Atuagagdliutit - 07.10.1992, Side 5

AHaniigorthcritoqarncraiii
soraarsitsisoqassanngilaq
Suliassaqartitsinikkut aallannguutit aasaru aatsaat maluniulluassapput
Piffissami kingusinnerusumik naalak-
kersuisut KNI-p ingerlatseqatigiiffin-
nut pingasunut aggornissaanik aala-
jangerpata KNI-mi suliassaqartitsini-
arnissa qanoq issanersoq oqaluuserine-
qartarsimaqaaq. Ataaserlierseqqippoq:
Taamaatut oqaluttuarneq KNI-p suli-
suisa pissutsinik atugaannik erseqqin-
nerulersitsinngivippoq.
Ilumoortoq unaavoq KNI-p niuertar-
flini, nunaqarfinni, isorliunerusuni oli-
amillu pilersuinerani sulisut allanngor-
titerinermit attomeqanngilluinnanga-
jattussaapput. TaamaaUaat illoqarfinni
unammilleqatigiiffiusutut taaneqartu-
ni sulisut eqqorneqarnerusussaapput,
tassanilu pineqarput inuit 857-it, niu-
ertarfiit ilanngunnagit.
KNI ingerlatseqatigiiffmnut pinga-
sunut ukiortaamiit aggorneqarpat taa-
neqartumi sulisut 592-it atorfissaqar-
tinneqassapput. Tassa suliffiit 477-inik
ikilisinneqassapput. Kisianni tassa
imaanngilaq KNI-imi sulisut 477-it
ukiortaamiit suliffissaarutisssasut.
KNI-mi nutaanik pissanganartunillu
suliffittarnissamut periarfissarpassua-
qarpoq.
Tamatumunnga peqatigitillugu
KNI-mi sulisut nutaat 457-it atorfissa-
qalissapput. Katitigassarli taanna qa-
noq ilillugu katiterneqarsinnaava?
Iffiorfiliornissamik pilersaarutit
Nanortalimmi, Paamiuni aamma
Nuummi KNI-p niuertarfiisa iffiorfit-
talemissaat massakkut pilersaarutigi-
neqarpoq, naliliiffigineqarsimavorlu
annertunngikkaluamik aningaasalii-
nikkut inunnut 30-inut suliffissat pi-
lersinneqarsinnaasut.
KNI-p niuertarfiini annerusuni ne-
qaamiarfiliortoqameratigut suliffiit
nutaat 40-t pilersinneqarsinnaapput.
KNI isumaqarpoq illoqarfinni amerla-
nerpaani pisisartut neqinik aggoqqaa-
nik neqeroorfigineqamissaat iluanaa-
ruteqarfiulluarsinnaasoq. Taamaalior-
nikkut Danmarkimi »suliffinnik tigoo-
raasoqassaaq«. Ullumi neqit amerla-
nersaat aggoreerlugit Kalaallit Nu-
naanni niuertarfinnut tikisinneqartar-
put.
Piffissami ikaarsaariarfiusumi ner-
sutinik toqaraasartut ilinniarsimasut
Danmarkimit tikisinneqartarnissaat
pisariaqarsinnaavoq, ullumimi kalaal-
lit taamatut ilinniarsimasut naammat-
tut pigineqanngimmata. KNI-mi suli-
sut ilaasa nersutinik toqaraasartunn-
gornissaq soqutigippassuk ilaatigut
Danmarkimi ilatigullu Narsami Inuili-
mi ilinniarnissaannik neqeroorfigine-
qarsinnaapput. KNI-p niuertarfiini ne-
qaamiarfeqalernissami annertunngik-
kaluamik aningaasaliisoqartariaqas-
saaq, ingerlatsinermi ukiumit siuller-
miit imminut aningaasalersorsinnaale-
riissaaq, ukiunilu tulliuttuni iluanaa-
ruteqarfiusaleriissalluni.
