Atuagagdliutit - 07.10.1992, Page 9

1933-imiilli pisisartut ingerlatseqatigiiffinnit nutaanit pingasunit
74 millioninnatsinneqassapput
KNI-p 1991-imi naatsorsuutai naam-
massillugit suliarineqaramik 96 mil-
lioner koruuninik sinneqartoorput. Ta-
matumunnga sanilliullugu 1992-imi
KNI-p 12 millioner koruuniinnaarnik
sinneqartooruteqarnissani naatsor-
suutigaa. Tassa sinneqartoorutitigut
84 millioner koruuninik kinguariarne-
russaaq.
1992-imi KNI-p sinneqatoorutai 12
millioner koruuniinnaassapput siner-
sortaatit ukioq manna 30 millioner ko-
ruuninik aningaasartuutigineqartus-
saammata. Tamatumunngalu peqatigi-
tillugu nioqqutissat kisermaassinikkut
tuniniarneqartamerat 1. april atorun-
naarsinneqarpoq, tamannalu KNI-p 30
millioner koruuninik aamma ajunaaru-
teqaatigisussaavaa. Aningaasatigullu
ajomartorsiorneq sinneqartoorutinut
aamma millioninik arlalinnik ilanngar-
tuutaasussaavoq, qasserpiaanissaalli
erseqqissumik taajuminaalluni. Kisi-
anni suut tamaasa katipalukkaanni ilu-
anaarutit ikinnerpaamik 60 millioner
koruunit missaanni appariaateqassap-
put.
KNI iluanaarpallaarsimaqaaq
Sinneqartoorutissat 12 millioner ko-
ruunit taamallaat pissarsiarineqarsin-
naapput KNI 1992-imi Kalaallit Nu-
naanni ikummatissanik (oliamik) tuni-
niaanermini 55 millioner koruuninnat-
tussaammat, kiisalu nioqqutissat ki-
sermaallugit tuniniarneqartartut
KNI-p 1992-imi 48 millioner koruuni-
nik »iluanaarutigivallaarsimammagit«.
KNI taakkuninnga isertitaqartarsi-
manngikkaluaruni 1992-imi 90 million-
er koruunit missaanni amigartoorute-
qarsimassagaluarpoq.
Allatut oqaatigalugu KNI allatigut
iluanaaruteqartanngikkuni amigaatoo-
ruteqarfiujuartussaavoq.
Kisitsisit takutippaat KNI-p allannn-
gortittemeqarnissaa qanoq pisariaqar-
tigisoq, tassami allanngortiterneqann-
gikkuni ukiuni aggersuni amigartooru-
juteqarfiorujussartassammat. 1993-imi
amigartoorutit 43 millioner koruunius-
sagaluarput, 1994-imi 40 millioner ko-
ruuniullutik, taamalu ingerlaneq siu-
nissami ingerlaannassagaluarpoq KNI
massakkumiilli allanngortiterneqa-
linngippat.
Ukiaq manna ataatsimiinnermi naa-
lakkersuisut inassuteqaataat Inatsisar-
tut akuerippassuk allanngortiterineq
ukiortaamiilli aallartissinnaavoq. Taa-
maammallu KNI-imi ingerlatseqatigiif-
flit nutaat pingasut 1993-imi 43 mil-
lioner koruuninik amigartooruteqar-
fiugaluarsinnarlutik 1994-imi 105 mil-
lioner koruuninik sinneqartooruteqar-
fioriissapput. Allanngortiterinerup
ukiuani siullermi amigartooruteqar-
nissaq pissuteqarpoq pisisartut lands-
karsilu aningaasatigut iluaqutissarsis-
sammata ingerlatseqatigiiffiit nutaat
taakku pingasut suliluunniit isertita-
qartarnissaat qulakkeemeqanngitsoq.
