Atuagagdliutit - 18.01.1993, Page 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 07 1993

msmsmmmmmmmmmmmmmsmmmmmmmmsissmmmimiiimmMgsmmmm
KIFFATILUM00RTUT
TAMILIT pillugit suliaq pillugu eqqartuussi-
vikkoortumik misissuisitaasup naliliinera po-
Jitikkikkut soorunami aalassassimaarutigine-
qaqaaq. Statsminister Poul Schliiter Folke-
tingillu siulittaasuat H.P. Clausen tunuarput,
Danmarkilu massakkut nalaakkersuini siulit-
taasortaartussannngorlunilu nutaavinnik
naalakkersuisortaartussanngorunarpoq.
Tamililli pillugit suliap inaarsameqamera
politikkikkuinnaq soqutiginaateqanngilaq.
Eqqartuussiviup misissuisitaasup politikerit
akuusimasut akisussaaffii kisiisa sammisi-
manngilai. Atorfillit pisussaaffiisa qanoq inis-
sisimaneri aamma sammisimavai. Tamatu-
munnga atatillugu eqikkaanermi pingaartoq
tassaavoq inatsit ministerinut malitsinnia-
gassanngortinneqartoq atorfillit aamma ma-
littassarigaat.
QALLUNAAT politikkikkut kanngunartu-
liornerisa qanoq nalilemeqamerat soqutigi-
nanngitsuusorinarsinnaagaluarpoq, pingaar-
tumillu qallunaat qitiusumik aqutsisoqarfi-
annni atorfilinnut nuimanersanut qanoq sun-
niuteqassanersoq paasissallugu soqutigi-
nanngitsutut isigineqarsinnaalluni. Kisiannili
qallunaat tunngaviusumik inatsisaat Kalaallit
Nunaannut aamma atuuppoq. Naak naalaak-
kersuisut Inatsisartunut akisussaaffeqame-
rat immikkut inatsisiliuunneqassanersoq In-
atsisartuni suli isummerfigineqanngikkaluar-
toq pisoq taanna Namminersomerullutik
Oqartussani atorfillit kimut ilummoortussaa-
titaanerannik erseqqissaanermi atorneqar-
sinnaavoq.
ATORFILIK KINALUUNNIIT eqqartuussi-
viup misissuititaasup eqikkaanera tunngavi-
galugu naalakkersuisunut inatsimmik akue-
rineqareersimasumik unioqqutitisinissamik
pilersaaruteqartunut naagaamissaminut
massakkut periarfissaqalerpoq. Allaammi
ima oqartoqarsinnaavoq atorfilik naalakker-
suisuni ilaasortamit inatsimmik unioqqutitsi-
nissaminut nakkaannartinneqartoq pillame-
qarsinnaalersoq. Tamanna nalaakkersuisuni
ilaasortanut atorfilinnullu soqutiginartoru-
jussuussaaq. Kalaallit Nunaanni politikerit
iliuusaannik nakkutilliiviusumik peqanngi-
vippoq, tamannalu nalaatsomerinnaagunann-
gilaq. Tamilit pillugit suliaq Danmarkimi aal-
lartippoq Folketingimik nakkutilliisussaati-
taasup equngassutinik arlalinnik uparuaane-
ratigut. Uparuaanera naalakkersuisut tusaa-
jumanngilaat, kisianni nakkullisussaatitaa-
sup taassuma suliassaq aallartippaa. Kalaallit
Nunaanni taamaattumik peqanngilagut. Taa-
maallaat politikereqarpugut. Kialuunniit nak-
kutiginngilai - atorfilittaat eqqaassanngik-
kaanni, politikererpassuillu isumaqartarput
atorfillit tassaasut politikerinut 100 procenti-
mik ilumoorfiginnittussiaannaat. Politikeri-
minnut ilumoorfiginninngikkunik soraarsi-
taasinnaallutilluunniit atorfimminni tujormi-
nartorsiortitaarujussuarsinnaapput.
ATORFILLIT sutigut ilumoorfiginnittuunis-
saat oqalusserissallugu pingaaruteqarpoq.
Ukiut ingerlanerini inatsit atuuttut assigiinn-
gitsorpassuamik nalilersuiffigineqartarsi-
mapput, atorfillillu suliffitik pigiinnarusukku-
nikkit piumanngikkaluarunilluunniit nak-
kaannarnissaminnut pinngitsaalineqartarsi-
mallutik. Isumaqataagunik isumaqataanngik-
kunilluunniit assigiimmik: Qanormi ilillutik
eqqortussaq anguniaritsik uppemarsarsin-
naagamikku? Pisunik tamanut avammut saq-
qummiussigunik ilumoortussaassutsiminnik
atomerluisutut erseqqilluinnartumik naqis-
susemeqartussaapput. Sumimmi aallamut
saaffiginnissagaluarpat?
