Atuagagdliutit - 28.10.1992, Blaðsíða 2

2
A ALI S A AT
NR. 5 1992
Aalisaat
KNAPK'p Tusaataa
BOX 386, 3900 NUUlC.
Oqaras.: 2 24 22 - Telefax 2 5715
Aalisaat KNAPK'p Aalisaat
Qaammarsaanermut KNAPK's avis er produceret af
llinniartitaanermullu Atuagasiivik/Eskimo Press for
Aningaasaateqarfia sinnerlugu KNAPK's Oplysnings- og
saqqummersinneqartarpoq Uddannelsesfond
Atuagassiivik/Eskimo Press-imit Telefon 2 13 00.
Akisus. Aaqq.: Påviåraq Heilmann Ansv. Red.: Påviåraq Heilmann
Naqiterneqarfia: Kujataata Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri,
Naqiterivia, 3900 Nuuk. 3900 Nuuk.
Qaa Hansi, aammalu
På den igen, Hans
Landsstyremedlemmet for
fiskeri fik i forbindelse med
sin redegørelse om fiskeri et
afslag om sit forslag om, at
tage udgangspunkt i ’79-ne
ved omlægning af fiskeriet. I
stedet fik landsstyremed-
lemmet anmodning om at
tage kontakt med fiskerior-
ganisationerne med henblik
på at fremkomme med nye
forslag.
Onsdag den 21. oktober
drøftede Landstinget lands-
tyremedlemmet for fiskeri
Han6 Iversens redegørelse
om fiskeri i 3 timer.
Landsstyremedlemmets
redegørelse indholdt flere
modstridende forhold. Hans
Iversen lagde vægt på, at vo-
re levende ressourcer skal
udnyttes hensigtsmæssigt
på længere sigt, også af hen-
syn til samfundets økonomi-
ske situatuion.
Desuagtet drejede redegø-
relsen for det meste sig om
’79-ne. Det virkede som om
det hele drejede sig om disse
fartøjer, både hvad kyst-
nært og søgående fiskeri an-
går.
Mangler I
redegørelsen
I redegørelsen om kystnært
fiskeri - der omfattede 4 si-
der på grønlandsk - om-
handlede de 3 sider ’79-ne. I
den resterende side er der
spredt fægtning om nedsæt-
telse af brændstofpriserne,
den nye forordning om ESU
samt de 100 millioner. Der
er ikke nævnt noget særligt
om problemerne omkring
torskens forsvinden samt
problemerne omkring helle-
fiskefiskeriet. Endvidere er
de Grønlandske Værfter/
Amutsiviit, der er med til at
skabe de største problemer
fpr fiskerne ikke nnævnt
med et eneste ord.
Afvist fra Landstinget
Landsstyret forsøgte at ind-
sætte ’79-ne i det kystnære
fiskeri.
Dette ville de partier, der
har dannet landsstyre sam-
men, nemlig Siumut og IA
ikke være med til. Det er
svært at se, hvorvidt økono-
mien omkring ’79-nes øko-
nomi vil blive bedre, hvis de
indsættes i fiskeriet inden
for 3- sømilegrænsen, og der
blev sat spørgsmålstegn ved,
hvorvidt de kystnære fiske-
felter vil kunne holde til
’79-nes fiskeri.
Atassut mener, at dej; er
forkert at tage kutterne ud
af rejefiskeriet og erstatte
dem med større fartøjer, og
at indsætte dem i rejekut-
ternes fiskefelter.
Derved fik landsstyrets
forslag om at tage rejekut-
terne ud og i stedet indsætt-
te ’79-ne i fiskeriet inden for
3-sømilegrænsen ingen op-
bakning fra landstingssalen,
og må således være at be-
tragte som afvist.
Ingen opbakning
Landsstyrets forslag om-
kring de 100 millioner kro-
ner til støtte for det kystnæ-
re fiskeri: Landsstyret fore-
slog, at 50 millioner kroner
skal bruges til støtte for de
rejekuttere, der tages ud af
rejeflsdkeriet, mens resten
også på 50 millioner kroner
skal bruges til resten af det
kystnære fiskeri. Forslaget
fik ingen opbakning. Derved
blev forslaget om, at kun de
fiskere, der er villige til at
trække sig ud af rejefiskeri-
et, tabt på gulvet. I stedet
for skal man optage drøftel-
ser med fiskeriorganisatio-
nerne for at finde ud af,
hvordan de samlede 100 mil-
lioner kroner skal fordeles.
Misforstod sine
partifæller
Aftenen efter fiskeridebat-
ten kom det frem i radioavi-
sen, at Hans Iversen havde
misforstået sine partifæller
i landstingssalen, i og med
han i radioavisen udtalte, at
Siumut-medlemmeme ikke
havde noget imod, at ’79-ne
indsættes i fiskeriet inden
for 3-sømilegrænsen.
- Denne misforståelse
trådte tydeligt frem, da Kaj
Egede i samme radioavis ud-
talte, at han ikke kunne gå
ind for indsættelse af ’79-ne
på bekostning af de mindre
rejekutttere, og man burde
tage kontakt med de berørte
fiskeriorganisationer for at
løse problemerne.
