Atuagagdliutit - 02.10.1992, Blaðsíða 12

12
NIVIARSIAQ
Oqartussaaqataaneq
- parteeqarnerlu
All.: Peter Gr. Samuelsen, Siulersuisuunerni ilaasortaq
Naalakkersuinermi aqutse-
riaaseqarnerput qinersisar-
tut qinigaat aqqutigalugit
pisarpoq, Inatsisartut kom-
munalbestyrelsillu eqqar-
saatigalugit.
Aammaattaaq parteeqar-
neq naalakkersuinermi
aqutseriaatitsinnut pulasi-
mavoq, ima paasillugu par-
teeqatigiikkuutaarluni qi-
neqqusaartarneq atorneqa-
lersimammat.
Parteeqarneq Nunatsinni
inerteqqutaanngilaq!
Kikkulluunniit kisimiillu-
tik suleqatigiillutilluunniit
qinigassanngortinnissamin-
nut mattunneqanngillat!
»Parteeqanngitsut«
Ukiuni kingullerni »partee-
qannginniat« saqqummer-
sarput, ilaat iluatsitsineru-
laarput ilaalli iluatsitsival-
laassanatik.
Qinersivimmi maanna
atuuttumi »parteeqanngin-
niat« Inatsisartuni ilaasor-
taatitaqalerput, qinersine-
rulli kingunitsianngua par-
tiiliorlutik.
Tamanna inerteqqu-
taanngilaq!
Immaqa aamma qinersi-
nissani tulliuttuni »partee-
qannginnianik« allanik tak-
kuttoqartarumaarpoq, kisi-
annili paasineqartuartaru-
maarpoq ullumikkut Inatsi-
sartunut kommunalbesty-
relsinullu qinerseriaatsit-
sinnut parteeqarneq naleq-
quttuummat, parteeqarner-
lu ersiutaammat inuit, ilaa-
tigut assigiinngitsunik eq-
qarsartariaasillit - piginnaa-
nillit - suleqatigiikkusussu-
sermik pigisaqartut Nunat-
ta pitsaasumik ineriartor-
tinneqarnissaannik kissaa-
teqarnerannik suliniuteqar-
nerannillu.
T usanng unarsisar-
put...
Soorunami oqallinnerit sak-
kortusiffiini naalaartartut
akornanni tusanngunartas-
saqaaq »partiilersuunner-
suaq...« naalakkersuinikkut
suliaqartut oqallillutik illu-
atungilersuutileraangata
tusagassiorfinnit sammine-
qartaqisoq.
Tamannali »peqqinnar-
tuuvoq« inuit tamat oqar-
tussaaqataaflianni, inuit as-
sigiinngitsunik isummer-
sinnaanerisa, isummamin-
nillu killilersorneqaratik il-
lersuisinnaanerisa periar-
fissaqarnerata ersiutigim-
magu. Tamanna nuannaa-
rutigiinnartariaqarparput.
Tippassaarinerit...
Naalakkersuineq tassaavoq
pissaaneqameq naalakker-
suinikkut anguniakkat pi-
viusunngortinniarnissaan-
nut. Naalakkersuinermi pis-
saaneqanngikkaanni naa-
lakkersuinikkut anguniaga-
risanik piviusunngortitsi-
sinnaassuseqarneq killeqar-
tarpoq.
Taamaattumik ilaanni
naalakkersuinermi sulia-
qartut pissaanermik tigum-
miaqartut »tippassarneqar-
lutillusooq« isorineqale-
raangata pissaaneqarpal-
laarnerarlugit, uffamassa il-
luatungaatigut nersortaria-
qaraluartut, ilami pissaa-
nermik tigummiaqarneq
aamma imaannaanngitsor-
suummat!
Partiimi ilaasortat
akisussaaqataapput
Partiit assigiinngitsut eq-
qarsaatigalugit tamakkuna-
r
Økonomi -
dit bedste parti
fil
Grønlandsbanken
- Naalakkersuineq tassaavoq anguniakkat piviusunngortin-
nissaanni pissaaneqameq, Peter Grønvold Samuelsen allap-
poq. Uani takuneqarsinnaavoq »inuusukkallarnermini«!
