Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 07.10.1992, Side 5

Atuagagdliutit - 07.10.1992, Side 5
AHaniigorthcritoqarncraiii soraarsitsisoqassanngilaq Suliassaqartitsinikkut aallannguutit aasaru aatsaat maluniulluassapput Piffissami kingusinnerusumik naalak- kersuisut KNI-p ingerlatseqatigiiffin- nut pingasunut aggornissaanik aala- jangerpata KNI-mi suliassaqartitsini- arnissa qanoq issanersoq oqaluuserine- qartarsimaqaaq. Ataaserlierseqqippoq: Taamaatut oqaluttuarneq KNI-p suli- suisa pissutsinik atugaannik erseqqin- nerulersitsinngivippoq. Ilumoortoq unaavoq KNI-p niuertar- flini, nunaqarfinni, isorliunerusuni oli- amillu pilersuinerani sulisut allanngor- titerinermit attomeqanngilluinnanga- jattussaapput. TaamaaUaat illoqarfinni unammilleqatigiiffiusutut taaneqartu- ni sulisut eqqorneqarnerusussaapput, tassanilu pineqarput inuit 857-it, niu- ertarfiit ilanngunnagit. KNI ingerlatseqatigiiffmnut pinga- sunut ukiortaamiit aggorneqarpat taa- neqartumi sulisut 592-it atorfissaqar- tinneqassapput. Tassa suliffiit 477-inik ikilisinneqassapput. Kisianni tassa imaanngilaq KNI-imi sulisut 477-it ukiortaamiit suliffissaarutisssasut. KNI-mi nutaanik pissanganartunillu suliffittarnissamut periarfissarpassua- qarpoq. Tamatumunnga peqatigitillugu KNI-mi sulisut nutaat 457-it atorfissa- qalissapput. Katitigassarli taanna qa- noq ilillugu katiterneqarsinnaava? Iffiorfiliornissamik pilersaarutit Nanortalimmi, Paamiuni aamma Nuummi KNI-p niuertarfiisa iffiorfit- talemissaat massakkut pilersaarutigi- neqarpoq, naliliiffigineqarsimavorlu annertunngikkaluamik aningaasalii- nikkut inunnut 30-inut suliffissat pi- lersinneqarsinnaasut. KNI-p niuertarfiini annerusuni ne- qaamiarfiliortoqameratigut suliffiit nutaat 40-t pilersinneqarsinnaapput. KNI isumaqarpoq illoqarfinni amerla- nerpaani pisisartut neqinik aggoqqaa- nik neqeroorfigineqamissaat iluanaa- ruteqarfiulluarsinnaasoq. Taamaalior- nikkut Danmarkimi »suliffinnik tigoo- raasoqassaaq«. Ullumi neqit amerla- nersaat aggoreerlugit Kalaallit Nu- naanni niuertarfinnut tikisinneqartar- put. Piffissami ikaarsaariarfiusumi ner- sutinik toqaraasartut ilinniarsimasut Danmarkimit tikisinneqartarnissaat pisariaqarsinnaavoq, ullumimi kalaal- lit taamatut ilinniarsimasut naammat- tut pigineqanngimmata. KNI-mi suli- sut ilaasa nersutinik toqaraasartunn- gornissaq soqutigippassuk ilaatigut Danmarkimi ilatigullu Narsami Inuili- mi ilinniarnissaannik neqeroorfigine- qarsinnaapput. KNI-p niuertarfiini ne- qaamiarfeqalernissami annertunngik- kaluamik aningaasaliisoqartariaqas- saaq, ingerlatsinermi ukiumit siuller- miit imminut aningaasalersorsinnaale- riissaaq, ukiunilu tulliuttuni iluanaa- ruteqarfiusaleriissalluni. Allakkeriveqarfik Nunatsinnut Allakkeriveqarfik Danmarkimiit Ka- laallit Nunaannut nuunneqassaaq, Ka- laallillu Nunaanni suliffinik nutaanik 20-nik pilersitsissalluni. Allakkerive- qarfiup aqunneqarnera ukiut tulliuttut marluk ingerlanerini nuukkiartuaar- neqassaaq. Tamatumunnga peqatigitil- lugu Kalaallit Allakkerivianni sullissi- neq pitsanngorsarneqassaaq. Soorlu al- lakkat najukkat ilaanni sukkanerusu- mik agguaanneqartalissapput. Pitsaa- nerusumik sullissineq suliffinnik nu- taanik 25-nik pilersitsisinnaavoq. KNI-p niuertarfiini sullissineq aam- ma pitsanngorsarneqarsinnavoq asser- suutigalu nioqqutissanik pisianik aat- tuisalemikkut. Aamma takorloorne- qarsinnaavoq utoqqarnut pitsorluttu- nullu nioqqutissanik attuinissamik ne- qerooruteqartoqarsinnaasoq, taama- tullu pitsaanerusumik sullissineq sulif- finnik nutaanik 40-nik pilsersitsiviu- sinnaavoq. Sanaartortitsiviit suliassamik ilaat KNI-mut tunniuttussaavaat, tassanilu sulisut 25-it atorfissaqartinneqartus- saapput. Kalaallit Umiarsuaatileqatigiiffiat ukiortaamiigunartoq umiarsuarnik as- sartuineq aallartissavaat, umiarsuarni- lu inuttanut suliffiit nutaat 50-it piler- sinneqartussaallutik. Umiarsuaatile- qatigiiffiup J. Lauritzenip umiarsuaat- tileqatigiiffimmi nutaami Namminer- sorlutik Oqartussat suleqatigisaata ilinniartitsinissamut