Allakkeriveqarfik Nunatsinnut
Allakkeriveqarfik Danmarkimiit Ka-
laallit Nunaannut nuunneqassaaq, Ka-
laallillu Nunaanni suliffinik nutaanik
20-nik pilersitsissalluni. Allakkerive-
qarfiup aqunneqarnera ukiut tulliuttut
marluk ingerlanerini nuukkiartuaar-
neqassaaq. Tamatumunnga peqatigitil-
lugu Kalaallit Allakkerivianni sullissi-
neq pitsanngorsarneqassaaq. Soorlu al-
lakkat najukkat ilaanni sukkanerusu-
mik agguaanneqartalissapput. Pitsaa-
nerusumik sullissineq suliffinnik nu-
taanik 25-nik pilersitsisinnaavoq.
KNI-p niuertarfiini sullissineq aam-
ma pitsanngorsarneqarsinnavoq asser-
suutigalu nioqqutissanik pisianik aat-
tuisalemikkut. Aamma takorloorne-
qarsinnaavoq utoqqarnut pitsorluttu-
nullu nioqqutissanik attuinissamik ne-
qerooruteqartoqarsinnaasoq, taama-
tullu pitsaanerusumik sullissineq sulif-
finnik nutaanik 40-nik pilsersitsiviu-
sinnaavoq.
Sanaartortitsiviit suliassamik ilaat
KNI-mut tunniuttussaavaat, tassanilu
sulisut 25-it atorfissaqartinneqartus-
saapput.
Kalaallit Umiarsuaatileqatigiiffiat
ukiortaamiigunartoq umiarsuarnik as-
sartuineq aallartissavaat, umiarsuarni-
lu inuttanut suliffiit nutaat 50-it piler-
sinneqartussaallutik. Umiarsuaatile-
qatigiiffiup J. Lauritzenip umiarsuaat-
tileqatigiiffimmi nutaami Namminer-
sorlutik Oqartussat suleqatigisaata
ilinniartitsinissamut pilersaaruteru-
jussuaq saqqummiussimavaa, tassani
ukiut tamaasa inuit 50 ilinniartinne-
qartassallutik qallunaanik KNI-p umi-
arsuaataanni umiartortunik taarsii-
sussat.
Ikiorsiinissamik neqeroorut
Tamakku saniatigut Kalaallit Umiar-
suaatileqatigiiffiata sulisut allat 50-it
70-illu akornanniittut sulisorisinnaas-
savai. Soorlu assersuutigalugu sulisut
20-t 25-llu akornanniittut umiarsuali-
vinni umiarsuaatileqatigiiffiup ingerla-
taani usingiaaviusartuni kilisaatit ti-
kittut usingiarnerini/usilersornerini
sulisutut atorneqarsinnaapput.
Containerit pallillu aserfallatsaaline-
qarlutillu iluarsaanneqartartussaap-
put, tassanilu sulisut 15-20-it atorfissa-
qartinneqarput.
Suliffiit nutaat taakku tamaasa ka-
tikkaanni sulisussanik amerlanerusu-
nik atorfissaqartitsisoqarpoq.
Ingerlatsiveqarfinni nutaani pinga-
suni taakkunani suliffinnik nutaanik
Kalaallit UtniarsuaatileqatigiifTiat umiarsu-
liavinni sulifTinnik nutaarpassuamik piler-
sitsissaaq. (Ass.: Knud Josefsen)
Grønlandsrederiet betyder mange nye ar-
bejdspladser på havnene. (Foto: Knud Josef-
sen)
qassinik pilersitsoqarnissaa mianersor-
torujussuarmik siulersuisuunernit eq-
qoriameqartarpoq, taamaattumillu
kingortigut oqartoqarsinnaassanngilaq
sulisut noorartinneqarnerini siulersui-
suunerit suleqatigiissitarluunniit inga-
sattajaaralutik naliliisarsimasut.
Ilinniaqqinneq
Piffissaq aggersoq allanngorartitsine-
rup nalaa oqitsuinnaassagunanngilaq.
