Atuagagdliutit - 06.01.1993, Qupperneq 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 02 1993
I88888888888SS88888888888S88888888888888888S8888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888888
aSSSSeSSSSSSSSSSSSWSil
Kommunet pisinnaaffii
Edvard Møllerip, KANUKOKA, ukiortaami oqaaseqaataa.
UKIOQ 1992 kommunet
isaannit isigalugu ukiuusi-
mavoq ajornakusoortoq,
Kalaallit Nunatsinni anin-
gaasarsiornikkut unittoor-
simanerup kommuneni
budgetsinut sunniuterut-
torfigisimasaa taamalu
kommunalbestyrelset nam-
minersorsinnaanerat anni-
kinnerulersillugu.
Kommunet ernumallutik
inuussutissarsiortut ajor-
nartorsiomerat malittarisi-
mavaat aammalu suliffis-
saarusimaneq akileraaruti-
tigullu isertitaasartut anni-
killiartornerat tamakkua
malitsigisimallugu.
Naak kommunet sapinn-
gisannguaminnik tamakkua
sunniutit pinngitsoortinni-
arsimagaluaraat, ullumik-
kut oqartariaqarpugut, ta-
makkua tamarmik naam-
massimanngitsut kissaatigi-
satsitut salifflssarqarnikkut
aningaasarsiornikullu pisa-
riaqarsinnearututut siumu-
karnermik pilersitsinissa-
mut.
Tamanna ilaatigut taku-
neqarsinnaavoq kommunet
isumaginninnermut anin-
gaasartuutaasa assorsuaq
amerleriarsimanerisigut.
Taamaattumik pingaar-
torujussuuvoq kommuneni
uagut 1993imi ilioriaasissat-
sinnik pissarsinissarput aa-
lajangersimasumik siuner-
taqartumik, peqataasin-
naassagutta ajornartorsiu-
terpassuit ullumikkut kom-
munet namminersortuune-
rannik innuttaasullu naam-
maginartitamittut pitsaati-
NAMM1NERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT
PISSARSIORPOQ
SIUNNERSORTINIK
AKILIISITSINIARTARFIMMUT
- AKILERAARTARNERMI PISORTAQARFIK
Akileraartamermi Pisortaqarfimmi siunnersortitut atorfiit
marluk inuttassarsiomeqarput 1. marts 1993-imi imaluun-
niit tamatuma kingoma sapinngisamik piaartumik suliler-
sussanik.
Atorfiup aappaa akileraartamermut siunnersortitut tjene-
stemanditut atorfiuvoq akissaateqarfiit 30-anni inissisi-
masoq. Aappaalu siunnersortitut tjenestemanditut ator-
fimmut assingusutut atorfiuvoq akissaateqarfiit 31-anni
inissisimasoq, kisiannili naatsorsuutigineqarluni tjeneste-
manditut atorfivinngortinneqamissaa.
Atorfinnut atorfinitsinneqartussat siunnersortit allat peqa-
tigalugit pisortanut akiligassanik, tassalu Namminersor-
neruilutik Oqartussanut kommunenullu akiligassanik,
akiliisitsiniartamemut tunngasunik Pisortaqarfiup sulias-
saannik suleqataasussaapput.
Matumani pineqarput Akileraartamermi Pisortaqarfimmi
suliassat nutaat, siunertarineqarlunilu suliniuteqarluar-
nikkut innuttaasut pisortanut akiligassaasa annertuumik
annikillisinneqamissaat.
Siunnersortit pingaamemsutigut suliassaraat nunatsinni
kommuneni nakkutilliinerit ilitsersuinerillu. Aammattaaq
siunnersortit akiliisitsiniartamemut tunngasunik ingerlaa-
vartumik illinniartitsisamissani ilitsersueqataasassapput.
Qinnuteqartut, suliassamikkut piukkunnaateqarnermik
saniatigut, suleqateqarluarsinnaassuseqartariaqarput pis-
suserittuusariaqarlutillu.
