Atuagagdliutit - 05.10.1992, Blaðsíða 11

Kulturhusimik
sanajumasut
Aqagu marlunngornermi arkitektit
unammisinneqarneqarnerannut peqataanissaq
killilerneqarpoq
NUUK(KK) - Nuummi Kul-
turhusissap napparneqar-
nissaanut atatillugu arki-
tektinik unammisitsisoqar-
nera Nunat avannarliit ta-
makkerlugit assorsuaq so-
qutigineqarsimavoq. Unam-
minermi peqataanissamut
periarfissarititaq aqagu
marlunngornermi naas-
saaq.
Danske Arkitekters
Landsforbund unammisitsi-
nikkut allatsi Flemming
Deichmann aqqutigalugu
unammisitsineq aqunne-
qartoq takussutissat, ilaati-
gut tassaasut kortmateriale
videobåndilu, titartaasartu-
nut 325 missaaniittunut
nassiussuunneqarsimap-
put.
Illussanik titartaasartu-
nik taamatut annertoorsu-
arnik unammisitsisoqartar-
nerani misilittagarineqar-
poq takussutissanik pissar-
sisimasut pingajorarteru-
taat unammisitsinermi pe-
qataasartut siunnersuuti-
vinnik saqqummiussaqar-
nermikkut. Taamaattumik
Danske Arkitekters Lands-
forbundip naatsorsuutigaa
illussanik titartaasartut 100
sinneqartut kulturhusissa-
mut siunnersuuteqaru-
maartut.
Nunani avannarlerni ta-
mani soqutigineqartorujus-
suuvoq. Arkitektinit 325iu-
sunit 140 Danmarkimeer-
suupput, 70 Sverigemit, 45
Norgemit, 40 Finlandimit,
12 Islandimit, 7 Kalaallit
Nunaannit, 7 Savalimmiu-
nit, 2 USAmit ataaserlu Tu-
luit Nunaannit.
Skibshavnsvej
pilersussaaq
»Eqqumiitsuliornikkut Kul-
turikkullu qitiusussap illo-
qarfiup qeqqani inissinne-
qarnissaanut immikkut illu-
innartunik piumasaqaatita-
qarpoq illumillu titartaanik-
kut ilusilersomeqarneranut
isumalluartitsilluni«. Arki-
tektinut unammisitsiner-
mut peqataaqqusissummi
taama allassimavoq.
Inissinneqarnissaanut
oqallisereernermi Sanap
ataanut inissinneqarnissaa-
galua killissarpiaa tikimmat
aatsaat taamaatinneqarpoq,
kulturhusissallu illoqarfiup
qeqqanut inissinneqarnis-
saani 8.600 kvadratmeterit
immikkoortinneqarsimap-
put. Sanaffissaq annertus-
suseqarpoq KANUKOKAp
allaffeqarfianiit Blok 1-mut
Kuussuarmiillu namminer-
sornerusut allaffeqarfissua-
nut. Illup napparneqarnis-
saa aamma kinguneqassaaq
telestationeqarfitoqqap qor-
suup ingutserneqarnissaa-
nik, taanna Teleqarfiup
1970’ikkut naalerneranni
qimappaa, taamanikkulli qi-
tiusumik allaffeqarfimmit
atorneqalerluni.
Kulturhusissap inissinne-
qarnissaani aamma piler-
saarutaavoq Skibshavnsvej
Nuummi pisuinnaat aqquti-
ginerpaasaattut annertu-
sarneqarnissaanik.
Ilimagineqarpoq kultur-
husi 1993ip ingerlanerani
pilersaarusianngussasoq
ajugaasup piletsaarusiaa
tunngavigalugu, tamatuma-
lu kingorna 1993/94 ukiuu-
nerani suliariumannittus-
sarsiuu ssineqassallu ni.
Taava kulturhusi napparne-
qassaaq 1994 aamma
1995imi.