Pilersaarutilli piviusunngortinneqas-
sappata piumasaqaat siulleq taassaas-
saaq suleqataasut atorfinni nutaani
pissanganartuni unamminartoqarnera
takusinnaassagaat. Sulisut ilarpaalui
ilinniarteqqinneqassapput, suliffinilu
nutaani sulinisamut sungiusarneqar-
lutik.
Allannguutit sulisuni allannguute-
qarnissaaq aamma piumasaraat, soorlu
assersuutigalugu umiarsuarmi inut-
taanngussagaanni tassani piumasari-
neqarpoq aalajangersimasumik suliffik
atorunnaarlugu umiarsuit inuttasa
paarlagaajaartinneqartarnerat malillu--
gu sulerusussuseqarnissaq.
Sulisut ataasiakkaajunerusut illoqa-
fimmi allami sulileqqullugit qinnuigi-
neqartarsinnaapput. Tamatumunnga
atatillugu nuunnermi aningaasartuutit
KNI-p soorunami akilissavai, illoqar-
fimmilu nuuffigisami inissarsiniamis-
sami ikiuulluni. Tamatumunnga peqa-
tigitillugu aappaasut suliffeqartut su-
liffissarsiniarneqarnerini kiisalu mee-
raqarpatta meeraasa ulluunnerani
paaqqinniffimmi inissarsiniarneqarne-
rini KNI soorunami aamma ikiuutis-
saaq.
Kisianni allannguutit tamakku ta-
marmik 1. januar 1993-imi kallerup in-
naallanneratut sukkatigisumik pinavi-
anngillat. Allannguutit ukiut tulliuttut
marluk pingasut ingerlanerini piartu-
aassapput, aatsaallu 1993-imi aasaane-
rani pimoorullugu aallartinneqassallu-
tik.
Taamaattumik KNI-mi siulersuisut
suut tamaasa piareersassallugit piffis-
saqarluassapput.
Ingen fyringer på grund
af omstruktureringen
De beskæftigelsesmæssige ændringer begynder først for alvor til sommer
I den seneste tid har der været megen
snak frem og tilbage om, hvad der sker
med beskæftigelsen i KNI, når og hvis
landsstyret beslutter, at KNI skal split-
tes op i tre selvstændige selskaber. En
ting står fast: den megen snak har ikke
gjort situationen omkring de ansatte i
KNI mere overskuelig.
Faktum er, at de ansatte i KNIs bu-
tikker, i bygderne, yderdistrikteme og
olieforsyningen næsten ikke bliver be-
rørt af omstruktureringen. Det er kun
i de såkaldte konkurrencebyer, hvor de
ansatte bliver berørt, og det drejer sig
om i alt 857 mennesker, ekslusiv butik-
ker.
Når KNI bliver splittet op i tre sel-
skaber fra nytår er der brug for 593
ansatte. Det betyder umiddelbart en re-
duktion på 477 arbejdspladser. Men det
betyder ikke, at 477 tidligere KNI-an-
satte står uden arbejde efter nytår. Der
er mange muligheder for et nyt og
spændende job i KNI.
Samtidigt bliver der nemlig brug for
457 nye medarbejdere i KNI. Men hvor-
dan skal puslespillet gå op?
Planer om bagerier
Der er nu planer om at lave bagerier i
KNI-butikkerne i Nanortalik, Paamiut
og Nuuk, hvor det vurderes, at en min-
dre investering vil være bæredygtigt og
give arbejde til 30 mennesker.
40 nye arbejdspladser kan skabes ved
at der laves slagteafdelinger i de større
KNI-butikker. KNI mener, at der vil
være en god forretning i at tilbyde kun-
derne i de fleste byer spændende og
nyudskåret kød. Det er yderligere en
måde at »hente arbejde hjem fra Dan-
mark«. I dag er næsten alt kød skåret
ud på forhånd, når det kommer til bu-
tikkerne i Grønland.