KNI landskarsillu akomanni akiliiffi-
geqatigiittarnerat misissuataaraanni
takuneqarsinnaavoq KNI-p ukioq man-
na 102 millioner koruunit landskarsi-
mut nakkartissagai. Pingaartumik nu-
naqarfiit eqqarsaatigalugit KNI sa-
naartugassanut sullissinermullu anin-
gaasaliissutissanik tapiiffigineqartar-
poq. Kisianni KNI landskarsimut sa-
naartugaasnut attartukkaminik naafe-
rartumik akileraallunilu ernianik aki-
lersuisussaavoq, soorlusooq »akileraar-
toq«. KNI akileraarutinik akileraartus-
saatitaanngikkaluarpoq, taamaakkalu-
artorli KNI-p Namminersornerullutil-
lu Oqartussat akomanni isumaqatigii-
J3uteqartoqarsimavoq sinneqartoorutit
ilaasa landskarsimut nakkartinneqar-
tarnissaat siunertaralugu. Taamaalil-
luni KNI-mit landskarsimut akiliutigi-
neqartussat 1992-imi 102 millioner ko-
ruuniussapput.
Kisianni kisitsisit tamakku 1993-
imiit alanngussapput. Siullermik aki-
liiffigeqatigiittarneq landskarsip inger-
latseqatigiiffiillu assigiinngitsut pinga-
sut akomanni ingerlalissaaq. Sulili alla
aamma ilannguttussaavoq.
Tassalu pisisartut KNI-p aggorne-
qameratigut 1993-imiiilli iluaqutissar-
sisalernissaat. Nunaqarfiitt isorliune-
rasormiullu KNI-p Sullissiveqarfianit
ukiortaamiit sullinneqalissapput, tas-
sanimi inuiaqatigiinnut sullissutigeq-
qusaatut tamarmik katersorneqartus-
saammata, taamaalillunilu ingerlatse-
qatigiiffik taanna landskarsimit 120
millioner komuninik toqqaannartumik
tapiiffigineqartussanngussalluni.
Tapiissutit taakku umiarsualivissit-
tamermi akitsuutitigut nassiussallu
akiisa qaffaaffigineqalaarnerisigut pis-
sarsiarineqartussaapput, taamaattu-
millu KNI-p Sullissiveqarfia landskar-
sip naatsorsuutaani imminut aningaa-
salersortutut isikkoqartussaavoq.
Nioqqutissat akikiliissapput
KNI-p niuertarfeqarfiisa 1993-imi an-
guniarpaat sapinngisamik annikinner-
paamik amigartoomteqarnissartik,
massakkumiillu ingerlatseqatigiiffik
aalajangersimasunik 132 millioner ko-
muninik aningaasartuteqarpoq, tama-
tumani pissutaalluni niuertarfiliomer-
ni aningaasat Namminersornemllutik
Oqartussanit atorneqarsimasut erni-
aannut naafferartumillu akileraatinut
atomeqamissaat, taamaaliornikkut
niuertarfinni akit appasitinnissaat at-
tatiinnarniarlugu. Niuertarfinni kaa-
viiaartitat aqqutigalugit qulakkeerne-
qassaaq amigartoomtit 67 millioner
koruuniinnaanerat. Kisianni missin-
gersuutaasut malikkaanni KNI-p niu-
ertarfeqarfii 1994-imiilli 16 millioner
komuninik sinneqartooruteqaleriis-
sapput, ingerlatseqatigiiffillu taanna
suli ukiuni tulliuttuni amerlanemjuar-
tuinnartunnik sinneqartoomteqarta-
lissaaq.
niuertarfeqarfiup ukiumi siullermi
amigartooruteqamissaa pissuteqarpoq
allannguutit annersaat niuertarfeqar-
fimmi pisussaanerannik. Taamaam-
mat niuertarfeqarfiup aningaasartuu-
tit tamakku aamma nammattariaqar-
pai.
Umiarsuaatileqatigiiflik A/S 1. janu-
ar 1993-imiit aalajangersimasunik 164
millioner komuninik aningaasartuute-
qartarluni aallartissaaq. Aningaasat
taakku marloqiusanngorlugit avinne-
qarsimapput, tassa umiarsualivissit-
tarnermi, allanngortiterinermut aki-
liutitut kiisalu akileraamtitigut pissar-
siariniarneqassapput. Ingerlatseqati-
giiffiup illuatigut 1993-imiilli assartui-
nermi akikillisaatitut 35 millioner ko-
ruunit atorneqariissapput. Kisianni
Kalaallit Nunaata Danmarkillu akor-
nanni assartuineq ima iluanaaruteq-
qaataafligineqartussatut naatsorsuuti-
gineqartigaaq, allaat ingerlatseqatigiif-
fik ukioq siullermiit 22 millioner ko-
muninik iluanaarfigineqassangatinne-
qarluni. tassa akileraamtit ilanngaati-
gineqannginnerini.
