Atuagagdliutit - 07.10.1992, Blaðsíða 4

Oqaluttuassartaa
Suliffeqarfik ukiuni 218-ini ingerlasimasoq Inatsisartut unitsissagunarpaat
Nluertuaqqat namminersortut periarfissinneqartariaqarput, naalakkersuisut ukioq ataaseq
matuma siorna oqarput. Massakkut tamanna suli aalajangiusimavaat, KNI-llu allanngortiter-
neqarnissaa Inatsisartunit akuereqqullugu inassutigalugu. (Ass.: Knud Josefsen)
De små private næringsdrivende skal have en reel chance, sagde landsstyret for et år siden. Nu
holder de fast og indstiller omstruktureringen afKNI til landstingets godkendelse. (Foto: Kn ud
Josefsen)
Nal. akunnerini makkunanerpiaq inat-
sisartuni politikerit oqaluttarfimmut
tulleriiaarlutik qaqisaqattaarput.
Ataatsimiinnermi ullormut oqaluuseri-
sassani immikkortut pingaarutilippas-
suupput, ataaserli Kalaallit Nunaanni
aningaasaqarnermut pingaaruteqar-
nerpaanut ilaagunartoq aalajangiivigi-
neqartussaq tassaavoq KNI-p siunissaa
pillugu aalajangemiarneq, ullualunn-
guit qaangiuppata pisussaq. Suliffeqar-
fik ukiuni 217-ini ingerlasimasoq, ilaa-
tigut KGH-tut kiisalu 1985-imiit KNI-
tut, unitsissagunarpaat.
Ullualunnguit qaangiuppata naalak-
kersuisut siulittaasuat oqaluttarfim-
mut qaqiguni inassutigissavaa naalak-
kersuisut allannguutissatut siunner-
suutaat Inatsisartunit akuerineqassa-
sut. Inassutigineqartoq akuerineqar-
pat KNI ukiortaammit ingerlatseqati-
giiffinnut namminersortunut pingasu-
nut aggorneqassaaq, suliassallu anin-
gaasarsiomermut inuiaqatigiillu kif-
fartuunneqamerinut tunngasut avis-
saartilluinnarneqassallutik.
KNI-p siunissaa pillugu Inatsisartut
aalajangiinnginnerini ukioq ataaseq in-
gerlareersimavoq, piffissamilu tassani
suliffeqarfitoqaq taanna qulaajarne-
qarsimavoq sutigullu tamatigut misis-
suifflgeqqissaameqarsimalluni.
Ukioq ataaseq matuma siorna
»Naalakkersuisut annertunerusunik
allannguuteqartitsinisssamik kissaa-
teqqaava pingaarnerpaamik pissute-
qarpoq aningaasarliulernermik aam-
malu inuiaqatigiit suliffeqarfiutaasa
nutartemeqarnissaat siunerataralugu
suliniuteqalemissamik pisariaqartitsi-
nermik. Aappassaanik namminersorlu-
tik inuussutissarsiortut ajomartorsiu-
leraluttuinnarnerisa takutippaat niu-
ernikkut aningaasaqarneq annerusu-
mik ingerlatilissallugu pisariaqartoq.«
Siunnersuisut nalunaarusiaminni
taamani siunnersuutigaat KNI inger-
latseqatigiiffinnut namminersortunut
pingasunut aggorneqassasoq, KNI-p
kisermaassinissamik pisinnaatitaaffii
atorunnaarsinneqassasut KNI-milu pi-
sariillisaasoqarlunilu nioqqutissanik
pisiniartarnermini nutaamik periuse-
qalissasoq.
Taakku tassaapput siunissaq unga-
sinnerusoq eqqarsaatigalugu angunia-
gassat, Inatsisartut akuersipput KNI-p
Danmarkimi immikkoortoqarfii piaar-
tumik atorunnaarsinneqassasut, nioq-
qutissanik pisiniartarnermi nutaamik
periuseqartoqalissasoq, nioqqutissaatit
assigiinngiiaat ikilisinneqassasut, niu-
ertarfinnilu nioqqutisssanut inissat an-
nertuallaannginnersut misissorneqas-
sasoq. Kalaallit Nunaanni namminer-
sorlutik inuussutissarsiortut ikiorser-
niarlugit nioqqutissat kisermaassinik-
kut tikisinneqartartut iluanaarutitaat
upernaaq appartinneqarpoq.
Inatsisartut upernaaq ataatsimiin-
neranni aalajangemeqarpoq Inatsisar-
tut massakkut ukiakkut ataatsimiine-
ranni Kalaallit Nunaata pingaameru-
sunik assartuinermut atatillugu umi-
artorfigineqarnera pillugu inatsisissa-
tut siunnersuut isummerfigineqassa-
soq. Tamatumunnga peqatigitUlugu
ileqqoreqqusat, suleqatigiinnissamik
isumaqatigiissutit ingerlatseqatigiif-
finnullu pingasunut nutaanut taakku-
nunnga angusaqamissamut piumasa-
qaatit isummerflgissavaat.