I en overgangsperiode kan det blive
nødvendigt at tilkalde otte eller ni ud-
lærte slagtermestre fra Danmark, fordi
der i dag ikke er tilstrækkeligt mange
slagtere i Grønland til stillingerne. Hvis
KNI-medarbejdere er interesserede i at
blive slagtere, vil de blive tilbudt ud-
dannelse delvis i Danmark og delvis på
levnedsmiddelskolen Inuili i Narsaq.
Det vil betyde en mindre investering at
opbygge slagterafdelinger i KNI-butik-
keme, men driften vil komme til at hvi-
le sig selv i det første år og derefter give
et overskud.
Postvæsnet hjem til Grønland
Postvæsnet skal overføres fra Dan-
mark til Grønland og det giver 20 nye
stillinger i Grønland. Postvæsnets ad-
ministration skal overføres over de næ-
ste to år. Samtidigt skal servicen for-
bedres hos Grønlands Postvæsen. For
eksempel skal posten nogle steder brin-
ges ud hurtigere, end den bliver det i
dag. En bedre service kan give 25 nye
arbejdspladser.
Servicen i KNIs butikker kan også
forbedres med for eksempel vareud-
bringning. Man kan også forestille sig
særlige tilbud til ældre eller gangbe-
sværede medborgere om udbringning,
og denne bedre service vil betyde 40 nye
arbejdspladser.
Grønlands Byggevæsen overgiver
nogle af sine opgaver til KNI, for ek-
sempel salg af sand, grus og spræng-
stoffer, og her vil der blive brug for 25
ansatte.
Grønlandsrederiet, som efter alt at
dømme kommer til at sejle fra nytår, vil
betyde 50 nye arbejdspladser som sø-
folk. Rederiet J. Lauritzen, som hjem-
mestyret arbejder sammen med i det
nye rederi, har lagt et stort uddannel-
sesprogram på bordet, hvor 50 menige
kan uddannes hvert år som erstatning
for de danske søfolk, som i dag sejler
med KNIs skibe.
Tilbud om håndtering
Yderligere kommer Grønlandsrederiet
til at beskæftige mellem 50 og 70 med-
arbejdere. For eksempel kan mellem 20
og 25 medarbejdere ansættes i contai-
nerhavnene for at tilbyde anløbende
trawlere håndtering i de havne, som re-
deriet driver.
Containere og paller skal holdes ved
lige og repareres, og her bliver der brug
for mellem 15 og 20 medarbejdere.
Lægger man alle de nye jobs sam-
men, bliver der brug for alle medarbej-
dere.
Vurderingen af, hvor mange nye jobs,
der kan findes i de tre nye selskaber,
hviler på meget forsigtige skøn, så in-
gen kan bagefter komme og sige, at det
var overbudspolitik fra hovedledelsen
eller arbejdsgruppen til omplacering af
medarbejdere.
På skolebænken
Den kommende periode med ændringer
bliver ikke nødvendigvis helt let. Men
den første forudsætning for, at disse
planer skal kunne lade sig gøre er, at
medarbejderne kan se udfordringen i
nye og spændende jobs. En hel del med-
arbejdere skal »på skolebænken« og
omskoles til andre og måske mere kom-
petencegivende jobs.
Ændringerne kræver også ændringer
hos medarbejderne, og for eksempel
kræver ansættelsen på skibene, at med-
arbejderne er villige til at skifte deres
faste arbejdstid ud med den turnus, der
gælder på skibene.
Enkelte medarbejdere kan også kom-
me ud for, at de anmodes om at tage
andet arbejde i en anden by. I den for-
bindelse betaler KNI selvfølgelig flytte-
omkostningerne og hjælper med at fin-
de en bolig i den nye by. Samtidigt hjæl-
per KNI naturligvis også arbejdende
ægtefæller med at finde et nyt job og
skaffe institutionspladser til eventuelle
børn.
Men alle disse ændringer kommer ik-
ke som lyn fra en klar himmel den 1.
januar 1993. Ændringerne vil ske lang-
somt over de næste to til tre år, og først
for alvor begynde i løbet af sommeren
1993.
Så KNIs ledelse har forholdsvis god
tid til at få det hele til at falde på plads.
P
5