Landskarsi 198
millioninnassaaq
Kisitsiserpassuit tamakku ataatsimut
isigigaanni KNI-p allannngortiterne-
qarnnera ingerlatseqatigiifflnnullu
pingasunut aggulunneqarnera 1993-
imiilli pisisartunut 74 millioner komu-
ninik »iluaqitissarsivigineqassasoq«.
Tamatumunnga peqatigitillugu lands-
karsi allanngortiterinermut atatillugu
53 millioner korauninnannariarluni
145 millioner komuninik ataasiaannar-
tumik pissarsissalluni. Aningaasat
taakku Det Grønlandske Olieselskab-ip
aningaasaatissaatut nuunneqareersi-
mapput, tassaallutillu umiarsuit ilaa-
sartaatit marluk tunineqarnerini iser-
titassatut naatsorsuutigineqartut.
1994-imiit naatssorsuutigineqarpoq
ingerlatsiveqarfiit pingasut taakku sin-
neqartoortalissasut. Tassa KNI-p al-
lanngortiterneqarner ataatsimut isiga-
lugu pitsaasumik aningaasanik atui-
nertut isigineqarpoq. Ingerlatseqati-
giiffiit taakku pingasut nutaat 1993-imi
43 millioner komuninik amigartoom-
teqassagaluarpummi. Kisianni allann-
gortiterisoqarsimanngikkaluarpal-
luunniit taamaassimassagaluarpoq. In-
gerlatseqatigiiffiilli pingasut taakku
ataatsimut isigalugit 1994-eqaannaler-
soq millionerpassuamik sinneqartoor-
talersussaassapput.
KNI-p allanngortiterneqarnera pisisartunut landskarsimullu aningaasarpassuarnik pissarsi-
viussaaq. (Ass.: Knud Josefsen)
Omdannelsen af KNI betyder mange penge til både kunder og til landskassen. (Foto: Knud
Josefsen)
Mange penge til
kunder og landskasse
Allerede i 1993 får kunderne 74 millioner kroner fra de tre nye selskaber
96 millioner kroner i overskud blev re-
sultatet, da den sidste streg blev slået i
KNIs årsregnskab for 1991. Til sam-
menligning regner KNI med et beske-
dent overskud i 1992 på 12 millioner
kroner. Det er en tilbagegang i over-
skud på 84 millioner kroner.
Overskuddet i 1992 bliver kun på 12
millioner kroner, fordi passagerskibene
i år koster KNI 30 millioner kroner.
Samtidigt blev over-avancen på eneret-
svarer ophævet den 1. april, og det kom-
mer til at koste KNI andre 30 millioner
kroner. Samtidigt belaster den almin-
delige økonomiske afmatning også
overskuddet med et millionbeløb, som
er svært at sætte præcisse tal på. Men
summa summarum er der mindst 60
millioner kroner, som trækker over-
skuddet ned.
KNI har tjent for meget
Overskuddet på 12 millioner kroner
kan endda kun lade sig gøre, fordi KNI
i 1992 tjener 55 millioner kroner på oli-
eforsyningen i Grønland, og fordi KNI i
1992 har tjent 48 millioner kroner »for
meget« på forhøjede avancer på eneret-
svarerne. Havde KNI ikke haft disse
indtægter, ville underskuddet i 1992
være blevet på omkring 90 millioner
kroner.
Med andre ord er KNI en dårlig for-
retning, hvis man ikke havde nogle
steder at tjene ind på gyngerne, hvad
man sætter til på karrusellerne.
De nøgne tal viser, at omstrukture-
ringen af KNI er nødvendig alene af den
grund, at hvis ændringerne ikke kom-
mer, så vil KNI give et tordnende un-
derskud i de kommende år. 1 1993 ville
underskuddet blive på 43 millioner, i
1994 40 millioner kroner, og denne ud-
vikling ville fortsætte i årene fremover,
hvis der ikke allerede nu sker ændrin-
ger i KNI.
