Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 11.11.1992, Side 5

Atuagagdliutit - 11.11.1992, Side 5
 Inissiat sipporuttut - Sumi inissanik sipporuttu- nik peqaratta, Otto-aa. Atuartartutta arnat ilaa- ta Otto Steenholdtip qimaa- sunik nunatsinni inissaar- titsinitsinnik oqaasii pillu- git isummani Otto Steen- holdt-imut ima annippai, 2 58 50-kut: - Uanga isumaqarpunga Kalaallit Nunaanni inissaa- leqisoqartoq. Sooq’una Otto Steenholdt oqartoq Kalaal- lit Nunaanni inissaqartitsi- soq. Massa inuusuttorpas- suit inissaaleqisut. Uumut qamuuna tupaqaanga, ka- laali’ngooq piitsortaqann- gillat! Otto-aa suunukua oqaatsit atorpigit. Hjemme- styre eqqarsaatigalugu ima- luunniit oqarutta kommuu- nit ataasiakkaat massakkut aningaasameertut, tamak- kua ikiorusunnginnakkit? Otto Steenholdt ataqati- giinngeqaakkit, isumaqati- ginngilakkit. Qinikkat hashitortaramik? »Anaanaq erloqisoq«-mik imminnut taalluni arnaq AG-p toqqaannartumik attaveqaataatigut sianerluni ima oqaluttuarpoq: - Tassaana maani illoqar- fitsinni Nuummi haship atugaanerujussua tamatsin- nut angajoqqaanut aamma- lu inuiaqatigiinnut artor- narsigaluttuinnartoq siam- gutigigiga, isumaqarama ajornartorsiut qinikkat isi- ginngitsuusaarpallaaraat. - Nalunngilarput hashi inatsisitigut inerteqqutaa- soq. Taamaattorli uUut ta- maasa takujuarpagut Brug- se nip eqqaani tuniniaasut. Aamma nalunngilarput po- litiit naammattumik sulias- saqaramik iluamik angum- massinnaajunnaarsimasut, tamakkupalaat suliarinis- saannut, anaanaasoq taama oqarpoq, nangiUunilu: - Uanga isumaga malillu- gu im aas soris arpara, qinik- kat tassaasut inatsisit ineri- artortinnissaannut sulia- qartussat, tassa inatsisilior- tussat. - Kiisali ilaanni anaanatut erloqisangaarama isuma- liortarpunga immaqaana qi- nikkat ilaat hashitortara- mik peernaveersaarpallaa- raat, qanoq-iliuuseqarfigi- naveersaaraat. - Ilaanni anaanarpassuu- sugut nukissaaruttarpugut qitornagut oqaloqatigisara- luarlugit oqartarmata: »Uanga akornutiginngila- ra«. - Uanga isumaqartuartar- punga hashimik atuineq uu- malluni arriitsumik toqu- jartornerusoq, anaanaq er- loqisoq taama naggasiivoq. - Uagut innuttaasugut inissaqarlinneqanngikkuttaluunniit qimaasut qanoq ililluta inissa- qartinniassagatsigit, atuartartut ilaat aperivoq. - Nå vi ikke kan huse vore egne borgere, hvordan skal vi så kunne huse flygtninge, spørger en læser. Aalisartuaqqat sumigin- nagaapput Nikolaj Filemonsen Kalaali- aqqqami akigitaasut aki- morlugit neriniartarfmnut tuniniaanermi akikinneru- sumik akilersuisarneq pillu- gu 2 58 50-kut imatut oqaa- seqarpoq: - Aalisartuaqqat sumigin- nagaanerat pillugu paasini- aarusullunga sianerpunga. Tassaana aalisartuaqqat, umiatsiaararsortut, akis- saatitigut ajomartorsiorto- rujussuit ullumikkut. Suna pillugu tuniniaasarfimmi, Kalaaliaqqami taaneqartar- tumi, tuniniaanermi akit najoqqutarineqartu t sumi- ginnarneqartarpat. Sutigut ikiorsiiffigineqarsinnaaner- put, tapersersorneqarsin- naanerpullu pillugu paasini- aasunga. - Tassami ullumikkut ne- riniartarfinnut tuniniaa- gaangatta