Atuagagdliutit - 23.11.1992, Síða 4

ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 136 1992

,JV
■ v.
N*'

Vi har brug for det
Af Endré Meszaros, arkitekt m.a.a.
vlk-
i *,
- Sisimiut kommune skal ikke løse sine problemer ved at kvæle det private erhvervsliv, lyder meldingen fra Sisimiuts
erhvervsliv. (Foto: Carsten Lind).
Vi er optimistiske i Sisimiut
Skrevet af blandt andre Jan Sort, Sisimiut
Lederen i AG nr. 130 hand-
lede om krisen i Grønland
eksemplificeret ved tilstan-
den i Sisimiut. Indholdet var
inspireret af en historie i
»Privat erhverv« der be-
skrev, hvordan Sisimiut Di-
esel og Hydralik ser på en
enkelt sag på sin situation
og på »verdenssituationen« i
al almindelighed. Mere rese-
arch var der vist ikke bag, og
det har man nok heller ikke
fundet nødvendigt, for en
tilsvarende leder kan vel
skrives over 1000 emner og
alle grønlandske byer lige
nu.
Og så dog.
Vi kunne måske godt have
ønsket lidt mere research
hos AG, før man beskriver
»verdenssituationen i Sisi-
miut«. Så ville man nok ha-
ve konstateret, at den noget
opgivende og negative stem-
»Jeg bliver så deprimeret«
er en sang af SHU-BI-DUA.
Det måtte jeg sande under
min 14 dage lange ferie i
Nuuk i foråret. Det var syv
år siden, jeg med mine to
små børn på 1 og 2 år under
mit uddannelsesforløb rej-
ste. Vold og utroskab var
dagligdagskost, som jeg for
længe fandt mig i fra min
tidligere samlever. En for-
stående pratikplads gjorde
det mig muligt at færdiggøre
min uddannelse som kon-
torassistent.
Alting i Nuuk lignede sig
selv: De samme folk udenfor
ning, lederen udtrykker, ik-
ke er dækkende for Sisimiut
i dag. Det er tænkeligt og
forståeligt, såfremt enkelte
virksomheder i perioder fø-
ler sådan. Det kan der være
mange gode årsager til, for
krisen har ramt Sisimiut li-
ge så hårdt som andre byer,
men generelt er stemningen
positivt. Det er den, fordi vi
i Sisimiut forlængst er ble-
vet trætte af at gå og ærgre
os over de dårlige tider og i
fællesskab har givet os til at
arbejde med fremtiden.
Gode resultater
Det har vi rent faktisk haft
gode resultater med. Så go-
de at hele byen er involveret
i arbejdet for de samme mål
og i enighed præsenterer en
positiv vilje og holdning til
tage fat. Undervejs har vi
mødt forståelse og vilje til at
Brugsen med øl i hånden,
endda produceret i byen. De
bedste butikker i sin tid gået
i betalingsstandsning og el-
ler lukket. Mangel på folk i
arbejde efter en lønudbeta-
ling o.s.v.
Jeg var pludselig blevet
fremmede i min egen barn-
domsby.
Selvfølgelig var jeg også
glad for at være tilbage, mø-
de alle mine gamle venner,
især glad for at blive invite-
ret til spisning af grøn-
landsk mad. Der findes in-
gen skønnere ting i hele ver-
den.
høre vores mening, og en
væsentlig del af de priorite-
ringer, vi har kæmpet for, er
netop vedtaget af Landstin-
get og Landsstyret. Hvorfor
skulle vi så være opgivende?
I Sisimiut er vi parat til at
tage fat på fremtiden. Vi
tror, ikke det bliver nogen
dans på roser, men vi er ikke
bange for hårdt arbejde. Vi
tror på hinanden og på, at vi
i fællesskab kan forbedre vo-
res situation. Derfor er vi
optimistiske. Vist er der pro-
blemer, og det konkrete
budskab om, at kommunen
ikke kan eller skal løse deres
problemer ved at kvæle det
private erhervsliv, er vi helt
enig i. Et sådan tiltag i kom-
munalt regi er ikke alene
forkert, men direkte skade-
ligt for byens udvikling, så
det skal selvfølgelig løses.
