Atuagagdliutit - 28.10.1992, Blaðsíða 10

2
DIARPUT
GRØNLANDS FISKERITIDENDE
Husk nu lige 79-tonnernes historie
Af: Jakob Abeisen, JA-Consult, Qaqortoq
På grund af de sidste dages
gentagne »nedsabling« af
79-tonnerne af vore lands-
politikere, føler jeg det nød-
vendigt at minde dem om
forhistorien hertil og frem-
komme med følgende fakta
omkring 79-tonnerne:
1 1986 åbnede daværende
landsstyre, Siumut og IA,
muligheden for, at en række
mindre rejetrawlere frit
skulle kunne fiske rejer in-
den for 3 sømilegrænsen,
idet ressourcerne her langt
fra var udnyttede. Dengang
var der iøvrigt overhovedet
ingen negativ reaktion fra
KNAPK’s side. For at lokke
en række driftige og dygtige
fiskere til dette, blev foru-
den løftet om en helt fri fis-
keri ligeledes lovet en fi-
nansiering på:
80 % Danmarks Skibskre-
ditfond over 14 år max. 5,5
% p.a.
15 % Banklån med rente
tilskud over 4 år til 4,0 %
p.a.
5 % Eget indkskud
Finansiering af fiskered-
skaber m.v. skulle være
banklån med rentetilskud
til 4 % p.a.
Løfter
Allerede dengang var der
især fra bankerne stor skep-
sis over, om der kunne op-
nås et rentabelt fiskeri. Der
blev derfor lovet, at der også
vil kunne være mulighed for
en løbende bevilling af ren-
te- og afdragsfrie lån, hvis et
rentabelt fiskeri ikke kunne
opnås på grund af den store
rentebyrde. Der blev ligele-
des givet løfter om, at 79-
tonneme skulle have en
ubegrænset eksporttilladel-
se.
Alt skulle således være på
plads og alt det usikre skulle
være afdækket. På den bag-
grund så en række driftigste
fiskere langs kysten gode
muligheder heri og startede
med hjælp af diverse advo-
kater hver deres selskab op.
Da kapitalbehovet for hver
selskab var på mellem 1 og
1,3 millioner (5 % eget ind-
skud) blev det dog for de fle-
ste nødvendigt at optage pri-
vate lån fra bankerne til
normale rentevilkår.
Løftebrud
Selskaberne fik herefter
bygget en række 79-tonnere
på diverse danske værfter.
Alt tegnede sig rosenrødt!
Men allerede inden fartø-
jerne var færdigbygget duk-
kede problemerne op:
Der kunne alligevel ikke
blive tale om frit fiskeri og
79-tonnerne skulle herefter
fiske uden for basislinien og
være kvoteret i lighed med
andre større rejetrawlere.
Dette til trods for, at fartø-
jerne var bygget til det kyst-
nære fiskeri!!
Men det var for sent at
stoppe op nu. Fartøjerne var
kontraheret og var snart
færdigbygget.
Der blev givet yderst be-
grænsede kvoter til 79-ton-
nerne, selv om man var vel-
vidende om, at kvoterne
langt fra var tilstrækkelige
til et rentabelt fiskeri.
Endnu engang stolede
man på landsstyret, der gav
løfter om, at man nok skulle
finde en løsning på proble-
merne, for eksempel ved, at
79-tonnerne løbende ville få
mulighed for en forhøjelse af
kvoterne, hvis disse skulle
bivie opfisket - eksempelvis
som kompensationskvoter i
forbindelse med forsøgsfis-
keri eller noget lignende.
Men inden man havde set
sig om, kunne der ikke læn-
gere ske løbende regulering
af kvoterne, da samtlige re-
jetrawleres blev omregnet
til procenter i forhold til den
samlede mængde afgivne
kvoter. Dette kom til at gæl-
de fra 1991.
Således udgør eksempel-
vis M/TR Lampos kvote ved
Vestgrønland 0,95% af de
totalt afgivne kvoter ved
vestgrønland.
Der var således ikke læn-
gere en fri »disponibel« kvo-
te som landsstyret bare kun-
ne dele ud efter behov. En
yderligere udvidelse kunne
herefter alene ske ved, at
fartøjerne køber kvoteande-
le fra andre rederier.
Rejefiskeriet gav som for-
udset fra starten millionun-
derskud for samtlige 79-ton-
nere.
Der blev på den baggrund
- som lovet af landsstyret -
bevilget mindre rente- og af-
dragsfrie lån til 79-tonner-
ne, der dog langtfra dække-
de de store underskud.
Disse rentetilskud blev
dog fjernet med tilbagevir-
kende kraft, således de alle-
rede ydede rentetilskud blev
tilbagebetalt. 79-tonnerne
betaler således idag fuld ren-
te på banklånene, det vil sige
16,25 % p.a. mod 4 % som
lovet.
Politisk slingrevals
På grund af den i forvejen
yderst betrængte økonomi
har 79-tonneme idag over-
hovedet ikke råd til at købe
kvoter.
79-tonnernes største pro-
blem idag er dog ikke en alt
for lille kvote, men den store
rentebyrde som følge af den
gennem årene oparbejdede
store gældsbyrde, der skyl-
des de store millionunder-
skud. Således udgør de en-
kelte 79-tonneres gæld op til
27 millioner kroner.
Forudsætningen for at
redde 79-tonnerne - hvis
man politisk ønsker at gøre
det - er, dels en kapitalind-
sprøjtning på op til 10 mil-
lioner kroner for hvert far-
tøj og dels en tildeling af en
kvote, der kan give en renta-
bel drift.