tamatigorluin- naqqissaaq kiilumut neqit ima akikitsigisumik piuma- neqartarput neriniartarfin- ninngaaniit. Illuatungaani- lu inuit namminneq naal- liullutik oorisiorlutik pis- sarsiannguaminnik kiilu- mut ima akisutigisumik, so- orlu tuttut kiilumut 40 kro- nilerlugit saanillit, quttoq- qallu kiilumut 60 kroniler- lugit, pis iar isar iaqartar- paat. Illuatungaanili erini- artarfiit namminneq inuk igasup akiligassarinngisani imannak akikitsigisumik akit taasarpaat. - Taakkua qanoq ilillugit iluarsiivigineqarsinnaane- rat pillugu sianerpunga Ni- kolaj Filemonsen oqarpoq. Kangerlussuaq som fericenter En mand fremsætter et for- slag til landsstyret gennem 2 58 50 om fremtidig benyt- telse af Kangerlussuaq: - Hallo, jeg mener, at Kan- gerlussuaq kan bruges som feriecenter. Tænk på, at der findes feriecentre i de varme lande, og de er meget velbe- søgte. I Kangerlussuaq er der en masse faciliteter, som gør stedet egnet til dette. Stedet er derfor velegnet som feriecenter, og tilrejsen vil heller ikke være så dyr, og vil derfor kunne være vel- egnet. Vi kan foreslå lands- styret at overveje denne ide. Aavarneq Utoqqarmiut Kangerluaar- sunnguani sulisut aavarsin- naagamik, angut 2 58 50- kut apeqquteqarpoq, nangil- lunilu: - Utoqqarmiut Kangerlu- aarsunnguani sulisut aavar- sinnaassanerlutik, aavar- fiup nalaani. Tamanna inat- sisaanerpoq? Sulinerup na- laani umiatsiaaqqamik si- nersorlutik aavartaramik. Rensdyrjagt Må medarbejderne i Bukse- fjorden tage på jagt, spørger en mandlig læser på AG’s di- rekte linie 2 58 50. Han spørger videre: - Må ansatte i Buksefjor- den tage på jagt i rensdyrsæ- sonen? Er der regler for det? For dejager nemlig rensdyr i joller langs kysten - i ar- bejdstiden. Ryger folkevalgte hash »En fortvivlet mor« har det- te nødråb på AG’s direkte linje 2 58 50: - Jeg ringer angående det tiltagende hashproblem her i vores by, Nuuk. Jeg mener, at problemet - som er en stor belastning for os forældre og for samfundet - negligeres af de folkevalgte. - Vi ved alle, at hash ifølge lovgivningen er forbudt. Trods det ser vi hver dag, at det bliver solgt hash foran Brugsen. Vi ved også, at politiet ikke længere har kapacitet til at arbejde med dette forfærdelige pro- blem. - Jeg har altid troet, at det er de folkevalgte, der skal lovgive og ændre på lovgiv- ningen, når der er behov derfor. - Men efterhånden er jeg - i min store fortvivlelse - kommet på den tanke, at po- litikerne ikke gør noget ved problemet, måske fordi nog- le af dem selv ryger hash. - Vi er mange mødre, som mister modet, når vi snak- ker med vore børn om hash- problemet, og de bare sva- rer: »Jeg har ikke problemer med det«. - Jeg mener, at rygning af hash er det samme som at dø langsomt, siger den fortviv- lede mor på 2 58 50. Kangerlussuaq feriecenter-itut Angut 2 58 50-kut naalak- kersuisunut Kangerlussuup sumut atorneqarsinnaanis- saanut imatut siunnersuu- teqarpoq: - Aluu, uanga isumaqar- punga Kangerlussuaq sulia- rineqarluarsinnaasoq ferie- center-itut. Eqqarsaatigis- sagaanni nunani kiattuni fe- rie-centereqartoq. Tamak- kua