Atuagagdliutit - 02.10.1992, Qupperneq 14

4
iJ
14
NIVIARSIAQ
£M
Fra tænketanken:
Det betaler sig atvære mand!
Lønsforskellen mellem mænd og kvinder findes - også i Grønland!
(JLA) - De fleste mænd og
mange kvinder vil nægte, at
kvinderne i 90’ernes sam-
fund tjener mindre end
mænd, men på trods af kol-
lektive aftaler og lovgivning
er der lønforskel - også i
Grønland!
De 5 store nordiske lande,
Finland, Sverige, Norge,
Danmark og Island har si-
den 1988 kørt et ligelønspro-
jekt. Til trods for at alle de
nordiske lande har vedtaget
lov om ligeløn mellem kvin-
der og mænd, viser analy-
serne noget andet.
Kønnet
En omfattende analyse vi-
ser, at køn er en vigtig fak-
tor som forklaring på lønfor-
skellene. Når man sammen-
ligner kvinder og mænd,
som var lige gamle, havde
samme uddannelse, havde
arbejdet lige længe i virk-
somheden og var ansat på
samme arbejdsplads samt
havde samme stilling i virk-
somheden, fandt man, at
kvinder tjener mindre end
mænd i samtlige nordiske
lande.
Løngabet er størst i Fin-
land, nemlig 30% lønforskel,
mens Danmark »kun« præ-
sterer et løngab på 10%. Der
findes ingen andre årsager
til dette løngab end at kvin-
der netop er kvinder.
Vi er på vej væk fra køns-
opdelt fag, men traditioner
er som bekendt svære at
bryde.
Igennem mange år er tra-
ditionel kvindearbejde ble-
vet vurderet som mindre
værd end mandefag. Her er
der ikke tale om reel ligeløn.
»Mandekroptillæg«
I Grønland har vi ingen offi-
cielle undersøgelser, der kan
påvise, at vi rent faktisk og-
så har løngab i den nuvæ-
rende løndannelse. Stikprø-
ver på få fag viser, at lønfor-
skellen findes.
Tager man en 3-årig ud-
dannelse som drifttekniker
får man en grundløn på ca.
1.500 kr. mere om måneden
på 1. år end en sundheds-
medhjælper, der også har en
3 årig uddannelse. En gra-
fisk trykker tjener ca. 1.000
kr. mere end en frisør.
Hvilke kriterier lægger
man, når lønniveauet skal
lægges?
For NIVIARSIAQ findes
kun ét svar: Forskellen er et
»mandekroptillæg«. Et til-
læg, der kun kaii fjernes,
når og hvis man ønsker at
konstatere, at vort nuvæ-
rende system ikke er objek-
tivt fastsat.
At passe et menneske er
mindst ligeså ansvarsfuldt
som at beskæftige sig med
teknik.
Mandlig sekretær?
Traditioner er som nævnt
svære at bryde. Opdragelsen
af vore piger og drenge er
kernen i den stadige for-
skelsbehandling. Drenge
bliver til mænd, der anses
for at være mere saglige end
kvinder, eftersom en man-
dekrop oftere bevæger sig på
makroniveau. Det er bl.a.
meget nemmere at fyre en
kvinde end en mand.
Kan undskyldningen væ-
re, at han er hovedforsøge-
ren i hjemmet?
Nej, men kvinder er mere
tilbageholdende og bør blive
bedre til at kunne argumen-
tere for deres eget værd.
Selv i 90’eme sidder kvin-
derne ofte i stillinger, der
kort og godt går på at passe
en mand op - hvor mange af
vore landsstyremedlemmer
har mandlig sekretær? In-
gen!
Saglig debat
NIVIARSIAQ vil gerne op-
fordre Hjemmestyret og alle
dets samarbejdspartnere om
at analysere vilkår for kvin-
ders og mænds tilknytning
til arbejdsmarkedet.
Får vi fakta på bordet, må
vore politikere og de faglige
organisationer debattere sa-
gen sagligt.
