Atuagagdliutit - 02.10.1992, Side 5

NIVIARSIAQ
5

SIUMUP KNI nutarterneqaqquaa
1. januar 1993-imi allanngortiterinissaq 12-it 13-usunit
akueraat
KNI-p ilumutnutarterneqarnissaa marluullutik isumaqatigiissutigaat. TaamaaUaat Jonat-
han Motzfeldtip »qaqugu«-rtalerpaa. Taasisitsinerminutarterinissap aallartifTrssaa siuler-
suisuunerit sinnerannit siulittaasoq isumaqatigalugu taasissutigineqarpoq.
Begge er de enige om, at KNI skal omstruktureres. Kun stillede Jonathan Motzfeldt et
spørgsmålstegn ved »hvornår«. Partiformanden iik resten af hovedbestyrelsen med sig
under afstemningen om datoen for omstruktureringens påbegyndelse. (Ass./Foto: Knud
Josefsen)
SIUMUT ønsker KNI
fornyet 1. januar ’93
12 af 13 stemte for omstrukturering fra 1. januar 1993
(SS) - SIUMUT’s hovedbe-
styrelse besluttede på sit
møde tirsdag den 29. sep-
tember, at omstrukturerin-
gen af KNI skal ske som
planlagt 1. januar 1993.
Kun partiets politiske
næstformand, Jonathan
Motzfeldt, stemte blankt ef-
ter den intensive debat om
KNI’s omlægning til tre sel-
skaber.
Jonathan Motzfeldt stem-
te blankt, da der blev spurgt
om alle kunne gå ind for 1/
3-dels ejerskab af det kom-
mende Grønlandsrederi,
som skal ejes med 2/3 af re-
deriet J. Lauritzen.
Da 12 af de 13 stemmebe-
rettigede stemte for denne
ordning kunne det efterføl-
gende konstateres, at hoved-
bestyrelsen går ind for om-
lægning af KNI som plan-
lagt 1. januar næste år.
Ejerskabet
Nogle af mødedeltagerne
ønskede at vide, hvilke be-
tingelser, J. Lauritzen har
stillet for at besejle Grøn-
land.
- Vi har været igennem
hårde forhandlinger, og er
nået frem til, at hjemmesty-
ret skal have 1/3-dels ejer-
skab af rederiet. Det drejer
sig nemlig også om kroner
og ører. Vi indskyder 40 mil-
lioner kroner i selskabet, og
skal vi have en større andel,
ja, så skal vi også skyde flere
penge ind - her i en økono-
misk dårlig tid. Men aftalen
vil medføre, at der bliver la-
vet en aktionæroveren-
skomst, som kun kan under-
skrives, hvis begge parter er
enige. Kan vi ikke bruge af-
talen, så vil vi heller ikke
skrive under, sagde partifor-
mand Lars Emil Johansen.
- Jeg har ikke stillet
spørgsmålstegn ved, hvor
meget vi skal eje af rederiet.
Det vigtigste har været:
Hvor meget billigere, kan vi
få fragtet vore varer, sagde
hovedkasserer Ove Rosing
Olsen.
Markedsudvalg
Jonathan Motzfeldt fore-
slog, at der i landstinget skal
oprettes en markedsud-
valgslignende arbejdsgrup-
pe, der skal følge KNI’s om-
strukturering på nært hold.
Til det mente partifor-
manden, at når der i forve-
jen skal oprettes et holding-
selskab, der skal »holde øje«
med, at KNI-Service og
KNI-Detail opfylder de
krav, der stilles til dem i for-
bindelse med omstrukture-
ringen, så ville oprettelse af
endnu et landstingsudvalg
blive unødvendig.
Hovedbestyrelsen blev
dog enige om at foreslå op-
rettelse af et egentligt mar-
kedsudvalg, men at oprettel-
sen skal ske ved, at man re-
vurderer andre udvalgs ar-
bejdsområder.
Kontorer
Ellers gik en del af debatten
på, hvor forskellige hoved-
kontorer, regionskontorer,
andre kontorer, hovedlagre
m.v. skal placeres på kysten
når omlægningen af KNI
skal ske i praksis.