ornigarneqartarput. Kangerlussuarmilu aamma atortusarpassuit pigineqa- reerput. Taamaasilluni aamma akikitsunnguamik nunanit allaninngaaniit or- nigarneqarluartussatut piukkunnaateqarluar- poq.Taanna eqqarsaatigeq- qittariaqarsinnaanissaanut landsstyremut siunnersuu- tigisinnaavarput. Postnumre Aviaja spørger endnu en- gang om begrundelsen for beslutningen om at ændre postnumrene gennem AG’s direkte linie 2 58 50: - Jeg har tidligere spurgt om, hvorfor postnumrene skal ændres. Mit spørgsmål blev ikke besvaret i AG af 14. september. Der blev alene forklaret, at postnumrenes ændring er udsat. - Jeg ved, at det må blive temmelig dyrt at ændre numrene, hele forarbejdet med møder og andet arbej- de. Derfor er det vigtigt at få at vide, hvad begrundelsen er for at ville ændre post- numrene. Hvad skal det gø- re godt for? Postnummeret Allakkanik nassiussinermi illoqarfinnut kisitsisit nalu- naaqutaasut allanngortin- niarneqarnerat pillugu Avi- qja 2 58 50-kut imatut ape- reqqippoq: - Postnummeret pillugit apeqquteqarama suna pis- sutigalugu allanngortinne- qassanersut. AG ataasinn- gormat 14. september saq- qummersumi apeqqutiga akineqanngilaq. Taamaal- laat akineqarpoq postnum- merissaraluit kinguartinne- qar tut. - Nalunngilara akisun- gaatsiartussaassasoq al- lanngortinniarnera, suliari- neqarnera, ataatsimiittar- nerillu. Taammaattumik paase ru sunnaraluaqaaq, so- oq allanngortinneqassaner- sut. Sumut iluaqutaassava? Boliger tilovers - Hvor har vi boliger tilo- vers, Otto? Sådan sprøger en af vore kvindelige læsere gennem 2 58 50, efter at have læst Ot- to Steenholdt udtalelse om, at vi har plads til at modtage flygtninge her i Grønland: - Jeg synes, at der er bolig- mangel her i Grønland. Hvorfor udtaler Otto Steen- holdt, at der er boliger tilo- vers. Vi har endda en masse unge, som ikke kan få tildelt bolig. Jeg blev helt rystet, da jeg hørte, at der ikke findes fattige her i landet. Otto, hvad er det for nogle ord, du slynger ud. Tænker du på Hjemmestyret eller de en- kelte kommuner, som har pengemangel. Vil du ikke hjælpe dem? Otto Steen- holdt, jeg har ikke kontakt med dig, og jeg er ikke enig med dig. Suliffissa- qannginneq Atuartartoq ukiuni marlun- ni suliffissarsiorsimagaluar- toq Paamiuninngaaniit 2 58 50 -mut imatut oqaaseqar- p°q: - Suliffissarsiuisarfimmut qangali nalunaarsimavunga suliniarlunga. Ukiut kiisa marlunngulerput suliffissa- mik iluamik suli tunineqar- nanga. Allammiutut ilinni- arsimavunga. - Sooq’una Paamiut kom- muneani suliffissarsiortut siulliutinneqarneq ajortut, makkuali suliffeqareersut qinnuteqaraangata inger- laannaq tiguneqartarlutik. - Tassa ima ikkamiuna, suliflissarsiorpunga ukiut marluk allaflimmiutut. Illo- qarfiup iluani pissarsiorto- qaraangat, qinnuteqartarsi- mavunga, kisiannili tigune- qartarsimananga. Ima issi- manerpa: suliffissarsiortut kingulliunneqartuaannas- sanerpat? - Tassa taanna ajornar- torsiutiga ilanngukkusuk- kaluarpara Paamiut kom- muneannut. - Suliffeqanngitsut kin- gulliuttuaannarneqassaner- lutik siunissami? Suliffil- limmi