Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 07.10.1992, Qupperneq 11

Atuagagdliutit - 07.10.1992, Qupperneq 11
-1* jamiariini silarsiiaq allauiigoriiaYiaimgilaq Naalakkersuisut siulittaasuata Inatsisartunut inassutigaa allanngortiterineq ukiortaamiit aallartissasoq - Aalajangerluinnarpunga Inatsisartu- nut inassutigissallugu allanngortiteri- neq pissasoq 1. januarixniit. Taama naa- lakkersuisut siulittaasuat Lars Emil Johansen erseqqissaavoq KNI allann- gortiterneqarnissaa pillugu inatsisar- tuni oqallissutigineqamissaa ullualun- nik sioqqullugu. - Inatsisartut ukioq manna 27. mart- simi tunngaviusumik aalajangereersi- masatik eqqortippatigik, taava taman- na ima isumaqanngilaq silarsuaq 1. ja- nuarimi tassanngaannaq allanngorsi- massasoq. Pileriartorneq aallartissaaq, erseqqissarusupparali tassaammat pi- leriartornerusoq ukiut marluk pinga- sut ingerlaneranni ingerlasussaq. Aal- lartiffissaa kinguartikkutsigu taava aamma ajomartorsiutit aaqqinnissara- luat kinguartissavarput. Isumaqarpun- ga eqqarsartaaseq tamanna kukkune- rusoq, tassa pissutsit pilerfissaat qanil- lilersorlu kinguartittarlugit. Siusinne- rusukkut KNIp allanngortinnissaa kin- guartittarsimavarput. Siusinnerusuk- kut naalakkersuisuusut aalajangersi- mapput KNI piginneqatigiiffiussasoq 1. januar 1992 aallamerfigalugu. Aallar- tikkatta paasivarput piareersaatit taa- ma siuarsimatiginngitsut, taamaattu- mik siunnersuuteqarsimavugut pigin- neqatigiiffinngortitsineq ukiumik ataatsimik kinguartinneqassasoq. Ukiut nikiffiat tikilersorlu aalajangii- nissat suut tamaasa kinguartittuaan- narsinnaanngilavut, Lars Emil Johan- sen oqarpoq. Illoqarfinni 14ni angalaneq - Maannakkut illoqarfinni 14iniissima- vugut tamanullu ammasumik ataatsi- miititseqattaarluta, partiit immikkoor- toqarfli kommunalbestyrelsellu ataat- simeeqatigisarlugit. Taakku saniatigut nunaqarflnnut ataatsimeersuartitsivu- gut. Inuppassuit oqaloqatigisarsimava- gut. Sumi tamani erseqqissartuarpar- put KNIp allanngortitemeqamissaa imaanngitsoq inuit suliffissaarunnis- saat ullumikkut KNImi ullumi sulisuu- sut. Akerlianilli erseqqissartarsimavar- put inuit maannakkut suliffigisarpia- minniinnissartik naatsorsuutigiuaan- narsinnaanngikkaat allanngortiterineq annikillisaanerlu pissutigalugu. Taa- maattumik pisariaqassaaq arlallit sulif- finnut allanut ilinniarteqqinneqartar- nissaat pisariaqassammat. Taamaattu- mik KNIp missingersuusiaanni akuer- sissutit annertuut ilinniartitseqqinnis- samut atugassat pineqarsimapput, Lars Emil Johansen oqarpoq. Sinerissami qanoq isumaqarpat? - Isumaqarpunga tamaginni isumal- luartoqartoq. Inuit paasisimavaat KNIp allanngortitemeqamissaa pisari- aqarluinnartoq uagullu ingerlateqqiin- narsinnaanngikkippugut periaaseq tunngavimmigut 1774imili ingerlaler- soq. Inuit paasereerpaat kisermaassi- nerit ullui qaangiutereersut, qularne- rilli tassaapput: suliffissaarutissaner- pugut? Pingaaruteqarpoq uagut nalu- naamteqarnissatsinnut tassa suliffiit KNImi atorunnaarsinneqartut amerla- qataannik pissarsisinnaasugut. Paasil- lugu sulifTiit atorfissaqartitavut. Politi- kkikkut neriorsuutigineqarsimasut eq- qortinneqartariaqarput, uagullu taak- ku naalakkersuisuni aalajangiusimava- vut: allanngortiterineq pissutigalugu suleqataasoq ataaserluunniit suliffis- saarutissanngilaq, Lars Emil Johansen oqarpoq. Asuli oqalunnersuaq - J. Lauritzenimik isumaqateqarneq isorineqarsimaqaaq. Isorinnissutit ila- gaat inuiaqatigiittut suliffiutitta tuni- neratigut sunniuteqaqataanerput an- naagipput. Isornartorsiummut tama- tumunnga qanoq oqassavit? - Aatsaat taama asuli oqalunnemtigi- sumik tusarpunga. »Inuiaqatigiittut suliffiuterput..