Siunissami kommuneni nakkutilliinerit ilitsersiunerillu
annertunemsumik suliarineqamissaat naatsorsuutigine-
qarpoq, taamaattumik angalangaatsiartamissat naatsor-
suutigineqartariaqarput.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq malemaqqusat atuuttut ma-
lillugit akilersomeqartussamik.
Akiliunneqarluni angalasinnaatitaaneq pisattallu angal-
lanneqamerat isumaqatigiissut atorfininnemp nalaani
atuuttoq naapertorlugu pissapput.
Atorfiit pillugit paasissutissat annertunerusut, oqarasuaat
22333-mut, pisortamut Kaare Hagemann-imut imaluun-
niit allaffiup pisortanut Niels Jørgen Hedegaard-imut
saaffiginninnikkut pissarsiarineqarsinnaapput.
Qinnuteqaat ilinniarsimasat siomatigullu suliarisimasat
pillugit paasissutissartalik, soraammmeersimanermut up-
pemarsaatit il.il. assilinerinik ilalerlugit uunga nassiunne-
qassaaq:
Namminersornerullutik Oqartussat
Akileraartanermi Pisortaqarfik
Postbox1605•3900 Nuuk
Qinnuteqaatit Akileraartamermi Pisortaqarfimmut
anngutereersimassapput kingusinnerpaamik 30. ja-
nuar 1993.
gisumik kommunenit sul-
linneqarnissaannik isumal-
luarnerannik nammassin-
nissinnaanissaannik uloria-
nartorsiortitsisut aaqqinni-
arlugit.
ISERTUSSANNGILARA
allatut ajornartumik sukan-
gasuumik suliassanik aaq-
qinniagassanik pingaassusii
naapertorlugit tulleriiaari-
sariaqassammat. Aningaa-
saqarniarnikkut atugarisa-
gut peqqutaallutik ajoma-
vissussaammat pisariaqar-
tinneqartut tamaviisa nam-
massinissaat.
Tamanna ajornaatsuin-
naassanngilaq, kisianni ua-
gut inuit qinigaattut pisus-
saalTigaarput naammassini-
assallugu inuiaqatigiinnut
innutaasunullu ataasiak-
kaanut sapinngisamik pit-
saasumik iluaqutaasus-
sanngorlugu tamatumunn-
galu peqatigitillugu siunis-
saq eqqarsaatigalugu isu-
mallualersinnaaneq nag-
guissaqalersisinniarlugu.
ERSEQQISSAATIGISSA-
VARATTAAQ kommunenik
iluarsaaqqinnissamut kom-
missionip suliap pingaassu-
sia, taassumami suliassaraa
nalilersussallugu suliassa-
nik nammagassanillu Nam-
minersornerusut kommu-
nellu akornanni agguaassi-
neq.
Tunngavissaq pingaarneq
suliassanik amerliartuin-
nartunik tuniorarneqarsi-
mapput, taamaaliornerup
kingunerisaanik kommune-
nut aningaasartuutaasut
amerleriaataat naammattu-
mik matussutissinneqarta-
ratik.
Pissusissamisoorpoq
Namminersornerulutik
Oqartussat suliassarpassuit
kommunenut isumagisas-
sanngortissimammatigit,
tamatumunngali peqatigi-
tillugu piumasarisariaqar-
parput, tamatumunnga ata-
tillugu ataatsimoortumik
tapiissutitut tunniunneqar-
tartut naammannissaat,
kommunet aningaasaqarni-
arnerat ingasattumik qara-
jarneqaqqunagu.
Kommunet pinngitsoora-
tik aningaasatigut periarfis-
saqartariaqarput, kommu-
nalbestyrelset periarfissa-
qaqqullugit kommuneni
imatut ineriartortitsisin-
naanissamut, inuussutis-
sarsiorneq siumukarsin-
naalluni innuttaasullu sulif-
fissaqarnissaannik qulakke-
erlugit aammalu sullissineq
naammaginartuulluni.
