Atuagagdliutit - 02.10.1992, Side 6

NIVIARSIAQ
Politikerit sisamat, tamarmik immikkut nunatsinni pissutsinut sunniuteqarluarsimasut -
sulilu sunniuteqartut: Moses Olsen, Lars Emil Johansen, Nikolaj Rosing aamma Knud
Hertling. (AG’p assiisivianiit)
Fire politikere, der alle på én eller anden måde har haft - eller stadig har - indflydelse i
landets ledelse: Moses Oben, Lars Emil Johansen, Nikolqj Rosing og Knud Hertling. (AG’s
arkivfoto)
50 år med partier
Alle de eksisterende partier i dag er dannet efter stiftelsen
af SIUMUT
(KP) - For 50 år siden blev
det første forsøg på politisk
organisering i vort land for-
purret, da kolonimagten for-
flyttede det senere folke-
tingsmedlem Augo Lynge
fra Nuuk til Aasiaat og der-
ved satte en stopper for den
om-sig-gribende forening
»Nunatta Qitornai«.
På samme tid opstod der
en nazistisk enklave i Sisi-
miut, der holdt hemmelige
møder under ledelse af syv
personer. Men bevægelsen
døde ud, da de virkelige na-
zister begyndte at tabe ter-
ræn.
Det senere socialdemo-
kratiske medlem i Folketin-
get, lærer Børge Poulsen,
forsøgte at starte et grøn-
landsk kommunistisk parti i
den nu nedlagte kulmineby
Qullissat i 1946. Børge Poul-
sen blev omgående hjem-
sendt og partiet blev ikke
engang startet.
Socialdemokrati
Stifteren af afholdsfore-
ningen Det hvide Kors i Qa-
qortoq, den senere restaura-
tør, Mørch Hansen, stiftede
også Grønlands radikale
Borgerparti ved årsskiftet
1954-55 i samme by. Efter et
par års eksistens opløstes
partiet.
Daværende LO sekretær,
senere Grønlandsminister
Carl P. Jensen var primus
motor ved dannelsen af
Grønlands socialdemokrati-
ske Parti i Nuuk i 1955. Par-
tiet udgav en avis, »Sociali-
ste«, som samtidig var et ta-
lerør for arbejderbevægel-
sen, der et år efter blev til
Grønlands Arbejdersam-
menslutning, som Carl P.
Jensen også var primus mo-
tor for.
Men da blandt andet et
mere fagforeningsorienteret
blad »Siunissarput« begynd-
te at udkomme fra den 12.
juli 1957 til foråret 1960 dø-
de partiet ud.
Inuit-partiet
I slutningen af 1963 blev
Inuit-Partiet startet med
fiskeribiolog Jens Kreutz-
mann som initiativtager.
Også dette udgav et blad
»Inuit avisiat«, der gik ind i
begyndelsen af 1968.
Inuitpartiet er det første
parti, der fik valgt en repræ-
sentant i det grønlandske
politiske system. Det skete i
1967, da danskeren Kaj Na-
rup blev medlem af det da-
værende landsråd på til-
lægsmandat. Partiet afgik
ved en stille død omkring
1969 og opstillede ikke ved
hverken kommune, lands-
råd eller folketingsvalget
1971.
Så blev det Sukaq-partiets
tur. Det blev stiftet af davæ-
rende folketingsmedlem og
senere Grønlandsminister
Knud Hertling i begyndel-
sen af 1970. Selv om Knud
Hertling senere har stillet
op til folketingsvalg, har
han aldrig stillet op for sit
eget parti.
De konservative
Tidligere formand for lands-
rådet, pastor Erling Høegh,
forsøgte at hverve medlem-
mer til at starte et konserva-
tivt parti i Grønland. Det
skete under en storslået
middag i foråret 1975 i År-
hus. Men »bevægelsen« løb
ud i sandet i Århusbugten.
Alle dagens eksisterende
partier i vort land er startet
efter stiftelsen af SIUMUT
den 29. juli 1977.
IJkiuni
angusimasassinnik pilluaritsi
taMÉ arkitekter maa U)[k illussanik titartaasarfik a/s tsp box 189 3900 nuuk tlf: 21256 fax: 21631
SIUMUT -15 år på banen
Eller: Sjældent har nogen nået så meget på så kort tid!
(JLA) - For 20 år siden
sagde det grønlandske
folk NEJ TIL EF, men al-
ligevel var medlemskabet
en realitet, med eller uden
befolkningens ønske om
at Grønlands fremtid
skulle formes af 12 land-
brugslande i Europa. Næ-
ste gang, der kom et run-
gende NEJ var i 1982. På
det tidspunkt kunne vi ik-
ke tvinges til at blive i den
fæstning, der efterhånden
blev bygget op omkring de
europæiske lande.
