Atuagagdliutit - 11.12.1992, Page 8

saqqummiisoq/udgives af:
KALAALLIT NIUERFIAT,
KNI
Aaqqissuisoq/redaktion:
Sussi Alexandersen
(akisuss./ansvar sh.)
Box 1008, 3900 Nuuk.
Tlf. 2 52 11,109
Telefax 2 44 31.
Suliarinera/produktion:
Atuagassiivik/Eskimo Press,
Box 939,
Tlf. 2 10 83,
Telefax 2 54 83.
Amerlassusii/oplag:
13.500
Naqiterneqarfia/tryk:
Kujåtaata Naqiterivia
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Grønlandsbanken KVIlu suleqatigiipput
Eqaannerusumik sukkanerusumillu
bankikkut kiffartuusseqataanissamik
KNIp kissaateqarneranut atatillugu
KNI pilersaarpoq Grønlandsbankip an-
nerusumik EDBikut kiffartuussiner-
mut atortuinik nuna tamakkerlugu
atuisinnaanermik isumaqatigiissute-
qarniarluni.
Suleqatigiinnennut isumaqatigiissu-
tip illoqarfiit makku matussusissavai:
Nanortalik,
Narsaq,
Paamiut,
Maniitsoq,
Qeqertarsuaq,
Qasigiannguit,
Aasiaat,
Uummannaq,
Ammassalik.
Tassa aningaaseriviit Nuummi kiisa-
lu illoqarfinni immikkoortoqarfiini
bankimi nalinginnaasumik suliassat
tamaasa namminneq suliarisarmati-
gik.
KNIp Grønlandsbankillu kingusin-
nerusukkut nalilerumaarpaat Illoqqor-
toormiut, Upernavik Qaanaarlu banki-
mi periaatsit atorlugit qanoq kiffar-
tuunneqarsinnaajumaarnersut.
Grønlandsbankip niuertitsinermini
periaatsit annermik atugai tassaapput
ekspiditionsterminalit aningaasanillu
ingerlaannartumik tigusisarfiit. Peri-
aaseq taanna Maniitsumi Ammassa-
limmilu atuleqqammerpoq qaammatia-
lunnilu pilersaarusiaagallartutut ator-
neqassalluni.
Upernaamut automatit ikkussugas-
sat illoqarfinnut makkununnga tikit-
tussaapput, Narsaq, Nanortalik, Paa-
miut, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit,
Aasiaat Uummannarlu. Automatit ta-
makku ikkussomeqarnissaanit qaam-
matit 5-6 sioqqullugit pineranut peqqu-
taavoq automatiliortunit tunniussinis-
samut piffissarititaasoq qaammatit si-
samat missiliormassuk, tassungalu
ilanngullugit assartornerannut ikkus-
sorneqarnerannullu piffissaq.
Aningaasanut automatit periarfis-
siipput tigusisoqarsinnaammat hæve-
kortit, Dankortit Visa-Dankortillu
atorlugit, taamatullu nunani tamalaani
atomeqartut kreditkortit annertun-
gaatiartumik atomeqarsinnaallutik.
Tamanna ilaatigut takornarissanik kif-
fartuussinermi pitsanngoriaatinik nas-
sataqarpoq.
Ekspeditionsterminalit annerusu-
mik atomeqartarput illoqarfinni taane-
qartuni akiliinermi. Terminalit tamak-
ku aamma suliassat allaanerusut sulia-
risarpaat soorlu kontomiit kontomut
nuussinermi, aningaaserivinnit allanit
allanullu akiliinermi sukkaneruneq kii-
salu patajaannerusumik akikinnerusu-
millu akiliineq, tassunga ilaalluni FI-
kortimik (girokortit taartaanik) atui-
neq.
Periaatsip tamatuma pisisartut
bankimi niuemikkut akiliinermilu pi-
sariaqartitaat annerpaat naammassi-
vai, suliarineqartarlutillu ilaatigut pif-
fissarititaasup akiliutissarititaasullu
iluanni, soorlu naalagaaffeqatigiinne-
rup ilaanni allanisulli. Tamatuma ilua-
ni siunissami akiligassarpassuit akiler-
neqartarsinnaassapput aningaasaviit
atomagit.
KNIT-konto ulluinnarni akiliinermi
aningaasanillu tigusinermi tunngaviu-
sumik ilusia atuinnarneqassaaq. Taa-
matut kontoqamermut assuarliissu-
taagajunnerpaaq tassa amigartumik
ernialiineq, nuussinermi akiliutit an-
nertuallaat kiffartuussinerullu sivisu-
nerujussua, periaatsikkut nutaakkut
tamatumuuna annertuumik pitsann-
goriaateqartussaammata arlaatigullu
soorlu illoqarfinni periaatsitulli pitsaa-
tigilersinnaalluni.
