Atuagagdliutit - 07.10.1992, Page 6

■ Det bliver en stor sneees
Grønlandsrederiet betyder lavere fragtrater allerede fra nytårsmorgen
- På nogen ledelsesmæssige poster vil
der ske noget den 1. januar, blandt an-
det at direktionen bliver en anden. Jeg
overtager ansvaret for virksomheden
den 1. januar, og det vil være en af de
praktiske ændringer. Det vil sige, at re-
ferencen i rederiet ikke længere vil væ-
re til Ole Møller. Der vil ske en opsplit-
ning af medarbejderne ned gennem
rækkerne, men for langt de fleste med-
arbejdere vil det sikkert blive en skuf-
felse, hvor lidt der sker, siger Jan Cilius
Nielsen.
Lavere fragtrater
- Hvordan kommer forbrugerne til at
mærke overgangen?
- De vil mærke et prisfald. Der kom-
mer en ny tarif ud, og sker det ikke lige
nytårsmorgen, så sker det en af dagene
derefter. Det bliver med 10 procent la-
vere fragtrater i gennemsnit. Faldet på
nogle vil blive lidt større og nogle lidt
mindre, siger Jan Cilius Nielsen.
- Kommer der skib oftere fra den 1.
januar?
- Det sker ikke fra den 1. januar. Be-
sejlingen vil ikke ændre sig væsentligt i
1993, fordi containerhavnene ikke er på
plads. Der bliver hele 1993 arbejdet på
havnene, og vi vil også tage flere contai-
nere med på skibene. Havnene er pro-
blemet, for du kan reelt ikke lægge om
til containertransport, før havnene er
klar. Der skal være meget større havne-
arealer, for container-håndteringen er
karakteriseret ved, at den kræver stør-
re køreareal men mindre pakhusareal. I
de fleste grønlandske havne er der for
lidt køreareal, siger Jan Cilius Nielsen.
- Den tekniske omlægning af tran-
portsystemet kommer til at tage to år.
Den organisatoriske omlægning vil ske
i løbet af 1993, hvor vi opretter hoved-
kontoret her og flytter aktiviteterne
hertil fra Aalborg, siger jan cilius Niel-
sen.
Begynder at uddanne
- Vi begynder også at uddanne folk i
containerhåndtering og begynder på sø-
fartsuddannelseme. Der vil komme fo-
cus på at få flere grønlændere i besæt-
ningerne. Det er virkeligt ikke for sjov,
at vi siger, at der skal flere grønlændere
på skibene. Der er jo heller ingen pro-
blemer i at grønlændere sejler på traw-
lere, så selvfølgelig kan de sejle fragtski-
be, siger Jan Cilius Nielsen.
- Vi har forholdvis kort tid til at få det
hele på plads. Men vi må bare acceptere,
at vi kører videre et stykke tid uden de
store ændringer. De meget synlige æn-
dringer kommer først efter et stykke
tid, selv om det ville have været rart at
have en lidt mere synlig overtagelse.
Det er et fuldt rederi med alt til faget
hørende, vi skal have bygget op. Og der
er jo ikke så mange rederier her, hvor vi
kan få medarbejdere fra, siger Jan Ci-
lius Nielsen.
- Karakteristisk for det nye rederi er,
at hvert job der er i Grønland bliver
væsentligt mere kvalificerende og der-
med også mere krævende. De ansatte
går måske fra et job som timelønnet,
der har ufaglært arbejde, og skal til at
køre med udstyr. Hele vejen gennem
systemet rykker du kvalifikationskra-
vet, og derved også værdiskabelsen i
jobbet. Derfor skal der uddannelse til,
siger Jan Cilius Nielsen.
»Hår på brystet«
- I shipping-elevstillingerne bliver de
unge kørt gennem vores uddannelse i
Danmark i første omgang, og så bliver
de udstationeret internationalt. Det gør
vi med alle vores medarbejdere, så de
kommer ud og far international erfa-
ring, og så kommer de så tilbage her til
Grønlandsrederiet, når de har fået lidt
»hår på brystet«. Så kan flere af dem
komme ind på ledelsesmæssige poster
her. De bliver gode, for de kan ikke lære
at blive den kommende ledergeneration
her. De skal ud og have erfaring og have
kontakterne ude i verden, siger Jan Ci-
lius Nielsen.
KNI-p umiarsuaatai akiitsoqarliupput,
umiarsuillu tunineqassappata akutsut aki-
lerneqaqqaartariaqarput. (AG-p toqqorsivi-
anit)
KNI-skibene er belånt, og gælden må indfri-
es, før skibene kan sælges. (AGs arkiv)
overpris for skibene. Det samme gælder
udstyr i havnene, som også skal igen-
nem en vurdering, siger Jan Cilius Niel-
sen.
Konkrete planer
- Hvor langt er de konkrete planer?
- Hvis vi tager skibene først, så er vi
ved at få tilbudt beskæftigelse til skibs-
besætningerne i øjeblikket. Når det
drejer sig om organisationen i Grøn-
land ligger det fast, at ansatte på de
terminaler, som vi overtager, de over-
går til Grønlandsrederiet den 1. januar.
Der vil ikke være nogen væsentlige æn-
dringer. Der kommer måske et nyt logo
på tingene, men der vil ikke være nogen
væsentlige personalemæssige omlæg-
ninger. Vi ved endnu ikke, hvor vi skal
bo, men vi har fået overraskende mange
tilbud, siger Jan Cilius Nielsen.