pilersaaruteru- jussuaq saqqummiussimavaa, tassani ukiut tamaasa inuit 50 ilinniartinne- qartassallutik qallunaanik KNI-p umi- arsuaataanni umiartortunik taarsii- sussat. Ikiorsiinissamik neqeroorut Tamakku saniatigut Kalaallit Umiar- suaatileqatigiiffiata sulisut allat 50-it 70-illu akornanniittut sulisorisinnaas- savai. Soorlu assersuutigalugu sulisut 20-t 25-llu akornanniittut umiarsuali- vinni umiarsuaatileqatigiiffiup ingerla- taani usingiaaviusartuni kilisaatit ti- kittut usingiarnerini/usilersornerini sulisutut atorneqarsinnaapput. Containerit pallillu aserfallatsaaline- qarlutillu iluarsaanneqartartussaap- put, tassanilu sulisut 15-20-it atorfissa- qartinneqarput. Suliffiit nutaat taakku tamaasa ka- tikkaanni sulisussanik amerlanerusu- nik atorfissaqartitsisoqarpoq. Ingerlatsiveqarfinni nutaani pinga- suni taakkunani suliffinnik nutaanik Kalaallit UtniarsuaatileqatigiifTiat umiarsu- liavinni sulifTinnik nutaarpassuamik piler- sitsissaaq. (Ass.: Knud Josefsen) Grønlandsrederiet betyder mange nye ar- bejdspladser på havnene. (Foto: Knud Josef- sen) qassinik pilersitsoqarnissaa mianersor- torujussuarmik siulersuisuunernit eq- qoriameqartarpoq, taamaattumillu kingortigut oqartoqarsinnaassanngilaq sulisut noorartinneqarnerini siulersui- suunerit suleqatigiissitarluunniit inga- sattajaaralutik naliliisarsimasut. Ilinniaqqinneq Piffissaq aggersoq allanngorartitsine- rup nalaa oqitsuinnaassagunanngilaq. Pilersaarutilli piviusunngortinneqas- sappata piumasaqaat siulleq taassaas- saaq suleqataasut atorfinni nutaani pissanganartuni unamminartoqarnera takusinnaassagaat. Sulisut ilarpaalui ilinniarteqqinneqassapput, suliffinilu nutaani sulinisamut sungiusarneqar- lutik. Allannguutit sulisuni allannguute- qarnissaaq aamma piumasaraat, soorlu assersuutigalugu umiarsuarmi inut- taanngussagaanni tassani piumasari- neqarpoq aalajangersimasumik suliffik atorunnaarlugu umiarsuit inuttasa paarlagaajaartinneqartarnerat malillu-- gu sulerusussuseqarnissaq. Sulisut ataasiakkaajunerusut illoqa- fimmi allami sulileqqullugit qinnuigi- neqartarsinnaapput. Tamatumunnga atatillugu nuunnermi aningaasartuutit KNI-p soorunami akilissavai, illoqar- fimmilu nuuffigisami inissarsiniamis- sami ikiuulluni. Tamatumunnga peqa- tigitillugu aappaasut suliffeqartut su- liffissarsiniarneqarnerini kiisalu mee- raqarpatta meeraasa ulluunnerani paaqqinniffimmi inissarsiniarneqarne- rini KNI soorunami aamma ikiuutis- saaq. Kisianni allannguutit tamakku ta- marmik 1. januar 1993-imi kallerup in- naallanneratut sukkatigisumik pinavi- anngillat. Allannguutit ukiut tulliuttut marluk pingasut ingerlanerini piartu- aassapput, aatsaallu 1993-imi aasaane- rani pimoorullugu aallartinneqassallu- tik. Taamaattumik KNI-mi siulersuisut suut tamaasa piareersassallugit piffis- saqarluassapput. Ingen fyringer på grund af omstruktureringen De beskæftigelsesmæssige ændringer begynder først for alvor til sommer I den seneste tid har der været megen snak frem og tilbage om, hvad der sker med beskæftigelsen i KNI, når og hvis landsstyret beslutter, at KNI skal split- tes op i tre selvstændige selskaber. En ting står fast: den megen snak har ikke gjort situationen omkring de ansatte i KNI mere overskuelig. Faktum er, at de ansatte i KNIs bu- tikker, i bygderne, yderdistrikteme og olieforsyningen næsten ikke bliver be- rørt af omstruktureringen. Det er kun i de såkaldte konkurrencebyer, hvor de ansatte bliver berørt, og det drejer sig om i alt 857 mennesker, ekslusiv butik- ker. Når KNI bliver splittet op i tre sel- skaber fra nytår er der brug for 593 ansatte. Det betyder umiddelbart en re- duktion på 477 arbejdspladser. Men det betyder ikke, at 477 tidligere KNI-an- satte står uden arbejde efter nytår. Der er mange muligheder for et nyt og spændende job i KNI. Samtidigt bliver der nemlig brug for 457 nye medarbejdere i KNI. Men hvor- dan skal puslespillet gå op? Planer om bagerier Der er nu planer om at lave bagerier i KNI-butikkerne i Nanortalik, Paamiut og Nuuk, hvor det vurderes, at en min- dre investering vil være bæredygtigt og give arbejde til 30 mennesker. 