Atuagagdliutit - 07.10.1992, Qupperneq 11

-1* jamiariini silarsiiaq allauiigoriiaYiaimgilaq
Naalakkersuisut siulittaasuata Inatsisartunut inassutigaa allanngortiterineq ukiortaamiit aallartissasoq
- Aalajangerluinnarpunga Inatsisartu-
nut inassutigissallugu allanngortiteri-
neq pissasoq 1. januarixniit. Taama naa-
lakkersuisut siulittaasuat Lars Emil
Johansen erseqqissaavoq KNI allann-
gortiterneqarnissaa pillugu inatsisar-
tuni oqallissutigineqamissaa ullualun-
nik sioqqullugu.
- Inatsisartut ukioq manna 27. mart-
simi tunngaviusumik aalajangereersi-
masatik eqqortippatigik, taava taman-
na ima isumaqanngilaq silarsuaq 1. ja-
nuarimi tassanngaannaq allanngorsi-
massasoq. Pileriartorneq aallartissaaq,
erseqqissarusupparali tassaammat pi-
leriartornerusoq ukiut marluk pinga-
sut ingerlaneranni ingerlasussaq. Aal-
lartiffissaa kinguartikkutsigu taava
aamma ajomartorsiutit aaqqinnissara-
luat kinguartissavarput. Isumaqarpun-
ga eqqarsartaaseq tamanna kukkune-
rusoq, tassa pissutsit pilerfissaat qanil-
lilersorlu kinguartittarlugit. Siusinne-
rusukkut KNIp allanngortinnissaa kin-
guartittarsimavarput. Siusinnerusuk-
kut naalakkersuisuusut aalajangersi-
mapput KNI piginneqatigiiffiussasoq 1.
januar 1992 aallamerfigalugu. Aallar-
tikkatta paasivarput piareersaatit taa-
ma siuarsimatiginngitsut, taamaattu-
mik siunnersuuteqarsimavugut pigin-
neqatigiiffinngortitsineq ukiumik
ataatsimik kinguartinneqassasoq.
Ukiut nikiffiat tikilersorlu aalajangii-
nissat suut tamaasa kinguartittuaan-
narsinnaanngilavut, Lars Emil Johan-
sen oqarpoq.
Illoqarfinni 14ni angalaneq
- Maannakkut illoqarfinni 14iniissima-
vugut tamanullu ammasumik ataatsi-
miititseqattaarluta, partiit immikkoor-
toqarfli kommunalbestyrelsellu ataat-
simeeqatigisarlugit. Taakku saniatigut
nunaqarflnnut ataatsimeersuartitsivu-
gut. Inuppassuit oqaloqatigisarsimava-
gut. Sumi tamani erseqqissartuarpar-
put KNIp allanngortitemeqamissaa
imaanngitsoq inuit suliffissaarunnis-
saat ullumikkut KNImi ullumi sulisuu-
sut. Akerlianilli erseqqissartarsimavar-
put inuit maannakkut suliffigisarpia-
minniinnissartik naatsorsuutigiuaan-
narsinnaanngikkaat allanngortiterineq
annikillisaanerlu pissutigalugu. Taa-
maattumik pisariaqassaaq arlallit sulif-
finnut allanut ilinniarteqqinneqartar-
nissaat pisariaqassammat. Taamaattu-
mik KNIp missingersuusiaanni akuer-
sissutit annertuut ilinniartitseqqinnis-
samut atugassat pineqarsimapput,
Lars Emil Johansen oqarpoq.
Sinerissami qanoq isumaqarpat?
- Isumaqarpunga tamaginni isumal-
luartoqartoq. Inuit paasisimavaat
KNIp allanngortitemeqamissaa pisari-
aqarluinnartoq uagullu ingerlateqqiin-
narsinnaanngikkippugut periaaseq
tunngavimmigut 1774imili ingerlaler-
soq. Inuit paasereerpaat kisermaassi-
nerit ullui qaangiutereersut, qularne-
rilli tassaapput: suliffissaarutissaner-
pugut? Pingaaruteqarpoq uagut nalu-
naamteqarnissatsinnut tassa suliffiit
KNImi atorunnaarsinneqartut amerla-
qataannik pissarsisinnaasugut. Paasil-
lugu sulifTiit atorfissaqartitavut. Politi-
kkikkut neriorsuutigineqarsimasut eq-
qortinneqartariaqarput, uagullu taak-
ku naalakkersuisuni aalajangiusimava-
vut: allanngortiterineq pissutigalugu
suleqataasoq ataaserluunniit suliffis-
saarutissanngilaq, Lars Emil Johansen
oqarpoq.
