Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 07.10.1992, Side 4

Atuagagdliutit - 07.10.1992, Side 4
Oqaluttuassartaa Suliffeqarfik ukiuni 218-ini ingerlasimasoq Inatsisartut unitsissagunarpaat Nluertuaqqat namminersortut periarfissinneqartariaqarput, naalakkersuisut ukioq ataaseq matuma siorna oqarput. Massakkut tamanna suli aalajangiusimavaat, KNI-llu allanngortiter- neqarnissaa Inatsisartunit akuereqqullugu inassutigalugu. (Ass.: Knud Josefsen) De små private næringsdrivende skal have en reel chance, sagde landsstyret for et år siden. Nu holder de fast og indstiller omstruktureringen afKNI til landstingets godkendelse. (Foto: Kn ud Josefsen) Nal. akunnerini makkunanerpiaq inat- sisartuni politikerit oqaluttarfimmut tulleriiaarlutik qaqisaqattaarput. Ataatsimiinnermi ullormut oqaluuseri- sassani immikkortut pingaarutilippas- suupput, ataaserli Kalaallit Nunaanni aningaasaqarnermut pingaaruteqar- nerpaanut ilaagunartoq aalajangiivigi- neqartussaq tassaavoq KNI-p siunissaa pillugu aalajangemiarneq, ullualunn- guit qaangiuppata pisussaq. Suliffeqar- fik ukiuni 217-ini ingerlasimasoq, ilaa- tigut KGH-tut kiisalu 1985-imiit KNI- tut, unitsissagunarpaat. Ullualunnguit qaangiuppata naalak- kersuisut siulittaasuat oqaluttarfim- mut qaqiguni inassutigissavaa naalak- kersuisut allannguutissatut siunner- suutaat Inatsisartunit akuerineqassa- sut. Inassutigineqartoq akuerineqar- pat KNI ukiortaammit ingerlatseqati- giiffinnut namminersortunut pingasu- nut aggorneqassaaq, suliassallu anin- gaasarsiomermut inuiaqatigiillu kif- fartuunneqamerinut tunngasut avis- saartilluinnarneqassallutik. KNI-p siunissaa pillugu Inatsisartut aalajangiinnginnerini ukioq ataaseq in- gerlareersimavoq, piffissamilu tassani suliffeqarfitoqaq taanna qulaajarne- qarsimavoq sutigullu tamatigut misis- suifflgeqqissaameqarsimalluni. Ukioq ataaseq matuma siorna »Naalakkersuisut annertunerusunik allannguuteqartitsinisssamik kissaa- teqqaava pingaarnerpaamik pissute- qarpoq aningaasarliulernermik aam- malu inuiaqatigiit suliffeqarfiutaasa nutartemeqarnissaat siunerataralugu suliniuteqalemissamik pisariaqartitsi- nermik. Aappassaanik namminersorlu- tik inuussutissarsiortut ajomartorsiu- leraluttuinnarnerisa takutippaat niu- ernikkut aningaasaqarneq annerusu- mik ingerlatilissallugu pisariaqartoq.« Siunnersuisut nalunaarusiaminni taamani siunnersuutigaat KNI inger- latseqatigiiffinnut namminersortunut pingasunut aggorneqassasoq, KNI-p kisermaassinissamik pisinnaatitaaffii atorunnaarsinneqassasut KNI-milu pi- sariillisaasoqarlunilu nioqqutissanik pisiniartarnermini nutaamik periuse- qalissasoq. Taakku tassaapput siunissaq unga- sinnerusoq eqqarsaatigalugu angunia- gassat, Inatsisartut akuersipput KNI-p Danmarkimi immikkoortoqarfii piaar- tumik atorunnaarsinneqassasut, nioq- qutissanik pisiniartarnermi nutaamik periuseqartoqalissasoq, nioqqutissaatit assigiinngiiaat ikilisinneqassasut, niu- ertarfinnilu nioqqutisssanut inissat an- nertuallaannginnersut misissorneqas- sasoq. Kalaallit Nunaanni namminer- sorlutik inuussutissarsiortut ikiorser- niarlugit nioqqutissat kisermaassinik- kut tikisinneqartartut iluanaarutitaat upernaaq appartinneqarpoq. Inatsisartut upernaaq ataatsimiin- neranni aalajangemeqarpoq Inatsisar- tut massakkut ukiakkut ataatsimiine- ranni Kalaallit Nunaata pingaameru- sunik assartuinermut atatillugu umi- artorfigineqarnera pillugu inatsisissa- tut siunnersuut isummerfigineqassa- soq. Tamatumunnga peqatigitUlugu ileqqoreqqusat, suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutit ingerlatseqatigiif- finnullu pingasunut nutaanut taakku- nunnga angusaqamissamut piumasa- qaatit isummerflgissavaat. Taamaatut aalajangernernut pissu- taasut imminni ilungersunareerput, naalakkersuisullu siulittaasuata ima oqaatigaa: »Ineriartomermi allanngoriartuu- taasut akuliuffiginngikkutsigit anin- gaasaqamikkut periaaseq allat tamar- mik qimataat pulaaffigiartuinnassa- varput, tamannalu piviusunngortinne- qassapput uagut immitsinnut avam- mut mattutissaagut.