Atuagagdliutit - 23.11.1992, Qupperneq 8

PRIVAT ERHVERV
A 11 rR,,i | fcnii'fci'* «
- m ' ”—I/iiuuussatsiuut MwimuKttmv
Finn Mortensen suliffeqarfunmit Platinova A/S-imeersoq, aatsitassanik ujarlernermik im- Finn Mortensen fra firmaet Platinova A/S, der har specialiseret sig i eftersøgning af
mikkut ilisimasalik pilerigisaqarpoq: Ukkusissat alannguani zinkimik saliivissamik, zinkis- mineralske råstoffer, har en drøm: Et zinkraffinaderi i Malenebugten, hvortil zinkmalm fra
sap Canadami zinkissamik piiaavimmiit assartorneqartup suliareqqinneqannginnerminni canadiske miner bliver sejlet ind for at blive forarbejdet. (Foto: Knud Josefsen).
salinneqarfissaanik. (Ass.: Knud Josefsen).
Forslag om zinkraffinaderi i Nuuk
Nuuk ligger perfekt og isfrit for arktisk zinkstøberi. Det giver jobs til 400 mand, mener mineselskabet Platinova A/S
NUUKCJAS) - 350-400 ar-
bejdere drager hver dag på
arbejde på zinkraffinaderiet
ved Malenebugten sydvest
for Nuuk Lufthavn ved det
flade område omkring pyn-
ten.
Her ligger kæmpestore
lastskibe til kaj og losser
200.000 tons zinkmalm af
fra det arktiske Canadas
store zinkminer.
På et år ruller der 100.000
ton ren og raffineret zink ud
af fabrikken i Nuuk. Det las-
tes på skibe til forarbejdning
i Europa eller USA.
Højovnene fra værket gi-
ver desuden overskudvarme
til Nuuks boliger.
Nuuk er trumfkort
Det er selvfølgelig digt og
fremtidsvisioner, men hvis
det stod til mineralefter-
forskningsfirmaet Platino-
va A/S, gik byggeriet igang
med det samme.
Et funktionsdygtigt zink-
raffinaderi i denne størrel-
sesorden vil koste omkring
1,5 milliard kroner, skønner
Platinovas direktør Finn
Mortensen.
Han har fået blod på tan-
den eller zink i blodet, om
man vil, efter en rejse til Ca-
nada og Norge, hvor han har
set på zinkudvinding.
- Alle er meget imponere-
de og overraskede over, at
Nuuk trods sin nordlige be-
liggehed har en havn, der er
isfri året rundt, hvilket er en
stor fordel. Problemet i Ca-
nada for minerne er netop,
at de kun kan sejle ud med
zinken tre måneder om som-
meren, og det kræver enor-
me special isgående skibe,
forklarer Finn Mortensen.
Han tror på ideen, da de
canadiske selskaber bruger
hele 30 dage på at sejle zink-
malmen til raffinering i Eu-
ropa og således kun kan nå
tre skibsladninger på en sæ-
son. Hvis de kunne smide
zinkmalmen i Nuuk, ville
det korte turen ned til 12 da-
ge, understreger Finn Mor-
tensen.
Finn Mortensen: Kalaallit
Nunaanni aatsitassarsior-
neq pillugu inatsit nutaaq
amerlanerusunik ingerlata-
qalersinnasinnaanermik ne-
riuutissaqalersitsivoq.
(Ass.: Knud Josefsen).
Finn Mortensen: - Den nye
minelov i Grønland giver hå-
ber om nye aktiviteter. (Fo-
to: Knud Josefsen).
Han indrømmer, at det er
et ambitiøst projekt. Men på
den anden side: Hvis canadi-
erne skal have større udbyt-
te af deres righoldige miner
i en længere del af året, skal
de investere i endnu større
isbryderagtige lastskibe.
Disse skibe koster 600 mil-
lioner kroner stykket at byg-
ge, og for to af dem kan ca-
nadierne få et helt raffina-
deri i Grønland.
Jobs contra miljøet
Raffinaderiet i Nuuk vil ud-
over produktionen kræve
depot, ny havneanlæg - og
dybden er god i Malenebug-
ten, samt lager til zinkbare-
ne, hvilket alt sammen kan
bemandes med meget lokal
arbejdskraft.
Miljøet er det store
spørgsmål, for et sådant an-
læg vil ikke være en skøn-
hedsåbenbaring, men der er
også giftigt affald ved udvin-
dhig af ren zink. Finn Mor-
tensen lægger vægt på, at
det skal behandles ansvar-
ligt.
- Biprodukterne er svovl
og jernoxider. Nye højovne
er også indrettet således, at
svovl ikke sendes op gennem
skorstenene og forsurer mil-
jøet. Det kommer ud som
pulver og kan sælges. Jern-
oxider er fyldt med tungme-
taller, og da det har form
som flydende slam, kan det
oplagres i damme eller i klip-
pegange. Det kan jo ikke sive
ned i grundvandet, fordi
Grønland bruger overflade-
vand.
Det vil kræve så meget
elektricitet, at vandkraft-
værket i Bukse fjorden skal
udvides med to nye turbiner
é 20 megawatt. Det vil koste
400 millioner og går for-
mentlig med i projektet.
Som er helt på idéstadiet
endnu.
Minelov giver nyt håb
Minedriften er stort set
holdt op i Grønland efter, at
Den Sorte Engel i Maarmo-
rilik lukkede i sommeren
1990, og guldminer bliver
måske ikke til noget seriøst
trods de nye fund. Det er
svært at få nogen til at tro
på rentable forretninger til
trods for, at Grønlands un-
dergrund er smækfyldt med
mineraler og ressourcer.
Finn Mortensen sætter
sin lid til den nye minelov i
Grønland og til, at den vil
sætte aktivitetsniveauet op.
Kendskabet til den skal bare
udbredes.
Loven går kort fortalt ud
på, at det nu er muligt for
udenlandske selskaber at få
ret til at udvinde deres egne
fund i Grønland. De skal
blot betale 35 procent af
overskuddet til hjemmesty-
ret. Tidligere var der ingen
garanti for udvinding.
- Canada bruger 30-40
milliarder på at forske efter
mineraler i et land som er
overrendt af geologer og mi-
nører. De har nu mulighe-
den for at komme her og få
valuta for pengene. Men vi
skal selv ud og fortælle dem
det, understreger han.