Nogle af disse ting er der
endnu ikke taget stilling til,
men J. Lauritzen har allere-
de besluttet at lægge sit ho-
vedsæde i Nuuk.
(SS) - Siumup siulersuisuu-
nerisa marlunngormat 29.
september ataatsimiinner-
mini aalajangerpaat KNIp
allanngortiterneqarnissaa
pilersaarutigineqartutut 1.
januar 1993imi pissasoq.
Partiilli politikkikkut siu-
littaasuata tullia Jonathan
Motzfeldt taasinngilaq,
KNIp piginneqatigiiffinnut
pingasunut agguataarne-
qarnissaa pillugu oqallinne-
qarluareersoq.
Jonathan Motzfeldt taa-
sinngilaq apeqqutigineqar-
mat tamarmik akuersaar-
sinnaanneraat umiarsuaati-
leqatigiifiinngortussamut
piginneqataaneq 1/3-delius-
sanersoq, 2/3-allu J. Laurit-
zenimit pigineqassalluni.
Taasisinnaasunit 13nit
12it taamatut aaqqissuussi-
neq akueralugu taasereer-
mata paasineqarpoq siuler-
suisuunerit KNIp allann-
gortiterneqarnissaa piler-
saarutigineqartutut 1. janu-
ar ukioq tulleq pissasoq aku-
ersaaraat.
Piginnittuuneq
Ataatsimeeqataasut ilaasa
paasiumavaat J. Lauritzen
su nik piumasaqarnersoq
Kalaallit Nunaanut umiar-
tulissaguni.
- Sakkortuumik isumaqa-
(SS) - SIUMUP siulersui-
suunerisa marlunngormat
29. september ataatsimiin-
nerminni aalajangerpaat
taakku 80 millioner kronit
ilai, 1993imi aningaasanut
inatsimmut siunnersuum-
mi immikkoortinneqarsi-
masut telep digitalimik atui-
artulernissamut atortussaa-
nut atugassaagaluit suliffin-
nut nutaanut atorneqaqqul-
lugit siunnersuutigalugit.
Siulersuisuunerit KNIp
allanngortiterneqarnissaa
oqallisigaat, oqallinnermilu
siulersuisuunernut inatsi-
tigiinniarsimavugut angu-
saqarlutalu namminersor-
nerusut umiarsuaateqar-
fimmik piginnittuunerat
pingajorarterutaassasoq.
Tassami aarnma aningaasat
pineqarmata. Piginneqati-
giiflimmut 40 millioner kro-
niliivugut, annerusumillu
piginneqataalissagutta, taa-
va suli aningaasanik amer-
lanerusunik ilanngussissal-
luta - ulluni makkunani an-
ingaasarliorfiusuni. Isuma-
qatigiissulli ilaqarpoq pigin-
neqatigiit isumaqatigiissu-
taannik, aatsaat atsiorne-
qarsinnaasumik illua-tun-
geriit tamarmik isumaqati-
giippata. Isumaqatigiissut
atorsinnaanngikkutsigu
taava aarnma atsiorsin-
naanngilagut, siuhttaasoq
Lars Emil Johansen oqar-
poq.
- Umiarsuaateqarfimmik
qanoq atsigisumik piginnit-
tuunissaq uanga apeqqu-
sinngilara. Pingaarnerpaa-
simavorh: Nioqqutissat qa-
noq akikinnerutigisumik as-
sartorsinnaanerivut, Ove
Rosing Olsen oqarpoq.
Nloqquteqarnerml
udvalgl
Jonathan Motzfeldt siun-
nersuuteqarpoq inatsisartu-
ni suleqatigiissitaliortoqas-
sartunullu ilaasortap Kaj
Egedep siunnersuutigaa di-
gitalimut atuiartulernissa-
mut aningaasat - katillugit
1993imut, 94’imut 95’imul-
lu 240 millioner kronit im-
mikkoortinneqartut - sulif-
fissanik nutaanik pilersitsi-
niarnermut atorneqartaria-
qaraluartut, naak aarnma
KNIp allanngortiterneqar-
nissaanut 7 milhoner kronit
immikkoortinneqarsimaga-
luartut KNImi sulisut LLin-
niarteqqinneqarnissaannut.
