Atuagagdliutit - 07.10.1992, Side 1

Olimi uiakkimani pisnssat
KNI-p umiarsuaateqarfia ukiuni 218-ini Kalaallit Nunaata sunniuteqarfigisimanngilaa. Kisianni Kalaallit Umiarsuaatileqatigiifffiata
neqarneratigut Namminersornerullutiok Oqartussat inuiaqatigiillu siullermeerlutik sunniuteqavissinnaalissapput.
KNI-ip allanngortiterneqarnissaata pisariaqamera pillugu naalakkersuisut sulittaasuat Lars Emil Johansen taama sakkortutigisu-
mik oqarpoq.
Allannguutit atuutilernissaannut qaammatit arlalialunnguaannanngorput, tassa KNI-p ingerlatseqatigiiffinnut pingasunut
namminersortunut aggorneqarnissaa Inatsisartut ullualunnguit qaangiuppata suli akuersaarsinnaappassuk.
Kisianni tassa imaanngilaq allannguuteqartoqamera pissutigiinnarlugu Kalaallit Nunaat ukiortaami 1993-imi pissut-
sinut allanngorluinnarsimasunut itissasoq. Allannguutit Inatsisartut ataatsimiinnerminni akuerissagunagaat ukiut
marluk pingasulluunniitt ingerlanerini atuutileriartuaassapput.
Naalakkersuisut siulittaasuata partiillu pisortaasa kalaallit illoqarfiisa amerlanersaat angallavigereersima-
lerpaat. Malugisimanerarpaa KNI-imi sulisut atuisartullu KNI-imi allannguutissat isumaqatigeqigaat,
kisianni sulisut suliffimminni allannguutissat pillugit soorunami nalomissuteqartut.
Kisianni naalakkersuisut siulittaasuat erseqqissaavoq: Kalaallit Nunaanni KNI-mi sulisoq ataa-
sinnaarluunniit KNI-p allanngortinneqamissaa pissutigalugu soraarsinneqassanngilaq.
KNI Sullissiveqarfik A/S kiisalu KNI Detail A/S-ip sumerpiaq inissinneqarnissaannik aala-
jangernissap tungaanut suliffiit pillugit naatsorsuutit equngassuteqalaarsimapput. Illo-
qarfiit tamarmik ataasiakkaarlutik agguinermit eqqorneqarput, kisianni sumi inissii-
nissamik aalajangernissap tungaanut illoqarfinni qassinik suliffeqarnissaa oqa-
luuserissallugu siunertaqanngilaq.
»Grønvoldgruppimik« taaneqartoq taassaavoq suleqatigiissitaq, KNI-p
siulersuisuunerinit pilersinneqarsimasoq agguereernerup siorna kin-
gornalu KNI-mi suliffissaqartitsiniamermik misissueqqissaartus-
sanngorlugu. Suleqatigiissitap ilaatigut suliassaraa KNI-imi in-
gerlatseqatigiiffinni pingasuni agguaanerup kingorna atorfiit
pisariaaruttut taartissaannik ujarlemissaq.
Grønvold-gruppip ilaatigut tikkuarpaa KNI-p niu-
ertarfiisa amerlanersaanni neqaarniarfeqarlunni-
lu iffiorfeqalissasoq. Taakkunanilu nutaarpas-
suarnik sulisortaartoqartussaavoq. Kisian-
ni suleqatigiissitap erseqqissarpaa
KNI-mi sulisut ilaat ilinniaqqitsin-
neqartariaqartut. Piumassusi-
linnut ingerlatseqatigiiffinni
pingasuni taakkunani
unamminartunik nu-
taanik suliffissar-
passuaqarpoq.
218 år har
Grønland ikke
haft indflydelse på,
hvad der skete i KNIs re-
deri. Men med Grønlandsre-
deriet får hjemmestyret og det
grønlandske samfund for første gang
mulighed for en reel indflydelse på besej-
lingen af Grønland.
Så stærkt udtrykker landsstyreformand Lars
Emil Johansen nødvendigheden af at få gennemført
omstruktureringen af KNI.
Der er kun ganske få måneder til, at ændringerne skal
træde i kraft, forudsat at landstinget om nogle få dage stadig
synes, at det er en god idé at splitte KNI op i tre selvstændige
selskaber.
Men ændringerne betyder ikke, at Grønlands befolkning vågner op nyt-
årsmorgen 1993 til et fuldstændigt forandret Grønland. De ændringer, som
landstinget efter alt at dømme sige ja til på samlingen, vil komme over to eller tre
o
ar.