Asuli oqalunnersuaq
- J. Lauritzenimik isumaqateqarneq
isorineqarsimaqaaq. Isorinnissutit ila-
gaat inuiaqatigiittut suliffiutitta tuni-
neratigut sunniuteqaqataanerput an-
naagipput. Isornartorsiummut tama-
tumunnga qanoq oqassavit?
- Aatsaat taama asuli oqalunnemtigi-
sumik tusarpunga. »Inuiaqatigiittut
suliffiuterput..«. Suliffik Aalborgimiit
aqunneqamikuuvoq uagullu tassunga
sunniuteqarsimanngisaannarpugut.
Maannakkut umiarsuaateqarfeqaler-
pugut annertuumik sunniuteqarfigi-
sassatsinnik. Akuersissuteqarnissa-
mut piumasarineqartut Inatsisartut
aalajangertartussaavaat, tassalu inuia-
qatigiit kalaallit isumaqatigiissummut
ilaapput niueqatigiinnikkut- piginne-
qatigiinnikkullu isumaqatigiissutiti-
gut. Sunniuteqamerput annertuneru-
jussuanngorpoq maannakkumut na-
leqqiullugu, soorlu inuiaqatigiittut ro-
mantikerit ilaasa inuiaqatigiittut pigi-
satsinnik taasaanit. »Inuiaqatigiittut«
tassani suliffiutitsinni ima ingerlaner-
liorneqartigaaq allaalluunniit imar-
siornikkut kalaallit ilinniarnissaannut
isertinneqarsinnaanatik. Ajorluinnar-
tumik asulersuaq oqalunnemvoq oqas-
salluni sunniuteqamerput annaagip-
put. KNIp oqaluttuarisaanerani ukiuni
218ini aatsaat siullerpaamik sunniute-
qalerpugut, Lars Emil Johansen oqar-
poq.
- Agguataarineq namminersomeru-
sunut pingajorartemtaannik 2/3-delilu
J. Lauritzenikkunnut pisartut marluk
imminnut anngussinnaaneq ajortut
anngutitinniarlugit (isumaqatigiinni-
arnikkut) eqqarsaatigineqarsimavoq.
Siulleq qularnaatsoq tassa suliffeqarfik
namminersortoq professionalimik (pa-
tajaatsumik) ingerlanneqartoq suleqa-
tiginera tamatumuunalu aningaasar-
tuutitigut annertunerpaamik ilisima-
saqameq pissallutigu. Pisariaqanngit-
sumik akitsorsaataasartut pinngit-
suussavavut tassa namminersortumik
ingerlatsinemp anersaavaniimmat an-
ingaasartuutit assorsuaq nakkutigine-
qarnissaat. Suliffeqarfimmit pisortanit
pigineqartumit annerungaartumik.
Aappassaanik: suut tamaasa piginne-
qatigiifflmmut namminersortumut
tunniukkaluamtsigik taava nipit saq-
qummersimasut aatsaat paasisimassa-
galuarpakka. Pingajorartemtaanik pi-
ginneqataanikkut anguniarsimavarput
tassa inuiaqatigiit soqutigisaasa qulak-
keerneqarnissaat, kiffartuussinikkut
qutsissumik, angallassinikkut naam-
maginartumik annertussusilik, piler-
atorneqarsinnaasimanngillat. (AG-p toqqorsivianit) siger landsstyreformanden. (Ags arkiv)
■ Verden ser ikke anderledes
nd lige akkurat den 1. januar
Landsstyreformanden indstiller til Landstinget, at omstruktureringen
gennemføres fra nytår
- Jeg er meget besluttet på at indstille
til Landstinget, at omstruktureringen
bliver gennemført per 1. januar. Det
slår landsstyreformand Lars Emil Jo-
hansen fast nogle få dage før, KNIs om-
strukturering skal til debat i lands-
tingssalen.
