Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 07.10.1992, Page 6

Atuagagdliutit - 07.10.1992, Page 6
■ Det bliver en stor sneees Grønlandsrederiet betyder lavere fragtrater allerede fra nytårsmorgen - På nogen ledelsesmæssige poster vil der ske noget den 1. januar, blandt an- det at direktionen bliver en anden. Jeg overtager ansvaret for virksomheden den 1. januar, og det vil være en af de praktiske ændringer. Det vil sige, at re- ferencen i rederiet ikke længere vil væ- re til Ole Møller. Der vil ske en opsplit- ning af medarbejderne ned gennem rækkerne, men for langt de fleste med- arbejdere vil det sikkert blive en skuf- felse, hvor lidt der sker, siger Jan Cilius Nielsen. Lavere fragtrater - Hvordan kommer forbrugerne til at mærke overgangen? - De vil mærke et prisfald. Der kom- mer en ny tarif ud, og sker det ikke lige nytårsmorgen, så sker det en af dagene derefter. Det bliver med 10 procent la- vere fragtrater i gennemsnit. Faldet på nogle vil blive lidt større og nogle lidt mindre, siger Jan Cilius Nielsen. - Kommer der skib oftere fra den 1. januar? - Det sker ikke fra den 1. januar. Be- sejlingen vil ikke ændre sig væsentligt i 1993, fordi containerhavnene ikke er på plads. Der bliver hele 1993 arbejdet på havnene, og vi vil også tage flere contai- nere med på skibene. Havnene er pro- blemet, for du kan reelt ikke lægge om til containertransport, før havnene er klar. Der skal være meget større havne- arealer, for container-håndteringen er karakteriseret ved, at den kræver stør- re køreareal men mindre pakhusareal. I de fleste grønlandske havne er der for lidt køreareal, siger Jan Cilius Nielsen. - Den tekniske omlægning af tran- portsystemet kommer til at tage to år. Den organisatoriske omlægning vil ske i løbet af 1993, hvor vi opretter hoved- kontoret her og flytter aktiviteterne hertil fra Aalborg, siger jan cilius Niel- sen. Begynder at uddanne - Vi begynder også at uddanne folk i containerhåndtering og begynder på sø- fartsuddannelseme. Der vil komme fo- cus på at få flere grønlændere i besæt- ningerne. Det er virkeligt ikke for sjov, at vi siger, at der skal flere grønlændere på skibene. Der er jo heller ingen pro- blemer i at grønlændere sejler på traw- lere, så selvfølgelig kan de sejle fragtski- be, siger Jan Cilius Nielsen. - Vi har forholdvis kort tid til at få det hele på plads. Men vi må bare acceptere, at vi kører videre et stykke tid uden de store ændringer. De meget synlige æn- dringer kommer først efter et stykke tid, selv om det ville have været rart at have en lidt mere synlig overtagelse. Det er et fuldt rederi med alt til faget hørende, vi skal have bygget op. Og der er jo ikke så mange rederier her, hvor vi kan få medarbejdere fra, siger Jan Ci- lius Nielsen. - Karakteristisk for det nye rederi er, at hvert job der er i Grønland bliver væsentligt mere kvalificerende og der- med også mere krævende. De ansatte går måske fra et job som timelønnet, der har ufaglært arbejde, og skal til at køre med udstyr. Hele vejen gennem systemet rykker du kvalifikationskra- vet, og derved også værdiskabelsen i jobbet. Derfor skal der uddannelse til, siger Jan Cilius Nielsen. »Hår på brystet« - I shipping-elevstillingerne bliver de unge kørt gennem vores uddannelse i Danmark i første omgang, og så bliver de udstationeret internationalt. Det gør vi med alle vores medarbejdere, så de kommer ud og far international erfa- ring, og så kommer de så tilbage her til Grønlandsrederiet, når de har fået lidt »hår på brystet«. Så kan flere af dem komme ind på ledelsesmæssige poster her. De bliver gode, for de kan ikke lære at blive den kommende ledergeneration her. De skal ud og have erfaring og have kontakterne ude i verden, siger Jan Ci- lius Nielsen. KNI-p umiarsuaatai akiitsoqarliupput, umiarsuillu tunineqassappata akutsut aki- lerneqaqqaartariaqarput. (AG-p toqqorsivi- anit) KNI-skibene er belånt, og gælden må indfri- es, før skibene kan sælges. (AGs arkiv) overpris for skibene. Det samme gælder udstyr i havnene, som også skal igen- nem en vurdering, siger Jan Cilius Niel- sen. Konkrete planer - Hvor langt er de konkrete planer? - Hvis vi tager skibene først, så er vi ved at få tilbudt beskæftigelse til skibs- besætningerne i øjeblikket. Når det drejer sig om organisationen i Grøn- land ligger det fast, at ansatte på de terminaler, som vi overtager, de over- går til Grønlandsrederiet den 1. januar. Der vil ikke være nogen væsentlige æn- dringer. Der kommer måske et nyt logo på tingene, men der vil ikke være nogen væsentlige personalemæssige omlæg- ninger. Vi ved endnu ikke, hvor vi skal bo, men vi har fået overraskende mange tilbud, siger Jan Cilius Nielsen. - Vi forventer at de medarbejdere, der er