- Vi forventer at de medarbejdere, der
er på trafikkontoret, overgår til enten
Grønlandsrederiet eller til KNI Service
A/S, som det vil være naturligt i den
deling, der bliver mellem de to selska-
ber. Det bliver meget udramatisk, men
de voldsomme omlægninger kommer
helt klart i Danmark, hvor der bliver en
væsentlig reduktion af medarbejdere i
Aalborg, som medarbejderne også er
orienteret om, siger Jan Cilius Nielsen.
Stor skuffelse
-Hvad sker der den 1. januar?
-1 virkeligheden vil det være en stor
skuffelse, for der sker faktisk ikke me-
get den 1. januar. Der vil være en masse
dokumenter, der skifter ejer, der vil væ-
re nogen registreringspapirer på skibe,
som bliver ændret. Det vil være en ren
papirforretning, og for medarbejderne
vil der ikke være den store forskel nyt-
årsmorgen. Rent fysisk vil man være
ansat under et andet firmanavn, men
alle vilkårene for medarbejderne bliver
overført fuldstændigt uændrede. Vi kø-
rer den her overgang under respekt for
»virksomhedsoverdragelsesordnin-
gen«, som egentlig ikke er gældende i
Grønland, fordi det er en EF-forord-
ning. Men den siger, at du ikke med
baggrund i en overtagelse af en virk-
somhed kan ændre på medarbejdernes
vilkår. Det er ikke en anledning til hver-
ken at afskedige eller ændre på lønfor-
hold. Det vil vi fuldt ud respektere, si-
ger Jan Cilius Nielsen.
- Vi regner selvfølgelig med, at det her
bliver så stor en succes, at det virkelig
bliver det grønlandske nationalrederi,
siger Jan Cilius Nielsen.
Siger Landstinget ja til omstrukture-
ringen i løbet af få dage, bliver det
Grønlandsrederiet til at stå for al sej-
lads af varer til og fra Grønland. Jan
Cilius Nielsen er den kommende direk-
tør i Grønlandsrederiet.
Grønlandsrederiet er et samarbejde
mellem Grønlands Hjemmestyre og det
danske rederi J. Lauritzen A/S, som
skyder henholdsvis 40 millioner kroner
og 80 millioner kroner ind som aktieka-
pital i det nye selskab. Jan Cilius Niel-
sen siger, at fordelingen med en tredje-
del til hjemmestyret og tredjedele til J.
Lauritzen er et spørgsmål om ansvar.
Niveaudelt ansvar
-1 hele grundkonstruktionen ligger en
niveaudeling i ansvaret, hvor vi tager os
af det operationelle. Det sikrer vi via
ejerskabet på to tredjedele, hvor vi så
har det operationelle ansvar i virksom-
heden. Hjemmestyret sikrer i den over-
ordnede kontrol over virksomheden
igennem koncessionen og aktionærove-
renskomsten. Det er grunden til, at
konstruktionen ser ud som den gør.
Hvis vi havde haft en minoritetspost, så
havde vi ikke haft kontrol over opera-
tionen i virksomheden, siger Jan Cilius
Nielsen.
- Alle de ydre og større forhold med
samfundsmæssige hensyn, besejlings-
frekvens og service styrer du så i et
overordnet regi, som kontrollerer sel-
skabets helt overordnede rammer.
Konstruktionen er ikke anderledes, end
den de andre tilbudsgivere foreslog. Der
var ikke nogen af tilbudsgiverne, der
ville påtage sig ansvaret for at lægge
besejlingen om uden at have en kontrol-
lerende indflydelse. Du kan ikke have
ansvaret uden at have kontrollen, siger
Jan Cilius Nielsen.
Ikke nationale værdier
Det er blevet sagt, at Grønland sælger
ud af nationale værdier i denne aftale?
- Det har ikke noget med nationale
værdier at gøre. Skibene skal sælges
alligevel, for der skal containerskibe til.
Så det er ikke fordi, de skibe er specielt
interessante. Det er den økonomiske
realitet, siger Jan Cilius Nielsen.
Kalaallit UmiarsuaatileqatigiifHanni direktørinngortussaq Jan Cilius Nielsen. (Ass.: Louise-
Inger Lyberth)
Den kommende direktør for Grønlandsrederiet, Jan Cilius Nielsen. (Foto: Louise-Inger Ly-
berth)
- De 40 millioner kroner er ikke pri-
sen for skibene, det er aktiekapitalen.
Det er slet ikke os eller hjemmestyret,
der fastsætter prisen på skibene. Den
kan vi slet ikke bestemme. Prisen er
styret af uafhængige skibsmæglere. Så-
dan er aktieselskabsloven i både Dan-
mark og Grønland. Skibene er ved at
blive vurderet i øjeblikket af uafhængi-
ge skibsmæglere. Hverken vi eller
hjemmestyret kan sidde og fastsætte en
pris. Rent juridisk hedder modellen et
»apport-indskud«. Du bringer noget
ind i selskabet, og for at beskytte det og
selskabets interessenter, så siger lov-
givningen både i Danmark og i Grøn-
land, at det skal være uafhængige vur-
deringsmænd og de to selskabers revi-
sorer, der vurderer, at de her værdier er
rigtigt ansat, siger Jan Cilius Nielsen.
- Problemet med beløbet kommer ind
i billedet, fordi folk tror, at KNIs skibe
er gældfri. Det er de ikke, de er belånt,
og hjemmestyret skal indfri gælden i
skibene. Det vil sige, at du skal indfri
din gæld, før du kan sælge noget. Du
kan ikke sælge værdier ud til spotpris.
Man kan til gengæld heller ikke få en

y