Landsstyreformanden har nu sammen med lederne af de politiske partier besøgt de
fleste grønlandske byer på sin politiske rundtur. Hans fornemmelse er, at både KNI-ansatte
og forbrugerne er meget positive over for ændringerne i KNI, men at de ansatte naturligt er usikre
omkring deres job.
Men landsstyreformanden slår fast: der er ikke en eneste KNI-ansat i Grønland, der bliver fyret, fordi
KNI skal omstruktureres.
Indtil beslutningen om, hvor KNI Service A/S og KNI Detail A/S skal have hovedkvarter, er taget, er regnestyk-
ket om arbejdspladserne ikke gået helt op. Hver enkelt by bliver berørt af opsplitningen, men indtil beslutningen om
hovedkvartererne er truffet, giver det ikke mening af diskutere, hvor mange arbejdspladser der er i den enkelte by.
»Grønvold-gruppen« er en arbejdsgruppe, som KNIs hovedledelse har nedsat for at kulegrave beskæftigelsessituationen
i KNI både før og efter opsplitningen. Gruppens arbejde er blandt andet at finde nye arbejdspladser i de tre KNI-selskaber til
afløsning af de jobs, der bliver overflødige.
»Grønvold-gruppen« peger blandt andet på, at de fleste KNI-butikker skal have slagter- og bagerafdelinger. Og her bliver der brug
for mange nye medarbejdere. Men gruppen slår også fast, at nogle af de ansatte i KNI må en tur på skolebænken. Er viljen tilstede, er der
mange nye og udfordrende job i de tre selskaber.
Det sker i disse dage
Dircktøritaaq
Qasigiannguani handelschefi
Gerhardt Petersen 1. oktoberi-
miit KNI-mi vicedrektøritut ator-
finitsinneqarpoq. Ukiortaamit
aallartillu KNI Sullissivik A/S-imi
direktørinngussaaq.
Qup. 2 atuaruk
JVv direktør
Handelschefen fra Qasigiannguit,
Gerhardt Petersen, er per 1. okto-
ber udnævnt til vicedirektør i
KNI. Fra nytår skal han være di-
rektør for KNI Service A/S.
Læs side 2
Oqaliittiiartaa
Ukiup ataatsip matuma siornali
KNI-p allanngortiterniarneqar-
nera aallartippoq. Qanoq ililluni
sunalu pissutigalugu KNI aal-
lanngortinneqassava?
Qup. 4 atuaruk.
Historien
Hele omstruktureringen af KNI
begyndte i det små for godt og vel
et år siden. Hvordan og hvorfor
skal KNI ændres? Læs side 4
Suliffissat
KNI-p allanngortitemeqamerata
kingorna KNI-mi suhassaqartit-
sineq tusagassiuutitigut nipituu-
liuutigineqarsimavoqr" Kisianni
kisitsisit eqqortut qanoq isikko-
qarpat? Qup. 5 atuaruk
Jobs
I pressen har beskæftigelsen i
KNI efter omstruktureringen væ-
ret diskuteret højlydt. Men hvor-
dan ser de rigtige tal ud?
Læs side 5
Iluatshincq
Kalaallit Umiarsuaatileqatigiif-
fissaat iluatsiffiussaqaaq, direk-
tørinngortussaq Jan Ciliucs Niel-
sen siulittuivoq. Kalaallit Umiar-
suaatileqatigiiffissaat sooq taa-
matut ilusilemeqarpa?
Qup. 6 aamma 7atuakkit
Succes
Grønlandsrederiet bliver en stor
succes, spår den kommende di-
rektør Jan Cilius Nielsen. Hvor-
for blev Grønlandsrederiet strik-
ket sammen, som det gjorde?
Læs side 6 og 7
Auingaasat
KNI-p allanngortitemeqamera
atuisunut landskarsimullu anin-
gaasarpassuarnik iluaqutissarsi-
viussaaq. KNI-mit naatsorsuisi-
mavoq. Qup. 9 atuaruk
Penge
Omstruktureringen af KNI bety-
der masser af penge til både for-
brugerne og landskassen. KNI-
nyt bringer regnestykket.
Læs side 9
Inassutigaa
Naalakkersuisut siulittaasuata
Inatsisartunut inassutigaa al-
lanngortiterinissaq pilersaarusi-
aasut malillugit ingerlanneqassa-
soq. Qup. 11 atuaruk
lnd§tiller
Landsstyreformanden indstiller
til landstinget, at omstrukture-
ringen bliver gennemført som
planlagt. Læs side 11
4
f
*