Maannakkut bankinut inatsisit naa-
pertorlugit KNImut periarfissaqanngi-
laq KNIT-kontimi sipaakkat ernialer-
sussallugit, siunissamulli ajomanngil-
luinnassaaq nammineq sipaakkat anin-
gaaserivimmi emialersinniassallugit,
taamaalilluni erniaq allanut tamanut
atuuttoq taannarpiaq anguneqarsin-
naalluni. Nuussinermilu akiliutit
KNIT-kontomit KNIT-kontomullu aki-
liutit taakkorpiaassammata soorlu illo-
qarfinni taamatut kiffartuunneqamer-
mi akiliisartut.
Grønlandsbankip »System Erhverv«
atugaa periaasiussaaq nunaqarfinni
atomeqartussaq, periaaserlu taanna
modemeusoq patajaatsorlu computeri-
nik minnerusunik (PC’erinik) KNIp
nunaqarfinni tamakkunuunatigut
nuussinermi naammattunik atuisin-
naasuni ikkussuiffigisaani pisinnaa-
voq.
KNIp erinigaa Grønlandsbanki qani-
mut suleqatigalugu ukiup/upernaap in-
gerlanerani taaneqartunik taakku-
ninnga nutarterinissaq, qulamanngil-
luinnartumik pisisartunut iluaqutaa-
sussaq, pitsaanerusumik akikinneru-
sumillu kiffartuussinikkut pisussaq.
Tassa Kalaallit Allakkeriviat, KNI
Service A/S sinnerlugu oqartussaassu-
seqartussaavoq taamaattumik ilaatigut
ilimagineqarpoq aningaasanik'automa-
tit tamakku illoqarfiit amerlanerpaat
allakkeriviinut ikkussuunneqarumaar-
tut.
Aningaasanik aallertarfiit automatit nutaat allakkerisarlinniunerusoq ikkussorneqassapput.
De nye pengeautomater vil typisk blive opstillet i posthusene.
Grønlandsbanken og 1L\1 samarbejder
I forbindelse med KNI’s ønske om at
bidrage til en mere smidig og hurtig
bankservicering agter KNI at indgå en
landsdækkende aftale om anvendelse af
Grønlandsbanken’s primære EDB-eks-
pedi tionssystemer.
Samarbejdsaftalen vil dække følgen-
de byer:
Nanortalik,
Narsaq,
Paamiut,
Maniitsoq,
Qeqertarsuaq,
Qasigiannguit,
Aasiaat,
Uummannaq,
Ammassalik,
idet pengeinstitutterne selv udfører
samtlige forekommende bankopgaver i
Nuuk samt i deres filialbyer.
KNI og Grønlandsbanken vil senere
vurdere, hvordan Illoqqortoormiut,
Upernavik og Qaanaaq kan serviceres
via banksystemet.
Grønlandsbankens primære ekspedi-
tionssystem består af ekspeditionster-
minaler og pengeautomater. Systemet
er netop installeret i Maniitsoq og Am-
massalik og skal køre som pilotprojekt
i nogle måneder.
Sidst på foråret ankommer der auto-
mater til opstilling i byerne Narsaq, Na-
nortalik, Paamiut, Qeqertarsuaq, Qasi-
giannguit, Aasiaat og Uummannaq.
Når der går 5-6 måneder før opstilling
af automater i disse byer skyldes det, at
leveringstiden fra producenten af auto-
materne er ca. 4 måneder, hvortil kom-
mer transport- og installationstid.
Pengeautomaterne giver mulighed
for hævning ved anvendelse af hæve-
' kort, Dankort og Visa-Dankort, ligesom
internationale kreditkort i et vist om-
fang kan benyttes. Dette giver bl.a. en
forbedret service for turister.
Ekspeditionsterminalerne anvendes
primært til indbetalinger i nævnte by-
er. Terminalerne kan klare en række
yderligere opgaver såsom konto til kon-
to overførsel, hurtigere betalingsover-
førsel til og fra andre pengeinstitutter
samt effektiv og billig betalingsformid-
ling, herunder håndtering af Fl-kort
(der er afløseren for girokortene).
Systemet opfylder hovedparten af
kundernes behov for bankforretninger
og betalingsformidling og foretages iøv-
rigt med samme tidsfrister og gebyrer
som i den øvrige del af rigsfællesskabet.
