Atuagagdliutit - 11.11.1992, Side 4

4
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 131 1992
Urmager*!
ure * guld * sølv
i i> sj. i\n irwvwj vjvj
Box 1400, 3900 Nuuk
2 34 40, Fax 2 48 30
GRØNLANDS
LANDSRET
Postbox 1040.3900 Nuuk
KONKURS
I konkursboet
Disko Diesel ApS,
Uulissat,
holdes skiftesamling
torsdag, den 10. december 1992, kl. 13.35,
hvor boet forventes sluttet efter konkurslovens §
143, stk. 1, da der ikke er midler ud over, hvad der
medgår til dækning af omkostninger.
Skiftesamlingen alholdes i Grønlands Landsret,
retssal 3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk.
GRØNLANDS LANDSRET
Den 9. november 1992.
GRØNLANDS
LANDSRET
Postbox 1040.3900 Nuuk
PROKLAMA
I konkursboet
Sisimiut Auto- og Maskinværksted ApS,
Sisimiut,
reg.nr. ApS 151.141,
opfordres enhver, der har fordring eller andet
krav, til inden 4 uger efter denne bekendtgørelse
til boets kurator
Advokat Ole Horsfeldt
Fjeldvej 16, Box 59, 3900 Nuuk.
skriftligt at anmelde deres krav, opgjort med
eventuelle renter pr. konkursdagen den 1. okto-
ber 1992.
Dokumentation for kravet og genpart af anmel-
delsen bør medsendes.
Der indkaldes til skiftesamling:
mandag, den 14. december 1992, kl. 10.45,
til prøvelse af fordringerne og eventuelt andre
krav. En fortegnelse herover med kurators indstil-
linger og anmeldelserne ligger til eftersyn i skifte-
retten 2 uger før skiftesamlingen.
Skiftesamlingen alholdes i Grønlands Landsret,
retssal 3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk.
GRØNLANDS LANDSRET
den 6. november 1992.
Aallaarsimaarneq/
tammaarsimaarneq
All.: Sara Møller, Maniitsoq
Oqaatsit qulequttat atuaan-
narlugit immikkoortinneq
ajornanngereerput.
Qanittukkut TV-kkut
spejdereqarnermut tunnga-
sunik aallakaatitsinermi
inuit peqataasut inuusut-
tuujunnaareersimapput, ul-
lumikkullu oqartaaseq ma-
lillugu »utoqqasaanik« taaa-
neqarsinnaalersimallutik,
tupinnakujupporlu oqaaseq
»tammaarsimaarneq« »aal-
laarsimaarneq«-mut taar-
siullugu atortarmassuk,
oqaatsimmi taakku tamar-
mik aallaarnermut tunnga-
galuarlutik atorneqarner-
mikkut isummamikkullu
assigiinngillat.
Allagarsiivinni al lagar tat
atuarlugit ilaanni allassima-
soqartarpoq »tammaarsuar-
nissaq«, eqqarsarnartarpor-
lu qanormitaavaaku iliorni-
artut, immaqa orninniagar-
tik ungasingaarmat tam-
maarsimasaqattaariarlutik
utemiarputt. Allatut paasi-
neq ajornarpoq.
TV-kkut oqaloqatigine-
qartut eqqartorpaat 1993-
imi Kangerlussuarmi spej-
derit »tammaarsimaarniar-
tut«. Qanormitaavapaasisa-
riaqarpa orninniagaq ango-
re er lu gu tammaarsimanis-
saq.
Slullvut
Siulivut ipuinnaq (aamma
uagut angumerisavut) aasa-
mi aallaarsimasarput ukius-
samut piliniarlutik, ilai pui-
sinik piniarfigissunut, ilai
aalisakkannik piniarfigissu-
nut, ilaalu kangerlunnut
tuttunniarlutik »pulasarlu-
tik«.
Aallaarniartut aalajan-
gersimasumik omigaqarlu-
tik aallartarput, aallaarsi-
maffiginiagartillu tikinnagu
immaqa silamik allatul-
luunniit ittumik pissuteqar-
lutik »tammaartarput«, tas-
sa aaliaarsimaffiginiagartik
tikinnagu unikkallartut
»tammaartunik« taaneqar-
taramik. Ungasissumulli
aallaartut, soorlu Kanger-
lussuarmut »pulasut« tam-
maaqattaartuartarput, tap-
pannami sarfartoorsuum-
mat sarfaq sakkortuallaale-
raangat »tammaartara-
mik«.
Aallaarsimasut aalajan-
gersimasumik aallaarsimaf-
feqarniartut taaneqareersu-
tut ornigartik ungasissi-
mappat, immaqa ornitartik
ullormut angusinnaanngik-
kunikku aqqutaani tam-
m aar s im ar iar lu tik ornitar-
tik tikikkunikku, tassa aal-
laarsimaarfiginiakkamin-
nut apuukkaangamik unit-
tarput, tassa »aallaarsima-
sut«.
Taamaattumik oqaatsit
annerusumik spejderinit
atorneqartut »tammaarsi-
maarnissaq«/»tammaarsu-
arnissaq« iluarsisariaqartu-
tut eqqarsaatigisarpakka
imaalillugit:
»Aallaarsimaarnissaq«,
nunanillu assigiinngitsunit
peqataaffiginneqartumik
aallaarsimasoqarniarpat
oqaaseq una naleqqunneru-
soraara »aallaarsimaqati-
giinnissaq«/»aallaarsimaqa-
tigiinneq«.
Ukiut makku angallatit
sukkasuuginnangajassu-
anngoramik tassaqaana
»tammaartoqartalerpa-
luunniit«.
