kleisti-
mit aqunneqartoq kisimiigunnaarpoq Atlanti-
koq ikaarlugu assartuinermi umiarsuaatile-
qatigiiffimmik pilersitsinissamut akerliusoq.
IA-p immikkoortortaqarfii aqqaniliusut umi-
arsuaatileqatigiiffissamut akerliugunarput,
»inuiaassutsitsinni erlinnartuutitta« tunini-
nameqamissaat akerleralugu. Umiarsualiti-
leqatigiiffittaami Namminersomerullutik
Oqartussat - inuiaqatigiit - amerlanerussutte-
qartunik piginneqataassuteqannginnerat pis-
sutaatinniameqarpoq.
Sisamanngorpat IA-p ataatsimeersuamis-
saani Aqqaluk Lynge KNI-p siulersuisuunee-
rini siulittaasutut umiarsuaatileqatigiiffim-
mik taassuminnga aallartitsiniamini pissuti-
galugu sammineqassugunaqaaq.
Tamanna IA-p immikkut ittumik ataatsi-
meersuamissaanik kinguneqarsinnaavoq.
Allaat Inuit Ataqatigiit avissaartuunnerannik
kinguneqarsinnaalluni.
AQQALUK LYNGEP partiimi iluani sakkor-
tuumik assortomeqarsimanera qularutis-
saanngilaq. Ukiualuit matuma sioma Josef
»Tuusi« Motzfeldt partiip ataatsimeersuar-
nerani unammillerluni qinigassanngortikka-
luarpoq ajorsarlunili, kisianni illuatungilutt-
tut taamanili malunniulluareerput.
Kialuunniit nalunngilaa Aqqaluk Lynge
oqallorilluinnartuusoq, silappaarilluinnarluni
politikkikkullu niumasorujussuulluni. Allaat
ima nuimatigaluni akerlerisani manna tikillu-
gu naqisimasinnaasimallugit. Illuatigulli aam-
ma qularnarunnaariartuinnarsimavoq Aqqa-
luk Lyngep partiimik pilersitsinerminni poli-
tikki tunngavigisimasartik qimakkaluttuin-
naraa. Politikkimik ingerlatsinerup pisariaqa-
lersitaa, imaassinnavoq inuata nammineq
taamatut oqaatigerusukkaa, tamannali ilaati-
gut IA-mi parteeqaterpassuinit paasiumi-
naatsinneqarpoq, ilaatigullu politikeritut an-
ingaasannanniartutut ilarpassuinit isigineqa-
lersimalluni, tassaalluni »Honorar-Lynge«,
politikkikkut sulinermi aningaasarissaarfiu-
sunut imminut salliutittalersimasutut.
IA-MI AVISSAARTUUTILERNEQ umiarsu-
aatileqatigiinnut apeqqummit itinerujussuar-
mik aallaaveqarpoq. IA ukiut 15-it ingerlane-
rini saamerliuniaannartuttut akerliuniaan-
nartutullu partiiujunnaarluni pissusiviusut
tunngavigalugit ingerlatsisiniartutut taper-
sersuinialeriartorsimavoq.
Ineriartomeq IA-p akisussaaffimmisut ti-
gusimavaa, tamannalu ajunngeqaaq, kisianni
partiip tunngavimmigut isuma aallaavigisaa
ullutsinni pisut pissutigalugit aanngajutsik-
kaluttuinnarsimaJluni. Tamatuma IA-mik qi-
nersisartorpassuit paatsiveerutsissimagu-
narpai, aatsaammi qineqqusaamemi IA-p
Siumullu assigiinngissutaat saqqummertaru-
narmata, allaammi ilaatigulluunniit avissaar-
tikkuminaattarlutik.
IA-P PISSAANERUP qeqqaniilemeranut
Aqqaluk Lynge allanit tamanit pisooqataaner-
paagunarpoq, kisianni tamatumunnga peqati-
gitillugu IA-mik qinersisartutoqqat IA-p kii-
natoqaa inuiaassutsimik pingaasrtitsivioqi-
soq Aqqaluk Lyngellu saqqummersissimas-
saa ilisariuminaallisikkiartorpaat.