Taamaatut aalajangernernut pissu-
taasut imminni ilungersunareerput,
naalakkersuisullu siulittaasuata ima
oqaatigaa:
»Ineriartomermi allanngoriartuu-
taasut akuliuffiginngikkutsigit anin-
gaasaqamikkut periaaseq allat tamar-
mik qimataat pulaaffigiartuinnassa-
varput, tamannalu piviusunngortinne-
qassapput uagut immitsinnut avam-
mut mattutissaagut.«
Naatsorsuutit eqqorput
Inatsisartut aalajangerput naalakker-
suisut KNI-p allanngortitemeqamis-
saa pillugu suleriaqqinnissamut pisin-
naatitaaffilerneqassasu, tamatumunn-
gali peqatigitillugu erseqqilluinnartu-
mik piumasaqarlutik:
Allanngortiterinermut atatillugu
Kalaallit Nunaanni sulisunik soraarsit-
sisoqassanngitsoq.
KNI-p siulersuisuunerisa ataanni
suleqatigiissitap KNI-imi sulisunik ni-
kerartitsinissamik suliaqartup suliani
suli naammassinngilaa, kisianni KNI
Detail A/S-ip aamma KNI Sullissivik
A/S qitiusumik sumi allaffeqarfeqar-
nissaanik aalajangemermut atatillugu
suliassaqartitsiniamermut tunngasut
piareersimassapput. Suleqatigiissitarli
ima angusaqartigereersimavoq sulifliit
sulisullu pillugit »naatsorsuusiai« ni-
kingajunnaangajareersimallutik.
Allanngortiterineq pissutigalugu Ka-
laallit Nunaanni KNI-p sulisuinik so-
raarsitsisoqassanngilaq. Ingerlatseqa-
tigiiffiilli nutaat pilersinneqarnerisigut
suliffiit Danmarkimiissimagaluartut
Kalaallit Nunaannut nuunneqarpata
suliffissat amerlanerusut pilersinne-
qartussaapput.
Suliffeqarfik 218-inik ukiulik ullualunnguit
qaangiuppata Inatsisartut unitsissagunar-
paat. (AG-p toqqorsivianit)
Formentlig sætter landstinget om få dage
punktum for en 218 år gammel virksomhed.
(AGs arkiv)
Historiens gang
Landstinget sætter formentligt punktum for en 218-årig virksomhed
Suliaq ukiup ataatsip matuma siorna
aallartippoq. Tusagassiuutit KNI sam-
misorujussuanngorpaat, allaaserisar-
passuit allaaserisallu pingaamerpas-
suit allanneqartarsimapput Radioavii-
similu ilanngutassarpassuit suliarine-
qartarsimallutik. Naalakkersuisut siu-
littaasuat arlaleriarluni oqarpoq pis-
sutsit ilaat misissuiffigisariaqalersima-
sut. Taamanili kialuunniit iluamik ilisi-
magunanngilaa sunarpiaq pineqamer-
soq.
Naalakkersuisut eqqarsaqqissaaler-
put, Narsarsuarmilu ataatsimeereerlu-
tik uteramik una saqqummiullugu:
Namminersortut periarfissillugit. KNI
misissuiffigeqqissaarneqartussanngor-
poq. Qallunaat siunnersorteqarfiat su-
liffeqarfissuarmik naalakkersuisunit
misissuisussanngortinneqarpoq. Suna
tamarmi qulajaarneqarpoq, pifflssaru-
jussuarlu atorneqarpoq. Kisianni nalu-
naarusiaq saqqummiunneqarami oqa-
riartuutaa erseqqilluinnarpoq:
KNI aggorneqartariaqarpoq!
KNI-p aggomeqamissaani allann-
gortiterineq piinnarlugu allanngortit-
terinissaq siunertarineqanngilaq. Tas-
sani Kalaallit Nunaata aningaasaqarni-
arnera pineqarpoq, nalunaarusiallu up-
pemarasarpaa KNI sukumiineroqisu-
mik sulisinnaanngortinneqarsinnaa-
soq, suliffeqarfitoqqallu aggorneqarne-
ratigut inuiaqatigiit hundrede million-
er koruunit arlalikasiit sipaarsinnaa-
gaat.
Suliniutit nutaat pisariaqarput
Naalakkersuisut siulittaasuat ilaatigut
ima oqarpoq:
I disse timer træder landstingets politi-
kere på talerstolen efter tur. Mange vig-
tige punkter er på samlingens dagsor-
den, men en af de mest afgørende for
Grønlands økonomi er nok beslutnin-
gerne, som i løbet af et par dage skal
træffes om KNIs fremtid. Formentlig
sætter landstinget punktum for en
virksomhed, der har eksisteret gennem
217 år, dels som Den kongelige Grøn-
landske Handel, og fra 1985 som hjem-
mestyrets Grønlands Handel.