«. Suliffik Aalborgimiit aqunneqamikuuvoq uagullu tassunga sunniuteqarsimanngisaannarpugut. Maannakkut umiarsuaateqarfeqaler- pugut annertuumik sunniuteqarfigi- sassatsinnik. Akuersissuteqarnissa- mut piumasarineqartut Inatsisartut aalajangertartussaavaat, tassalu inuia- qatigiit kalaallit isumaqatigiissummut ilaapput niueqatigiinnikkut- piginne- qatigiinnikkullu isumaqatigiissutiti- gut. Sunniuteqamerput annertuneru- jussuanngorpoq maannakkumut na- leqqiullugu, soorlu inuiaqatigiittut ro- mantikerit ilaasa inuiaqatigiittut pigi- satsinnik taasaanit. »Inuiaqatigiittut« tassani suliffiutitsinni ima ingerlaner- liorneqartigaaq allaalluunniit imar- siornikkut kalaallit ilinniarnissaannut isertinneqarsinnaanatik. Ajorluinnar- tumik asulersuaq oqalunnemvoq oqas- salluni sunniuteqamerput annaagip- put. KNIp oqaluttuarisaanerani ukiuni 218ini aatsaat siullerpaamik sunniute- qalerpugut, Lars Emil Johansen oqar- poq. - Agguataarineq namminersomeru- sunut pingajorartemtaannik 2/3-delilu J. Lauritzenikkunnut pisartut marluk imminnut anngussinnaaneq ajortut anngutitinniarlugit (isumaqatigiinni- arnikkut) eqqarsaatigineqarsimavoq. Siulleq qularnaatsoq tassa suliffeqarfik namminersortoq professionalimik (pa- tajaatsumik) ingerlanneqartoq suleqa- tiginera tamatumuunalu aningaasar- tuutitigut annertunerpaamik ilisima- saqameq pissallutigu. Pisariaqanngit- sumik akitsorsaataasartut pinngit- suussavavut tassa namminersortumik ingerlatsinemp anersaavaniimmat an- ingaasartuutit assorsuaq nakkutigine- qarnissaat. Suliffeqarfimmit pisortanit pigineqartumit annerungaartumik. Aappassaanik: suut tamaasa piginne- qatigiifflmmut namminersortumut tunniukkaluamtsigik taava nipit saq- qummersimasut aatsaat paasisimassa- galuarpakka. Pingajorartemtaanik pi- ginneqataanikkut anguniarsimavarput tassa inuiaqatigiit soqutigisaasa qulak- keerneqarnissaat, kiffartuussinikkut qutsissumik, angallassinikkut naam- maginartumik annertussusilik, piler- atorneqarsinnaasimanngillat. (AG-p toqqorsivianit) siger landsstyreformanden. (Ags arkiv) ■ Verden ser ikke anderledes nd lige akkurat den 1. januar Landsstyreformanden indstiller til Landstinget, at omstruktureringen gennemføres fra nytår - Jeg er meget besluttet på at indstille til Landstinget, at omstruktureringen bliver gennemført per 1. januar. Det slår landsstyreformand Lars Emil Jo- hansen fast nogle få dage før, KNIs om- strukturering skal til debat i lands- tingssalen. - Når og hvis landstinget genbekræf- ter sin allerede trufne principielle be- slutning fra den 27. marts i år, så bety- der det ikke, at verden lige pludselig ser anderledes ud den 1. januar. Men pro- cessen starter, og jeg vil gerne under- strege, at det er en proces, som løber de næste to til tre år. Hvis vi udsætter starttidspunktet, så udsætter vi også løsningen af de problemer, som vi gerne vil løse. Jeg synes, at det er en forkert tankegang, at hver gang vi nærmer os tidspunktet, hvor vi skal gennemføre tingene, så udsætter vi. Vi har en gang tidligere udsat ændringer i KNI. Det tidligere landsstyre besluttede, at KNI skulle være et aktieselskab per 1. janu- ar 1992. Da vi trådte til, opdagede