Atuagagdliutit - 02.10.1992, Page 16

Qimmiaqqanut qujaannarpugut
Ilumoorfiginninneq immimit ataqqinerua imaluunniit iluareqqusaarnerua?
(JLA) - Politikkerit akisus-
saassuseqarnerat ilaasalu
nunaminni aqutsisutut aki-
sussaassutsiminnik sumi-
ginnaasarnerat ilaanneeri-
arluni oqallisigineqalersar-
poq-
NIVIARSIAMI oqallise-
qataaffigerusupparput poli-
tikkerit, atorfillit innuttaa-
sullu akunnerminni qanoq
piumasaqarfigisinnaanerisa
erseqqissisinneqarnissaat.
Aallaavigaarput atorfillit
aalqjangiinissanut tunnga-
vissiaminni paasisimasaqas-
sutsip tunngaveqarnissaa-
nut akisussaasut politikke-
rillu periarfissatut assi-
giinngitsutut tikkuartorne-
qartut arlaannik aalajan-
giussaqarnermikkut tama-
tumunnga akisussaalersar-
tut.
Pitsaaqutit ajoqutlllu
Aatsaat naammattumik pit-
saassusilimmik naammassi-
saqartoqarsinnaavoq piffis-
saqarluarluni suliap pitsaa-
qutai ajoqutaalu uuttortaa-
tigalugit ilulii tamaasa su-
kumiisumik raisissorlugillu
naliliiITigisaraanni aalajan-
giinerit assigiinngitsut assi-
giinngitsunik kinguneqarti-
ternissaat eqqumafligalugu.
Politikkerit aalajangiineri
ajuusaarnartunik - atorfillit
eqqumaffigisimanngisaan-
nik - kinguneqartassappata
taava aamma tam akku poli-
tikkerit akisussaaffigissa-
vaat.
Inatsisartut ataatsimiin-
nerini politikkerit suliassat
ajornakusoortorparujussuit
pillugit nassuiaaffigineqar-
tarput. Ilaat atuaruminar-
nerusarput, ilaalli ima atua-
ruminaatsigisunik oqaase-
qatigiiliaasarlutik allaat su-
liassap Inatsisartuni oqalli-
sigineqannginnerani unnu-
atsiaq atortariaqartarluni
atuarnermut. (Ataatsimiiti-
talianimi assigiinngitsuni
12-ini ullut tamaasa tullerii-
aaginnarlutik ataatsimiit-
tartuni atortussanik piffis-
sami kingullerpaami aat-
saat agguaasivigineqarsi-
malluni ilaanni tamanna pi-
sariaqartarmat!).
Inukuluit
paasisinnaasaat
Qallunaatuua kalaallisuua-
lu atuarsinnaagaluaraanni-
luunniit takisuuliarsuit ta-
makkiisumik paasisaqarfi-
giuminaattarput. Taamaa-
fippat suliap inukulunnit
paasineqarsinnaasunik
oqaasertaliorneqarnissaata
tungaanut kinguartinne-
qamissaa politikkerip qin-
nutigisinnavaa.
Atorfillip imminut tati-
gerpianngitsup namminer-
misuinnaq ilinniarsimasut
taagueriaasiannut toqqor-
tersimasup erniinnarluin-
naq politikkerip atuakkami-
nik paasinnilluarsinnaann-
ginnera ajuusaarutigilissa-
vaa, atorfillilli imminut
ataqqisup misileeqqinnissa-
ni ammaffigissallugu.
Qimmiaqqat
Politikkikkut aqutsisuusup
allaffiulluunniit pisortaata
sulisuminit akerlilerneqar-
tarani anngaaginnarneqar-
nissaminik kissaatillip inuit
sulinissaminnut piukkun-
narsarsimasut sulisoriin-
narsinnaajunnaartarpai.
Sinneruttussat tassaaju-
maarput qunutuut - qimmi-
aqqat - sallersaasinnaanna-
tillu illua-tungiliussisin-
naanngitsut, naak kialuun-
niit inoqammi inuuneran-
nut sunniuteqartussanik
aalajangiisussap tamanna
pisariaqartilluinnaraluaraa.
Tamatuma kingunerissavaa
inernileriikkamik aallaave-
qarluni sulisoqalernera, taa-
maaliornikkut atorfillit taa-
maallaat suliassarilissallu-
gu inerniliuteriikkamut tul-
luarsakkanik ilateripalaar-
nissaq.
Taamaassorisaq:
Ilumoorfiginninneq
tassaavoq eqqortumlk
iliorneq
»Eqqortumik iliorneq« tas-
saavoq aqutsisut pisortal-
luunniit takorluugaannik
inerniliuteriigaannilluun-
niit naammassinninngin-
neq. Eqqortumik iliomeru-
voq pissusiviusut pineqar-
tumut attuumassuteqartut
tamaasa oqaluttuarissallu-
git aammalu aalajangiunne-
qarsinnaasussat kinguneri-
sinnaasaat nassuiaateqarfi-
gissallugit.
