Atuagagdliutit - 11.12.1992, Page 7

qarnerulersippaa
Suliffeqarfiit namminersortorpassuit
ingerlaannamiarlutik akiuutileruttor-
fianni Danmarkimi amerlasuukkuu-
taanik nioqquteqartarfiup DAGRO-
FA-p ukioq manna kaaviiaartitani 500
mio. koruunit missaanni amerlerias-
sangatippai.
DAGROFA-p kaaviiaartitaasa taa-
marujussaq amerleriarnerannut pissu-
taanerpaaq tassaavoq niueqatigiinnis-
saq pillugu KNI-mut isumaqatigiissu-
teqarsimaneq, tamatumani kingune-
rimmagu KNI-p niuertarfiini ulluin-
narni pisiassat ataatsimut isigalugit
amerlanerpaartaannik DAGROFA-p
pisiffigineqartalemissaa.
DAGROFA-p kaaviiaartitaasa amer-
leriarnerinut pissutaasut pingaarnerit
aapparaat niuerniaqatigiittut ingerlat-
siviup t aas suma ingerlanneqamerani
DAGROFA-p ukiumi marlunni kingul-
lerni 100 mio. koruuningajannik an-
naasaqarsimanera, tassa nammineq
niuertarflutinut aningaasalersuinerit
pissutaallutik, taamatulli kinguariar-
tulemerugaluaq massakkut siuariar-
ninngortinneqarsimavoq, niuerniaqa-
tigiillu ingerlatseqatigiiffianni ingerlat-
sinikkut ukioq manna taamaalilluni
iluanaaruteqarfigineqartussanngorlu-
ni.
DAGROFA-p taamatut kaaviiaarti-
tamigut annertuumik siuariaateqar-
nermigut ukioq manna naatsorsuuseri-
viusoq 6,5 mia. koruuningajaanik kaa-
viiaartitaqarfigissangavaa, tassa ukioq
naatsorsuuuseriviusoq 1990/915,7 mia.
koruuninik kaaviiaartitaqarfiusimaga-
luarluni.
KNI-p moqqutissanut ilitsiviini siunissami
DAGROFA-p nioqqutissaatai inissisimalis-
sapput, tamatumalu Danmarkimi nuiertut
amerlasu ukkuutaarlugit pisilTiusartut
amerlaqisunik kaaviiaartitaqarnerulersis-
savai. (Ass.: Knud Josefsen).
For fremtiden vil der stå varer fra DAGRO-
FA på KNIs hylder, og det er med til at give
Danmarks største købmandsgrossist en flot
omsætningsfremgang. (Foto: Knud Josef-
sen).
EM-kontrakt
øger omsætning
I en tid, hvor mange private virk-
somheder kæmper for at overleve,
forventer Danmarks største køb-
mandsgrossist DAGROFA i år en
omsætningsfremgang på ca. 500
mio. kr.
En væsentlig årsag til den eksplo-
sive stigning i DAGROFAs omsæt-
ning er samhandelsaftalen med
KNI, som indebærer, at DAGROFA
indtræder som hovedleverandør af
det totale dagligvaresortiment i
KNI’s butikker.
En anden betydelig årsag til DAG-
ROFAs forbedrede omsætning er
driften af grossist-selskabet, hvor
DAGROFA de seneste 2 år har tabt
næsten 100 mio kr., for størstedelen
på grund af investeringer i egne bu-
tikker. Denne nedadgående udvik-
ling er nu vendt, og virksomheden
har i år overskud på grossist-selska-
bet.
Med den flotte omsætningsfrem-
gang forventer DAGROFA i dette
regnskabsår at nå en omsætning på
næsten 6,5 mia. kr., mod en samlet
årsomsætning i regnskabsåret
1990/91 på 5,7 mia. kr.
m.
Isnmaqatigiissnt
kaaviiaartita-
Aktiekapitalit
assigiinngitsut
Selskabit taakku marluk assigiinngil-
luinnartunik piginneqatigiissutinik an-
ingaasaateqalissapput.