- Når og hvis landstinget genbekræf-
ter sin allerede trufne principielle be-
slutning fra den 27. marts i år, så bety-
der det ikke, at verden lige pludselig ser
anderledes ud den 1. januar. Men pro-
cessen starter, og jeg vil gerne under-
strege, at det er en proces, som løber de
næste to til tre år. Hvis vi udsætter
starttidspunktet, så udsætter vi også
løsningen af de problemer, som vi gerne
vil løse. Jeg synes, at det er en forkert
tankegang, at hver gang vi nærmer os
tidspunktet, hvor vi skal gennemføre
tingene, så udsætter vi. Vi har en gang
tidligere udsat ændringer i KNI. Det
tidligere landsstyre besluttede, at KNI
skulle være et aktieselskab per 1. janu-
ar 1992. Da vi trådte til, opdagede vi, at
forberedelserne ikke var så fremskred-
ne, og derfor foreslog vi, at selskabsdan-
nelsen blev udskudt et år. Vi kan ikke
hver gang udskyde beslutningerne hver
gang vi nærmer os et årsskifte, siger
Lars Emil Johansen.
På rundtur til 14 byer
- Vi har nu været i 14 byer og holdt
offentlige møder, møder med partiafde-
lingerne og kommunalbestyrelser. Der-
udover har vi haft en bygdekonference.
Vi har talt med utroligt mange menne-
sker. Alle steder har vi understreget, at
det er et krav, at KNIs omstrukture-
ring ikke betyder arbejdsløshed for folk,
deri dag er ansat i KNI. Til gengæld har
vi sagt, at alle ikke kan regne med at
blive på lige præcis de arbejdspladser,
de har nu, fordi en omstrukturering er
en rationalisering. Derfor vil det medfø-
re, at der er en hel del, der skal omsko-
les til nye funktioner. Derfor er der i
KNIs budgetter taget højde for betyde-
lige bevillinger til omskoling og til vide-
reuddannelse, siger Lars Emil Johan-
sen.
Hvordan er holdningen på kysten?
- Jeg synes, at holdningen generelt er
meget positiv. Folk forstår at det er
nødvendigt at omstrukturere KNI, og
at vi ikke kan køre videre med et sy-
stem, der i sin grundsubstans er den
samme som i 1774. Folk forstår at mo-
nopolernes tid er forbi, men betænke-
lighederne er: bliver vi så arbejdsløse?
Det er meget vigtigt, at vi melder ud, at
vi kan skaffe lige så mange arbejdsplad-
ser, som der bliver nedlagt i KNI. Vel at
mærke arbejdspladser, vi har brug for.
Der ligger en politisk opgave i at indfri
det løfte, der er givet, og som vi fasthol-
der i landsstyret: der er ikke én eneste
medarbejder, bliver arbejdsløs i Grøn-
land på grund af omstruktureringen,
siger Lars Emil Johansen.
Det værste sludder
- Der har været meget kritik af aftalen
med J. Lauritzen. Et af kritikpunkter-
ne har været, at man solgte ud af vores
nationale virksomhed og mistede ind-
flydelse. Hvad siger du til kritikken?
- Det er noget af det værste sludder,
jeg nogen sinde har hørt. »Vores natio-
nale virksomhed...«. Virksomhed har
været styret fra Aalborg, og vi har al-
drig haft nogen indflydelse på den. Nu
får vi et rederi, hvor vi har stor indfly-
delse. Det er landstinget, der fastsætter
koncessionsvilkårene, og det er det
grønlandske samfund, der indgår afta-
len i form af managementaftaler og ak-
tionæroverenskomst. Vores indflydelse
stiger meget, meget drastisk i forhold
til det nuværende, hvor nogle national-
romantikere har kaldt det vores natio-
nale ejendom. Det står så galt til i denne
»nationale« virksomhed, at grønlands-
ke søfartsuddannelser ikke engang har
haft adgang til at have uddannelses-
pladser. Det er noget forfærdeligt slud-
der at sige, at vi mister indflydelse. Vi
far indflydelse for første gang i KNIs
218-årige historie, siger Lars Emil Jo-
hansen.
- Fordelingen med en tredjedel til
hjemmestyret og to tredjedele til J.
Lauritzen er et forsøg på at få to hen-
syn, der normalt er svære at forene, til
at nå sammen. Det første sikre et sam-
arbejde med et proffessionelt drevet
privat virksomhed os den størst mulige
omkostningsbevidsthed. Vi undgår
unødige fordyrelser, fordi det ligger i
den private drifts ånd, at man skal kig-
ge meget på omkostningerne. Meget
mere end hvis det drejer sig om en of-
fentligt ejet virksomhed. Og for det an-
det: hvis vi havde overladt det hele til et
privat selskab, så ville jeg have forstået
de røster, der har været fremme. Det, vi
ønsker at opnå ved at være aktionær
med en tredjedel er, at sikre samfun-
dets interesser, højt serviceniveau, til-
fredsstillende besejlingsfrekvens, for-
syningssikkerheden og at denne virk-
- KNI-p 1. januarimiit allanngortiterneqar-
nissaa Inatsisartunut inassutigissallugu aa-
lajangivissimavunga, naalakkersuisut siu-
littaasuat Lars Emil Johansen oqarpoq.