- Allanngortiterineq ta-
persersorsinnaavara sulif-
sasoq nioqquteqamermut
ataatsimiititaliamut assin-
gusumik KNIp allanngorti-
temeqarnerani qanimut
malinnaasussamik.
Tassunga siulittaasoq
isumaqarpoq holdingselska-
biUortoqartussaareermat
allanngortiterinermut ata-
tillugu KNI-Service aarnma
KNI-Detailimut piumasari-
neqartut malinneqarnersut
»isiginnittuusussamik«,
taava inatsisartuni ataatsi-
miititahortoqarnissaa pisa-
riaqassanngitsoq.
Siulersuisuunerilli isu-
maqatigiipput nioqquteqar-
nikkut ataatsimiititaliavim-
mik pilersitsisoqarnissaa-
nik, pilersitsinerli aatsaat
pissasoq ataatsimiititat allat
suliaqarfii nalileqqeqqaar-
lugit.
Al laff ilt
Oqallinnermili ilaatigut
sammineqarputtaaq allaf-
fissuit, immikkoortoqarfin-
ni allafliit, allafflillu allat,
quersuit il.il. KNI allann-
gortiterneqarneranut atatil-
lugu sinerissami sumi inis-
siortorneqarnissaat.
Tam akku ilai suli aalajan-
giiffigineqanngillat, J. Lau-
ritzenili aalajangereerpoq
allafflssuaqarfissani Nuum-
miissasoq.
fissat nutaat pilersinneqar-
nisaannut aningaasat amer-
lanerujussuit immikkoor-
tinneqartuuppata, Kaj Ege-
de oqarpoq.
Partiformandiata Lars
Emil Johansenip siunner-
suut tapersersorpaa, taak-
ku lu 80 millioner kronit ilai
1993imut digitalimut atuile-
riartuaarnissamut atorne-
qartussatut immikkoortin-
neqartut suliffiit nutaat pi-
lersinneqamissaannut ator-
neqartariaqaraluartut.
Digitalisering
må vente
SIUMUT vil hellere bruge
pengene til arbejdspladser
(SS) - SIUMUT’s hoved-
bestyrelse besluttede på
sit møde tirsdag den 29.
september, at nogle af de
80 millioner kroner, der
er afsat i finanslovsfors-
laget for 1993 til digitali-
sering af televæsenets
udstyr, skal foreslås
brugt til skabelse af nye
arbejdspladser.
Hovedbestyrelsen hav-
de KNI’s omstrukture-
ring til debat, og det var
under debatten at hoved-
bestyrelses- og lands-
tingsmedlem Kaj Egede
foreslog, at digitalise-
ringspengene - der er af
sat ialt 240 millioner kro-
ner for 1993, ’94 og ’95 -
bør bruges til oprettelse
af nye arbejdspladser,
selv om der i forbindelse
med KNI’s omstrukture-
ring også er afsat 7 mil-
lioner kroner i 1993 til
omskoling af KNI’s med-
arbejdere.
- Jeg kan støtte om-
struktureringen hvis der
bliver afsat langt flere
penge til skabelse af nye
arbejdspladser, sagde
Kaj Egede.
Partiformand Lars
Emil Johansen støttede
forslaget, og resten af ho-
vedbestyrelsen blev eni-
ge om at ville foreslå, at
nogle af de 80 millioner
kroner, der er afsat i
1993 tU digitaliseringen,
bør bruges på skabelse af
nye arbejdspladser.
Advokat Wilhelm Malling
Advokatfirmaet Wilhelm Malling
Aqqusinersuaq 27
Postboks 1046.3900 Nuuk
Telefon 2 34 00 . Telefax 2 38 68
Digitalimik atuinissaq
utaqqeqqaarallarli
Aningaasat SIUMUP suliffinnut atorusunneruai