Atuagagdliutit - 06.01.1993, Page 4

4
ATUAGAGDL! UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 02 1993

OQARIARTUUT ERSEQQISSOQ
Nunat tamalaat akornanni niuernikkut pis-
sutsit allanngornerisa saniatigut, ulluni mak-
kunani nalaatatta takutippaatigut ima nammi-
nersortunngorsimatigisugut nunarsuarmi
inuiaat allat eqqorneqamerisa assinginik atu-
gassaqalersimalluta. Ullumikkut silarsuup
ingerlaasaani kalaallit akomatsinni pissutsit
immikkoortinneqartariaqartutut isigineqa-
runnaarsimapput.«
NAALAKKERSUISUT siulittaasuata Lars
Emil Johansenip ukiortaami oqalugiamermi-
ni politikeritut oqallorissaallaqqissutsi ator-
lugu suut pitsaanngitsut pisariaqarfiatigut
pitsaasutut saqqummersinneqarsinnaanerat
takutippaa. Imaanngilarmi Kalaallit Nunaat
namminersornerulermat nunat tamalaat
akomanni pissutsit allanngoramerat ulluin-
nami inuunitsinni malugisaleripput. Tamatu-
mani pissutaagiinnarpoq ’80-ikkut qiteqqun-
neranni politikerit Kalaallit Nunaata aningaa-
satigut sillimmatigisaanik ilanngartuisimane-
rujussuat, tassa aqutsinermik amigaateqar-
neq matussuserniarlugu akiitsoqalersima-
gatta, politikerittalu illuinnaasiorpallaartu-
mik sivisuallaamillu aalisarnerinnaq annertu-
allaamik aningaasalersorsimammassuk.
Namminersomerulernertut taaneqartoq
tassaaginnarpoq allanik pinngitsuuisinnann-
ginneq nutaaq Kalaallit Nunaata nammineq
pilersissimasaa. Danmarkimik pinngitsuui-
sinnaannginnermut sorsunnermi nunat ta-
malaat tunniussinnaasaasa pinngitsoomeqar-
sinnaannginnerat pilersinneqarsimavoq.
Danmarkimilu »Kalaallit Nunaanni pissutsit
immikkut ittut« akuersaaginnarneqamerat
annikilliartorusaartillugu nunat tamalaat Ka-
laallit Nunaannik ilisimasaqaqqalaaqisut
akomanni taamatut akuersaamermik oqalut-
tuarisaanermi sukkulluunniit nassaassa-
qanngilluinnarpoq.
PISSUTAASUT sunniutaallu tunngavigalu-
git imminut isomartorsiulaarsinnaaneq Ka-
laallit Nunaata ajomartorsiutigiligaanik paa-
sinninnermut iluaqutaassaaq. Naalakkersui-
summi siulittaasuata eqikkaalluni oqaatigisai
amiilaamaannartumik ilumuussuseqarput:
Nunat allat atugassarisaasa assinginik Kalaal-
lit Nunaat atugassaqartariaqartoq. Oqariar-
tuut erseqqeqaaq. Ilungersunarsinnaavoq,
kisianni sunaluunnniit pissutaagaluarpat
aamma peqqinnartuusinnaalluni, piumasa-
qaateqaramimi tamatta - inuiaqatigiit, politi-
kerit innuttaasullu ataasiakkaat - isummerfi-
gisariaqakkatsinnik.
NAALAKKERSUISUT siulittaasuata eqik-
kaanerani pineqartut tassaapput kalaallit aali-
sarnikkut ajomartorsiornerat nunallu tama-
laat tuniniaaveqarfiini ajomartorsiutit, matu-
mani Europami nunani arlalinni aningaasat
nalingisa allanngorarneri, taakkulu kingune-
risaannik kalaallit aalisakkanik avammut tu-
niniaanerminni isertitaminnik annaasaqaru-
jussuarnerat.
Royal Greenlandip tusaataani Qarsorsani
ataasinngormat AG-mi ilanngussatut saq-
qummersumi ajomartorsiutit taakorpiaat iti-
silerisumik sammineqarput.