Men forleden hørte jeg i
nyhederne, at Nuuk kom-
mune har planer om at spa-
re så mange penge væk på
det sociale område, at krise-
centeret muligvis må lukke.
Et trygt sted for voldsramte
kvinder, ofte med børn, skal
måske lukke. Det har kom-
munalbestyrelsen vedtaget.
Grønlands hovedstad med
så megen vold uden krise-
centeret, et stolt folk med en
kommende kulturhus lige-
som den øvrige verden, - dog
uden et krisecenter!
En kvindelig borgmester
har været med til at støtte
Med venlig hilsen
Sisimiut Erhvervsråd, Sisi-
miut Arbejdsgiverforening,
Sisimiut Handelsstandsfor-
ening, Grønlandske Værfter
- Royal Greenland Sisimiut -
Nanoq Trawl A/S - Tunaliq
Trawl A/S - Elektroværste-
det Sisimiut Aps - Baun &
Sørensen I/S - B.J. Entrepri-
ce Aps- Atcon Grønland A/S
Sisimiut • Jan Jørgensen
Flyttefirma - WS-Service
Sisimiut Aps - Baun & Sø-
rensen WS Aps - Elektrike-
riit Aps - Duko Sørensen
Maler/Irma - Schøbel &
Marholdt - Sisimiut Revi-
sion - Brøndum - Polar Ma-
gasinet - HØKA - Kioske -
Sisimiut Boghandel - Polar
rejser - Butik Lisa - Sisimiut
Ejendomskontor - Kontor &
Data Aps.
dette besparelse sammen
med en kvindelig viceborg-
mester, der også er kreds-
dommer. Vi har en fremra-
gende kvindelig landstyre-
medlem for sociale anliggen-
der, der engang har siddet i
kommunalbestyrelsen. Jeg
ved personligt, hun kæmper
kvindernes sag og håber,
hun har en kommentar!
For desværre er alle med
drømmen om en karriere ik-
ke så heldige, som jeg har
været. Det vil sige de kvin-
der, der har været udsat for
vold.
Giv kvinderne en chance!
AG har den 13.november
1992 fremført i sin leder avi-
sens synspunkt og causeri
omkring den kommende
Nordisk Kunst- og Kultur-
center i Nuuk.
Spørgsmålet var: - Har vi
råd til at bygge og drive det.
Lederen er et naturligt led
i den kæde af debat, der
startede, da de første oplys-
ninger om kulturhuset blev
offentliggjort i Grønland.
Det er godt at have offent-
lig debat, og det er godt, at
alle kan tilkendegive deres
mening.
Det offentlige debat hand-
lede først om, hvorfor kul-
turhuset overhoved skulle
placeres i Nuuk, hvad med
de andre byer. Næste dis-
kussionsrunde handlede
om, hvorfor bygge kultur-
hus overhoved, når der er
boligmangel af dimensioner
især i Nuuk. Eftersom poli-
tikerne allesteds vedtog at
kulturhusprojektet skal
igangsættes, diskuterede
man i Nuuk, hvor bygnin-
gen skal ligge i byen.
Parallelt med den offentli-
ge debat blev der udskrevet
en offentlig idekonkurrence
i Grønland med den forvent-
ning, at der kunne indsam-
les en masse af spændende
ideer og forslag, der ud-
sprang af den løbende debat
på græsrodsplan, borger og
borgere imellem om det
kommende Nordiske Kunst-
og Kulturcenter i Nuuk.
Til sidst har man udskre-
vet en nordisk arkitektkon-
kurrence, hvis vinderpro-
jekt og resultat iøvrigt blev
offentliggjort den 12. no-
vember.
Lederen i AG sætter
spørgsmålstegn ved, om det
grønlandske samfund over-
hoved kan bære sådan et ud-
gift her og nu (40 millioner
kroner til anlægsudgifter),
hvor samfundet er under
store forandringer på grund
af den generelle dårlige øko-
nomi i husholdningen. Og
om det offentlige kan bære
de udgifter, der i fremtiden
skal afholdes i forbindelse
med kulturhusets drift.
