Atuagagdliutit - 11.11.1992, Qupperneq 5

Inissiat
sipporuttut
- Sumi inissanik sipporuttu-
nik peqaratta, Otto-aa.
Atuartartutta arnat ilaa-
ta Otto Steenholdtip qimaa-
sunik nunatsinni inissaar-
titsinitsinnik oqaasii pillu-
git isummani Otto Steen-
holdt-imut ima annippai, 2
58 50-kut:
- Uanga isumaqarpunga
Kalaallit Nunaanni inissaa-
leqisoqartoq. Sooq’una Otto
Steenholdt oqartoq Kalaal-
lit Nunaanni inissaqartitsi-
soq. Massa inuusuttorpas-
suit inissaaleqisut. Uumut
qamuuna tupaqaanga, ka-
laali’ngooq piitsortaqann-
gillat! Otto-aa suunukua
oqaatsit atorpigit. Hjemme-
styre eqqarsaatigalugu ima-
luunniit oqarutta kommuu-
nit ataasiakkaat massakkut
aningaasameertut, tamak-
kua ikiorusunnginnakkit?
Otto Steenholdt ataqati-
giinngeqaakkit, isumaqati-
ginngilakkit.
Qinikkat
hashitortaramik?
»Anaanaq erloqisoq«-mik
imminnut taalluni arnaq
AG-p toqqaannartumik
attaveqaataatigut
sianerluni ima
oqaluttuarpoq:
- Tassaana maani illoqar-
fitsinni Nuummi haship
atugaanerujussua tamatsin-
nut angajoqqaanut aamma-
lu inuiaqatigiinnut artor-
narsigaluttuinnartoq siam-
gutigigiga, isumaqarama
ajornartorsiut qinikkat isi-
ginngitsuusaarpallaaraat.
- Nalunngilarput hashi
inatsisitigut inerteqqutaa-
soq. Taamaattorli uUut ta-
maasa takujuarpagut Brug-
se nip eqqaani tuniniaasut.
Aamma nalunngilarput po-
litiit naammattumik sulias-
saqaramik iluamik angum-
massinnaajunnaarsimasut,
tamakkupalaat suliarinis-
saannut, anaanaasoq taama
oqarpoq, nangiUunilu:
- Uanga isumaga malillu-
gu im aas soris arpara, qinik-
kat tassaasut inatsisit ineri-
artortinnissaannut sulia-
qartussat, tassa inatsisilior-
tussat.
- Kiisali ilaanni anaanatut
erloqisangaarama isuma-
liortarpunga immaqaana qi-
nikkat ilaat hashitortara-
mik peernaveersaarpallaa-
raat, qanoq-iliuuseqarfigi-
naveersaaraat.
- Ilaanni anaanarpassuu-
sugut nukissaaruttarpugut
qitornagut oqaloqatigisara-
luarlugit oqartarmata:
»Uanga akornutiginngila-
ra«.
- Uanga isumaqartuartar-
punga hashimik atuineq uu-
malluni arriitsumik toqu-
jartornerusoq, anaanaq er-
loqisoq taama naggasiivoq.
- Uagut innuttaasugut inissaqarlinneqanngikkuttaluunniit qimaasut qanoq ililluta inissa-
qartinniassagatsigit, atuartartut ilaat aperivoq.
- Nå vi ikke kan huse vore egne borgere, hvordan skal vi så kunne huse flygtninge, spørger
en læser.
Aalisartuaqqat
sumigin-
nagaapput
Nikolaj Filemonsen Kalaali-
aqqqami akigitaasut aki-
morlugit neriniartarfmnut
tuniniaanermi akikinneru-
sumik akilersuisarneq pillu-
gu 2 58 50-kut imatut oqaa-
seqarpoq:
- Aalisartuaqqat sumigin-
nagaanerat pillugu paasini-
aarusullunga sianerpunga.
Tassaana aalisartuaqqat,
umiatsiaararsortut, akis-
saatitigut ajomartorsiorto-
rujussuit ullumikkut. Suna
pillugu tuniniaasarfimmi,
Kalaaliaqqami taaneqartar-
tumi, tuniniaanermi akit
najoqqutarineqartu t sumi-
ginnarneqartarpat. Sutigut
ikiorsiiffigineqarsinnaaner-
put, tapersersorneqarsin-
naanerpullu pillugu paasini-
aasunga.