Feriebilen i Europa
er fra Bukkehave
Grænsepladebiler
Vi leverer nye biler i alle fabrikater, hvor i verden
De ønsker det. Også gerne med fast tilbagekøb.
Biludlejning
Tysk og dansk registrerede biler. Fordelagtige priser.
Fri km.
Obs
Som ekstra service kan vi tilbyde indregistrering
af Deres afgiftsfrie bil i Tyskland. Der er penge at
spare for Dem.
Fortæl os om Deres kørselsbehov. Så laver vi
en fordelagtig økonomisk løsning til Dem.
Mere end 65 års erfaring garanterer Dem det
bedste tilbud.
BUKKEHAVE
Hovedkontor Filial
Lerchcsvej 11, P.O.Box 140 Englandsvej 380, P.O.Box 54
DK 5700 Svendborg DK 2770 Kastrap
Telefon +45 62 22 88 88 Telefon + 45 31 51 88 99
Telex 58164 Buear DK Telex 31116 Bukcar DK
Telefax +45 62 22 84 85 Telefax +45 31 51 84 85
Ole Møller, direktør for KNI. (Foto: Knud Josefsen).
KNI: • Vi er
ikke useriøse
Af Ole Møller, direktør for Kalaallit
Niuerfiat
Formanden for Brugsen i
Nanortalik, Johannes
Thomsen, satte spørgsmåls-
tegn ved KNIs omstrukture-
ring i AG nr. 123. Johannes
Thomsen finder det use-
riøst, at KNI overvejer at
igangsætte produktioner,
der er beskæftigelsesfrem-
mende.
Johannes Thomsen skri-
ver ligeledes i sit læserbrev,
at KNI burde tale med pri-
vate næringsdrivende og ik-
ke kun med kommunalbe-
styrelsen.
Hvad angår det sidste skal
jeg oplyse, at det er korrekt,
at KNIs ledelse har haft mø-
de med en række kommu-
nalbestyrelser og over for
disse gjort rede for de tan-
ker, som KNI havde gjort sig
omkring beskæftigelsen i de
forskellige byer - alt foranle-
diget af, at der af KNI-om-
struktureringen følger ned-
læggelse af en række stillin-
ger, som i stedet skal erstat-
tes med andre arbejdsopga-
ver, så KNI kan leve op til
den beskæftigelsesgaranti,
som politikerne forudsætter
i forbindelse med omdannel-
sen.
Ikke at træffe
Under vort besøg i Nanorta-
lik havde vi lejlighed til også
at besøge Brugsen, men des-
værre var uddeleren ikke at
træffe. Til gengæld talte vi
med dennes stedforstræder
og så blandt andet Brugsens
bageri netop for at have et
indtryk af, om bageriet ville
kunne producere den relativ
store mængde, som KNI ef-
terspørger.
For det er nemlig KNIs in-
tention at erstatte færdig-
bagt brød fra Danmark -
som KNI importerer en del
af - med brød bagt i Grøn-
land og i det omfang, at alle-
rede eksisterende bagerier
vil kunne levere en god vare
tU konkurrencedygtige pri-
ser, er KNI selvsagt åben
over for at drøfte dette inden
KNI igangsætter investerin-
ger. Men forudsætningen er
naturligvis, at såfremt KNI
skal samhandle med priva-
te, for eksempel bagerier, i
stort omfang, så må det væ-
re sådan, at de medarbejdere
i KNI ville have haft beskæf-
tigelset, kan ansættes på
samme vilkår som de pågæl-
dende har haft hos KNI.
Under besøget i Brugsen
oplyste jeg i øvrigt, at jeg var
i kontakt med direktøren for
De grønlandske Brugsfore-
ninger og med denne ville
diskutere mulighederne.
Jeg står derfor uforstående
over for formandens på-
stand om, at KNI ikke un-
dersøger alternative mulig-
heder, men måske var det en
god idé, at også Brugsen og
Brugsens medarbejdere tal-
te sammen.
Udskåret kød
Samme overvejelser gør sig
gældende omkring kød. I
dag er det sådan, at KNI im-
porterer store mængder af
færdigt udskåret kød, som
udskæres i Danmark og sen-
des til Grønland i frossen
stand. KNIs ledelse er af den
opfattelse, at arbejdet med
udskæringen lige så let kan
arrangeres i Grønland og til
konkurrencedygtige priser.
Gør man det, bidrager dette
naturligvis også til beskæfti-
gelsen i Grønland. Også her
vil KNI undersøge mulighe-
derne hos private for leve-
rancer til KNI, inden KNI
selv sætter sådanne »slagte-
rier« i gang.
Så formanden for Brug-
sen, Johannes Thomsen,
har på ingen måde ret, når
han hævder, at KNI blot
igangsætter nye arbejdsop-
gaver for derved at skubbe
de private ud. Det er ikke
KNIs hensigt, og det er hel-
ler ikke hensigten at foreta-
ge investeringer i områder,
hvor andre besidder den for-
nødne kapacitet til også at
kunne klare KNIs behov.
Men ingen kan vel for-
tænke KNI i at forlange, at
de medarbejdere, KNI får i
overskud og som skal be-
skæftiges af disse, får til-
budt job hos den eller de, der
i givet fald skal levere større
mængder til KNI. Stillede vi
ikke et sådant krav, ville
KNI ikke kunne leve op til
beskæftigelsesgarantien,
for virksomheden ville så
komme til at fremstå med et
større underskud, idet den
beskæftigede flere menne-
sker, end omsætningen be-
rettigede til.