40 nye arbejdspladser kan skabes ved at der laves slagteafdelinger i de større KNI-butikker. KNI mener, at der vil være en god forretning i at tilbyde kun- derne i de fleste byer spændende og nyudskåret kød. Det er yderligere en måde at »hente arbejde hjem fra Dan- mark«. I dag er næsten alt kød skåret ud på forhånd, når det kommer til bu- tikkerne i Grønland. I en overgangsperiode kan det blive nødvendigt at tilkalde otte eller ni ud- lærte slagtermestre fra Danmark, fordi der i dag ikke er tilstrækkeligt mange slagtere i Grønland til stillingerne. Hvis KNI-medarbejdere er interesserede i at blive slagtere, vil de blive tilbudt ud- dannelse delvis i Danmark og delvis på levnedsmiddelskolen Inuili i Narsaq. Det vil betyde en mindre investering at opbygge slagterafdelinger i KNI-butik- keme, men driften vil komme til at hvi- le sig selv i det første år og derefter give et overskud. Postvæsnet hjem til Grønland Postvæsnet skal overføres fra Dan- mark til Grønland og det giver 20 nye stillinger i Grønland. Postvæsnets ad- ministration skal overføres over de næ- ste to år. Samtidigt skal servicen for- bedres hos Grønlands Postvæsen. For eksempel skal posten nogle steder brin- ges ud hurtigere, end den bliver det i dag. En bedre service kan give 25 nye arbejdspladser. Servicen i KNIs butikker kan også forbedres med for eksempel vareud- bringning. Man kan også forestille sig særlige tilbud til ældre eller gangbe- sværede medborgere om udbringning, og denne bedre service vil betyde 40 nye arbejdspladser. Grønlands Byggevæsen overgiver nogle af sine opgaver til KNI, for ek- sempel salg af sand, grus og spræng- stoffer, og her vil der blive brug for 25 ansatte. Grønlandsrederiet, som efter alt at dømme kommer til at sejle fra nytår, vil betyde 50 nye arbejdspladser som sø- folk. Rederiet J. Lauritzen, som hjem- mestyret arbejder sammen med i det nye rederi, har lagt et stort uddannel- sesprogram på bordet, hvor 50 menige kan uddannes hvert år som erstatning for de danske søfolk, som i dag sejler med KNIs skibe. Tilbud om håndtering Yderligere kommer Grønlandsrederiet til at beskæftige mellem 50 og 70 med- arbejdere. For eksempel kan mellem 20 og 25 medarbejdere ansættes i contai- nerhavnene for at tilbyde anløbende trawlere håndtering i de havne, som re- deriet driver. Containere og paller skal holdes ved lige og repareres, og her bliver der brug for mellem 15 og 20 medarbejdere. Lægger man alle de nye jobs sam- men, bliver der brug for alle medarbej- dere. Vurderingen af, hvor mange nye jobs, der kan findes i de tre nye selskaber, hviler på meget forsigtige skøn, så in- gen kan bagefter komme og sige, at det var overbudspolitik fra hovedledelsen eller arbejdsgruppen til omplacering af medarbejdere. På skolebænken Den kommende periode med ændringer bliver ikke nødvendigvis helt let. Men den første forudsætning for, at disse planer skal kunne lade sig gøre er, at medarbejderne kan se udfordringen i nye og spændende jobs. En hel del med- arbejdere skal »på skolebænken« og omskoles til andre og måske mere kom- petencegivende jobs. Ændringerne kræver også ændringer hos medarbejderne, og for eksempel kræver ansættelsen på skibene, at med- arbejderne er villige til at skifte deres faste arbejdstid ud med den turnus, der gælder på skibene. Enkelte medarbejdere kan også kom- me ud for, at de anmodes om at tage andet arbejde i en anden by. I den for- bindelse betaler KNI selvfølgelig flytte- omkostningerne og hjælper med at fin- de en bolig i den nye by. Samtidigt hjæl- per KNI naturligvis også arbejdende ægtefæller med at finde et nyt job og skaffe institutionspladser til eventuelle børn. Men alle disse ændringer kommer ik- ke som lyn fra en klar himmel den 1. januar 1993. Ændringerne vil ske lang- somt over de næste to til tre år, og først for alvor begynde i løbet af sommeren 1993. Så KNIs ledelse har forholdsvis god tid til at få det hele til at falde på plads. P 5

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.