Siulersuisuni siulittaasoq Josef »Tuusi«
Motzfeldt allappoq aalisartuuneq ilungersu-
narsigaluttuinnartoq, aalisartummi ataasiak-
kaat isertitaat nunani tamalaani tuniniaavinni
akinit toqqaannartumik sunnersimaneqaler-
mata.
Aqutsisutut direktøri Ole Ramlau-Hansen
oqaluttuarpoq kalaallit avammut tunisassiaat
sooq nunat tamalaat akornanni aningaasat na-
lingisa allanngorarnerinit sunnerneqartar-
nersut, Royal Greenlandip tunisassiassanik
pisiortomeranut nunani tamalaani tuniniaa-
vinni pissutsit allanngorarneri sooq sunniu-
teqartarnersut, aamma nunanut tamalaanut
tuniniaannneq Royal Greelandip taamalu Ka-
laallit Nunaata 1993-imi aningaasaqarneranut
sooq taama pingaaruteqartigissanersoq.
AJORNAKUSOOQAAQ, nutaajuvorlu. Aali-
sarneq tassaajunnaarsimavoq uagut nammi-
neq aqussinnaasarput, ajornartorsiutaalu po-
litikkikkut aaqqissinnaasagut. Nunat tama-
laat akornanni niueqatigiinnikkut pissutsit
saneqqutiinnarsinnaajunnaarsimavavut, nu-
nallu tamalaat akomanni sunik pisoqamera-
nik paasinninnissamut pinngitsaalineqarpu-
gut.
Tamanna meeqqat atuarfiannut, annertu-
nerusumik ilinniagaqarfinnut, tusagassiuuti-
nut, poltikkikkut oqallinnnermut ataasiak-
kaallu pissusiviusunik paasinnittamerannut
nutaarluinnamik piumasaqaateqarpoq. Ul-
luinnami inuunerput tassaaginnarunnaarpoq
uagut kalaallit silarsuarput. Nunat tamalaat
akomanni politikki, USA-mi, Europami Japa-
nimilu ineriartomeq, nunat piorsarsimasut
piorsagassallu akomanni pissutsit allarpas-
suillu ilisimasaqarfigisariaqalersimavagut.
KULTURIP tungaatigut namminersorneru-
lemerup eqqunneqarnera ukiorpassuarni
kulturikkut avataanit sunnersimajuameqar-
simannerup kingorna imminut nassaariniar-
nermi, kalaallit kinaassusiata nassaqarianiar-
nerani qitiulluinnaqqissaarpoq. Suli pingaa-
mteqarpoq, tamatumunngali peqatigitillugu
anningaasaqarnikkut nunarsuarmi avatangii-
sitsinnik pinngitsuuisinnaajunnaarsimane-
rup uagut nammineq pilersissimasatta nunat
tamalaat akornanni pissutsinik paasiniaanis-
satsinnut pinngitsaalivaatigut. Kalaallit Nu-
naannaanni pissutsinik ilisimasaqarniarluta
immitsinnut mattukkutta aningaasaqamerup
tungaatigut avatangiisitsinnit perlaariteru-
jussuaannassaagut.
Tamanna nukissalersuinernik, aningaasa-
tigut inuttullu, ilinniartitsinernik qaammar-
saanernillu nutaanik pisariaqartitsiviuvoq.
QUIANALAANNGITSOORTANNGILAQ
Radioaviisi nunanit allanit telegramminik nu-
taarsiassanik atuaasarmat, tamatumanilu pis-
sutaavoq tusagassiortut »nutaarsiassavin-
nik«, tassalu Kalaallit Nunaat pillugu nutaar-
siassanik soqutiginaateqartunik amigaate-
qarlutik tamakkuninnga ilanngussuisamerat.
Ukiup ataatsip affallu missaata sioma AG-p
saqqaa allamik imaarullugu Sovjetunionimi
præsident Gorbatjovimik uppititsiseriarluar-
neq iluatsinngitsoortoq ilanngutillaratsigu
atuartartunit arlalinnit saaffigineqarluta ape-
rineqarpugut: Uagut tamakku sussagatsigit?