Paaseqatigiissinnaanerup tatigeqatigiis-
sinnaannnerullu akomanni qooroq neruttto-
raluttuinnarsimavoq.
UMIARSUAATEQARFIMMIK isomartor-
IA-lli kinaassutsiminik ajomartorsiuteqar-
nerani umiarsuaatileqatigiffik atussallugu na-
leqqutinngivippoq.
Siullermik IA-p inatsisartuni ilaasortaati-
taasa tamarmik - aammajosef »Tuusi« Motz-
feldip Johan Lund Olsen-illu Namminersor-
nerullutik Oqartussat amerlanerussuteqann-
gitsunik piginneqataanissaat upemaarli aku-
ereersimavaat. Massakkullu isummaminnik
saqqummiussinerat tatiginnissinaanermut
akomuseerujussuarsinnaavoq.
Aappassaanik »inuiaqatigiissutsimi pigi-
sat« maani pineqanngivipput. Pineqartutuaq
tassa ukiut arfineq marluk ingerlanerini in-
gerlatsisinnaatitaanermut isumaqatigiissut,
tamatuma kingoma inuiaqitigiinnut uteqqit-
tussaq. Ajomartorsiomerput pissutigalugu
»erlinnartuutitta« ilaannik attartortitsinerin-
naavoq, uagut aningaasannanniallaqqippal-
laannginnerput pissutigalugu aqussinnaann-
ginnatsigu allanut attartortitarput, ilinniarfi-
gisinnaasarpullu.
Pingajussaanik imminut salloqittarnerus-
saaq isumaqaraanni umiarsuaatileqatigiit
namminersortut imminut akilersinnaasumik
ingerlatsisinnaasut, politikerertatta qinigaaf-
fitik pissutigiinnarlugit akuliusinnaanerat
»qunusaarutaajuartillugu«. Taamatut aaqqii-
neq aningaasatigut ataqatigiissinnaanngil-
luinnarunarpoq.
IA-P ILUANI qanorluunniit pakatsisimaariti-
gisoqaraluarpat umiarsuaatileqatigiiffiup eq-
qartorneqartup IA-p iluani aserorterutaanis-
saa atorniassallugu sumilluunniit tunngavis-
saqanngilaq, IA sumilluunniit arlaannut sun-
niuteqanngivissoq pilersinnianngikkaanni.
IA-mi avissaartuunneqarpat Aqqaluk
Lynge-p malittaasalu nukeerunnerisigut Siu-
mup Atassut naalakkersuinikkut suleqatise-
reriaannaavaa. Tassanilu KNI-p aggomeqar-
nissa pillugu nalornisorpassuupput, taamaak-
kalluartorli umiarsuaatileqatigiit akuerine-
qarnissaat allanut naleqqiulluni pisariaqar-
nerpaatut politikkikkut isigineqarunarpoq,
allanngortiterinissap immikkoortuinut alla-
nut sanilliullugu. Ingerlatseqatigiiffiit 1.1.93
imaluunniit 1.1.94 pilersinneqamissaat apeq-
qutaanngilaq.
Tamaalippat IA sunniutaarutivissimas-
saaq.
Tamannnaana anguniarpisiuk?
siuineq qooqqup taassuma ersemeriinnarpaa
OPRØRET IIA
DER ER OPRØR i IA. Nu er det ikke kun
IA’s afdeling i Nuuk med Isak Kleist i spid-
sen, der er imod den planlagte etablering af
et nyt Atlant-rederi. Ialt 11 IA-partiforeninger
er angiveligt imod rederiet, og begrundelsen
er, at man er imod salg af »nationale værdi-
er«. Man kan ikke acceptere, at hjemmesty-
ret - samfundet - ikke har aktiemajoriteten i
det nye rederi.
Der er på IA’s hovedbestyrelsesmøde
torsdag lagt op til en konfrontation med parti-
formand Aqqaluk Lynge, der som arbejdende
bestyrelsesformand for KNI’s hovedledelse
står i spidsen netop for etableringen af det
nye rederi.
Det kan føre til et ekstraordinært lands-
møde i IA. Det kan føre til en splittelse af
Inuit Ataatigiit.