vi, at forberedelserne ikke var så fremskred- ne, og derfor foreslog vi, at selskabsdan- nelsen blev udskudt et år. Vi kan ikke hver gang udskyde beslutningerne hver gang vi nærmer os et årsskifte, siger Lars Emil Johansen. På rundtur til 14 byer - Vi har nu været i 14 byer og holdt offentlige møder, møder med partiafde- lingerne og kommunalbestyrelser. Der- udover har vi haft en bygdekonference. Vi har talt med utroligt mange menne- sker. Alle steder har vi understreget, at det er et krav, at KNIs omstrukture- ring ikke betyder arbejdsløshed for folk, deri dag er ansat i KNI. Til gengæld har vi sagt, at alle ikke kan regne med at blive på lige præcis de arbejdspladser, de har nu, fordi en omstrukturering er en rationalisering. Derfor vil det medfø- re, at der er en hel del, der skal omsko- les til nye funktioner. Derfor er der i KNIs budgetter taget højde for betyde- lige bevillinger til omskoling og til vide- reuddannelse, siger Lars Emil Johan- sen. Hvordan er holdningen på kysten? - Jeg synes, at holdningen generelt er meget positiv. Folk forstår at det er nødvendigt at omstrukturere KNI, og at vi ikke kan køre videre med et sy- stem, der i sin grundsubstans er den samme som i 1774. Folk forstår at mo- nopolernes tid er forbi, men betænke- lighederne er: bliver vi så arbejdsløse? Det er meget vigtigt, at vi melder ud, at vi kan skaffe lige så mange arbejdsplad- ser, som der bliver nedlagt i KNI. Vel at mærke arbejdspladser, vi har brug for. Der ligger en politisk opgave i at indfri det løfte, der er givet, og som vi fasthol- der i landsstyret: der er ikke én eneste medarbejder, bliver arbejdsløs i Grøn- land på grund af omstruktureringen, siger Lars Emil Johansen. Det værste sludder - Der har været meget kritik af aftalen med J. Lauritzen. Et af kritikpunkter- ne har været, at man solgte ud af vores nationale virksomhed og mistede ind- flydelse. Hvad siger du til kritikken? - Det er noget af det værste sludder, jeg nogen sinde har hørt. »Vores natio- nale virksomhed...«. Virksomhed har været styret fra Aalborg, og vi har al- drig haft nogen indflydelse på den. Nu får vi et rederi, hvor vi har stor indfly- delse. Det er landstinget, der fastsætter koncessionsvilkårene, og det er det grønlandske samfund, der indgår afta- len i form af managementaftaler og ak- tionæroverenskomst. Vores indflydelse stiger meget, meget drastisk i forhold til det nuværende, hvor nogle national- romantikere har kaldt det vores natio- nale ejendom. Det står så galt til i denne »nationale« virksomhed, at grønlands- ke søfartsuddannelser ikke engang har haft adgang til at have uddannelses- pladser. Det er noget forfærdeligt slud- der at sige, at vi mister indflydelse. Vi far indflydelse for første gang i KNIs 218-årige historie, siger Lars Emil Jo- hansen. - Fordelingen med en tredjedel til hjemmestyret og to tredjedele til J. Lauritzen er et forsøg på at få to hen- syn, der normalt er svære at forene, til at nå sammen. Det første sikre et sam- arbejde med et proffessionelt drevet privat virksomhed os den størst mulige omkostningsbevidsthed. Vi undgår unødige fordyrelser, fordi det ligger i den private drifts ånd, at man skal kig- ge meget på omkostningerne. Meget mere end hvis det drejer sig om en of- fentligt ejet virksomhed. Og for det an- det: hvis vi havde overladt det hele til et privat selskab, så ville jeg have forstået de røster, der har været