- Tassami ullumikkut ne-
riniartarfinnut tuniniaa-
gaangatta tamatigorluin-
naqqissaaq kiilumut neqit
ima akikitsigisumik piuma-
neqartarput neriniartarfin-
ninngaaniit. Illuatungaani-
lu inuit namminneq naal-
liullutik oorisiorlutik pis-
sarsiannguaminnik kiilu-
mut ima akisutigisumik, so-
orlu tuttut kiilumut 40 kro-
nilerlugit saanillit, quttoq-
qallu kiilumut 60 kroniler-
lugit, pis iar isar iaqartar-
paat. Illuatungaanili erini-
artarfiit namminneq inuk
igasup akiligassarinngisani
imannak akikitsigisumik
akit taasarpaat.
- Taakkua qanoq ilillugit
iluarsiivigineqarsinnaane-
rat pillugu sianerpunga Ni-
kolaj Filemonsen oqarpoq.
Kangerlussuaq
som fericenter
En mand fremsætter et for-
slag til landsstyret gennem
2 58 50 om fremtidig benyt-
telse af Kangerlussuaq:
- Hallo, jeg mener, at Kan-
gerlussuaq kan bruges som
feriecenter. Tænk på, at der
findes feriecentre i de varme
lande, og de er meget velbe-
søgte. I Kangerlussuaq er
der en masse faciliteter, som
gør stedet egnet til dette.
Stedet er derfor velegnet
som feriecenter, og tilrejsen
vil heller ikke være så dyr,
og vil derfor kunne være vel-
egnet. Vi kan foreslå lands-
styret at overveje denne ide.
Aavarneq
Utoqqarmiut Kangerluaar-
sunnguani sulisut aavarsin-
naagamik, angut 2 58 50-
kut apeqquteqarpoq, nangil-
lunilu:
- Utoqqarmiut Kangerlu-
aarsunnguani sulisut aavar-
sinnaassanerlutik, aavar-
fiup nalaani. Tamanna inat-
sisaanerpoq? Sulinerup na-
laani umiatsiaaqqamik si-
nersorlutik aavartaramik.
Rensdyrjagt
Må medarbejderne i Bukse-
fjorden tage på jagt, spørger
en mandlig læser på AG’s di-
rekte linie 2 58 50. Han
spørger videre:
- Må ansatte i Buksefjor-
den tage på jagt i rensdyrsæ-
sonen? Er der regler for det?
For dejager nemlig rensdyr
i joller langs kysten - i ar-
bejdstiden.
Ryger folkevalgte
hash
»En fortvivlet mor« har det-
te nødråb på AG’s direkte
linje 2 58 50:
- Jeg ringer angående det
tiltagende hashproblem her
i vores by, Nuuk. Jeg mener,
at problemet - som er en stor
belastning for os forældre og
for samfundet - negligeres af
de folkevalgte. - Vi ved alle,
at hash ifølge lovgivningen
er forbudt. Trods det ser vi
hver dag, at det bliver solgt
hash foran Brugsen. Vi ved
også, at politiet ikke længere
har kapacitet til at arbejde
med dette forfærdelige pro-
blem.
- Jeg har altid troet, at det
er de folkevalgte, der skal
lovgive og ændre på lovgiv-
ningen, når der er behov
derfor.
- Men efterhånden er jeg -
i min store fortvivlelse -
kommet på den tanke, at po-
litikerne ikke gør noget ved
problemet, måske fordi nog-
le af dem selv ryger hash.
- Vi er mange mødre, som
mister modet, når vi snak-
ker med vore børn om hash-
problemet, og de bare sva-
rer: »Jeg har ikke problemer
med det«.
- Jeg mener, at rygning af
hash er det samme som at dø
langsomt, siger den fortviv-
lede mor på 2 58 50.
Kangerlussuaq
feriecenter-itut
Angut 2 58 50-kut naalak-
kersuisunut Kangerlussuup
sumut atorneqarsinnaanis-
saanut imatut siunnersuu-
teqarpoq:
- Aluu, uanga isumaqar-
punga Kangerlussuaq sulia-
rineqarluarsinnaasoq ferie-
center-itut. Eqqarsaatigis-
sagaanni nunani kiattuni fe-
rie-centereqartoq. Tamak-
kua ornigarneqartarput.