Pissusiviusunik tunnga-
veqarneq eqqortuliomeru-
voq. Pissusiviusullu politi-
kkerip aqutsisuusup pisor-
talluunniit taakorluugaan-
nut pallimanngissusiat
atorfillip susassarinngilaa.
Ataqqlnnlnneq
Imminut ilinniakkatigoor-
tumillu pikkorissuseqarneq
ataqqisariaqarput. Atorfil-
lip isumagisassaraa aaqqiis-
sutissatut periarfissaasin-
naasut tamakkualu kingu-
nerisinnaasaat pissusiviu-
sunik piviusunillu oqaluttu-
arinninnernik tunngaveqar-
tinneqarnissaat.
Politikkerip anguniakka-
ni sulissutigisussaavai aam-
malu ilimagisariaqarlugu
aalajangernissaminut tunn-
gavissani naammattut.
Politikkerip atorfillillu
akunnerminni naatsorsuu-
tiginerat erseqqilluinnar-
tuussaaq, soorluttaaq allaf-
feqarffinni sumiikkalua-
raanniluunniit politikkerit
aalajangigaat ilisimasaqarfi-
gisariaqartut.
Taamaattoqanngippat su-
leqatigiinnginnerup kingu-
neranik innuttaasut pilliuti-
gineqassapput.
Atorfillip suliassaqarpal-
laarnini pissutigalugu in-
nuttaasoq naammattumik
pitsaassusilimmik sullissin-
naanngikkuniuk pisortani
oqaluttuuttariaqarpaa pif-
fissap qanoq atorneqartar-
neranik. Pisortallu pisus-
saafiigilissavaa aalajangis-
sallugu politikkikkut angu-
(JLA) - Fra tid til anden
kommer der en debat igang
om politikernes ansvar og
nogle politikeres misrøgt af
deres ansvar som landets le-
dere.
NIVIARSLAQ vil gerne bi-
drage til en debat, der både
for politikere, embedsmænd
og borgere kan skabe klar-
hed over hvilke forventnin-
ger, parterne kan have til
hinanden.
Vores udgangspunkt er,
at embedsmændene har an-
svaret for at beslutnings-
grundlaget er sagligt, mens
politikerne beslutter ved at
vælge imellem de erkendte
alternativer og dermed ta-
ger ansvaret for beslutnin-
gen.
Alle aspekter
Kvalitetsarbejde kan kun
udføres, hvis der gives tid
niakkat aallaavigalugit sul-
lissineq qanoq pitsaatigissa-
nersoq, taamaaliornikkut
atorfilik sullivimmini naleq-
qussarsinnaaqqullugu.
Atassuteqarneq
Taamaassorinninneq imal-
luunniit naamik. Piviusor-
mi tassaavoq Namminersor-
nerullutik Oqartussat kom-
munillu allaffeqarfiini anin-
gaasarpassuit inuillu pisin-
naaneri politikerit, pisortat
allaffeqarfinnilu sulisut
akornanni aammalu tas-
sanngaanniit innutt£iasu-
nut atassuteqanngippal-
laarnikkut paatsuuinerit pi-
lersartut nassuiamiaraluar-
nerannut.
Imaluunniit pissutigalu-
gu aUaffeqarfinni naammat-
tunik pisinnaassusihnnik
sulisussaqannginneq.
Imaluunniit akisussaaf-
fimminnik paasinnillutik
qaninnerusuinnaq isigalugu
aaqqiissutiginiakkanut
ajornannginnerpaanut, aki-
kinnerpaanullu - kingusin-
nerusukkut akileraartartu-
nit taamannariarlugit aki-
lemeqartussanut - naag-
nok til at analysere alle
aspekter i sagen med afvej-
ning af fordele og ulemper
ved forskellige konsekvens-
er af forskellige valg af be-
slutninger, der træffes.
Hvis politikernes beslut-
ning viser sig at have kedeli-
ge konsekvenser, som em-
bedsmændene ikke har væ-
ret opmærksomme på, ja så
vil ansvaret stadig ligge hos
politikerne.
Politikerne får ved hvert
landstingssamling en masse
redegørelser om komplicere-
de problemstillinger.
Nogle lettere at læse sig
frem til, mens andre kan
være i volapyksprog, så man
ihærdigt bruger hele natten
før behandlingen af emnet i
landstingssalen (fordi mate-
rialet blev uddelt i sidste øje-
blik, og at man iøvrigt sidder
i 12 udvalg, der absolut skal
holde møder lige efter hin-
anden - hver dag!).