100 millioner kroner
skal fordeles
Under debatten fremgik det,
at udnyttelsen af vore leven-
de ressourcer - der gennem
de sidste år er blevet de vig-
tigste af vore ressourcer -
nemlig rejer skal foregå så
varsomt som overhovedet
muligt.
Det blev besluttet at den
kvotetildeling, der har væ-
ret gældende hidtil, fortsat
skal gælde for ’79-ne. ’79-ne
skal ligeledes fortsat fiske
uden for 3-sømilegrænsen
med den mulighed for pro-
duktion af fangsten ombord.
En af de ting, som partier-
ne opfordrer til er, at der
fremsættes en ny redegørel-
se omkring rejekutterne og
’79-ne, og at man tager kon-
takt med de berørte fiskeri-
organisationer.
Man fastholder, at kutt-
teme skal hjælpes med de
100 millioner kroner, der er
afsat til formålet. Endvidere
enedes man om, at antallet
af kutternne ikke må skæ-
res ned.
Det næste opgave for
KNAPK bliver så - i samar-
bejde med landsstyreområ-
det for fiskeri - at fordele de
ret så omstridte midler
blandt fiskeri inden for det
kystnære fiskeri. KNAPK
har taget standpunkt i den-
ne sag, men det vil nok være
nødvendigt at drøfte forde-
lingen nøjere.
Aalisarnermut Naalakker-
suisoq aalisarneq pillugu
nassuiaateqarnermini 79’-
erit (pillugit) qitiutillugit
aalisarnermik aaqqissuussi-
niarnerigaluamini itigartin-
neqarpoq, aalisarnermullu
kattuffinnik oqaloqatigin-
ninnissaa piumasarineqar-
luni, aaqqiissutissanik siun-
nersuuteqarnissaq anguni-
arlugu.
Pingasunngornermi 21.
oktober 1992 Inatsisartut
aalisarneq pillugu Aalisar-
nermut Naalakkersuisup
Hans Iversen-ip nassuiaa-
taa nalunaaquttap akunne-
rini pingasuni oqallisigaat.
Naalakkersuisup nassui-
aataa imminut assortuuttu-
nik arlalinnik imaqarpoq.
Pingaartillugu taavaa pi-
suussutit siunissaq sivisu-
nerusoq inuiaqatigiinnut
iluaqutaasumik atorneqar-
tariaqartut aammattaaq an-
ingaasarsiorneq eqqarsaati-
galugu.
Taamaattorli nassuiaat
annertunerpaamik imaqar-
poq kilisaateeqqat rejerniu-
tit 79’-erit qitiutillugit. Tas-
salu aalisarnermik aaqqee-
riarnermi avataasiornermi
aammalu sinerissamut qa-
nittumi aalisarnermi aaq-
qiissutissatut aallaavigine-
qarlutik 79’-erit. Soorluso-
oq 79’-erit Kalaallit nunaata
sineriaani aalisarnermi an-
gallatit pineqartut qitiusut
aningaasarsiornermilu pin-
gaarnerpaasut.
Nassuiaat
amigaateqartoq
Nassuiaatip sinerissami qa-
nittumi aalisarnermut im-
mikkoortortaani - kalaalli-
suuani quppemerni sisa-
maasuni quppernerit pinga-
sut 79’-erinut tunngasuup-
put. Qupperneq ataaseq
ilaatigut orsussap akikilli-
neqarnissaanut tunngasoq,
ilaatigut ESU-mit peqqus-
sutissaq aammalu aningaa-
saliissutissat 100 mio. kr-nit
tamatigut tamaana taane-
qartarsimallutik. Annertu-
nerusumik saarullinniartut
qaleralinniallu atukkamik-
kut akilersugassatigullu
ajornartorsiutigisinnaa-
saannik oqililerinissamik
taaneqarsimanatik. Aam-
malu pingaaruteqarluinnar-
toq »Amutsivii« - sinerissa-
mi qanittumik aalisartut
ajornartorsiutaannik an-
nertuumik pilersitsisartut -
taaneqarsimanngilluinnar-
lutik.
Inatsisartunit
itigartinneqartoq
Naalakkersuisunit 79’erit
sinerissami qanittumi an-
nertunerusumik aalisarsin-
naatitaalersinniameqaralu-
arput.
Tamannali naalakkersui-
suutitaqartitsisut, Naalak-
kersuisut anguniakkatut
siunniutaat, IA-p Siumut-
llu Inatsisartuni ilaasortaa-
sa akuersaarsinnaanagu
oqaaseqarput. Takujumi-
naatsinneqarpoq ilumut an-
guniakkat Naalakkersuisu-
nit siunniunneqartut angu-
neqassanersut, tassa 79’erit
3 sømil-ip iluanut pulasin-
naalemermikkut aningaa-
saqarnermikkut pitsann-
gorsinnaanersut apeqquser-
neqarluni aammalu sineris-
sami qanittumi rejerqarfiit
ilumut an gallatit taama
atortullit aalisalerpata nam-
massinnaaneraat.