Kangerlussuarmilu aamma
atortusarpassuit pigineqa-
reerput. Taamaasilluni
aamma akikitsunnguamik
nunanit allaninngaaniit or-
nigarneqarluartussatut
piukkunnaateqarluar-
poq.Taanna eqqarsaatigeq-
qittariaqarsinnaanissaanut
landsstyremut siunnersuu-
tigisinnaavarput.
Postnumre
Aviaja spørger endnu en-
gang om begrundelsen for
beslutningen om at ændre
postnumrene gennem AG’s
direkte linie 2 58 50:
- Jeg har tidligere spurgt
om, hvorfor postnumrene
skal ændres. Mit spørgsmål
blev ikke besvaret i AG af 14.
september. Der blev alene
forklaret, at postnumrenes
ændring er udsat.
- Jeg ved, at det må blive
temmelig dyrt at ændre
numrene, hele forarbejdet
med møder og andet arbej-
de. Derfor er det vigtigt at få
at vide, hvad begrundelsen
er for at ville ændre post-
numrene. Hvad skal det gø-
re godt for?
Postnummeret
Allakkanik nassiussinermi
illoqarfinnut kisitsisit nalu-
naaqutaasut allanngortin-
niarneqarnerat pillugu Avi-
qja 2 58 50-kut imatut ape-
reqqippoq:
- Postnummeret pillugit
apeqquteqarama suna pis-
sutigalugu allanngortinne-
qassanersut. AG ataasinn-
gormat 14. september saq-
qummersumi apeqqutiga
akineqanngilaq. Taamaal-
laat akineqarpoq postnum-
merissaraluit kinguartinne-
qar tut.
- Nalunngilara akisun-
gaatsiartussaassasoq al-
lanngortinniarnera, suliari-
neqarnera, ataatsimiittar-
nerillu. Taammaattumik
paase ru sunnaraluaqaaq, so-
oq allanngortinneqassaner-
sut. Sumut iluaqutaassava?
Boliger tilovers
- Hvor har vi boliger tilo-
vers, Otto?
Sådan sprøger en af vore
kvindelige læsere gennem 2
58 50, efter at have læst Ot-
to Steenholdt udtalelse om,
at vi har plads til at modtage
flygtninge her i Grønland:
- Jeg synes, at der er bolig-
mangel her i Grønland.
Hvorfor udtaler Otto Steen-
holdt, at der er boliger tilo-
vers. Vi har endda en masse
unge, som ikke kan få tildelt
bolig. Jeg blev helt rystet, da
jeg hørte, at der ikke findes
fattige her i landet. Otto,
hvad er det for nogle ord, du
slynger ud. Tænker du på
Hjemmestyret eller de en-
kelte kommuner, som har
pengemangel. Vil du ikke
hjælpe dem? Otto Steen-
holdt, jeg har ikke kontakt
med dig, og jeg er ikke enig
med dig.
Suliffissa-
qannginneq
Atuartartoq ukiuni marlun-
ni suliffissarsiorsimagaluar-
toq Paamiuninngaaniit 2 58
50 -mut imatut oqaaseqar-
p°q:
- Suliffissarsiuisarfimmut
qangali nalunaarsimavunga
suliniarlunga. Ukiut kiisa
marlunngulerput suliffissa-
mik iluamik suli tunineqar-
nanga. Allammiutut ilinni-
arsimavunga.
- Sooq’una Paamiut kom-
muneani suliffissarsiortut
siulliutinneqarneq ajortut,
makkuali suliffeqareersut
qinnuteqaraangata inger-
laannaq tiguneqartarlutik.
- Tassa ima ikkamiuna,
suliflissarsiorpunga ukiut
marluk allaflimmiutut. Illo-
qarfiup iluani pissarsiorto-
qaraangat, qinnuteqartarsi-
mavunga, kisiannili tigune-
qartarsimananga. Ima issi-
manerpa: suliffissarsiortut
kingulliunneqartuaannas-
sanerpat?
- Tassa taanna ajornar-
torsiutiga ilanngukkusuk-
kaluarpara Paamiut kom-
muneannut.