Menneskesprog
Man kan være så privilige-
ret at kunne læse både den
danske og den grønlandske
for blot at konstatere, at
man stadig ikke har fattet
ret meget af mammutbogen.
En politiker kan så bede om
udsættelse af sagen til sagen
fremføres i menneskesprog.
En usikker embedsmand,
der har gemt sig under utal-
lige faglige floskler, vil
straks beklage sig over poli-
tikerens manglende læse-
færdighed, mens en embeds-
mand med respekt for sig
selv vil være åben for et nyt
forsøg.
Skødehunde
Den politiske leder eller ad-
ministrative chef, der øn-
sker kæft, trit og retning af
sine medarbejdere, vil ikke
gaarsinnaasunik politikke-
reqannginnera pissutigalu-
gu.
Sakiusi Beenljamlilu
Allaaserisakkut ugguuna
NIVIARSIAP akisussaassu-
seqarneq sullissinermilu
pissutsit pillugit oqallinneq
aallarnerniaraluarpaa, ta-
makkumi kinguneqartar-
kunne fastholde kvalificere-
de folk.
Restgruppen vil være en
flok skødehunde, der ikke er
istand til være en stødpude
eller modspil, som enhver,
der skal træffe beslutninger,
der påvirker andre liv, må
kræve.
Konsekvensen vil være, at
der arbejdes udfra en forud-
bestemt facitliste, så em-
bedsmændene kun skal fin-
de elementer frem, der un-
derstøtter pointen.
Påstand: Loyalitet er at
gøre det rigtige
»Det rigtige« er aldrig ledel-
sens ønskedrøm eller facitli-
ste. Det rigtige er at beskri-
ve alle de faktorer, der er re-
levante, og belyse konse-
kvenserne af de mulige valg.
Det rigtige er sagligheden.
At den ikke passer politike-
rens eller den administrati-
ve leders ønskedrøm, er ikke
embedsmandens problem.
Respekt
Det handler om at respekte-
re sig selv og sin faglige kun-
nen. For embedsmanden
gælder det, at løsningsmu-
ligheder og konsekvenser er
baseret på kendsgerninger
og korrekte beretninger.
For politikeren gælder det
om at arbejde for sine ideer
og iøvrigt vide med sig selv,
at beslutningsgrundlaget er
tilstrækkeligt.
Forventningerne mellem
embedsmanden og politike-
ren skal være klar, ligesom
alle niveauer i administra-
tionen skal kende til politi-
kerens beslutninger.
Ellers risikerer vi, at bor-
geren bliver taberen i det
manglende samspil. Hvis
embedsmanden ikke kan gi-
ve borgeren en kvalitativ
mata Sakiiusikkut Beenija-
miikkullu, taakkulu nuliaa-
sa, qitornaasa ernutaasalu
timikkut anersaakkullu
atugarisaasa qanoq ittuus-
susiinik - tamakku qanoq it-
tuunissaat qanoq ilisukkul-
luunniit bygderådimi, kom-
munimi imaluunniit Nam-
minersomerullutik Oqar-
tussani aalajangiiffigineqar-
simagaangata.
service, fordi embedsman-
den er overbebyrdet, må
hun eller han fortælle sin le-
der, hvad tiden bliver brugt
til.
Det er så op til lederen, at
beslutte, hvor servicenivua-
et skal prioriteres udfra de
politiske målsætninger, så
embedsmanden kan tilpasse
sin rolle i organisationen.
Kommunikation
Teori eller ej. Fakta er, at
der bruges alt for mange
økonomiske og menneskeli-
ge ressourcer i Hjemmesty-
rets og kommunernes admi-
nistration på at udrede mis-
forståelser, der er opstået i
mangel på kommunikation
mellem politikerne, lederne
og medarbejderne i admini-
strationen og derfra til bor-
gerne.
Eller i mangel på kvalifi-
ceret arbejdskraft i admini-
strationen.
Eller i mangel på ansvarli-
ge politikere, der tør forka-
ste den nemmeste og billig-
ste løsning - på kort sigt, -
indtil regningen skal betales
- af skatteborgeren.
Sakæus og Benjamin
Med denne artikel forsøger
NIVIARSIAQ at starte en
debat om roller og ansvar,
der i sidste ende handler om
at Sakæus og Benjamin, de-
res koner, børn og børne-
børn på krop og sjæl bliver
behandlet udfra de aktuelle
politiske beslutninger i byg-
derådet, i kommunen eller i
Hjemmestyret.
Kom med dit bud på for-
holdet mellem politikeren,
embedsmanden og borge-
ren. NIVIARSIAQ vil frem-
over bringe læserbreve, der
kan medvirke til at emnet
debateres videre.
Nej tak til skødehunde!
Handler loyalitet om selvrespekt eller handler det om at behage?