Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 07.10.1992, Side 3

Atuagagdliutit - 07.10.1992, Side 3
Pissutsit kiisami aUanugoralnttnaqaattM Politikeritut Kalaallillu Nunaanni in- nuttaasutut angallanneq pillugu isu- maliutissiissutip suliarineqarnera KNI-llu tamarmi misissoqqinneqarne- ra soqutigeqalugit malinnaaffigisima- vakka. Taamanili iseqqissiartuinnartumik paasiartorsimavara KNI-p ukiuni 218- ini iluserisimasaata allanngortinneqar- nera naleqqussarneqarneralu Kalaallit Nunaanni tamanut iluaqutissarsivius- sasoq. Inatsisartullu upernaaq ataatsimiin- neranni oqallinnerit siunnersuutillu aamma takutippaat KNI-p aUanngorti- terneqamissaa tamarmik tunngaviu- sumik tapersersoraat. KNI-p siulersuisuunerini siulitttaa- sutut aUanngortiterinermik suleqqin- neq qanimorluinnaq malinnaavigisi- mavara. Ullumikkut qularunnaavissimavun- ga aaqqiissutit immikkuualutttortaat pitsaasutut pisariaqartutullu isigine- qarsimasut. Ukiuni 218-ini ilusiusima- sup suliarinerani pinngitsoorneqarsin- naanngilaq pissusiviusut allatorluin- naq isikkoqalemissaat. Kalaallit Nunaata siusinnerusukkut umiarsuamik kiffartuunneqamerata tamarmi Aalborg Danmarkimiittoq aal- laaviggisimavaa. Taamaatut ilusiliisi- maneq mumipparpullusooq, tassa umi- artuussinermi Kalaallit Nunaat aallaa- viulersillugu. Kisianni tassa taamatut allanngorti- terinitsinnut atatillugu Aalborgimi Kø- benhavnimilu suliffippassuit ajoraluar- tumik atorunnaarsittariaqarpagut. Siunertarineqartuarsimavorli KNI tas- saalissasoq kalaallit suliffeqarfiutaat kalaallinik sulisoqartoq. Taamaattumik qularinnngilara ta- manna qallunaanut sulisunut tupaal- laataanavianngitsoq KGH/KNI-ip ilusi- toqaa pimoorullugu allanngortinniar- neqalerumaarmat. KNI-p siulersuisuunerisa tamarmik isumaqatigiillutik naalakkersuisunut inassutigisimavaat KNI-p allanngorti- terneqamera tamarmi ukiortaamiit aallartissasoq, tamannalu Inatsisartut upernaaq ataatsimiinneranni tunnga- viusumik aalajanngerneqarsimavoq. Taamatut inasssuteqarsimavugut isumaqaratta KNI-p allanngortiterne- qarneranik suliaq ima sukumiitigisu- mik saqqummiunneqarlunilu misissoq- qissaarneqarsimasoq, aammalu anin- gaasaqamerup tungaaniit isigalugu ima soqutiginartigisoq KNI massakkut allanngortitinngitsoorsinnaanagu. Tamatumunnga peqatigitillugu KNI-p siulersuisuunerisa nuannaarlu- tik paasisinnaasimavaat taamaatut in- assuteqaateqarnitsinni naalakkersui- sunit isumaqatigineqarluinnarluta. Taamaattumik KNI-p allanngortiter- neqarnera Inatsisartut massakkut ataatsimiinneranni suliarineqarluni aalajangiivigineqassaaq. KNI-p allanngortiterneqarneranut atatillugu pingaartuuvoq eqqaamassal- lugu qanorluunniit pisoqaraluarpat KNI allanngortitertariaqalersimam- mat. Nunat tamalaat - minnerunngitsu- millu kalaallit - aningaasaqarniamerat ajomartorsiorfiusorujussuuvoq. Tassa aningaasarsiorneq sutigut tamatigut apapariarfiusimavoq, tamannalu KNI- mi aamma malugisinnaasimavarput. Taamaattumik qanorluunniit piso- qaraluarpat massakkut aningaasaqar- niamermi pissutsinut atuuttunut su- liffeqarfissuaq taanna naleqqussarne- qartussaavoq. Nuannaarutigeqaara oqarsinnaaga- ma allanngortitsiniarluta sulinitsinnni paasisimagatsigu allanngortiterineq pissutigalugu kalaallit suliffhsa ikili- sinneqannginnissaannik Inatsisartut piumasaat eqqortinneqarsinnaasoq. Sulisut tamaasa suliffissarsissussinna- simavagut. Pingaartorujussuaq tassaavoq al- lanngortiterinikkut eqqorneqartut ta- marmik ilinniaqqitsitaanissamut aku- ersaarsimammata. KNI-p massakkut piusup nukittoqutaasa ilagisimavaat sulisunik ilinniartitsisarnini. Ataasiak- kaat eqqarsaatigalugit sulisut ilaasa KNI-p immikkoortuinut allanut nuut- tariaqarsinnaanertik paasissagaat pi- sariaqarpoq. KNI-p immikkoortunut namminer- sortunut pingasunut allanngortiterne- qarneratigut ineriartornermut periar- flssat suliffipassuillu pilersinnarsima- nerat angusat ilagaat. Ukiumut tuller- mut missingersuusiatsinni aningaasar- passuit ilinniaqqitsitsinissamut atu- gassatut immikkoortissimavagut. Neriuppunga ullut arlaqanngitsunn- guit qaangiuppata KNI-p immikkoor- tunut pingasunut namminersortunut allanngortinneqamerata 1. januarimiit atuutilernissaa Inatsisartut akueriu- maaraat. Taamaalisoqarpat KNI siu- lersuisoqarfianio sulisullu akornanni sulinissamut eqqissosqassaaq, tamat- talu ataatsimut suliatta suna siunerta- rigaa nalunngilarput. Allanngoriartortitsineq tamarmi ukiup aappaata affaata ingerlanerani ingerlanneqassaaq, tamannalu siuler- suisuunerit pilersaarusiornissaannut pitsaanerpaamik periarfissiivoq. Qula- rinngilluinnarpara sukumiissumik su- lilluartoqarneratigut allanngortiteri- nissaq paasiuminartunngorsimasoq. Ima paasiuminartigilersimavoq KNI allanngortiterneqarnera tanngassi- maarutigisinnaasatsinnik iluatsif- fiunngitsoortussaanani. 