Atuagagdliutit - 07.10.1992, Side 3

Pissutsit kiisami
aUanugoralnttnaqaattM
Politikeritut Kalaallillu Nunaanni in-
nuttaasutut angallanneq pillugu isu-
maliutissiissutip suliarineqarnera
KNI-llu tamarmi misissoqqinneqarne-
ra soqutigeqalugit malinnaaffigisima-
vakka.
Taamanili iseqqissiartuinnartumik
paasiartorsimavara KNI-p ukiuni 218-
ini iluserisimasaata allanngortinneqar-
nera naleqqussarneqarneralu Kalaallit
Nunaanni tamanut iluaqutissarsivius-
sasoq.
Inatsisartullu upernaaq ataatsimiin-
neranni oqallinnerit siunnersuutillu
aamma takutippaat KNI-p aUanngorti-
terneqamissaa tamarmik tunngaviu-
sumik tapersersoraat.
KNI-p siulersuisuunerini siulitttaa-
sutut aUanngortiterinermik suleqqin-
neq qanimorluinnaq malinnaavigisi-
mavara.
Ullumikkut qularunnaavissimavun-
ga aaqqiissutit immikkuualutttortaat
pitsaasutut pisariaqartutullu isigine-
qarsimasut. Ukiuni 218-ini ilusiusima-
sup suliarinerani pinngitsoorneqarsin-
naanngilaq pissusiviusut allatorluin-
naq isikkoqalemissaat.
Kalaallit Nunaata siusinnerusukkut
umiarsuamik kiffartuunneqamerata
tamarmi Aalborg Danmarkimiittoq aal-
laaviggisimavaa. Taamaatut ilusiliisi-
maneq mumipparpullusooq, tassa umi-
artuussinermi Kalaallit Nunaat aallaa-
viulersillugu.
Kisianni tassa taamatut allanngorti-
terinitsinnut atatillugu Aalborgimi Kø-
benhavnimilu suliffippassuit ajoraluar-
tumik atorunnaarsittariaqarpagut.
Siunertarineqartuarsimavorli KNI tas-
saalissasoq kalaallit suliffeqarfiutaat
kalaallinik sulisoqartoq.
Taamaattumik qularinnngilara ta-
manna qallunaanut sulisunut tupaal-
laataanavianngitsoq KGH/KNI-ip ilusi-
toqaa pimoorullugu allanngortinniar-
neqalerumaarmat.
KNI-p siulersuisuunerisa tamarmik
isumaqatigiillutik naalakkersuisunut
inassutigisimavaat KNI-p allanngorti-
terneqamera tamarmi ukiortaamiit
aallartissasoq, tamannalu Inatsisartut
upernaaq ataatsimiinneranni tunnga-
viusumik aalajanngerneqarsimavoq.
Taamatut inasssuteqarsimavugut
isumaqaratta KNI-p allanngortiterne-
qarneranik suliaq ima sukumiitigisu-
mik saqqummiunneqarlunilu misissoq-
qissaarneqarsimasoq, aammalu anin-
gaasaqamerup tungaaniit isigalugu
ima soqutiginartigisoq KNI massakkut
allanngortitinngitsoorsinnaanagu.
Tamatumunnga peqatigitillugu
KNI-p siulersuisuunerisa nuannaarlu-
tik paasisinnaasimavaat taamaatut in-
assuteqaateqarnitsinni naalakkersui-
sunit isumaqatigineqarluinnarluta.
Taamaattumik KNI-p allanngortiter-
neqarnera Inatsisartut massakkut
ataatsimiinneranni suliarineqarluni
aalajangiivigineqassaaq.
KNI-p allanngortiterneqarneranut
atatillugu pingaartuuvoq eqqaamassal-
lugu qanorluunniit pisoqaraluarpat
KNI allanngortitertariaqalersimam-
mat.
Nunat tamalaat - minnerunngitsu-
millu kalaallit - aningaasaqarniamerat
ajomartorsiorfiusorujussuuvoq. Tassa
aningaasarsiorneq sutigut tamatigut
apapariarfiusimavoq, tamannalu KNI-
mi aamma malugisinnaasimavarput.
Taamaattumik qanorluunniit piso-
qaraluarpat massakkut aningaasaqar-
niamermi pissutsinut atuuttunut su-
liffeqarfissuaq taanna naleqqussarne-
qartussaavoq.
Nuannaarutigeqaara oqarsinnaaga-
ma allanngortitsiniarluta sulinitsinnni
paasisimagatsigu allanngortiterineq
pissutigalugu kalaallit suliffhsa ikili-
sinneqannginnissaannik Inatsisartut
piumasaat eqqortinneqarsinnaasoq.
Sulisut tamaasa suliffissarsissussinna-
simavagut.
Pingaartorujussuaq tassaavoq al-
lanngortiterinikkut eqqorneqartut ta-
marmik ilinniaqqitsitaanissamut aku-
ersaarsimammata. KNI-p massakkut
piusup nukittoqutaasa ilagisimavaat
sulisunik ilinniartitsisarnini. Ataasiak-
kaat eqqarsaatigalugit sulisut ilaasa
KNI-p immikkoortuinut allanut nuut-
tariaqarsinnaanertik paasissagaat pi-
sariaqarpoq.
KNI-p immikkoortunut namminer-
sortunut pingasunut allanngortiterne-
qarneratigut ineriartornermut periar-
flssat suliffipassuillu pilersinnarsima-
nerat angusat ilagaat. Ukiumut tuller-
mut missingersuusiatsinni aningaasar-
passuit ilinniaqqitsitsinissamut atu-
gassatut immikkoortissimavagut.