Kalaallit Nunaannut tunngassuteqartunik
amerlanerusunik allaatigisaqaannartarniarit-
si!
APRIL 1992-imiit sipaarniarneq pissutigalu-
gu AG Kalaallit Nunaannuinnaq tunngassute-
qartunik allaaserisaqartalersimavoq, taamaa-
lillutalu anersakkut avammut matoqqasumik
ingerlatsineq ulorianartoq »naggorissaaqa-
taaffigisimavarput«. Nunat tamalaat akornan-
ni aalisakkanik tuniniaavinni pisorpiaat paa-
sinniassagaanni politikkikkut aningaasaqar-
nikkullu nunarsuarmi assigiinngitsuni ineri-
artomeq paasisimassallugu pisariaqarpoq.
Aalisagaatitta Tuluit Nunaanni akiluttortin-
neqalemerat tuluit pundiata nalikillineranik
pissuteqarpoq, tuluit aningaasaqarnerat tati-
simaneqalermat, tamatumani Tuluit Nunaata
Europami nunat aningaasaqarnikkut suleqa-
tigiinneranni suleqataajunnaamnera patsi-
saalluni, Tuluimmi Nunaat EF pillugu im-
mikkut paasinnittaaseqarmat qanganisaleri-
sunik naalakkersuisoqamermigut, partii la-
bouri inuiaqatigiinni sunniutaarussimammat,
il.il.ili.il. Suummi tamarmik imminnnut ata-
qatigiinneqarput.
TAAMAATTUMIK ullumikkumiit AG nuna-
ni allani politikkikkut pissutsinik aalajanger-
simasumik paasissutissiisaleqqippoq. Mat-
tussimanitsinnit anillattariaqarpugut, naalak-
kersuisullu siulittaasuata ilumooqisumik
oqarneratut nunat allat atugassarisaasa as-
singinik atugaqalemiassagutta nunarsuatsin-
ni pissutsit imminnut ataqatigiinneqamerat
aamma paasiniarsinnaasariaqarparput. Oqari-
artuut taamaattoq sumiginnarutsigu nammi-
nersulerumaneq kissaatigeqisarput annaas-
savarput.
ET KLART SIGNAL
»Samtidig med alt dette, har de internationa-
le ændringer sendt os et klart signal. Vi er nu
blevet et så selvstændigt land, at vi må leve
på samme betingelser som alle andre natio-
ner i verden. Der findes ikke længere inter-
nationale hensyn til de såkaldte særlige grøn-
landske forhold.«
SÅDAN KONSTATEREDE landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen i sin nytårstale
med en dygtig politikers vanlige retoriske
sans for at forvandle det negative til noget
positivt, når det er det, der er brug for. Rent
faktisk er det jo slet ikke, fordi Grønland er
blevet et mere selvstændigt land, at vi nu
mærker de internationale konjunkturer di-
rekte i vores dagligdag. Det er udelukkende,
fordi politikerne har tilladt en voldsom udhu-
ling af Grønlands økonomi i midten af 80’er-
ne, fordi vi er blevet gældsat for at betale den
manglende styring, og fordi politikerne ensi-
digt har satset alt for hårdt og alt for længe
udelukkende på fiskeri.
Selvstændigheden består udelukkende i,
at det er Grønland selv, der har skabt en ny
afhængighed. I opgøret med afhængigheden
af Danmark, er der skabt en ny international
afhængighed. Og mens der i Danmark er en
vis omend aftagende tolerance over for »de
særlige grønlandske forhold«, så findes en
sådan historisk velvilje selvfølgelig ikke det
internationale samfund, der stort set ikke
kender noget til Grønland.
LIDT SELVKRITIK om årsag og virkning vil
fremme forståelsen af de problemer, Grøn-
land står over for. Landsstyreformandens
konklusion er nemlig uhyggelig rigtig: Grøn-
land må leve på de samme betingelser som
alle andre lande. Signalet er klart nok. Det
kan være hårdt, men uanset årsagen, så kan
det også være sundt, fordi det stiller nogle
krav, som alle - samfundet, politikerne og
den enkelte borger - bliver nødt til at forholde
sig til.