(Ass.: Knud Josef sen)
- Jeg er meget besluttet på at indstille til
Landstinget, at omstruktureringen af KNI
bliver gennemført perl. januar, siger lands-
styreformanden Lars Emil Johansen. (Foto:
Knud Josef sen)
suinikkut isumannaatsuuneq suliffe-
qarfmllu taassuma kalaallinik suliso-
qarnissaa. Kiisalu inuiaqatigiittut su-
liffiutitsinnik taaneqartup akerlianik
taama pisoqarpoq, taakkumi ingerlal-
luarsimammata Kalaallit Nunaaninn-
gaaneersunik ikittuaraannannguanik
inuttaqarlutik, Lars Emil Johansen
oqarpoq.
Piginneqataassutit 40 millioner
- 2/3-delimik piginneqataasup piginne-
qataassutit 120 millioner kroniusunit
akilissavai 80 millioner kronit ataatsik-
koortumik, uagut akiliuterput 40 mil-
lioner kroniusut pigisatigut akilerne-
qassaaq. Tamanna allanngortinneqar-
pat ilanngussassatsinnik nassaamiar-
luta ujarlertariaqassaagut. Tamanna
soorluuna pissutissarsiutaannanngua-
tut nipeqarsinnaasoq, imaannaanngit-
sorliuna 40 millioner kronit nassaarini-
assallugit, Lars Emil Johansen oqar-
poq.
- Akimut takunnissinnaaneq piviu-
suutitsinerlu iluamik ujarneqarsima-
sut maannakkut pissarsiarineqarput.
KNImik siusinnerusukkut KGHmit
ajomartorsiutaasoq tassa politikkik-
kut, inooqatigiinnikkut politikkikkut,
suliffissaqarniarnikkut niuernikkullu
1774imi eqqortuusimagaluartut kat-
tunnissaat puljemut angisoorujussuar-
mut ataatsimut ateqartumut KGH.
Naalagaaffik Kalaallit Nunaanni politi-
kkikkut suliffiuteqarsimanngilaq.
Maannali ukiuni 13ini politikkikkut
maani periaaseqarpugut inatsisiliortu-
mik, inuiaqatigiinnut tunngassuteqar-
tut isumaginninnikkullu apeqqutinik
isumaginnittussamik. Taakku niuer-
nikkut ataatsimut katersorneqamis-
saat pisariaqanngilaq, Lars Emil Jo-
hansen oqarpoq.
somhed gør brug af grønlandsk arbejds-
kraft. I øvrigt i modsætning til vores
såkaldte nationale virksomhed, der har
har udmærket sig ved kun at have rela-
tivt få besætningsmedlemmer her fra
Grønland, siger Lars Emil Johansen.
40 millioner i aktiver
- To tredjedelsaktionæren skal ud af en
aktiekapital på 120 millioner kroner
indbetale 80 millioner kroner kontant,
hvor vores indbetaling på 40 millioner
kroner bliver i form af aktiver. Ændrer
vi på dette forhold, skal vi ud og finde
midler til et indskud. Det lyder umid-
delbart som en banal argumentation,
men det er ikke så nemt at skulle ud og
finde 40 millioner kroner, siger Lars
Emil Johansen.
- Den gennemskuelighed og den kost-
ægthed, som man med rette har efter-
lyst, får man nu. Problemet med KNI
og tidligere KGH var, selv om det var
rigtigt i 1774, at sammenblande politi-
ske, socialpolitiske, beskæftigelses-
mæssige og forretningsmæssige hen-
syn i en stor pulje, der hed KGH. Staten
havde ikke politiske organer i Grøn-
land. Men nu har vi i 13 år haft et poli-
tisk systenm herhjemme, der er lovgi-
vende, og som skal tage sig af de sam-
gfundsmæssige og sociale spørgsmål.
Det behøver man ikke at samle i en
handelsvirksomhed, siger Lars Emil
Johansen.
11
t
k
4
i