på trafikkontoret, overgår til enten Grønlandsrederiet eller til KNI Service A/S, som det vil være naturligt i den deling, der bliver mellem de to selska- ber. Det bliver meget udramatisk, men de voldsomme omlægninger kommer helt klart i Danmark, hvor der bliver en væsentlig reduktion af medarbejdere i Aalborg, som medarbejderne også er orienteret om, siger Jan Cilius Nielsen. Stor skuffelse -Hvad sker der den 1. januar? -1 virkeligheden vil det være en stor skuffelse, for der sker faktisk ikke me- get den 1. januar. Der vil være en masse dokumenter, der skifter ejer, der vil væ- re nogen registreringspapirer på skibe, som bliver ændret. Det vil være en ren papirforretning, og for medarbejderne vil der ikke være den store forskel nyt- årsmorgen. Rent fysisk vil man være ansat under et andet firmanavn, men alle vilkårene for medarbejderne bliver overført fuldstændigt uændrede. Vi kø- rer den her overgang under respekt for »virksomhedsoverdragelsesordnin- gen«, som egentlig ikke er gældende i Grønland, fordi det er en EF-forord- ning. Men den siger, at du ikke med baggrund i en overtagelse af en virk- somhed kan ændre på medarbejdernes vilkår. Det er ikke en anledning til hver- ken at afskedige eller ændre på lønfor- hold. Det vil vi fuldt ud respektere, si- ger Jan Cilius Nielsen. - Vi regner selvfølgelig med, at det her bliver så stor en succes, at det virkelig bliver det grønlandske nationalrederi, siger Jan Cilius Nielsen. Siger Landstinget ja til omstrukture- ringen i løbet af få dage, bliver det Grønlandsrederiet til at stå for al sej- lads af varer til og fra Grønland. Jan Cilius Nielsen er den kommende direk- tør i Grønlandsrederiet. Grønlandsrederiet er et samarbejde mellem Grønlands Hjemmestyre og det danske rederi J. Lauritzen A/S, som skyder henholdsvis 40 millioner kroner og 80 millioner kroner ind som aktieka- pital i det nye selskab. Jan Cilius Niel- sen siger, at fordelingen med en tredje- del til hjemmestyret og tredjedele til J. Lauritzen er et spørgsmål om ansvar. Niveaudelt ansvar -1 hele grundkonstruktionen ligger en niveaudeling i ansvaret, hvor vi tager os af det operationelle. Det sikrer vi via ejerskabet på to tredjedele, hvor vi så har det operationelle ansvar i virksom- heden. Hjemmestyret sikrer i den over- ordnede kontrol over virksomheden igennem koncessionen og aktionærove- renskomsten. Det er grunden til, at konstruktionen ser ud som den gør. Hvis vi havde haft en minoritetspost, så havde vi ikke haft kontrol over opera- tionen i virksomheden, siger Jan Cilius Nielsen. - Alle de ydre og større forhold med samfundsmæssige hensyn, besejlings- frekvens og service styrer du så i et overordnet regi, som kontrollerer sel- skabets helt overordnede rammer. Konstruktionen er ikke anderledes, end den de andre tilbudsgivere foreslog. Der var ikke nogen af tilbudsgiverne, der ville påtage sig ansvaret for at lægge besejlingen om uden at have en kontrol- lerende indflydelse. Du kan ikke have ansvaret uden at have kontrollen, siger Jan Cilius Nielsen. Ikke nationale værdier Det er blevet sagt, at Grønland sælger ud af nationale værdier i denne aftale? - Det har ikke noget med nationale værdier at gøre. Skibene skal sælges alligevel, for der skal containerskibe til. Så det er ikke fordi, de skibe er specielt interessante. Det er den økonomiske realitet, siger Jan Cilius Nielsen. Kalaallit UmiarsuaatileqatigiifHanni direktørinngortussaq Jan Cilius Nielsen. (Ass.: Louise- Inger Lyberth) Den kommende direktør for Grønlandsrederiet, Jan Cilius Nielsen. (Foto: Louise-Inger Ly- berth) - De 40 millioner kroner er ikke pri- sen for skibene, det er aktiekapitalen. Det er slet ikke os eller hjemmestyret, der fastsætter prisen på skibene. Den kan vi slet ikke bestemme. Prisen er styret af uafhængige skibsmæglere. Så- dan er aktieselskabsloven i både Dan- mark og Grønland. Skibene er ved at blive vurderet i øjeblikket af uafhængi- ge skibsmæglere. Hverken vi eller hjemmestyret kan sidde og fastsætte en pris. Rent juridisk hedder modellen et »apport-indskud«. Du bringer noget ind i selskabet, og for at beskytte det og selskabets interessenter, så siger lov- givningen både i Danmark og i Grøn- land, at det skal være uafhængige vur- deringsmænd og de to selskabers revi- sorer, der vurderer, at de her værdier er rigtigt ansat, siger Jan Cilius Nielsen. - Problemet med beløbet kommer ind i billedet, fordi folk tror, at KNIs skibe er gældfri. Det er de ikke, de er belånt, og hjemmestyret skal indfri gælden i skibene. Det vil sige, at du skal indfri din gæld, før du kan sælge noget. Du kan ikke sælge værdier ud til spotpris. Man kan til gengæld heller ikke få en y

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.