DER ER IKKE tvivl om, at Aqqaluk Lynge
længe har haft en kraftig opposition inden for
sit eget parti. Josef »Tuusi« Motzfeldt stille-
de for nogle år siden direkte op som modkan-
didat til ham på partiets landsmøde og tabte,
men oppositionen markerede sig klart.
Ingen kan være i tvivl om, at Aqqaluk
Lynge både er en yderste veltalende, begavet
og stærk politisk personlighed. Så stærk, at
han hidtil har kunnet holde oppositionen på
plads. Men der er lige så lidt tvivl om, at
Aqqaluk Lynge personligt gennem de senere
år har ijemet sig mere og mere fra det politi-
ske grundlag, han selv har været med til at
skabe. Praktisk realpolitik, vil han måske
kalde det, men dels forstås det ikke i store
IA-kredse, dels fremstår han mere og mere
for mange som en moderne politisk pamper,
»Honorar Lynge«, der først og fremmest
tænker på at placere sig selv i centrale, vel-
lønnede politiske job.
SPLIDEN i IA stikker langt dybere end selve
spørgsmålet om rederiet. IA har på 15 år
forvandlet sig fra et venstreorienteret, klart
socialistisk oppositionsparti til et pragma-
tisk, etableret parti, der støtter en mere og
mere liberal politik.
IA har påtaget sig ansvar for udviklingen,
fint, men partiets ideologiske program er ble-
vet mere og mere udvisket i dagligdagen. Det
forvirrer givetvis mange IA-vælgere, at det
tilsyneladende kun er i valgkampene, at de
kan se forskel på IA og Siumut, og selv da er
det svært.
Aqqaluk Lynge har mere end nogen anden
været med til at føre IA til magtens parla-
mentariske centrum, men samtidig kan IA’s
kernevælgere mindre og mindre finde den
ideologiske identitet og nationale romantik,
som samme Aqqaluk Lynge tidligere har væ-
ret med til at mobilisere dem på.
Forståelses- og tillidskløften er blevet
større og større.
KRITIKKEN af rederiet er kun et eksempel
på kløften - og en anledning til et opgør.
Men lige så logisk det er, at IA har store
identitetsproblemer, lige så ulogisk er det at
bruge rederiet som anledning.
For det første har alle IA’s landstingsmed-
lemmer - også Josef »Tuusi« Motzfeldt og
Johan Lund Olsen - stemt for princippet om
et rederi uden aktiemajoritet til hjemmesty-
ret allerede i foråret. Så det er alt andet end
tillidsvækkende, hvis de nu melder fra.
For det andet er der overhovedet ikke tale
om at opgive »national ejendom«. Der er
udelukkende tale om en koncessionsaftale
for syv år, hvorefter samfundet kan få alt
tilbage. Der er altså allerhøjst tale om »et
udlån« af nationale værdier i erkendelse af, at
vi i en krisesituation kan tjene vigtige penge
på det, at vi ikke selv har været dygtige nok
til at administrere dem, og at vi kan lære
noget.
For det tredie er det at stikke sig selv og
andre blår i øjnene, hvis man bilder sig ind, at
et privat rederi vil kunne sejle kommercielt
og effektivt, hvis der er et politisk flertal,
som hele tiden kan gribe ind i sejladsen for at
tilfredsstille lokale, politiske behov. En sådan
konstruktion vil ikke hænge sammen økono-
misk.
UANSET interne lA-frustrationer, så er det
også politisk meget ulogisk at bruge rederiet
som anledning til et opgør, der kan splitte IA.
Med mindre kritikerne vil have et IA, der
står helt uden for indflydelse.
Hvis IA splittes, så Aqqaluk Lynge & Co
må forlade det, vil det være utrolig nærlig-
gende for Siumut at etablere et landsstyre-
samarbejde sammen med Atassut. Her er der
også skepsis over for dele af KNI’s omstruk-
turering, men der er tilsyneladende solid po-
litisk forståelse for nødvendigheden af at
gennemføre rederiet og at vedtage den øvri-
ge omstrukturering. Om så selve selskabs-
dannelserne bliver pr. 1. januar 1993 eller 1.
januar 1994 er ikke afgørende.
Så står IA helt uden for indflydelse.
Er det det, man vil?