- Suliffeqanngitsut kin-
gulliuttuaannarneqassaner-
lutik siunissami? Suliffil-
limmi taakkuujuarput qin-
nuteqaraangamik tiguneqa-
rajuttartut.
Arbejdsløshed
En læser fra Paamiut, som
har søgt arbejde i 2 år siger
følgende til AG’s direkte li-
nie 2 58 50:
- Jeg har for længe siden
meldt mig ssom arbejdssø-
gende på arbejdsmarkeds-
kontoret. Nu er der snart
gået 2 år, uden at jeg har
fået et reelt tilbud på arbej-
de.
- Hvorfor tager Paamiut
kommune ikke og ansætter
dem der er arbejdssøgende
fremfor at ansætte dem,
som i forvejen er i arbejde.
- Det er nemlig sådan, at
jeg har søgt job på kontor i
snart 2 år. Hver gang der er
opslag på et ledigt job, har
jeg indsendt en ansøgning,
men har aldrig fået tilbudt
et job. Skal det fortsat være
sådan, at det alene er dem,
som har en ansættelse, som
skal tilbydes de ledige jobs?
- Jeg vil gerne foreligge
dette mit problem til Paa-
miut kommune.
- Skal de arbejdsløse fort-
sat stå bagerst i køen i be-
sættelse af ledige stillinger?
Man ansætter alene folk,
som i forvejen er i arbejde.
Dyrere varer
En af vore læsere har kon-
stateret, at varerne i KNI’s
butikker er blevet forhøjet
og siger følgende til 2 58 50:
- Lad mig sige, at jeg har
konstateret, at priserne på
dagligvarer i KNI-butikker-
ne i stilhed er blevet forhøjet
for ganske nylig. Det virker
lidt påfaldende, men så kan
man selvfølgelig nemmere
leve op til gentagne løfter
om, at fra 1. januar, så skal
varerne blive billigere i
Grønland.
Pisiassat akisuut
Atuartartutta ilaata malugi-
simavaa KNI-p pisiniarfiu-
taani pisiassat akitsorne-
qarsimasut 2 58 50-mullu
imatut oqaaseqarluni:
- Oqaatigerusuppara paa-
sisimagakku KNI-p pisini-
arfiutaani pisiassat, ulluin-
narni atugassat, malun-
naatsunnguamik qanittuk-
kut akitsorneqarsimamma-
ta. Malunnangaarami angu-
niarneqartoq tassaasoq ja-
nuaarip aallaqqaataaniit pi-
siassat akikillinissaannut
neriorsuutit eqqortinneqar-
nissaat taamatut sanarflni-
arneqartoq.
Aalisartut
ikkatigineqartut
Inooqatitta ilaat inatsisar-
tunut ilaasortanut naalak-
kersuisunullu imatut oqari-
artuuteqarluni 2 58 50-mut
sianersimavoq:
- Ikkatigisaanerput naa-
maleqaaq. Inatsisartuni aa-
lisariartartuusugut ikkati-
giunnaarluta kalaalinngor-
saaneq pingaartinniarsiuk.
Qallunaat ingerlatsivii Su-
per Byg aamma J. Laurit-
zen-ikkut, tassaanerput ka-
laalinngorsaanerit. Taak-
kuinnaammi taaginnaru-
jukka, tassa qallunaanngor-
saanerit. Imanna aamma
taaneqartussanngortussat:
»Kalaallit naalakkersuisui-
sa kalaallit aningaasaataan-
nik avammut eqqaavii!«.
Danificering
En af vore medborgere har
følgende budskab til lands-
tingsmedlemmerne og
landsstyret gennem AG’s di-
rekte linie 2 58 50:
- Nu er det nok med at
gøre os til grin. I stedet for
at holde os fisker for nar i
landstinget, bør man opprio-
ritere grønlandiseringen.
Mon de danske firmaer Su-
per Byg og J. Lauritzen er
vejen til grønlandisering.
Jeg nævner alene de to, men
det er jo danificering. Efter-
tiden vil nok kalde dem:
»Det grønlandske landssty-
res skraldespande til ud-
smid af grønlandske penge.«
NYT
MINITRANSPORT
IGEN
OG PÅ NUUSSUAQ:
^ 2-2202 ^