Aningaasat
amerlanerit
Kulturhusi sanassallugu
aningaasanik akeqarpoq, -
aningaasarpassuarnik. Peq-
qaataanni pilersaarutit tas-
saapput 60 millioner kro-
ner, agguataarneqassallutik
Nordisk Råd, Namminer-
sornerullutik Oqartussat
aamma Nuuk Kommunep
akornanni tamarmik 20 mil-
lioner kroninik akiliissallu-
tik. Napparneqareerpat
Nordisk Råd pilersaarum-
mit tunuassaaq, namminer-
sornerusut kommunilu siu-
nissami kulturhusip inger-
lanneqarneranut aningaa-
sartuutit akilersussallugit.
Ingerlatsineq, ukiumut mil-
lionerpaalunnik akeqartar-
toq.
Nordisk Råd qangali oqa-
reerpoq 20 millioner kroni-
nut killissarititaasut anner-
tusinaviarunanngitsut.
Namminersornerusut kom-
munilu annertunerusunik
piumasaqarunik taava taak-
ku kalaallit ataqatigiissut
namminneq arlaatigut aki-
lerniartussaassavaat.
Pilersaarusiaqqaani tas-
saapput foyer cafélu, inersu-
aq inersuaararlu taavalu
Eqqumiitsuliortut atuarfi-
at, taakkununnga ilanngul-
lugit allaffiit Nordens Insti-
tutimullu oqartussaasoqar-
fik.
Maannakkuugallartorlu
kulturhusip ilassutissaanik
pilersaarutit amerlangaa-
lermata taakku 60 millioner
kronit naammaqqajarnavi-
anngillat. Kulturhusi aam-
ma imaqassaaq Groenlandi-
ca-samlingip ilaannut sin-
niisuuffimmik. Bindit (atu-
akkat »nangeqattaartut«)
20.000 tikillugit siunissami
kulturhusimiitinneqassap-
put, taakku ullumikkutbok-
seni ikuallassinnaanngitsu-
ni inissisimatinneqarput
Nunatta Atuagaateqarfiani,
taamaalippat inuit amerla-
nerusut iluaqutiginerulissa-
vaat. Taakku saniatigut pi-
lersaarutigineqarpoq eqqu-
miitsuliortunut takkuttar-
tunut inissat 3-5ut atugas-
saritinneqassasut.
Naalakkersuisunut ilaa-
sortaq Marianne Jensen Si-
simiuni augustimi Knud
Rasmussenip Højskoliani
isiginnaartitsinermut tun-
ngasumik seminareqarner-
mi siunnersuuteqarpoq kul-
turhusi aamma nationaltea-
terimik isiginnaartitsisar-
tullu atuarfiannik ilaqassa-
soq, tunngavigineqassallu-
tik isiginnaartitsisartut ilin-
niartitsisullu Silamiuneer-
sut. Kulturhusimut piler-
saarummi aamma ilaavoq
oqaatigineqareersutut iner-
suaq isiginnaartitsisarfik
inunnut 400-500nut inissa-
lik inilu mikineq inunnut
150-200nut inissalik.
»Sananermut komitep ili-
magaa..., tamakku ataatsi-
mut kattullugit aaqqinne-
qarnissaasa piviusunngor-
tinneqarnissaat ajornaku-
suussasoq«. Taamaattumik
arkitektit unammisinneqar-
neranni peqataasut qinnui-
gineqarput kulturhusip eta-
penut agguataarneqarsin-
naanera eqqarsaatigeqqul-
lugu.
Aningaasaliineq
Aningaasanik taakkunin-
nga kissaatigisanut nutaa-
nut atugassanik landskarsi-
mut kommunekarsimullu
pissarsiniarnissaq ulluni
makkunani aningaasarlior-
fiusuni naleqqutinngilaq.
Taamaattumik naalak-
kersuisoq Marianne Jensen
komitéliorpoq, suliassaris-
sallugu kulturhusimut ani-
ngaasaliisussanik pissarsi-
niarnissaq.
Komite tapersersuisoq
ilaasortaqarpoq makkunin-
nga:
Siulittaasoq, siusinneru-
sukkut kulturministeriusi-
masoq, professor Lise Øst-
ergaard, rigsantikvar Olaf
Olsen, Nationalmuseet, Fol-
ketingimi siulittaasuusima-
soq, direktør Svend Jakobs-
en, Finansrådet, ceremoni-
mester Christian Eugen-Ol-
sen, Hoffet, underdirektør
Kay Damm-Steffensen, Bi-
kuben, aningaasatigut mini-
steriusimasoq direktøriu-
neq Palle Simonsen, ATP,
lektor Mette Koefoed Bjørn-
sen, direktør Ole Thomas-
sen, Danmarks National-
bank, direktøriuneq Ole
Andresen, Kreditforeningen
Danmark, statsministeriu-
simasoq Thorbjorn Fåldin,
Foreningen Nordens For-
bundimut præsidenti, di-
rektør Knud Brandenborg,
Bikuben, kiisalu nunatsin-
nut ministeriusimasoq ge-
neralkonsul Jørgen Peder
Hansen.