4 Inussiamersumik inuulluaritsi l ActøaW^jynge Siulersuisuunerni siulittaasoq. For alvor på vej mod nye tider... Som politiker og borger i Grønland fulgte jeg med stor interesse med i ar- bejdet med at udfærdige trafikbetænk- ningen og hele kulegravningen af KNI. Allerede dengang kunne jeg tydelige- re og tydeligere se, at det ville gavne alle i Grønland, at KNIs 218-årige struktur blev ændret, så den passede til et mo- derne samfund. Debatten og forslagene på forårets landstingssamling viste da også, at alle gav deres principielle støtte til ændrin- ger i KNI. Jeg har som formand for KNIs ho- vedledelse været meget tæt på det vide- re arbejde med omstruktureringen. I dag er jeg helt overbevist om, at de detaljerede løsninger, der er blevet fun- det både gode og nødvendige. Når vi gør op med 218 års historie, kan det ikke undgås, at virkeligheden kommer til at se meget anderledes ud. Tidligere var udgangspunktet for al besejling af Grønland Aalborg i Dan- mark. Den tanke vender vi på hovedet nu, hvor Grønland bliver udgangs- punktet for besejlingen. Men det betyder desværre, at vi i den- ne omdannelse må nedlægge et stort antal stillinger i både Aalborg og Kø- benhavn. men det har hele tiden været meningen, at KNI skulle udvikle sig til at blive en grønlandsk virksomhed og arbejdsplads. Derfor er jeg overbevist om, at det ikke kommer som den store overraskel- se for vore danske medarbejdere, at der en dag for alvor ville blive gjort op med det gamle KGH/KNI-system. KNIs hovedledelse har enstemmigt indstillet til landsstyret, at hele om- struktureringen af KNI sker fra nytår, som landstinget tog en principiel be- slutning om på forårets landstingssam- ling. Vi er kommet med denne indstilling, fordi vi mener, at hele omdannelsen af KNI er så grundigt belyst og analyseret, og samtidigt så økonomisk interessant, at vi helt enkelt ikke kan tillade os at lade være med at omdanne KNI nu. Samtidigt har KNIs hovedledelse med glæde kunne konstatere, at lands- styret er helt enig i vores indstilling. Derfor kommer omstruktureringen af KNI til behandling og beslutning på landstingssamlingen, som allerede nu er i fuld gang. Der er én vigtig ting, man skal huske i forbindelse med omdannelsen af KNI, og det er, at der under alle omstændig- heder måtte ske noget med KNI. De internationale - og ikke mindst de grønlandske - konjunkturer er meget dårlige. Det betyder, at indtjeningen falder alle steder, og det kan vi også mærke i KNI. Så under alle omstændigheder skulle der en rabiat kur til for at tilpasse den store virksomhed til den aktuelle øko- nomiske situation. Jeg er meget glad for at kunne sige, at vi i processen med omdannelsen har kunnet konstatere, at landstingets krav om, at omstruktureringen ikke må kos- te grønlandske arbejdspladser, bliver overholdt. Vi har kunnet skaffe job til alle. En vigtig forudsætning er, at alle der bliver berørt af omstruktureringen, er positive over for omskoling. En af det nuværende KNI’s styrkesider er netop uddannelsen af sine medarbejdere. I enkelte tilfælde kan det blive nødven- digt, at medarbejdere er positive over for eventuelt at skulle flytte til en an- den afdeling af KNI. Udviklingsmuligheder og mange spændende jobs er et af resultaterne af KNIs omdannelse til tre selvstændige selskaber. Vi har i budgetterne for det kommende år sat et stort beløb af til videre- og efteruddannelse. Det er mit håb, at landstinget i løbet af ganske få dage godkender KNIs om- dannelse til tre selvstændige selskaber med virkning fra den 1. januar. Når det sker, vil der være arbejdsro for KNIs ledelse og medarbejdere, og så ved vi alle sammen, hvad målet for vores fæl- les arbejde er. Hele omdannelsen vil komme til at strække sig over to til to et halvt år, og det giver hovedledelsen de bedst tænke- lige muligheder for at planlægge. Jeg er helt overbevist om, at der er kommet et godt overblik over hele om- dannelsen, takket være et godt og grun- digt forarbejde. Overblikket er så godt, at hele omdannelsen af KNI kun kan blive en succes, som vi vil kunne være stolte af. Med venlig hilsen Aqqaiuk Lynge, hovedledelsesformand. 3 t 4 r r

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.