Det vil herigennem for fremtiden være
muligt at foretage en lang række beta-
linger uden anvendelse af kontanter.
KNIT-kontoen bevares i sin grund-
læggende form til daglig ind- og udbeta-
linger. Men de hyppigst forekommende
indvendinger mod kontoformen, nem-
lig manglende forrentning, dyre overfø-
relsesgebyrer og lange ekspeditionsti-
der vil med det nye system kunne for-
bedres væsentligt og på nogle områder
bringes på samme niveau som byernes
systemer.
Det vil ikke være muligt for KNI med
den nuværende banklovgivning at for-
rente indestående på KNIT-konti, men
det vil fremover blive enkelt at overføre
sin opsparing til forrentning i et penge-
institut, således at der kan opnås nøjag-
tig samme rente som gældende for alle
andre. Og gebyrerne ved overførsler til
og fra KNIT-konto vil være nøjagtig det
samme gebyrer, som kunder i byerne
betaler for de tilsvarende ydelser.
Grønlandsbankens »System Er-
hverv« er systemet som tages i anven-
delse i bygderne, og dette moderne og
effektive system kræver blot mindre
computere (PC’ere), som KNI opsætter
i bygder, der har tilstrækkelig kapacitet
til dataoverførsel.
KNI ser frem til i et tæt samarbejde
med Grønlandsbanken i løbet af vinte-
ren/foråret at indføre nævnte fornyel-
ser, som klart bliver til gavn for kun-
derne i form af en væsentlig forbedret
og billigere service.
Det vil være Grønlands Postvæsen,
som på vegne af KNI Service A/S fore-
står administrationen og bl.a. derfor
forventes penge-automaterne i de fleste
byer installeret på postkontorerne.
»Det pengeløse samfund«
Samarbejdet mellem KNI og Grønlandsbanken er
forløbet gnidningsfrit
Grønland tager i denne tid et stort
skridt i retningen af »det pengeløse
samfund«. Sådan at forstå, at det nye
Grønlandsbankip direktøria Frank Kristen-
sen: - Suleqatigiilluavippugut.

Direktør i Grønlandsbanken Frank Kristen-
sen: - Samarbejdet er gået fint.
samarbejde mellem KNI og Grønlands-
banken gør det lettere, hurtigere og bil-
ligere at transportere penge rundt i
samfundet.
To byer, Maniitsoq og Tasiilaq har
allerede nydt godt af samarbejdet, som
indebærer, at Grønlandsbanken opstil-
ler pengeautomater og kasseterminaler
- typisk i de respektive byers posthuse.
- Vi har meget gode erfaringer med
samarbejdet med KNI, siger direktør i
Grønlandsbanken Frank Kristensen til
KNI-NYT. Vi har opstillet pengeauto-
mater i Tasiilaq og Maniitsoq, og i beg-
ge byer var KNI-medarbejdere meget
motiveret for at lære systemet at ken-
de. Vi havde en bankmand og en tekni-
ker i hver by, og i løbet af blot et par
dages indlæring kunne KNIs medarbej-
dere betjene systemet perfekt. Denne
positive holdning lover godt for det
fremtidige samarbejde i Nanortalik,
Narsaq, Paamiut, Qeqertarsuaq, Aasi-
aat, Qasigiannguit og Uummannaq.
Ved at bruge dels pengeautomaterne
og dels kasseterminalerne kan forbru-
gerne i disse byer klare langt største-
parten af de daglige penge-opgaver.
Penge kan hæves, penge kan flyttes fra
en konto til en anden og penge kan be-
tale regninger og girokort.
- Der har været talt meget om byg-
derne, og et par misforståelser har må-
ske skruet forventninger for højt op,
fortsætter Frank Kristensen. Ved at ta-
ge vort »System Erhverv« i brug opnår
vi den optimale service, som er praktisk
mulig i dag. Der er ikke telefonlinier -
og kundegrundlag - nok til at installere
pengeautomater i bygderne, men med
en bærbar PC’er placeret i hver enkel
bygd kan KNIs medarbejdere samle en
række ekspeditioner og så gå ind på
telefonnettet for samlet at gennemføre
dagens overførsler. På denne måde bli-
ver den måske eneste telfonlinie til byg-
den kun belastet i en kort periode. Den-
ne »bygde-løsning« kan også blive aktu-
el i Upernavik, Qaanaaq og Illoqqorto-
ormiut.