FORUDSÆTNINGERNE for landsstyrefor-
mandens konklusion var krisen i det grøn-
landske fiskeri og krisen på det internationa-
le fiskerimarked, herunder ikke mindst de
valutasvingninger i flere europæiske lande,
som har betydet et stort indtægtstab for den
grønlandske fiskeeksport.
I Royal Greenlands blad Qarsorsat, som
var tillæg til AG i mandags, blev netop disse
problemer grundigt behandlet.
Bestyrelsesformand Josef »Tuusi« Motz-
feldt skrev om, hvordan det er blevet svære-
re at være fisker, fordi den enkelte fiskers
indtægt nu er blevet direkte afhængig af pri-
serne på de internationale markeder.
Administrerende direktør Ole Ramlau-
Hansen fortalte om, hvorfor internationale
valutasvingninger påvirker den grønlandske
eksport, hvorfor udviklingen på de interna-
tionale markeder påvirker Royal Greenlands
muligheder for at indhandle, og hvorfor netop
salget internationalt bliver helt afgørende for
Royal Greenlands og dermed Grønlands øko-
nomi i 1993.
DET ER SVÆRT, og det er nyt. Fiskeriet er
ikke mere noget, vi styrer selv, og hvor man
politisk kan løse problemerne. Vi er netop
blevet afhængige af de internationale mar-
kedsmekanismer, og det tvinger os til at
skulle forstå, hvad der sker internationalt.
Det stiller helt nye krav til folkeskolen, de
videregående uddannelser, medierne, den
politiske debat og den enkeltes opfattelse af
virkeligheden. Vores dagligdag er ikke mere
kun en grønlandsk verden. Vi skal vide noget
om international politik, udviklingen i USA,
Europa og Japan, forholdet mellem i- og u-
lande og meget mere.
KULTURELT har det netop siden hjemme-
styrets indførelse været noget helt centralt
at finde sig selv, finde den grønlandske iden-
titet, efter mange års intensiv kulturel på-
virkning. Det er fortsat vigtigt, men samtidig
tvinger den nye økonomiske afhængighed af
omverdenen, som vi også selv har skabt, os
til at skulle sætte os ind i internationale for-
hold. Isolerer vi vores opmærksomhed om-
kring det rent grønlandske, så bliver vi gan-
ske enkelt løbet over ende økonomisk.
Det kræver nye investeringer, både øko-
nomisk og menneskeligt, i undervisning og
oplysning.
DET ER LIDT af en folkelig vittighed, at når
Radioavisen bringer nyhedstelegrammer fra
udlandet, så er det fordi, at journalisterne
bare fylder op af mangel på »rigtige« histori-
er, underforstået historier om Grønland. Da
AG for halvandet år siden ryddede forsiden
med en historie om det mislykkede kup mod
daværende præsident Mihail Gorbatjov i
Sovjetunionen, fik vi flere læserhenvendel-
ser om, at hvad vedkommer det os? I skulle
heller skrive noget mere om Grønland!
SIDEN APRIL 1992 har vi i AG, for at spare,
kun skrevet om Grønland, og dermed har vi
selv været med til at dyrke en farlig og usag-
lig åndelig isolation. Forudsætningen for at
forstå, hvad der sker på netop de internatio-
nale fiskemarkeder er ikke mindst at forstå
den almene politiske og økonomiske udvik-
ling. Når vi får mindre for vore fisk i England,
er det fordi pundet er devalueret, fordi en-
gelsk økonomi er presset, fordi England for-
lader det europæiske valutasamarbejde, fordi
England har sin egen opfattelse af EF, fordi
England har konservativ regering, fordi la-
bour har mistet taget i befolkningen, fordi og
fordi. Det hænger faktisk sammen.
DERFOR genindfører AG fra og med i dag en
fast orientering om udenrigspolitik. Vi skal
ud af isolationen, og når vi, som landsstyre-
formanden ganske rigtigt siger, skal leve på
samme betingelser som alle andre nationali-
teter i verden, så må vi også sætte os ind i,
hvordan verden hænger sammen. Hvis vi
ikke retter os efter dette signal, så mister vi
den selvstændighed, vi gerne vil have.