Atassut-ip kukkunertut
isigaa kutter-it ikilisariarlu-
git kutter-it aalisarfiinut
anginerit isertinneqarpata.
Taamaalilluni kutter-inik
ikilisaanissaq aammalu
79’erit 3 sømil-ip iluanut
pulallutik aalisarsinnaaler-
nissaannik Naalakkersuisut
siunniutaqarnerat ilalerne-
qanngilaq, tunuartinneqar-
tutullu isigisariaqarluni.
Taperserneqanngltsoq
Naalakkersuisut 100 mio.
kr.-nik sinerissami qanittu-
mi aalisartut aningaasar-
tuutigisartagaannut oqilile-
rutissatut atugassiinermin-
ni siunnersuutaat; tassa 50
mio. kr.-nit kutter-inik re-
jemiutinik aalisarunnaar-
titsinissamut neqoroorute-
qarnissa- mut immikkoor-
titsinissamut sinnerisalu 50
mio. kr.-nit sinerissami qa-
nittumi aalisartunut oqilile-
rutissanik atuisoqarnissaa-
siunnersuut ilalerne-
qanngilaq. Taamaalilluni
aalisartut kutteriutillit aat-
saat rejerniarnermit tunua-
runik ikiorneqarsinnaaneri-
galuat maangaannartinne-
qarpoq. Tassungali taarsiul-
lugu 100 mio. kr.-nit tamak-
kiisut qanoq agguataarne-
qassanersut kattuffimmik
(KNAPK-mik) oqaloqatigin-
neqquneqarluni.
Partl-qatinl
paasinngikkal
Aalisarneq pillugu oqallise-
reernermi unnukkut radio-
avis-imi Hans Iversen-ip
Siumut-kormioqatimi Inat-
sisartuni oqaluttarfik- kut
oqaasi paasisimanngikkai
paasinarsivoq, tassami
oqarpoq Siumut-kormioqa-
timi - 79’erit 3 sømil-ip ilua-
ni aalisarsinnaalemissaat
kutter-it ikilisarnerisigut -
akerlerinngikkaat.
Tamanna uppernarsivoq
radioavis-imi tassani, Siu-
mut sinnerlugu Inatsisartu-
ni ilaasortaq Kaj Egede
oqaaseqarmat aamma nam-
minneq kutter-it unitsiorar-
nerisigut 79’-erit sinerissa-
mut qanittumut pulasin-
naanissaat akuersaarnagu,
tamannalu arlaatigut aaq-
qiiviginiarlugu kattuffiit at-
tuumassutillit oqaloqatigi-
neqartariaqartut taallugu.
100 mlo. kr.-nit
agguaanneqassapput.
Oqallinnermi paasinarsivoq
rejer-niutinik pisassanut
naleqqussaanermi kilisaas-
suit avataasiutit ikilisarne-
qarneri ingerlatitseqqinnis-
saa isummiunneqarmat, pi-
suussutsit uumassusillit -
ukiunilu kingullerni aalisar-
neqartunit pingaaruteqar-
nerpaalersunik, tassa reje-t
- mianerilluinnarlugit pisas-
siisarneq ingerlateqqune-
qarluni.
Isummiunneqarportaaq
79’-erit maannamusulli pi-
sassinneqartar- nerat inger-
lanneqartariaqartoq, tassa
kvote-qartinneqarlutik
aammalu 3 sømil-ip avataa-
ni aalisartinneqartariaqar-
tut, angallammi tunisas-
siorsinnaanerat aamma in-
gerlanneqaannarluni. Aam-
mattaaq 79’-erinut atatillu-
gu ersarissumikisummerto-
qarpoq, taakkua aningaasa-
tigut ingerlaqqissinnaane-
rat qulakkeerniarlugu ava-
taasiutituulli allatut aam-
malu kutter-ersortut ikior-
siivigineqartariaqartut.
Parti-nit kaammattuuti-
gineqartut ilagaat nutaamik
kutter-it 79’-erillu pillugit
pissutsinik nassuiaasoqas-
sasoq tamatuminngalu aaq-
qiissuteqartitsiniarnermi
kattuffiit attuumassuteqar-
tut oqaloqatigeqquneqar-
put.
Isummiussat ersarissut
ilagaat kutter-it 100 mio.
kr.-nik ikiorsemeqarnissaat
pilersaarutitut ingerlanne-
qassasoq. Tamatumani
aamma ataatsimut isuma-
qatigiittoqarluni kutter-it
ikililerneqarnissaannik
siunniussisoqassanngitsoq.
KNAPK-mut suliassaq
tulliulerpoq Aalisarnermut
Naalakkersuisoqarfik peqa-
tigalugu - qangali sinerissa-
mi qanittumi aalisartunut
ikiorsiissutissat eqqaane-
qartuartarsimasut - sineri-
assortunut agguaanneqar-
nissaat. KNAPK-milu tunn-
gaviusumik isummersorto-
qareerpoq, sulili pisariaqas-
saaq agguataareqqissaar-
nissaq.