Neriuppunga ullut arlaqanngitsunn-
guit qaangiuppata KNI-p immikkoor-
tunut pingasunut namminersortunut
allanngortinneqamerata 1. januarimiit
atuutilernissaa Inatsisartut akueriu-
maaraat. Taamaalisoqarpat KNI siu-
lersuisoqarfianio sulisullu akornanni
sulinissamut eqqissosqassaaq, tamat-
talu ataatsimut suliatta suna siunerta-
rigaa nalunngilarput.
Allanngoriartortitsineq tamarmi
ukiup aappaata affaata ingerlanerani
ingerlanneqassaaq, tamannalu siuler-
suisuunerit pilersaarusiornissaannut
pitsaanerpaamik periarfissiivoq. Qula-
rinngilluinnarpara sukumiissumik su-
lilluartoqarneratigut allanngortiteri-
nissaq paasiuminartunngorsimasoq.
Ima paasiuminartigilersimavoq KNI
allanngortiterneqarnera tanngassi-
maarutigisinnaasatsinnik iluatsif-
fiunngitsoortussaanani.
4 Inussiamersumik inuulluaritsi
l ActøaW^jynge
Siulersuisuunerni siulittaasoq.

For alvor på vej mod nye tider...
Som politiker og borger i Grønland
fulgte jeg med stor interesse med i ar-
bejdet med at udfærdige trafikbetænk-
ningen og hele kulegravningen af KNI.
Allerede dengang kunne jeg tydelige-
re og tydeligere se, at det ville gavne alle
i Grønland, at KNIs 218-årige struktur
blev ændret, så den passede til et mo-
derne samfund.
Debatten og forslagene på forårets
landstingssamling viste da også, at alle
gav deres principielle støtte til ændrin-
ger i KNI.
Jeg har som formand for KNIs ho-
vedledelse været meget tæt på det vide-
re arbejde med omstruktureringen.
I dag er jeg helt overbevist om, at de
detaljerede løsninger, der er blevet fun-
det både gode og nødvendige. Når vi gør
op med 218 års historie, kan det ikke
undgås, at virkeligheden kommer til at
se meget anderledes ud.
Tidligere var udgangspunktet for al
besejling af Grønland Aalborg i Dan-
mark. Den tanke vender vi på hovedet
nu, hvor Grønland bliver udgangs-
punktet for besejlingen.
Men det betyder desværre, at vi i den-
ne omdannelse må nedlægge et stort
antal stillinger i både Aalborg og Kø-
benhavn. men det har hele tiden været
meningen, at KNI skulle udvikle sig til
at blive en grønlandsk virksomhed og
arbejdsplads.
Derfor er jeg overbevist om, at det
ikke kommer som den store overraskel-
se for vore danske medarbejdere, at der
en dag for alvor ville blive gjort op med
det gamle KGH/KNI-system.
KNIs hovedledelse har enstemmigt
indstillet til landsstyret, at hele om-
struktureringen af KNI sker fra nytår,
som landstinget tog en principiel be-
slutning om på forårets landstingssam-
ling.
Vi er kommet med denne indstilling,
fordi vi mener, at hele omdannelsen af
KNI er så grundigt belyst og analyseret,
og samtidigt så økonomisk interessant,
at vi helt enkelt ikke kan tillade os at
lade være med at omdanne KNI nu.
Samtidigt har KNIs hovedledelse
med glæde kunne konstatere, at lands-
styret er helt enig i vores indstilling.
Derfor kommer omstruktureringen af
KNI til behandling og beslutning på
landstingssamlingen, som allerede nu
er i fuld gang.
Der er én vigtig ting, man skal huske
i forbindelse med omdannelsen af KNI,
og det er, at der under alle omstændig-
heder måtte ske noget med KNI.
De internationale - og ikke mindst de
grønlandske - konjunkturer er meget
dårlige. Det betyder, at indtjeningen
falder alle steder, og det kan vi også
mærke i KNI.
Så under alle omstændigheder skulle
der en rabiat kur til for at tilpasse den
store virksomhed til den aktuelle øko-
nomiske situation.
Jeg er meget glad for at kunne sige, at
vi i processen med omdannelsen har
kunnet konstatere, at landstingets krav
om, at omstruktureringen ikke må kos-
te grønlandske arbejdspladser, bliver
overholdt. Vi har kunnet skaffe job til
alle.
En vigtig forudsætning er, at alle der
bliver berørt af omstruktureringen, er
positive over for omskoling. En af det
nuværende KNI’s styrkesider er netop
uddannelsen af sine medarbejdere. I
enkelte tilfælde kan det blive nødven-
digt, at medarbejdere er positive over
for eventuelt at skulle flytte til en an-
den afdeling af KNI.
Udviklingsmuligheder og mange
spændende jobs er et af resultaterne af
KNIs omdannelse til tre selvstændige
selskaber. Vi har i budgetterne for det
kommende år sat et stort beløb af til
videre- og efteruddannelse.
Det er mit håb, at landstinget i løbet
af ganske få dage godkender KNIs om-
dannelse til tre selvstændige selskaber
med virkning fra den 1. januar. Når det
sker, vil der være arbejdsro for KNIs
ledelse og medarbejdere, og så ved vi
alle sammen, hvad målet for vores fæl-
les arbejde er.
Hele omdannelsen vil komme til at
strække sig over to til to et halvt år, og
det giver hovedledelsen de bedst tænke-
lige muligheder for at planlægge.
Jeg er helt overbevist om, at der er
kommet et godt overblik over hele om-
dannelsen, takket være et godt og grun-
digt forarbejde. Overblikket er så godt,
at hele omdannelsen af KNI kun kan
blive en succes, som vi vil kunne være
stolte af.
Med venlig hilsen
Aqqaiuk Lynge,
hovedledelsesformand.
3
t
4
r
r