- Politik er at have magt til at realisere sine mål, skriver
Peter Grønvold Samuelsen. Her ses han, i en lidt yngre
udgave!
ni ilaasortat akisussaafle-
qarput partiiminni siuler-
suisorisamik naalakkersui-
nermi suleqataanerminni
angusarisartagaannut an-
gunngitsoortagaannulluun-
niit. Nunatsinni partiit an-
nersaat SIUMUT assersuu-
tigigaanni taannaavoq
1977-imi pilersinneqarami
kingorna malittarisassani
naapertorluinnaqqissaarlu-
git ataatsimeersuartamer-
minik ingerlatsisartut siu-
lersuisussanillu qinersiviu-
sartoq, qaqugukkut sumilu
oqartussaaffeqarnerinik er-
seqqilluinnartumik malitta-
risassamini anguniagassa-
minilu allassimasuuteqar-
fiusoq.
Partii SIUMUT 60-it pal-
lillugit immikkoortortaqar-
feqarpoq siulersuisoqartu-
nik partiip ingerlatitaanera-
ni oqartussaaqataasunik
kiisalu partii nuna tamak-
kerlugu siulersuisuuneqar-
poq 13-iusunik.
KIsimiinngillat
Ataatsimiileraangami inun-
nik 20 miss. amerlassuse-
qartunik peqateqartarpoq,
soorlu Inatsisartuni ilaasor-
tat kattuflinnilu qinikkat.
Partii Inatsisartuni 27-inik
ilaasortaqartumi 11-inik
ilaasortaatitaqarpoq.
Tamakku eqqaavakka
naalakkersuinermi oqallin-
nermi (taamaakkunaralua-
qisumi) puigorneqaqqajaa-
sarunarmat, naalakkersui-
nikkut kisermaassisutut
pissaaneqarpallaartutullu
naqissusersorneqartartut
kisimiinngimmata, qinersi-
sartuminilli, partiiminni
siulersuisuminnit Inatsisar-
tunilu ilaasortaminnit tu-
nuliaqutsersorneqartartut,
kisimiilluinnaraluarunillu
sivisuumik atajunnanngik-
kaluartut.
Sullassat angeqaat...
Ukiuni makkunani inuiaqa-
tigiittut atugarisagut nutaa-
mik eqqarsartariaaseqaler-
nissamik piumasaqarfiup-
put.
Ileqqutoqqat naalagaaf-
fiup nalaanit kingornutiin-
naleraluakkavut katattaria-
qarpavut. Nutarterineq
kaaminneqartoq naamma-
sitserlugu suliarisariaqar-
parput.
Inuiaqatigiittut aaqqis-
suussisimanerput, aningaa-
sarsiornikkut tunngaveqar-
nerput, angallannikkut usi-
nillu assartuinikkut ilusiler-
suisimanigut nalitsinnut
nalittalu piumasarisaanut
naleqqussartariaqarpagut.
Tamatumani partiit ta-
marmik akisussaaffeqarput.
Piffissaanngilaq soqutigisat
ataasiakkat nerukitsullu tu-
saqqusaarutigissallugit,
imaluunniit imassaaleqi-
nersuup pianik akisussaas-
sutsimik tigumminnittunut
ajortisaarinissamut.
Tamatta qinikkat qinersi-
sartullu ipummerluta ipo-
qatigiittariaqarpugut, sussa
qasilipillaassuulaartaralua-
rutta.
Suliassat angeqisut
naammassiniartigit, kom-
munerput, illoqarfipput,
nunaqarfipput kisiat eqqar-
saatiginagu, kisiannili anne-
rutillugu Nunatta inuiaqa-
tigiillu tamarmiusut eqqar-
saatigalugit aaqqiinerit pit-
saanerpaat naammassine-
qarnissaat.
Demokrati og partidannelser
Af: Peter Grønvold Samuelsen, medlem af Hovedbestyrelsen
Vores politiske ledelse opnås
ved parlamentarisk valg til
landsting og kommunalbe-
styrelser.
Endvidere har partisyste-
met også fundet indpas i
vort system, både i landstin-
get og i kommunalbestyrel-
serne, idet der i partierne
opstilles kandidater til valg.
Det er tilladt her i landet
at danne partier!
Ingen er afskåret fra at
stille op enten som enkelt-
kandidat eller i samarbejde
med andre!
De »partiløse«
Gennem de seneste år har vi
oplevet, at der stilles op til
valg uden om partierne, de
»partiløse«, nogle heldigere
end andre.
I nuværende valgperiode
fik de »partiløse« repræsen-
tanter i landstinget, og
umiddelbart efter valget fik
de dannet et parti.
Dette er heller ikke for-
budt!