AG kan selvfølgelig ikke
bevise, at vi ikke har råd til
det, men det er heller ikke
AG’s opgave. AG’s opgave er
blandt andet at være opi-
niondannende med de mu-
ligheder og begrænsninger,
avisen nu har.
Den overbudspolitik, som
AG mener, er årsag til den
politiske beslutning for kul-
turhusets tilbliven, ville
kunne koste for hver person
i Grønland 10 pakker ciga-
retter. I Nuuk kommune vil-
le det blive mere. Engangs-
beløb vel at mærke, men
bygningen vil også ligge i
Nuuk.
I virkeligheden behøver
kulturhuset ikke at koste
noget ekstra for skatteyder-
ne, fordi den offentlige kan
for en kort stund prioritere
sine udgifter anderledes,
end man var vant til i går.
For eksempel via forenkling
af den offentlige administra-
tion, overflytning af opga-
verne fra Danmark og billi-
gere indkøb til det offentlige
etc.
Alene overflytningen af
den mulige resterende tek-
niske rådgivning ville bety-
de for samfundet en merind-
tægt på omkring 10-15 mil-
lioner kroner - årligt, vel at
mærke.
Beslutningen om etable-
ringen af kulturhuset i
Nuuk falder ganske klart i
forlængelse af de kultur- og
mediepolitiske beslutnin-
ger, der blev truffet i de sid-
ste mange år af landets poli-
tikere med det formål, at
styrke samfundets identitet.
Beslutningen om udbyg-
ning af Kalaallit Nunaata
Radioa, for eksempel.
Her ønsker man at udvide
senderfladen med flere
hjemlige TV-produktioner
istedet for at basere pro-
gramsætningen på indkøbte
og tekstede fremmede pro-
grammer, der har under-
holdningsværdi, men ikke i
lange løb kan fremme lan-
dets kultur i videste for-
stand.
KNR programmer spre-
des over hele landet, og der
er en klar koblingsmulighed
mellem det nye kulturhus
og KNR. Derfor vil hele be-
folkningen få gavn af de kul-
turelle begivenheder, der
skal udfylde de fysiske ram-
mer, der bliver sat op for
kulturhuset.
Nuuks befolkning får
selvfølgelig mulighed for at
være tilstede på disse begi-
venheder og opleve den in-
tensitet og samhørighed (at
føle, tænke grine og flippe
ud sammen) en god teater-
sal med god forestilling ud-
løser hos publikum.
Lad os håbe på, at der i
kulturhuset vil blive ansat
en medarbejderstab, som
med sin kreativitet, entusi-
asme formåder at skabe en
frodig og livlig aktivitet i hu-
set.
Vi lever i en tid, hvor den
internationale dimension
tillægges større og større
vigtighed, det gælder også
Grønland. Som borgerme-
steren i Qaqortoq Henrik
Lund har udtrykt det i en
anden sammenhæng, »på
den måde kan vi begynde at
skabe et samfund, som er
mere lige med andre sam-
fund udenfor Grønland«.
Citatet er måske lidt løs-
revet her, men i sin løsrevet-
hed fortælller den ganske
præcist ønsket om et selv-
skabt samfund, der ikke er
tilfreds med de forudsæt-
ninger, der blev sat i løbet af
historiens gang.
Hvis vi skuer på den hi-
storiske og kulturelle bånd,
der eksisterer mellem Grøn-
land og Skandinavien, er det
ikke uforståeligt, at man øn-
sker netop et Nordisk
Kunst- og Kulturcenter og
ikke bare »ein Ding wir auch
mussen haben«.
»Wir brauchen es«. Vi har
brug for det.
I lyset af det ønske, at cen-
tret i fremtiden skal kunne
virke stimulerende for hele
inuitsbefolkningens kultur
og åndsliv, fremhæves pro-
jektets perspektiver yderli-
gere.
Til sidst ønsker jeg tillyk-
ke med valget af det vinder-
projekt den århusianske ar-
kitektgruppe har tegnet og
ønsker, at Jonathan Motz-
feldts initiativ på et Nordisk
Råds-møde bliver til virke-
lighed efter planerne.
Det ville berige os alle
sammen i Grønland.
(Forkortet af red.)
Hellere et krisecenter end
et stort kulturhus i Nuuk
Af: Linda Christensen, København