Mellem de to NEJ TIL
EF var fundamentet for
en ny bane bygget. I denne
byggeproces deltog man-
ge, der sagde »Vi kan
selv«. Et af resultaterne i
denne proces om et nyt
Grønland, blev også, at
SIUMUT i år kan fejre 15
års jubilæum.
Mange seje kampe
Grundholdningen var be-
varelse af den grønlands-
ke kultur, og med dette
ønsket om at grønlænder-
nes levevis respekteres i
den øvrige del af verden.
Den gamle garde og de
vælgere, der valgte at bak-
ke dem op, ved, at intet
kom af sig selv. Der skulle
kæmpes mange og seje
kampe for at vende udvik-
lingstendenserne for de
kommende generationer
fra at være tilskuere fra
sidelinien til aktivt at del-
tage i spillet på banen.
SIUMUT har overvun-
det de fleste kampe. Stra-
tegien for spillet ændres
hele tiden udfra devisen
om »hvordan kan vi gøre
det bedre«. Vi har ingen
opposition, der er saglig,
hvilket vidner om, at alle
andre partier kun er op-
stået og består på bag-
grund af SIUMUT.
Hvis...
Vi har en presse, der helle-
re vil beskæftige sig om
personer frem for virknin-
gerne for den førte politik.
Som en konsekvens heraf
må SIUMUT-eme selv
skabe kampen i begge ba-
nehalvdele, ellers bliver
kampen en kedelig om-
gang formålsløs pegefin-
gerstritteri (eller det, der
er værre: udvandring!).
Den 15 år lange kamp
for et bedre Grønland har
krævet sine ofre. Der er
ædt mange kameler un-
dervejs. Banen kan altid
gøres bedre, hvis der bare
var råd til ombygning,
hvis det røde guld kom fly-
vende ned til banen, hvis
Schluter sendte en stor
check, hvis Yamaha’s le-
delse sendte alle sine an-
satte på ferie herop (og at
de iøvrigt ville nøjes med
at kigge på tidevandet bag
fodboldbanen), hvis...
Men vil vi være lykkeli-
gere af al den foræring?
Hvad med den grønlands-
ke stolthed, der overgår
alle andre for overlevelse i
forhold, som er utænkeli-
ge for andre folkeslag? Bli-
ver araberen lykkeligere
for hver tønde olie, der
sælges? Ville vi være stol-
te af en bane, vi har fået
forærende eller manipule-
ret os frem til?
Trænerne
Vore lilleputspillere skal
trænes op til selv at yde en
indsats, men det kræver
en træning i kvalitet. En
træning, hvor der stilles
krav til den enkelte. Vore
ynglinge skal ikke bare
kastes ud på banen i den
tro, at de bare knokler sig
frem mod målet. Strategi-
en skal være klar, og mål-
stregen skal ikke flyttes i
tide og utide, så vi får en
flok forvirrede spillere ud
af dem.
Trænerne, det er først
og fremmest os forældre.
Det er vores opgave at give
dem tryghed nok i trænin-
gen til livet. En træning til
at kunne takle den enkelte
spillers frihed i samspil
med de andre på holdet.
Virkeligheden kan være
barsk, men en god træ-
ning til at kunne takle bol-
den i modvind, giver en
styrke til at komme videre
mod målet.
Oplyst og uddannet
folk
Hvad har lilleputspillere
og trænere med SIUMUT
at gøre? Udgangspunktet
er de sidste 15 år på ba-
nen, hvor partiet mere
end noget andet parti har
stået for opbygning af et
samfund, hvor den enkel-
te får mulighed for at ud-
vikle sig med ansvarsfølel-
se. Ansvarsfrihed er fak-
tisk det samme som an-
svarsløshed, hvilket ikke
harmonerer med et ønske
om et samfund med øko-
nomisk og politisk selv-
stændighed. Det kræver
et oplyst og uddannet folk,
noget som SIUMUT gen-
nem årene har prioriteret
højt.
Virkeligheden
I det næste spil gælder det
om at bruge den viden og
de ressourcer, der er byg-
get op - udfra banens præ-
misser og ikke bare kopie-
ring af andre baner - så vi
sikrer vore efterkommere
en frihed til at videreud-
vikle banen med et vågent
øje til en omverden, hvor
der altid har hersket usik-
kerhed og utryghed om
hvad morgendagen byder.
Holdninger tU frihed og
lighed er meningsløse,
hvis man ikke tager ud-
gangspunkt i virkelighe-
dens kår. Hvad der er vir-
kelighed, bestemmer vi
stort set selv. Den kan ud-
lægges på 10 forskellige
måder, udfra 10 forskelli-
ge individers ståsted. SIU-
MUT er priviligeret, når
så mange i og omkring
kernen har hver sin ud-
lægning af virkeligheden.
Fortsat god kamp!