En vej er at alle kvinder
uddanner sig indenfor de
traditionelle mandefag, men
hvem skal så passe vore
børn, de syge, de gamle?
Ligeløn for ligeværdigt ar-
bejde har en væsentlig be-
tydning, ikke mindst med
henblik på at skabe diskus-
sion i samfundet om, hvad
der er af værdi i arbejdet.
Faktorer som fagkundska-
ber, fysisk og psykisk ar-
bejdsindsats, ansvar og ar-
bejdsforhold bør være ud-
gangspunktet.
Det er ikke nok at indgå
aftaler udfra vurdering og
holdninger.
Inunnik paqqinninneq minnerpaamik...(Ass.: Knud Josef-
sen)
At passe mennesker er mindst Uge så ansvarsfuldt... (Foto:
Knud Josefsen)
Eqqarsaatersuut:
Angutaaneq akilersinnaavoq!
atortorissaaruserinertuUi akisussaaffeqarnartigaaq.
(Ass.: Knud Josefsen)
... som at beskæftige sig med teknik. (Foto: Knud Josefsen)
Angutit arnallu aningaasarsiaat assigiinngissuteqarput - aamma nunatsinni!
(JLA) - Angutit amerlaner-
saasa arnarpassuillumi ilu-
muunnginnerassavaat inui-
aqatigiit arnartaasa ukiuni
1990-ikkunni aningaasarsi-
akinnerunerat, taamaattor-
li inuppassuarnut ataatsik-
kut atuuttunik isumaqati-
giissuteqartoqaraluartoq
aammalu inatsisiliortoqar-
simagaluartoq aningaasar-
siatigut assigiinngissute-
qartoqarpoq - aamma nu-
natsinni.
Nunat Avannarliit anner-
saanni tallimani, Finlandi-
mi, Sverigemi, Norgemi,
Danmarkimi Islandimilu
1988-imiit aningaasarsiat
assigiilernissaat siunertara-
lugu piviusunngortinnia-
gassamik suliniuteqartoqa-
lerpoq. Nunani Avannarler-
ni tamani arnat angutillu
assigiinnik aningaasarsia-
qarnissaat inatsisiliuunne-
qarsimagaluartoq misissu-
eqqissaarnerit naliliinner-
taJIit alla nik takussutissiip-
put.
Angutaaneq
arnaanerluunniit
Misissueqqissaarsimanerup
naliliinnnertallip takutip-
paa angutaaneq arnaaner-
luunniit aningaasarsiat as-
sigiinnginnerisa nassuiar-
neqarnissaannut pingaaru-
teqarluinnartoq.
Angutit arnallu ukioqati-
giit, assigiimmik ilinniagal-
lit, sullivimmi sivisoqati-
giimmik assigiimmillu suli-
allit sanilliussoraanni, taava
paasinarsissaaq Nunani
Avannarlerni tamani arnat
angutinit aningaasarsiakin-
nerusut.
Finlandimi assigiinngis-
sutaat annerpaajuvoq 30
%-iulluni, taamaattorli
Danmarkimi 10 % »-iinnaal-
luni«. Aningaasarsiat assi-
giinngissutaat taamaallaat
pissuteqarpoq arnat ar-
naammata.
Angutit arnallu immikko-
ortillugit ilinniartinneqar-
tarunnaareerput, ileqqutoq-
qalli peeruminaattaqalutik.
Ukiorpassuarni ileqqu-
liussaannartut arnanut su-
liassaasorineqartartut an-
gutinut suliassarititaasunit
akikinnerutinneqartarput.
Tamatumani assigiinnik an-
ingaasarsiaqartitsisoqann-
gilaq.
»Angutitut
timeqarnermut
tapiissut«
Nunatsinni pisortat misis-
suisitsisimanngillat mas-
sakkut aningaasarsiaqartit-
seriaatsimi aningaasarsiat
assigiinngissuteqarneran-
nik uppemartunngortitsi-
sinnaasumik. Ilinniakkat
arlaqanngitsunnguit misi-
liiffigineranni paasinarpoq
assigiinngitsunik aningaa-
sarsiaqartitsisoqartoq.