Det kan ske, at der dukker
flere »partiløse« op til de
kommende valg, dog vil man
gang på gang sande, at parti-
systemet passer godt til vort
system ved valg til landstin-
get og kommunalbestyrel-
serne. Partisystemet er et
tegn på, at forskellige perso-
ner med forskellige tanke-
gange og egenskaber på
samarbejdsbasis har viljen
til og håbet om at kunne
skabe de bedste vilkår for
den bedste udvikling i vort
land.
For trættende...
Det kan selvfølgelig i læng-
den blive for trættende for
lytterne, at høre så meget
om »partimeninger, når po-
litikerne under deres debat-
ter hele tiden henholder sig
til deres partiers synspunk-
ter, mens debatten er på sit
højeste, de debatter der er så
»populære« blandt journali-
sterne.
Dette er kun sundt i et de-
mokratisk samfund, det at
borgerne har mulighed for
at fremkomme med deres
synspunkter uden at deres
ytringsfrihed knægtes på
nogen måde. Det kajn vi kun
være glade for.
Rævekager
Politik er at have magt til at
kunne realisere sine politi-
ske mål. Har man ingen po-
litisk magt, er der grænser
for, hvor mange af disse po-
litiske mål, der kan realise-
res.
Det sker, at politikerne
beskyldes for at bage for
mange »rævekager«, og det
er beklageligt, idet det at ha-
ve politisk magt på den an-
den side også er en meget
tung byrde at bære!
Partimedlemmerne er
medansvarlige
Medlemmerne i de forskelli-
ge partier har også et med-
ansvar for, hvad deres partis
bestyrelse kan udrette eller
ikke-udrette i deres politi-
ske arbejde.
Tager vi vores største par-
ti her i landet SIUMUT som
et eksempel, er det et parti,
der blev stiftet i 1977. De
vedtægter, der blev vedtaget
dengang, danner den dag i
dag grundlaget for den øver-
ste beslutningsmyndighed,
nemlig generaforsamlingen,
hvor valg af bestyrelsesmed-
lemmer sker, og hvor der
helt konkret er udstukket
retningslinier for, hvornår
og på hvilke områder besty-
relsen har sin kompetance
til at tage beslutninger.
Partiet SIUMUT har om-
kring 60 lokalafdelinger.
Disse lokalafdelinger har de-
res egne bestyrelser, der har
indflydelse på partiets sty-
ring via hovedbestyrelsen,
der i dag har 13 medlemmer.
De er Ikke alene
Under møderne supplerer
hovedbestyrelsen sig med
ca. 20 personer, der enten er
landstingsmedlemmer eller
organisationsfolk. Partiet
har 11 repræsentanter i
landstinget, der ialt har 27
medlemmer.
Jeg drager disse ting
frem, fordi visse deltagere i
en politisk debat (eller det,
der gerne skulle være en po-
litisk debat) tit glemmer så-
danne forhold, og begynder
at stemple enkeltpersoner
for at være diktatoriske og
være i besiddelse af alt for
stor magt.
Disse mennesker er
tværtimod ikke alene, men
har vælgerne, partiledelsen
og deres partifæller i lands-
tinget bag sig. Står de helt
alene vil de ikke kunne over-
leve politisk ret længe.
Store opgaver...
Den samfundsudvikling, vi i
dag er nået til, kræver ny-
tænkning.
De traditioner, der her-
skede under den periode, vi
med hud og hår hørte under,
og som vi var på vej til at
overtage, må vi komme bort
fra. Vi må gennemføre den
reform, der er igangsat.
Vores samfundsstruktur,
med dens økonomiske fun-
dament og udformningen af
fragt- og trakifmæssige
struktur må vi tilpasse til
vort tids krav på disse områ-
der.
Alle partierne har medan-
svar i dette arbejde. Tiden er
ikke inde ttil at focusere på
enkelte detailer, ej heller er
tiden ikke inde til at bruges
til forsøg på at splitte de an-
svarlige politikere, bare for-
di man selv ikke har løs-
ningsforslag på proplemer-
ne.
De folkevalgte og vælger-
ne må arbejde sammen mål-
bevidst uden smålig hensyn-
tagen til de kameler, vi må-
ske kan blive tvunget til at
sluge hen ad vejen.
Lad os tage fat på de store
opgaver uden kun at focuse-
re på vores egen kommune,
by eller bygd, men tage ud-
gangspunkt i hele samfun-
det under et og prøve at
komme med de bedste hel-
hedsløsninger for samfun-
dets samlede problemer.