Komite tapersersuisoq
taanna allaffeqarfeqassaaq,
tassaasut siusinnerusukkut
GTO-direktør Gunnar P.
Rosendahl siusinnerusuk-
kullu namminersornerusu-
ni direktøri John E. Jensen,
allaireqarfillu inissisimas-
saaq Namminersornerullu-
tik Oqartussat Danmark-
skontoriani Københavni-
miittumi.
Dronning Margrethe, ka-
laallit kulturiannut piviusu-
mik soqutiginnittoq akuer-
sisimavoq Nuummi kultur-
husimut illersuisuussalluni.
Uani ammalortumikulturhusitaassaq napparneqassaaq. (Assi ajugaanhinnermut ilaaqqu-
sissummeersoq).
Her i cirklen skal det nye kulturhus opføres. (Foto fra konkurrenceindbydelsen).
VESTNORDENSAMARBEJDET
Projektstøtte 1993
fra Vestnordensamarbejdet
Der indkaldes hermed ansøgninger om
projekstøtte til nye projekter i 1992 og
evt. supplering af tidligere ansøgninger.
Vestnordensamarbejdet mellem Færøer-
ne, Island og Grønland under Nordisk
Ministerråd har til formål at støtte er-
hvervsudviklingen i området og fremme
samarbejdet mellem landene.
Til dette formål kan der søges støtte til
forundersøgelser og forsøg, der kan føre
til konkrete og realistiske udviklingspro-
jekter.
Støtte kan søges til nye projekter og til
ideer, der udvikles i eksisterende virk-
somheder, til udvikling af nye såvel som
eksisterende erhvervsområder.
Der kan også gives støtte til rejse i for-
bindelse med konkrete samarbejdspro-
jekter, men ikke til delegationsrejser og
studieture, hvor formålet er at indhente
generelle erfaringer fra de vestnordiske
lande.
Som eksempel på projekter, der har
modtaget støtte fra Vestnordensamarbej-
det kan nævnes:
- Lineforsøgsfiskeri, fiskeopdrætsfor-
søg, afgrænsede ressourceundersø-
gelser, udvikling af fiske- og produk-
tionsteknologi og produkter.
- Turistsamarbejdet i Vestnorden.
- Opstart af mindre virksomheder og
udvikling af lokal produktion. Vand-
turbiner og energiforsøg m.m.
- Landbrugsforsøg.
- Redegørelse vedrørende fysisk plan-
lægning, administration og arbejds-
miljø.
Ved udvælgelsen af projekter lægges
vægt på mulighederne for at udnytte er-
faringerne fra det øvrige Vestnorden.
Støttemidlerne er begrænsede, og det er
vigtigt, at den ansøgte støtte kun er en
del af finansieringen. Støttebeløbet kan
være fra 50.000 til 500.000 kr.
Projektansøgningen skal indeholde:
- En kort projektansøgning
- Et samlet budgetoverslag
- Ønsket støttebeløb
- Oplysninger om øvrig finansiering
- Projektansvarlig eller kontaktperson.
Ansøgningen fremsendes til:
VESTNORDENSAMARBEJDET
Landstyreområdet for Fiskeri og Fangst • Box 269 • 3900 Nuuk
- hvor den skal være fremme senest den 2. november 1992.
Nærmere oplysninger om vilkår og støttemuligheder fra Vestnordensamarbejdet
samt evt. andre støttemuligheder under Nordisk Ministerråd kan indhentes hos:
'feufuin. Acfttfautd,
Landstyreområdet for Fiskeri og Fangst • Box 269 • 3900 Nuuk
Tlf. 2 30 00 • Fax 2 46 93 • Telex 90 613 grlshjs