KNI Service A/S 700 millioner ko-
ruuninik piginneqataassuteqassaaq,
KNI Detail A/Sili aallartissalluni 200
millioner kroninik piginneqataassute-
qarluni.
Isumagineqarpoq ukiup ataatsip in-
gerlanerani KNI Detail A/S »nammineq
ingerlalissasoq«, taamaattumillu KNI
Detail A/S-ip taamaallaat niuerneq,
niuerttarfinik ingerlatsineq suliassallu
allat tassunga ippinnnaateqanngitsu-
mik atuumassuteqartut aalluttussaas-
sallugit.
Ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu
siunertarineqarpoq KNI Detail A/S an-
ingaasaqamikkut ima soqutiginartigi-
lissasoq aamma privatit piginneqataa-
jumallersinnaassallutik. Maannamut
suliffeqarfik 100 procentimik nammi-
nersomerusunit pigineqarpoq. Avataa-
nit isigalugu imaassorinarsinnaavoq
KNI Detail piginnittuussuseq tunnga-
vigalugu immikkut inissisimasoq, taa-
maattumillu politikerit aamma aala-
jangersimallutik suliffeqarfimmi
naammassisaqamissaq eqqarsaatigalu-
gu sulilfeqarfinnut namminersortunit
pigineqartunut piumasaqaataasut as-
singinik piumasaqaateqarfigineqassa-
soq.
Forskellig
aktiekapital
De to nye selskaber KNI Detail A/S
og KNI Service A/S får meget for-
skellig aktiekapital.
KNI Service A/S får en aktiekapi-
tal på 700 millioner kroner, mens
KNI Detail A/S får 200 millioner
kroner i aktiekapital.
I løbet af et års tid er det så menin-
gen, at KNI Detail A/S skal »stå på
egne ben«, og virksomheden skal
udelukkende koncentrere sig om at
drive handel og butiksdrift og andre
opgaver, som ligger naturligt i for-
bindelse hermed.
Det langsigtede mål for KNI De-
tail A/S er at blive så økonomisk in-
teressant, at også private kan gå ind
som medejere. Indtil videre er virk-
somheden 100 procent hjemmestyre-
ejet. Udefra set kan man få opfattel-
sen, at KNI Detail A/S får en særstil-
ling alene i kraft af ejerskabet, og
derfor har politikerne også bestemt,
at der skal stilles samme krav om
resultater i virksomheden, som hvis
det havde været en privat aktio-
nærkreds.
Ii\I tager øver
Landsstyret besluttede på et møde
den 8. maj 1992 at give landsstyre-
området for boliger og teknik man-
dat til at færdigforhandle overførsel
af Byggevæsenets driftsopgaver til
KNI.
De indledende forhandlinger mel-
lem KNI og Grønlands Byggevæsen
fandt sted primo november, og der er
nu truffet principiel beslutning om,
at KNI overtager en række opgaver
fra Byggevæsenet, herunder bl. a.
salg af WS-artikler, bygningsstål,
ilt og gas, sprængstoffer, admini-
stration af bohaveflytning m.v.
Der er mellem KNI og Byggevæse-
net en fælles enighed om at finde
praktiske løsninger vedrørende de
forskellige forretningsområder. Løs-
ninger, der tilgodeser såvel den grøn-
landske befolkning ud fra et service-
mæssigt hensyn som KNI Service’s
struktur.
De opnåede forhandlingsresulta-
ter vil blive forelagt landsstyret på et
møde medio december 1992, og der
sigtes på en offentliggørelse umid-
delbart herefter.
1
XI tigusivoq
Naalakkersuisut 8. maj 1992imi ataat-
simiinnerminni illoqamikkut teknik-
kikkullu naalakkersuisoqarfik pigin-
naatippaat Sanaartortitsiviup ingerlat-
sinikkut suliaannik KNImut nuussi-
nissamut isumaqatiginninniarnerup
naammassiniamissaanut.