Godkender Landstinget landsstyrets
indstilling på efterårssamlingen, kan
omstruktureringen begynde allerede
fra nytår. Og det kommer til at betyde,
at underskuddet for de tre KNI-selska-
ber godt nok bliver 43 millioner kroner
i 1993, men allerede i 1994 vil under-
skuddet være vendt til et over skud på
105 millioner kroner. Når regnskabet
det første år efter omstruktureringen
alligevel viser et underskud, skyldes
det, at både forbrugerne og landskassen
får økonomisk glæde af ændringerne,
inden der er sikret indtjening til det i de
tre selskaber.
Mellemregningerne
Ser man på mellemregningerne mellem
KNI og landskassen, så kommer KNI i
år til at aflevere 102 millioner kroner i
landskassen. KNI får et tilskud til fi-
nansiering af anlæg og til serviceopga-
ver primært i bygderne. Men samtidigt
må KNI afdrage og forrente anlægslån
og betale »skat« til landskassen. KNI er
ikke skattepligtig, men.alligevel ligger
der en aftale mellem KNI og hjemme-
styret om at betale en vis del af over-
skuddet til landskassen. Alt i alt bliver
mellemregningerne i 1992 til 102 mil-
lioner kroner fra KNI over i landskas-
sen.
Fra 1993 kommer regnestykkerne til
at se anderledes ud. For det første bli-
ver det nu mellemregninger mellem tre
forskellige selskaber og landskassen.
Men der kommer en tredje part til fa-
det.
Det er forbrugerne, som allerede i
1993 får økonomisk glæde af opsplit-
ningen af KNI. Bygderne og yderdi-
strikterne skal fra nytår forsynes af
KNI Service, hvor alle de samfundspå-
lagte opgaver er samlet, og derfor får
selskabet 120 millioner kroner i direkte
tilskud fra landskassen.
Dette tilskud kommer fra en havne-
afgift og et mindre fragtstrukturtillæg,
og derfor er KNI Service reelt neutralt
i landskassens regnskab.
Priserne i butikker ned
KNI Detail A/S skal i 1993 stræbe efter
at få gjort sit underskud så lille så mu-
ligt, og allerede på nuværende tids-
punkt har selskabet faste udgifter på
132 millioner kroner, fordi selskabet
skal forrente og afdrage lån til hjemme-
styret og sætte priserne i butikkerne
ned. Omsætningen i butikkerne skal
sikre, at underskuddet alligevel kun bli-
ver på omkring 67 millioner kroner. Al-
lerede i 1994 vil KNI Detail ifølge over-
slagene komme ud med et overskud på
16 millioner kroner, og i årene derefter
vil selskabet give stadig større over-
skud.
Når detailselskabet i det første år får
et større underskud skyldes det, at det
netop er i detailselskabets markedsom-
råder de største ændringer sker. Derfor
er det også detailselskabet, som må bæ-
re disse omkostninger.
Grønlandsrederiet A/S starter fra
den 1. januar 1993 med udsigten til fa-
ste udgifter for 164 millioner kroner.
Beløbet er delt i to klumper, hvor den
største er til landskassen, som skal ha-
ve 129 millioner kroner i opkrævede
havneafgifter, strukturtillæg og skat.
Den anden vej ud af selskabet ryger der
35 millioner kroner til fragtnedsættel-
ser allerede i 1993. Men fragtsejladsen
mellem Grønland og primært Danmark
ventes at blive så god en forretning, at
selskabet kommer ud af det første regn-
skabsår med et overskud på 22 million-
er kroner før skat.
Landskassen får 198 millioner
Tager man et stort overblik over alle
disse tal, betyder omstruktureringen af
KNI, at kunderne allerede i 1993 kom-
mer til at »tjene« 74 millioner kroner
på, at KNI bliver splittet i tre selskaber.
Samtidigt får landskassen 53 millioner
kroner på omstruktureringen, samt et
engangsbeløb på 145 millioner kroner.
Disse penge er overført kapitalindskud
i Det grønlandske Olieselskab og ind-
tægt for salg af to passagerskibe.
Fra 1994 forventes alle de tre selska-
ber at give overskud. Alt i alt er det en
god investering at omstrukturere KNI.
Nok får de tre nye selskaber tilsammen
et underskud i 1993 på cirka 43 million-
er kroner. Men det havde de også fået
uden en omstrukturering. Allerede fra
1994 opnår de tre selskaber set under ét
et trecifret millionbeløb i overskud.
9
4
t
<4