- Der har været kritik af KNIT-kon-
toen for dens manglende forrentning,
dyre overførselsgebyrer og lange ekspe-
ditionstider, men med PC’eme i byg-
derne kan et større beløb på en konto
straks overføres til en anden konto-
form, som giver renter, siger Frank
Kristensen.
»Imiiaqatigiit
auiugaasartaqauugitsut«
KNI-p Grønlandsbankillu suleqatigiinnerat
akornutissartaqanngitsumik ingerlasimavoq
Ukiuni makkunani Kalaallit Nunaat
»aningaasartaqanngitsumik« ingerla-
lernissamut qanilleriarujussuarsima-
voq. Imatut paasillugu KNI-p Grøn-
landsbankillu akornanni suleqatigiin-
nermi ajornannginnerusumik, sukane-
rusumik akikinnerusumillu aningaasat
inuiaqatigiit iluanni ingerlaartinneqar-
sinnaaleriartortut.
Taamatut suleqatigiinneq Maniitsu-
mut Tasiilamullu iluaqutissannngore-
ersimavoq, tassami illoqarfinni taakku-
nami marlunni aningaasanik aallertar-
finnik pengeautomatinik taakkulu an-
ingaaserivimmut attaveqarfissaannik
kasseterminalinik Grønlandsbanki ik-
kuissuimmat - illoqarfiit taakku allak-
kerisarfiini.
- KNI-mik suleqateqarnerput ajunn-
gitsunik misilittagaqarfigaarput, Grøn-
landsbankip direktøria Frank Kristen-
sen KNI-MIT-mut oqarpoq. Tasiilami
Maniitsumilu pengeautomatinik kasse-
terminalinillu ikkussuisimavugut, illo-
qarfinnilu taakkunani KNI-mi sulisut
automatit taakku nakkutiginissaat as-
sut ilikkarusuppaat. Aningaaserivimmi
sulisumik teknikerimillu ataatsimik il-
loqarfinnut taakkununnnga angalatit-
sisimavugut, ullullu marlussuinnaat
ingerlanerini KNI-ip sulisuisa ilinniar-
tinneqarluttik automatit kukkunngil-
luinnartumik isumaginissaat ilikkare-
erpaat. Siunissami Nanortalimmi, Paa-
miuni, Qeqertarsuarmi, Aasianni, Qa-
sigiannguani Uummannamilu taama-
tut suleqatigiilemissatsinnut tamanna
isumalluarsaarisuuvoq.
Automatit kasseterminalillu atorne-
risigut illoqarfiit taakku aningaasati-
gut ulluinnarni suliassat annersaat su-
liarisinnaanngussavaat. Aningaasanik
tigusisoqarsinnaavoq, kontomiit kon-
tomut nuussisoqarsinnaavoq akiligas-
sallu kiisalu girokortit akilemeqarsin-
naallutik.
- Nunaqarfiit ilanngullugitt eqqar-
torneqalersimagaluarput, arlalitsigulli
paatsuuisoqameratigut isumalluarsaa-
rivallaartoortoqarsimalluni, Frank
Kristensen oqaqqippoq. »System Er-
hverv«-imik taallugu atuligassarput
aqqutigalugu ullumikkut sullissisin-
naassuseq tamakkerlugu angussavar-
put. Nunaqarfinni automatit atorneqa-
lemissaannut telefonit aqqutaat inuil-
lu sullinneqartussat naammattunik
amerlassusillit amigaataapput, qara-
saasiaaqqamilli angallattakkamik nu-
naqarfinni tamani inissiinikkut KNI-p
sulisuata suliassat assigiinngitsut ka-
tersorsinnaavai, telefonilu nunaqar-
fimmut atassuteqaataasoq atorlugu ul-
loq taanna aningaasat nuunneqarsima-
sut ataatsikkoortillugit nassiussinnaal-
lugit. Tamaaliomikkut nunarfimmut
telefoni atassutituaasinnaasoq sivikit-
suinnarmik allanit atorneqarsinnaa-
junnaatsiartassaaq. Nunaqarfinni taa-
matut aaqqiineq Upemervimmi, Qaa-
naami Illoqqortoormiunilu immaqa
aamma aaqqissutaasinnaalissaaq.
- KNIT-kontomik taaneqartartup er-
nialersuinnginnera, nuussinermi aki-
suallaarnera utaqqinarnersualu isor-
nartorsiomeqarsimapput, nunaqarfin-
nili qarasaasiaaqqamik angallattakka-
mik inissiinikkut aningaasat amerlane-
rusut kontomiit kontomut allamut er-
niaqarnerusumut ingerlaannaq nuun-
neqarsinnaassapput, Frank Kristensen
oqarpoq.