Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 11.11.1992, Page 4

Atuagagdliutit - 11.11.1992, Page 4
4 ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 131 1992 Urmager*! ure * guld * sølv i i> sj. i\n irwvwj vjvj Box 1400, 3900 Nuuk 2 34 40, Fax 2 48 30 GRØNLANDS LANDSRET Postbox 1040.3900 Nuuk KONKURS I konkursboet Disko Diesel ApS, Uulissat, holdes skiftesamling torsdag, den 10. december 1992, kl. 13.35, hvor boet forventes sluttet efter konkurslovens § 143, stk. 1, da der ikke er midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostninger. Skiftesamlingen alholdes i Grønlands Landsret, retssal 3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk. GRØNLANDS LANDSRET Den 9. november 1992. GRØNLANDS LANDSRET Postbox 1040.3900 Nuuk PROKLAMA I konkursboet Sisimiut Auto- og Maskinværksted ApS, Sisimiut, reg.nr. ApS 151.141, opfordres enhver, der har fordring eller andet krav, til inden 4 uger efter denne bekendtgørelse til boets kurator Advokat Ole Horsfeldt Fjeldvej 16, Box 59, 3900 Nuuk. skriftligt at anmelde deres krav, opgjort med eventuelle renter pr. konkursdagen den 1. okto- ber 1992. Dokumentation for kravet og genpart af anmel- delsen bør medsendes. Der indkaldes til skiftesamling: mandag, den 14. december 1992, kl. 10.45, til prøvelse af fordringerne og eventuelt andre krav. En fortegnelse herover med kurators indstil- linger og anmeldelserne ligger til eftersyn i skifte- retten 2 uger før skiftesamlingen. Skiftesamlingen alholdes i Grønlands Landsret, retssal 3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk. GRØNLANDS LANDSRET den 6. november 1992. Aallaarsimaarneq/ tammaarsimaarneq All.: Sara Møller, Maniitsoq Oqaatsit qulequttat atuaan- narlugit immikkoortinneq ajornanngereerput. Qanittukkut TV-kkut spejdereqarnermut tunnga- sunik aallakaatitsinermi inuit peqataasut inuusut- tuujunnaareersimapput, ul- lumikkullu oqartaaseq ma- lillugu »utoqqasaanik« taaa- neqarsinnaalersimallutik, tupinnakujupporlu oqaaseq »tammaarsimaarneq« »aal- laarsimaarneq«-mut taar- siullugu atortarmassuk, oqaatsimmi taakku tamar- mik aallaarnermut tunnga- galuarlutik atorneqarner- mikkut isummamikkullu assigiinngillat. Allagarsiivinni al lagar tat atuarlugit ilaanni allassima- soqartarpoq »tammaarsuar- nissaq«, eqqarsarnartarpor- lu qanormitaavaaku iliorni- artut, immaqa orninniagar- tik ungasingaarmat tam- maarsimasaqattaariarlutik utemiarputt. Allatut paasi- neq ajornarpoq. TV-kkut oqaloqatigine- qartut eqqartorpaat 1993- imi Kangerlussuarmi spej- derit »tammaarsimaarniar- tut«. Qanormitaavapaasisa- riaqarpa orninniagaq ango- re er lu gu tammaarsimanis- saq. Slullvut Siulivut ipuinnaq (aamma uagut angumerisavut) aasa- mi aallaarsimasarput ukius- samut piliniarlutik, ilai pui- sinik piniarfigissunut, ilai aalisakkannik piniarfigissu- nut, ilaalu kangerlunnut tuttunniarlutik »pulasarlu- tik«. Aallaarniartut aalajan- gersimasumik omigaqarlu- tik aallartarput, aallaarsi- maffiginiagartillu tikinnagu immaqa silamik allatul- luunniit ittumik pissuteqar- lutik »tammaartarput«, tas- sa aaliaarsimaffiginiagartik tikinnagu unikkallartut »tammaartunik« taaneqar- taramik. Ungasissumulli aallaartut, soorlu Kanger- lussuarmut »pulasut« tam- maaqattaartuartarput, tap- pannami sarfartoorsuum- mat sarfaq sakkortuallaale- raangat »tammaartara- mik«. Aallaarsimasut aalajan- gersimasumik aallaarsimaf- feqarniartut taaneqareersu- tut ornigartik ungasissi- mappat, immaqa ornitartik ullormut angusinnaanngik- kunikku aqqutaani tam- m aar s im ar iar lu tik ornitar- tik tikikkunikku, tassa aal- laarsimaarfiginiakkamin- nut apuukkaangamik unit- tarput, tassa »aallaarsima- sut«. Taamaattumik oqaatsit annerusumik spejderinit atorneqartut »tammaarsi- maarnissaq«/»tammaarsu- arnissaq« iluarsisariaqartu- tut eqqarsaatigisarpakka imaalillugit: »Aallaarsimaarnissaq«, nunanillu assigiinngitsunit peqataaffiginneqartumik aallaarsimasoqarniarpat oqaaseq una naleqqunneru- soraara »aallaarsimaqati- giinnissaq«/»aallaarsimaqa- tigiinneq«. Ukiut makku angallatit sukkasuuginnangajassu- anngoramik tassaqaana »tammaartoqartalerpa- luunniit«. Feriebilen i Europa er fra Bukkehave Grænsepladebiler Vi leverer nye biler i alle fabrikater, hvor i verden De ønsker det. Også gerne med fast tilbagekøb. Biludlejning Tysk og dansk registrerede