Derfor er vedtagelsen af
forslaget om en omrokering
af 79-tonnerne til inden-
skærs fiskeri mod at de sæl-
ger deres kvoter til de større
rejetrawlere tvingende nød-
vendigt. Iøvrigt er dejo byg-
get til indenskærs fiskeri.
Dette vil for hvert 79-ton-
ner give en kapitalindsprøjt-
ning på ca. 9 millioner kro-
ner, ligesom den uudnyttede
rejebestand inden for basis-
linien vil blive udnyttet.
Ideel løsning
For at komme inden ffor ba-
sislinien er der nødvendigt
at indkøbe point fra de i for-
vejen urentable og forælde-
de mindre rejekuttere. Pro-
venuet heraf vil blive benyt-
tet til en hel eller delvis ind-
frielse af disses gæld.
I modsætning til en årlig
gældsanering af de forælde-
de/urentable fartøjer, vil
forslaget være helt uden
regning for landskassen.
For at ar gu te re mod den
påstand om, at 79-tonnerne
hurtigt vil gøre et indhug af
rejebestanden inden for ba-
siislinien, skal jeg minde om
følgende:
1. Der er alene tale om
maximum 8 fartøjer og de
påregnes højest at kunne
fange 1.000 tons hver. Dette
vil iøvrigt kunne sikre et
rentabel fiskeri.
2. Der er derudover en
række rejefelter inden for
basislinien, der står mere el-
ler mindre ubenyttet hen,
idet afstandene er for store
for de mindre rejekuttere.
Eksempelvis uden for Paa-
miut, hvor der er konstate-
ret mange rejer, men hvor
den nærmeste mulighed for
at lande fangsten er Narsaq
eller Nuuk.
Dette bekræftede Paa-
miut’s borgmester Anders
Kielsen i regionalradioen
fredag den 23. oktober. Dog
i en anden anledning nemlig
at Paamiut på den baggrund
burde få en rejefabrik.
Et andet eksempel er om-
kring Uummannaq, hvor
79-tonnerne i forvejen har
en kvote.
Ingen trussel
Det skal iøvrigt nævnes, at
både M/TR Isaarut og M/TR
Lampo siden deres start har
kunnet fiske i samme reje-
felter i Sydgrønland som de
mindre rejekuttere. Bestan-
den har af den grund ikke
taget skade, tværtimod har
den bestand aldring haft det
bedre/større end nu.
Hvis vore landspolitikere
ikke finder en løsning - og
ikke bare en lappeløsning -
nu, vil det føre til en kon-
kurs for så godt som alle 79-
tonnere. Dette vil medføre
arbejdsløshed for omkring
150 fiskere.
Hvis vore politikere øn-
sker dette, kan de lige så
godt afsætte 160 millioner
kroner i finanslovsforslaget
til tab/kondemnering på 79
tonnerne.
Politikerne bør - trods
ovenstående - have så meget
samvittighed, at afgive
skyldnerkautioner af ejerne
til 79-tonnerne over for Er-
hvervsstøtteudvalget på det
samlede engagement (på op
til 25 millioner) annuleres.
Dette vil betyde, at ejernes
tab alene bliver deres eget
indskud. Det skal under-
streges, at en hel del af ejer-
ne langt fra har indfriet de-
res personlige lån til ind-
skud i selskaberne. Disse be-
løb bør på den ene eller den
anden måde dækkes ind fra
landsstyret.
Ansvarlighed
I bund og grund kan det hele
sammenlignes med et kom-
manditselskab, hvor kom-
manditisterne »lokkes« til
at indskyde hver en andel,
hvorefter de foruden mulig-
heden for en udbytteudbeta-
ling af et muligt overskud
også har mulighed for at af-
skrive af deres andel i den
afskrivningberettigede akti-
ver. Og hvor bankerne dog (i
mange tilfælde) kan kræve
en selvskyldnerkaution for
hele engagementet.
Forskellen her er alene:
- at, der ikke er nogen ud-
bytte at dele ud af
- at, de enkelte ejere af
79-tonnerne kan afskrive af
deres selskabers afskriv-
ningsberettigede aktiver.
- at, »lokkerne« ikke er en
Robert Kock Nielsen eller
Per Henriksen (Mercandia),
men vore landspolitikere!!
- at, det her er Erhvervs-
støtteudvalget - og dermed
det offentlige - der har kræ-
vet en selvskyldner kaution
fra samtlige ejere (og ikke
bankerne).
Så kære landspolitikere.
Vær jeres ansvar bevidst og
find en holdbar løsning på
79-tonner problemet.
IMARPUT
GRØNLANDS FISKERITIDENDE
Imarput/Grønlands Fiskeritidende
Postbox 39, DK-3900 Nuuk
Atuagassiivik/Eskimo Press aqqutigalugu AG-p saqqummersitaa.
Udgives for AG af forlaget Atuagassiivik/Eskimo Press.
Naqiterneqarfia/Tiyk: Kujataata naqiterivia/Sydgrønlands Bogtrykkeri.
Aaqqissuisoq/Redåktion: Stina Skifte, telefon 2 10 83, telefax 2 54 83.
Pilerisaarutit Danmarkimiit/Annoncer Danmark:
Attavigiuk/Kontakt: Telefon 33 33 96 51, telefax 33 15 07 20.
Pilerisaarutit Nunatsinniit/Annoncer Grønland:
Attavigiuk/Kontakt: Svend Aage Svalberg, telefon 2 10 83, telefax 2 31 47.