« Naatsorsuutit eqqorput Inatsisartut aalajangerput naalakker- suisut KNI-p allanngortitemeqamis- saa pillugu suleriaqqinnissamut pisin- naatitaaffilerneqassasu, tamatumunn- gali peqatigitillugu erseqqilluinnartu- mik piumasaqarlutik: Allanngortiterinermut atatillugu Kalaallit Nunaanni sulisunik soraarsit- sisoqassanngitsoq. KNI-p siulersuisuunerisa ataanni suleqatigiissitap KNI-imi sulisunik ni- kerartitsinissamik suliaqartup suliani suli naammassinngilaa, kisianni KNI Detail A/S-ip aamma KNI Sullissivik A/S qitiusumik sumi allaffeqarfeqar- nissaanik aalajangemermut atatillugu suliassaqartitsiniamermut tunngasut piareersimassapput. Suleqatigiissitarli ima angusaqartigereersimavoq sulifliit sulisullu pillugit »naatsorsuusiai« ni- kingajunnaangajareersimallutik. Allanngortiterineq pissutigalugu Ka- laallit Nunaanni KNI-p sulisuinik so- raarsitsisoqassanngilaq. Ingerlatseqa- tigiiffiilli nutaat pilersinneqarnerisigut suliffiit Danmarkimiissimagaluartut Kalaallit Nunaannut nuunneqarpata suliffissat amerlanerusut pilersinne- qartussaapput. Suliffeqarfik 218-inik ukiulik ullualunnguit qaangiuppata Inatsisartut unitsissagunar- paat. (AG-p toqqorsivianit) Formentlig sætter landstinget om få dage punktum for en 218 år gammel virksomhed. (AGs arkiv) Historiens gang Landstinget sætter formentligt punktum for en 218-årig virksomhed Suliaq ukiup ataatsip matuma siorna aallartippoq. Tusagassiuutit KNI sam- misorujussuanngorpaat, allaaserisar- passuit allaaserisallu pingaamerpas- suit allanneqartarsimapput Radioavii- similu ilanngutassarpassuit suliarine- qartarsimallutik. Naalakkersuisut siu- littaasuat arlaleriarluni oqarpoq pis- sutsit ilaat misissuiffigisariaqalersima- sut. Taamanili kialuunniit iluamik ilisi- magunanngilaa sunarpiaq pineqamer- soq. Naalakkersuisut eqqarsaqqissaaler- put, Narsarsuarmilu ataatsimeereerlu- tik uteramik una saqqummiullugu: Namminersortut periarfissillugit. KNI misissuiffigeqqissaarneqartussanngor- poq. Qallunaat siunnersorteqarfiat su- liffeqarfissuarmik naalakkersuisunit misissuisussanngortinneqarpoq. Suna tamarmi qulajaarneqarpoq, pifflssaru- jussuarlu atorneqarpoq. Kisianni nalu- naarusiaq saqqummiunneqarami oqa- riartuutaa erseqqilluinnarpoq: KNI aggorneqartariaqarpoq! KNI-p aggomeqamissaani allann- gortiterineq piinnarlugu allanngortit- terinissaq siunertarineqanngilaq. Tas- sani Kalaallit Nunaata aningaasaqarni- arnera pineqarpoq, nalunaarusiallu up- pemarasarpaa KNI sukumiineroqisu- mik sulisinnaanngortinneqarsinnaa- soq, suliffeqarfitoqqallu aggorneqarne- ratigut inuiaqatigiit hundrede million- er koruunit arlalikasiit sipaarsinnaa- gaat. Suliniutit nutaat pisariaqarput Naalakkersuisut siulittaasuat ilaatigut ima oqarpoq: I disse timer træder landstingets politi- kere på talerstolen efter tur. Mange vig- tige punkter er på samlingens dagsor- den, men en af de mest afgørende for Grønlands økonomi er nok beslutnin- gerne, som i løbet af et par dage skal træffes om KNIs fremtid. Formentlig sætter landstinget punktum for en virksomhed, der har eksisteret gennem 217 år, dels som Den kongelige Grøn- landske Handel, og fra 1985 som hjem- mestyrets Grønlands Handel. I løbet af ganske få dage vil landssty- reformand Lars Emil Johansen træde op på talerstolen og indstille, at lands- tinget siger ja til de ændringer, lands- styret har foreslået. Bliver det et ja fra salen, vil KNI fra nytåret blive til tre selvstændige selskaber, hvor kommer- cielle og samfundsopgaver er