KNIp Sanaartortitsiviillu akornanni
isumaqatigiinniarluni aallarnersarne-
rit pipput novemberip aallartilaamera-
ni, maannakkullu tunngaviusumik aa-
lajangemeqarluni suliassat arlaqartut
KNIp Sanaartortitsivimmit tigussagai,
ilaatigut WS-imut atortussat nioqqu-
tigineri, sanaartornermut sisaat, ilt
aamma gas, qaartiterutissat, pigisat
nuunneranni allaffissomeq il.il.
KNIp Sanaartortitsiviillu akunner-
minni isumaqatigiinneqarpoq niuerne-
rup iluani suliatigut aaqqiissutissat as-
sigiinngitsut nassaariniartariaqartut.
Aaqqiissutissat, kalaallit inuiaqatigiivi
kiffartuussinikkut kiisalu KNI Servi-
cep aaqqissuunneqarnera eqqarsaati-
galugit ajunngitsumik naammassiniar-
lugit.
Isumaqatigiinniarnikkut angusari-
neqarsimasut naalakkersuisut decem-
ber 1992 qeqqata missaani ataatsimiin-
neranni saqqummiunneqarumaarput,
naatsorsuutigineqarlunilu tamatuma
kinguninnguatigut tamanut saqqum-
miunneqarumaartut.
\
Alumner
10.000
Jubilæum fejret i
Aasiaat
»Saqqit Ittuk« havde den 8. november i
Aasiaat fornøjelsen at byde velkommen
til passager nummer 10.000 siden star-
ten den 28. maj 1992.
Den heldige passager var fru Konkor-
die Zeeb fra Upernavik.
Fru Konkordie Zeeb er lærer og hav-
de været i Aasiaat med en klasse for at
se gymnasiet, og de skulle hjem til
Upernavik.
»Saqqit Ittuk« er blevet godt modta-
get af befolkningen fra Aasiaat til Uper-
navik, og de 10.000 passagerer svarer
til, at hele befolkningen i Disko-bugten
har været ude og sejle med skibet.
Fru Konkordie Zeeb koorimik mamarunar-
sinnaasunik assigiinngitsunik imalimmik
kiisalu »Saqqit Ittuk«-p assinganik umiar-
suup naalagaanit allaffimmilu pisortamit
Børge Vestergaardimit tunineqarpoq.
Fru Konkordie Zeeb lår overrakt en kurv
med lidt godt til rejsen og et billede af Saqqit
Ittuk af skibsfører Gorm Houlberg og admi-
nistrator Børge Vestergaard.
Aormii
10.000
Aasianni
nalliuttorsiutigineqar-
p°q
»Saqqit Ittuk« 8. november Aasiatsigo-
orami 28. maj 1992-imi ingerlaalemer-
miniit ilaasumi normu 10.000-iat ikillu-
aqqullugu tikilluaqquaa.
Taamatut iluatsilluni ilaasoq tassaa-
voq fru Konkordie Zeeb, Upernavim-
miu.
Konkordie Zeeb ilinniartitsisuuvoq,
Upemavimmilu atuartitani klassi ila-
galugu Aasianni ilinniarnertuunngor-
niat atuarfiat takornariarsimallugu.
»Saqqit Ittuk« Aasianniit Uperna-
viup tungaanut innuttaasunit assut.
ilaavigineqartarsimavoq, ilaasimasullu
10.000-inngornerat naatsorsuutigi-
gaanni assigiinnassavaa Diskobugtimi
najullit tamarmluinnarmik ataasiarlu-
tik umiarsuarmut tassunga ilaasima-
sut.
*4
KJ
Saqqit Ittuk 8. november 1992-imi Aasiaat
sissiugaanni.
Saqqit Ittuk ved kaj i Aasiaat den 8. novem-
ber 1992.
7
* i.
i