biler. Fordelagtige priser. Fri km. Obs Som ekstra service kan vi tilbyde indregistrering af Deres afgiftsfrie bil i Tyskland. Der er penge at spare for Dem. Fortæl os om Deres kørselsbehov. Så laver vi en fordelagtig økonomisk løsning til Dem. Mere end 65 års erfaring garanterer Dem det bedste tilbud. BUKKEHAVE Hovedkontor Filial Lerchcsvej 11, P.O.Box 140 Englandsvej 380, P.O.Box 54 DK 5700 Svendborg DK 2770 Kastrap Telefon +45 62 22 88 88 Telefon + 45 31 51 88 99 Telex 58164 Buear DK Telex 31116 Bukcar DK Telefax +45 62 22 84 85 Telefax +45 31 51 84 85 Ole Møller, direktør for KNI. (Foto: Knud Josefsen). KNI: • Vi er ikke useriøse Af Ole Møller, direktør for Kalaallit Niuerfiat Formanden for Brugsen i Nanortalik, Johannes Thomsen, satte spørgsmåls- tegn ved KNIs omstrukture- ring i AG nr. 123. Johannes Thomsen finder det use- riøst, at KNI overvejer at igangsætte produktioner, der er beskæftigelsesfrem- mende. Johannes Thomsen skri- ver ligeledes i sit læserbrev, at KNI burde tale med pri- vate næringsdrivende og ik- ke kun med kommunalbe- styrelsen. Hvad angår det sidste skal jeg oplyse, at det er korrekt, at KNIs ledelse har haft mø- de med en række kommu- nalbestyrelser og over for disse gjort rede for de tan- ker, som KNI havde gjort sig omkring beskæftigelsen i de forskellige byer - alt foranle- diget af, at der af KNI-om- struktureringen følger ned- læggelse af en række stillin- ger, som i stedet skal erstat- tes med andre arbejdsopga- ver, så KNI kan leve op til den beskæftigelsesgaranti, som politikerne forudsætter i forbindelse med omdannel- sen. Ikke at træffe Under vort besøg i Nanorta- lik havde vi lejlighed til også at besøge Brugsen, men des- værre var uddeleren ikke at træffe. Til gengæld talte vi med dennes stedforstræder og så blandt andet Brugsens bageri netop for at have et indtryk af, om bageriet ville kunne producere den relativ store mængde, som KNI ef- terspørger. For det er nemlig KNIs in- tention at erstatte færdig- bagt brød fra Danmark - som KNI importerer en del af - med brød bagt i Grøn- land og i det omfang, at alle- rede eksisterende bagerier vil kunne levere en god vare tU konkurrencedygtige pri- ser, er KNI selvsagt åben over for at drøfte dette inden KNI igangsætter investerin- ger. Men forudsætningen er naturligvis, at såfremt KNI skal samhandle med priva- te, for eksempel bagerier, i stort omfang, så må det væ- re sådan, at de medarbejdere i KNI ville have haft beskæf- tigelset, kan ansættes på samme vilkår som de pågæl- dende har haft hos KNI. Under besøget i Brugsen oplyste jeg i øvrigt, at jeg var i kontakt med direktøren for De grønlandske Brugsfore- ninger og med denne ville diskutere mulighederne. Jeg står derfor uforstående over for formandens på- stand om, at KNI ikke un- dersøger alternative mulig- heder, men måske var det en god idé, at også Brugsen og Brugsens medarbejdere tal- te sammen. Udskåret kød Samme overvejelser gør sig gældende omkring kød. I dag er det sådan, at KNI im- porterer store mængder af færdigt udskåret kød, som udskæres i Danmark og sen- des til Grønland i frossen stand. KNIs ledelse er af den opfattelse, at arbejdet med udskæringen lige så let kan arrangeres i Grønland og til konkurrencedygtige priser. Gør man det, bidrager dette naturligvis også til beskæfti- gelsen i Grønland. Også her vil KNI undersøge mulighe- derne hos private for leve- rancer til KNI, inden KNI selv sætter sådanne »slagte- rier« i gang. Så formanden for Brug- sen, Johannes Thomsen, har på ingen måde ret, når han hævder, at KNI blot igangsætter nye arbejdsop- gaver for derved at skubbe de private ud. Det er ikke KNIs hensigt, og det er hel- ler ikke hensigten at foreta- ge investeringer i områder, hvor andre besidder den for- nødne kapacitet til også at kunne klare KNIs behov. Men ingen kan vel for- tænke KNI i at forlange, at de medarbejdere, KNI får i overskud og som skal be- skæftiges af disse, får til- budt job hos den eller de, der i givet fald skal levere større mængder til KNI. Stillede vi ikke et sådant krav, ville KNI ikke kunne leve op til beskæftigelsesgarantien, for virksomheden ville så komme til at fremstå med et større underskud, idet den beskæftigede flere menne- sker, end omsætningen be- rettigede til.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.