SOORUNAMI NALUNN-
GILARA Nunatsinni sumi-
luunniit aningaasat kille-
qarmata. Taamaattumik ta-
matta aamma suliassaraar-
put, isumalluutigisatsinnik
pitsaanerusumik atorluaa-
sinnaanngornissarput, taa-
maalilluta aningaasanit
atukkatsinnik annerusumik
pissarsisinnaasaqqulluta.
Tamatumani pingaartuu-
voq Nunatta periarfisariti-
taannik atuinerunissarput.
Assersuutigalugu nioqqu-
tissat nunanit allanit tike-
rartitavut ikilinerutissin-
naasariaqarpavut nammi-
neerluta atugassatsinnik
tunisassiornerulernitsigut.
Edvard Møller
KANUKOKAnii siulittaasoq. (Ass.: Knud Josefsen)
Edvard Møller, formand for KANUKOKA. (Foto: Knud Jo-
sefsen)
Tamatuma aamma maani
sulifilssaqartitsiniarneq ilu-
aqusissammagu.
Isumaqarpunga suleqati-
giilluta periarfiusinnaasu-
nik tamanik misissuisaria-
qartugut inuussutissarsior-
nerup ineriartortinneqar-
nissaa inuiaqatigiinnit
pinngitsoorneqarsinnaann-
gitsoq qulakkeerniarlugu.
Aamma isumaqarpunga
pisortat nalilersuisariaqar-
tut ingerlatsivittut sulia-
minnik siunertaralugu suli-
ariumannittussarsiuussi-
sinnaanissaq.
1993’SIMUT KISSAATIGA
tassa, isumatuumik suleqa-
tigiinnitsigut pisortat akor-
nanni aamma Nunatsinni
namminersortut akornanni
iluaqutigisinnaassagivut
inuiaqatigiit akornanni pe-
riarfiusinnaasut nalunngi-
sagut nassaassaasut.
Ulloq januarip aallaqqaa-
taa KNImi ingerlatseqati-
giiffiit nutaat pilersinneqar-
tussaapput. Taamaattumi
ingerlatseqatigiiffiit nutaat
kissaakkumavakka aallar-
tilluarnissaannik Nunatsin-
nilu tamatsinnut iluaqu-
tinngorumaarnissaannik.
Naluneqanngitsutut
1993imi kommunalbestyrel-
senut qinersineqartussaa-
voq, taamaattumik piffissaq
iluatsillugu qujassutigeru-
suppara suliniarnerusima-
soq qinersiviup ingerlanera-
ni qinigassanngortikku-
maartullu qinersilluarnissa-
mik kissaallugit.
Taamatut oqaaseqarlun-
ga Nunatsinni kikkut ta-
maasa kissaappakka ukior-
taamik ajunngitsumik inui-
aqatigiillu tamatta siumu-
karlu mnissatsinnik.
Kommunernes råderum
Nytårsudtalelse fra Edvard Møller, KANUKOKA.
1992 HAR set med kommu-
nale øjne været et meget
vanskeligt år, hvor stagna-
tionen i den grønlandske
økonomi for alvor har belas-
tet de kommunale budgetter
og dermed forringet kom-
munalbestyrelsernes hand-
lefrihed.
Kommunerne har med
bekymring fulgt erhvervsli-
vets problemer og den ar-
bejdsløshed og det faldende
skatteprovenu, der er fulgt i
kølvandet af disse.
Selvom kommunerne ef-
ter bedste evne har forsøgt
at imødegå disse uheldige
konsekvenser, må vi i dag
konstatere, at det ikke har
været tilstrækkeligt til at
skabe den ønskede beskæfti-
gelse og økonomiske frem-
gang, der er behov for.