taakkuujuarput qin- nuteqaraangamik tiguneqa- rajuttartut. Arbejdsløshed En læser fra Paamiut, som har søgt arbejde i 2 år siger følgende til AG’s direkte li- nie 2 58 50: - Jeg har for længe siden meldt mig ssom arbejdssø- gende på arbejdsmarkeds- kontoret. Nu er der snart gået 2 år, uden at jeg har fået et reelt tilbud på arbej- de. - Hvorfor tager Paamiut kommune ikke og ansætter dem der er arbejdssøgende fremfor at ansætte dem, som i forvejen er i arbejde. - Det er nemlig sådan, at jeg har søgt job på kontor i snart 2 år. Hver gang der er opslag på et ledigt job, har jeg indsendt en ansøgning, men har aldrig fået tilbudt et job. Skal det fortsat være sådan, at det alene er dem, som har en ansættelse, som skal tilbydes de ledige jobs? - Jeg vil gerne foreligge dette mit problem til Paa- miut kommune. - Skal de arbejdsløse fort- sat stå bagerst i køen i be- sættelse af ledige stillinger? Man ansætter alene folk, som i forvejen er i arbejde. Dyrere varer En af vore læsere har kon- stateret, at varerne i KNI’s butikker er blevet forhøjet og siger følgende til 2 58 50: - Lad mig sige, at jeg har konstateret, at priserne på dagligvarer i KNI-butikker- ne i stilhed er blevet forhøjet for ganske nylig. Det virker lidt påfaldende, men så kan man selvfølgelig nemmere leve op til gentagne løfter om, at fra 1. januar, så skal varerne blive billigere i Grønland. Pisiassat akisuut Atuartartutta ilaata malugi- simavaa KNI-p pisiniarfiu- taani pisiassat akitsorne- qarsimasut 2 58 50-mullu imatut oqaaseqarluni: - Oqaatigerusuppara paa- sisimagakku KNI-p pisini- arfiutaani pisiassat, ulluin- narni atugassat, malun- naatsunnguamik qanittuk- kut akitsorneqarsimamma- ta. Malunnangaarami angu- niarneqartoq tassaasoq ja- nuaarip aallaqqaataaniit pi- siassat akikillinissaannut neriorsuutit eqqortinneqar- nissaat taamatut sanarflni- arneqartoq. Aalisartut ikkatigineqartut Inooqatitta ilaat inatsisar- tunut ilaasortanut naalak- kersuisunullu imatut oqari- artuuteqarluni 2 58 50-mut sianersimavoq: - Ikkatigisaanerput naa- maleqaaq. Inatsisartuni aa- lisariartartuusugut ikkati- giunnaarluta kalaalinngor- saaneq pingaartinniarsiuk. Qallunaat ingerlatsivii Su- per Byg aamma J. Laurit- zen-ikkut, tassaanerput ka- laalinngorsaanerit. Taak- kuinnaammi taaginnaru- jukka, tassa qallunaanngor- saanerit. Imanna aamma taaneqartussanngortussat: »Kalaallit naalakkersuisui- sa kalaallit aningaasaataan- nik avammut eqqaavii!«. Danificering En af vore medborgere har følgende budskab til lands- tingsmedlemmerne og landsstyret gennem AG’s di- rekte linie 2 58 50: - Nu er det nok med at gøre os til grin. I stedet for at holde os fisker for nar i landstinget, bør man opprio- ritere grønlandiseringen. Mon de danske firmaer Su- per Byg og J. Lauritzen er vejen til grønlandisering. Jeg nævner alene de to, men det er jo danificering. Efter- tiden vil nok kalde dem: »Det grønlandske landssty- res skraldespande til ud- smid af grønlandske penge.« NYT MINITRANSPORT IGEN OG PÅ NUUSSUAQ: ^ 2-2202 ^

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.