I løbet af ganske få dage vil landssty-
reformand Lars Emil Johansen træde
op på talerstolen og indstille, at lands-
tinget siger ja til de ændringer, lands-
styret har foreslået. Bliver det et ja fra
salen, vil KNI fra nytåret blive til tre
selvstændige selskaber, hvor kommer-
cielle og samfundsopgaver er strengt
adskilte.
Inden landstinget træffer sin beslut-
ning om KNIs fremtid, er der gået et år,
hvor den gamle virksomhed er blevet
endevendt og analyseret på kryds og
tværs.
For godt og vel et år siden
Det begyndte for godt og vel et år siden.
Pressen tog fat på KNI, og der blev
skrevet mange artikler, ledere og pro-
duceret mange indslag til Radioavisen.
Landsstyreformanden sagde flere gan-
ge, at der da var ting, der trængte til et
eftersyn. Men ingen vidste nok rigtigt
på det tidspunkt, hvad det var de talte
om.
Landsstyret gik i tænkeboksen, og
kom hjem fra et møde i Narsarsuaq og
lancerede sloganet: Giv de private en
chance. Nu skulle KNI ses grundigt ef-
ter i sømmene. Landsstyret hyrede et
dansk konsulentfirma til at gennemgå
den store organisation. Alt blev ende-
vendt, og det tog sin tid. Men da rappor-
ten lå klar, var budskabet tydeligt:
KNI skal splittes op!
Grunden til at splitte KNI op var ikke
bare ændringer for ændringernes egen
skyld. Det var Grønlands økonomi det
handlede om, og rapporten havde be-
vist, at KNI kunne gøres meget mere
effektiv, og samfundet kunne spare fle-
re hundrede millioner kroner ved en
opsplitning af den gamle virksomhed.
Behov for nye initiativer
Landsstyreformanden sagde blandt an-
det:
»Landsstyrets oprindelige ønske om
at søge mere vidtgående forandringer
skyldtes for det første den økonomiske
afmatning og behovet for nye initiati-
ver i retning af en modernisering af
samfundets institutioner. For det an-
det har de tiltagende krise tegn i det pri-
vate erhvervsliv vist nødvendigheden af
en mere markedsorienteret økonomi.«
Dengang foreslog konsulenterne i de-
res rapport, at KNI skulle deles i tre
selvstændige selskaber, at KNIs mono-
polrettigheder skulle afskaffes og at der
skulle gennemføres rationaliseringer
og nye måder at købe ind på i KNI.
Det var de mere langsigtede mål, men
landstinget tilsluttede sig, at der med
det samme skulle sættes gang i for ek-
sempel nedlæggelsen af danske afdelin-
ger af KNI, en ny indkøbsstruktur, en
justering af sortimentet og en undersø-
gelse af, om butiksarealerne var for sto-
re. For at hjælpe de private næringsdri-
vende i Grønland blev avancen på ene-
retsvarerne sat ned i foråret.
På forårets landstingssamling blev
det besluttet, at landstinget her på ef-
terårets samling skulle tage stilling til
forslag om en ny lovgivning for den pri-
mære fragtbesejling til Grønland. Sam-
tidigt skal tinget tage stilling til ved-
tægfter, åbningsbalance, samarbejdsaf-
taler og resultatkrav til de tre nye sel-
skaber.
Baggrunden for disse beslutninger
var alvorlig nok, og som landsstyrefor-
manden udtrykte det:
»Undlader vi at gribe ind i de nuvæ-
rende udviklingstendenser, er vi fak-
tisk på vej ind i et økonomisk system,
som alle andre forlader, og som isolerer
os, hvis det får lov at blive til virkelig-
hed. «
Regnestykket går op
Landstinget vedtog at give landsstyret
mandat til at arbejde videre med om-
struktureringen af KNI, men stillede
samtidigt en klar betingelse:
Omstruktureringen måtte ikke koste
arbejdspladser i Grønland.
Arbejdsgruppen under KNIs hoved-
ledelse, som arbejder med omplacerin-
gen af medarbejdere i KNI har ikke
gjort sit arbejde færdigt, men i forbin-
delse med beslutningerne om, hvor
KNI Detail A/S og KNI Service A/S skal
have hovedkarter, vil den beskæftigel-
sesmæssige situation være klar. Men
allerede nu er arbejdsgruppen så langt,
at regnestykket med arbejdspladser og
medarbejdere stort set går op.
Der bliver ikke afskediget KNI-med-
arbejdere i Grønland som følge af om-
struktureringen. Tværtimod skaber de
nye selskaber nye arbejdspladser i
Grønland, arbejdspladser, som tidligere
lå i Danmark.
4

1
i
r