Det kan blandt andet ses
af kommunernes markant
forøgede sociale udgifter.
Det er derfor meget betyd-
ningsfuldt, at vi i 1993 i
kommunerne får tilveje-
bragt en strategi, som mål-
rettet kan bidrage til at løse
de mange problemer, der i
dag er en trussel mod kom-
munernes selvstændighed
og evne til at skabe et servi-
ceniveau, som lever op til
borgernes rimelige forvent-
ninger.
JEG SKAL IKKE lægge
skjul på, at det bliver nød-
vendigt med en stram priori-
tering af de opgaver, der
skal løses. Økonomien tilla-
der ganske enkelt ikke, at vi
kritikløst forsøger at dække
alle behov.
Det bliver ikke let, men
som folkevalgte har vi en
pligt til at gøre dette stykke
arbejde på en sådan måde, at
det gavner samfundet og
den enkelte medborger mest
muligt og samtidig giver
grobund for en optimisme
med hensyn til fremtiden.
JEG VIL OGSÅ gerne frem-
hæve betydningen af det ar-
bejde, der udføres i kommu-
nalreformkommissionen,
som har til opgave at vurde-
re opgave- og byrdefordelin-
gen mellem Hjemmestyret
og kommunerne.
Det bærende princip bør
være, at ansvar og kompe-
tence følges ad, således at
konsekvenserne af de be-
slutninger, der træffes, kan
placeres mere eentydigt.
I tidens løb er kommuner-
ne pålagt flere og flere opga-
ver, uden at der er givet til-
strækkelig økonomisk kom-
pensation for de omkostnin-
ger, som kommunerne der-
ved er blevet belastet med.
Det er naturligt, at Hjem-
mestyret overlader mange
opgaver til kommunerne,
men vi må samtidig kræve,
at det bloktilskud, der følger
med, er så tilstrækkeligt, at
den kommunale økonomi
ikke udhules urimeligt.
Der må og skal være et
kommunalt økonomisk rå-
derum, som tillader kom-
munalbestyrelserne at ud-
vikle kommunerne på en så-
dan måde, at erhvervslivet
kan trives og borgerne kan
sikres beskæftigelsesmulig-
heder og et rimeligt service-
niveau.
JEG ER NATURLIGVIS
klar over, at pengene er be-
grænsede overalt i Grøn-
land. Det er derfor også en
opgave for os alle, at vi bliver
bedre til at udnytte de givne
ressourcer, således at vi får
mere for de samme penge.
Det er her vigtigt, at vi i
højere grad anvender lan-
dets muligheder. Eksempel-
vis bør vi kunne begrænse
importen af varer fra udlan-
det gennem en større hjem-
memarkedsproduktion. Det
vil også samtidigt gavne be-
skæftigelsen herhjemme.
Jeg mener, at vi i samar-
bejde skal se på alle de mu-
ligheder der er for at sikre
den erhvervsudvikling, som
er så nødvendig for vores
samfund.
Jeg mener også, at det of-
fentlige må vurdere opga-
verne i deres driftsvirksom-
heder med henblik på en ud-
licitering.
MIT ØNSKE for 1993 er, at
vi gennem et konstruktivt
samarbejde mellem såvel of-
fentlige som private i Grøn-
land kan få udnyttet nogle
af de muligheder, der vitter-
ligt findes i vort samfund.
Den 1. januar etableres de
nye KNI-aktieselskaber. Jeg
vil derfor bringe et ønske
om, at de nye selskaber må
få en god start og blive til
gavn for os alle i Grønland.
11993 er der som bekendt
valg til kommunalbestyrel-
serne, og jeg vil derfor gerne
benytte denne lejlighed til at
sige tak for den indsats, der
er ydet i den forløbne valg-
periode og samtidig ønske
alle kandidater et godt valg.
Med disse bemærkninger
vil jeg ønske alle i Grønland
et godt nytår med ønsket om
fremgang for hele samfun-
det.