Ingerlatsinermi tekniker-
issatut ukiuni pingasuni
ilinniarsimasoq aammalu
taama sivisutigisumik peq-
qissaasunngorniarluni ilin-
niarsimasoq atorfinikkunik
ukiumi siullermi qaam-
mammusiaat tunngavim-
mikkut 1.500 kr.-nik assi-
giinngissuteqassapput. Na-
qiterisoq nujalerisumiit
1.000 kr.-nik aningaasarsia-
qarnerussaaq. Aningaasar-
siat qanoq qaffasitsiginis-
saat suut piumasaqaatigalu-
git aalajangerneqartarpat?
NIVIARSIAQ isumaqar-
poq assigiinngissut »angutit
timiminnik atuineruneran-
nut tapiissutaasoq«.
Tapiissut taanna aatsaat
peerneqarsinnaavoq paase-
rusunneqarpat ullumikkut
aningaasarsisitseriaaserput
kinaassusersiunngitsumik
aalajangigaanngitsoq. Inun-
nik paaqqinninneq minner-
paamik atortorissaaruseri-
nertulli akisussaaffeqarnar-
tigaaq.
Allatsi angut?
Oqaatigineqareersutut ileq-
quliussat peeruminaatsoru-
jussuupput. Assigiinngisit-
siuarneq nukappiarartat-
sinnik niviarsiarartatsinnil-
lu perorsaanitsinniippoq.
Nukappiaqqat angutinngor-
tarput arnanit pikkorinne-
rusutut isumaqarfigineqa-
lerlutik - angutimmi akor-
nanniittaramik. Ilaatigut
angummiit ajornannginne-
rujussuarmik arnaq soraar-
sitaasarpoq.
Utoqqatsissutaasarnerlu-
ni angerlarsimaffimminni
annertunerusumik pilersui-
suunera?
Naaggali, arnalhuku tu-
nuarsimaneruinnartut, taa-
maattumillu naleqassuser-
tik pillugu tunngavilersuil-
laqqinnerulertariaqarlutik.
Naak 1990-ikkunniilere-
ersimagaluartugut arnat
angutinik paarsisussann-
gorlutik atorfeqartinneqar-
tarput - naalakkersuisunut
ilaasortaatitavut qassit an-
gutinik allatseqarpat? So-
qanng!
Paaslslmasaqarluni
oqallinneq
NIVIAESIAP Namminer-
sornerullutik Oqartussat
suleqatigisartagaallu ta-
maasa kajumissaarusuppai
arnat angutillu suliffeqar-
finni qanoq atugassaqarti-
taaneri taakkununngalu qa-
noq attuumassuteqarneri
misissueqqissaarfigalugillu
nalilersoqqullugit.
Paasissutissat piviusut
pissarsiarigutsigit politikke-
rertatta sulisullu kattuffiisa
suliassaq tamanna paasisi-
masaqarfiulluartumik oqa-
luuserisariaqarpaat.
Aqqutissat ilagaat arnat
tamarmik angutinut sulias-
sarititaasartunik ilinniaga-
qalernissat, taavali meeqqa-
vut, napparsimasortaavut
utoqqartavullu kikkut paa-
rissavaat?
Aningaasarsiat assigiit
naligiinnik suliaqarnermut
pingaaruteqarluinnarput,
minnerunngitsumik suline-
rup naleqassusiata inuiaqa-
tigiit akornanni oqaluuseri-
neqarnissaa siunertaralugu.
Aallavissat piviusut tassaa-
sariaqarput ilinniakkatigo-
ortunik pisinnaasaqarfigi-
lersimasat, timikkut aner-
saakkullu sulinerup anner-
tussusia, akisussaassuse-
qassuseq sullivimmilu pis-
sutsit.
Naammanngilaq naliliin-
nerit isummernerillu tunn-
gavigiinnarlugit isumaqa-
tigiissuteqartassalluni.