fremme. Det, vi ønsker at opnå ved at være aktionær med en tredjedel er, at sikre samfun- dets interesser, højt serviceniveau, til- fredsstillende besejlingsfrekvens, for- syningssikkerheden og at denne virk- - KNI-p 1. januarimiit allanngortiterneqar- nissaa Inatsisartunut inassutigissallugu aa- lajangivissimavunga, naalakkersuisut siu- littaasuat Lars Emil Johansen oqarpoq. (Ass.: Knud Josef sen) - Jeg er meget besluttet på at indstille til Landstinget, at omstruktureringen af KNI bliver gennemført perl. januar, siger lands- styreformanden Lars Emil Johansen. (Foto: Knud Josef sen) suinikkut isumannaatsuuneq suliffe- qarfmllu taassuma kalaallinik suliso- qarnissaa. Kiisalu inuiaqatigiittut su- liffiutitsinnik taaneqartup akerlianik taama pisoqarpoq, taakkumi ingerlal- luarsimammata Kalaallit Nunaaninn- gaaneersunik ikittuaraannannguanik inuttaqarlutik, Lars Emil Johansen oqarpoq. Piginneqataassutit 40 millioner - 2/3-delimik piginneqataasup piginne- qataassutit 120 millioner kroniusunit akilissavai 80 millioner kronit ataatsik- koortumik, uagut akiliuterput 40 mil- lioner kroniusut pigisatigut akilerne- qassaaq. Tamanna allanngortinneqar- pat ilanngussassatsinnik nassaamiar- luta ujarlertariaqassaagut. Tamanna soorluuna pissutissarsiutaannanngua- tut nipeqarsinnaasoq, imaannaanngit- sorliuna 40 millioner kronit nassaarini- assallugit, Lars Emil Johansen oqar- poq. - Akimut takunnissinnaaneq piviu- suutitsinerlu iluamik ujarneqarsima- sut maannakkut pissarsiarineqarput. KNImik siusinnerusukkut KGHmit ajomartorsiutaasoq tassa politikkik- kut, inooqatigiinnikkut politikkikkut, suliffissaqarniarnikkut niuernikkullu 1774imi eqqortuusimagaluartut kat- tunnissaat puljemut angisoorujussuar- mut ataatsimut ateqartumut KGH. Naalagaaffik Kalaallit Nunaanni politi- kkikkut suliffiuteqarsimanngilaq. Maannali ukiuni 13ini politikkikkut maani periaaseqarpugut inatsisiliortu- mik, inuiaqatigiinnut tunngassuteqar- tut isumaginninnikkullu apeqqutinik isumaginnittussamik. Taakku niuer- nikkut ataatsimut katersorneqamis- saat pisariaqanngilaq, Lars Emil Jo- hansen oqarpoq. somhed gør brug af grønlandsk arbejds- kraft. I øvrigt i modsætning til vores såkaldte nationale virksomhed, der har har udmærket sig ved kun at have rela- tivt få besætningsmedlemmer her fra Grønland, siger Lars Emil Johansen. 40 millioner i aktiver - To tredjedelsaktionæren skal ud af en aktiekapital på 120 millioner kroner indbetale 80 millioner kroner kontant, hvor vores indbetaling på 40 millioner kroner bliver i form af aktiver. Ændrer vi på dette forhold, skal vi ud og finde midler til et indskud. Det lyder umid- delbart som en banal argumentation, men det er ikke så nemt at skulle ud og finde 40 millioner kroner, siger Lars Emil Johansen. - Den gennemskuelighed og den kost- ægthed, som man med rette har efter- lyst, får man nu. Problemet med KNI og tidligere KGH var, selv om det var rigtigt i 1774, at sammenblande politi- ske, socialpolitiske, beskæftigelses- mæssige og forretningsmæssige hen- syn i en stor pulje, der hed KGH. Staten havde ikke politiske organer i Grøn- land. Men nu har vi i 13 år haft et poli- tisk systenm herhjemme, der er lovgi- vende, og som skal tage sig af de sam- gfundsmæssige og sociale spørgsmål. Det behøver man ikke at samle i en handelsvirksomhed, siger Lars Emil Johansen. 11 t k 4 i

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.