strengt adskilte. Inden landstinget træffer sin beslut- ning om KNIs fremtid, er der gået et år, hvor den gamle virksomhed er blevet endevendt og analyseret på kryds og tværs. For godt og vel et år siden Det begyndte for godt og vel et år siden. Pressen tog fat på KNI, og der blev skrevet mange artikler, ledere og pro- duceret mange indslag til Radioavisen. Landsstyreformanden sagde flere gan- ge, at der da var ting, der trængte til et eftersyn. Men ingen vidste nok rigtigt på det tidspunkt, hvad det var de talte om. Landsstyret gik i tænkeboksen, og kom hjem fra et møde i Narsarsuaq og lancerede sloganet: Giv de private en chance. Nu skulle KNI ses grundigt ef- ter i sømmene. Landsstyret hyrede et dansk konsulentfirma til at gennemgå den store organisation. Alt blev ende- vendt, og det tog sin tid. Men da rappor- ten lå klar, var budskabet tydeligt: KNI skal splittes op! Grunden til at splitte KNI op var ikke bare ændringer for ændringernes egen skyld. Det var Grønlands økonomi det handlede om, og rapporten havde be- vist, at KNI kunne gøres meget mere effektiv, og samfundet kunne spare fle- re hundrede millioner kroner ved en opsplitning af den gamle virksomhed. Behov for nye initiativer Landsstyreformanden sagde blandt an- det: »Landsstyrets oprindelige ønske om at søge mere vidtgående forandringer skyldtes for det første den økonomiske afmatning og behovet for nye initiati- ver i retning af en modernisering af samfundets institutioner. For det an- det har de tiltagende krise tegn i det pri- vate erhvervsliv vist nødvendigheden af en mere markedsorienteret økonomi.« Dengang foreslog konsulenterne i de- res rapport, at KNI skulle deles i tre selvstændige selskaber, at KNIs mono- polrettigheder skulle afskaffes og at der skulle gennemføres rationaliseringer og nye måder at købe ind på i KNI. Det var de mere langsigtede mål, men landstinget tilsluttede sig, at der med det samme skulle sættes gang i for ek- sempel nedlæggelsen af danske afdelin- ger af KNI, en ny indkøbsstruktur, en justering af sortimentet og en undersø- gelse af, om butiksarealerne var for sto- re. For at hjælpe de private næringsdri- vende i Grønland blev avancen på ene- retsvarerne sat ned i foråret. På forårets landstingssamling blev det besluttet, at landstinget her på ef- terårets samling skulle tage stilling til forslag om en ny lovgivning for den pri- mære fragtbesejling til Grønland. Sam- tidigt skal tinget tage stilling til ved- tægfter, åbningsbalance, samarbejdsaf- taler og resultatkrav til de tre nye sel- skaber. Baggrunden for disse beslutninger var alvorlig nok, og som landsstyrefor- manden udtrykte det: »Undlader vi at gribe ind i de nuvæ- rende udviklingstendenser, er vi fak- tisk på vej ind i et økonomisk system, som alle andre forlader, og som isolerer os, hvis det får lov at blive til virkelig- hed. « Regnestykket går op Landstinget vedtog at give landsstyret mandat til at arbejde videre med om- struktureringen af KNI, men stillede samtidigt en klar betingelse: Omstruktureringen måtte ikke koste arbejdspladser i Grønland. Arbejdsgruppen under KNIs hoved- ledelse, som arbejder med omplacerin- gen af medarbejdere i KNI har ikke gjort sit arbejde færdigt, men i forbin- delse med beslutningerne om, hvor KNI Detail A/S og KNI Service A/S skal have hovedkarter, vil den beskæftigel- sesmæssige situation være klar. Men allerede nu er arbejdsgruppen så langt, at regnestykket med arbejdspladser og medarbejdere stort set går op. Der bliver ikke afskediget KNI-med- arbejdere i Grønland som følge af om- struktureringen. Tværtimod skaber de nye selskaber nye arbejdspladser i Grønland, arbejdspladser, som tidligere lå i Danmark. 4 1 i r

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.