Atorfilik kinaluunniit ullumikkut Tamilit
pillugit suliaq innersuussutigalugu politikik-
kut sulianut inatsimmik tunngavissaqanngit-
sunut naagaarsinnaalerpoq. Ilumummi, ator-
filik taamaaliorsinnaaginnnarani erseqqissu-
mik ajomanngippallu allaganngorlugu taama-
liornissamut pisussaaffeqartoq eqqartuussi-
viup misissuisitaasup nalunaarusiaata erseq-
qissarpaa. Politikkikkut qullersarisanut ilu-
moortussaatitaanermi inatsisinik unioqqutit-
sinissaq aalajangigarpiaalluunniit isertuunni-
amissaat ilaatinneqanngilaq. Maanilu Kalaal-
lit Nunaanni aningaasanut inatsit inatsisaam-
mat malinneqartussaq eqqaamassallugu im-
mikkut pingaartuuvoq. Naalakkersuisut kil-
lissarititaasutut akuersissutit iluanniinnis-
saat naammanngilaq, akuersissutilli aningaa-
sanut inatsimmi siunertanut akuerineqarfii-
nut atortussaavaat.
MASSAKKUT NAALAKKERSUISUUSUT
direktørimik inissitsitersimanerisa allanngo-
rartinnerisigut atorfillit immissut politikkik-
kut isumallit pissarsiarinnissaat qulakkeersi-
mavaat. Pissutsit taamaannerisa atorfillit po-
litikeriminnut ilumoomiaannarlutik inatsisi-
nik suusupaginninnginnissaannik eqqaasin-
neqartuamissaat pisariaqalersippaat. Tamilit
pillugit suliap ersarissisissimavaa atorfillit
politikkikkut qullersarisamik aalajangigaan-
nut toqqortemiarsinnaanngitsut, inatsisilli
maleqqissaameqamissaannut peqataanissa-
mut pisussaaffeqarlutik.
TAMILIT pillugit suliami eqikkaanertigut
qallunaat naalakkersuisui eqqaasinneqarput
inatsisit Folketingip akuerisimasai naalak-
kersuisut ilumoorfigisussaagaat. Tamanna
Namminersomerullutik Oqartussanut nuuk-
kaanni imaalissaaq inatsisit Inatsisartut aku-
erisimasaat naalakkersuisunit sukkulluun-
niit malinneqartussaasut. Tamatumuuna de-
mokratiip ataqqineqarnissaa erseqqissame-
qarpoq. Inuit qinigaat, Inatsisartut, naalak-
kersuisunit sutigut tamatigut ataqqineqar-
tussaapput.
»INATSISITIGUT NUNA INERIARTOR-
TINNEQASSAAQ« oqarluartaarutaannaann-
gilaq. Oqaaseqatigiitsigullu taakkunuuna de-
mokratiip isumannaatsumik ingerlanissaa
saqqummiunneqarluni. Taamaattumik naa-
lakkersuisut atorfilittaasalu inatsisit ataqqi-
sassaraat malitassaralugillu.
TULLIUTTUTUT oqaatigisassaq tassaaler-
poq Kalaallit Nunaanni taamatut inatsisinik
unioqqutitsisoqaraluarpalluunniit oqartus-
saaffimmik naammagittaalliorfigineqarsinaa-
sumik peqannginnera. Tusagassiuutit kisi-
mik. Inuiaqatigiinni arlaatigut soqutigisaqa-
qatigiinneq pissutigalugu suliassamik inger-
latsisinnaannginneq taama nalinginnaatigitil-
lugu arlaatigut qularnaveeqqusiisoqartaria-
qaraluarpoq inatsisit malinneqamersut qula-
rigaanni saaffigineqarsinnasumik, tassa oqar-
tussaqarfimmik arlaannaannulluunniit qiler-
sorsimanani pasilliutinik misissuinermigut
ilumoomeraalluniluunniit ilumuunnginne-
raasinnaasumik.
Eqqarsariamartuuvorlumi Tamilit pillugit
suliatut ittumik Kalaallit Nunaanni pisoqar-
sinnaanera takorloomeqarsinnaanngilluin-
narmat. Imaanngitsoq inatsisit unioqqutinne-
qanngisaannarmata, kisiannili politikerit
atorfillillu ilumut inatsisinik maleqqissaari-
nersut nakkutilliisoqanngimmat.
LOYALE EMBEDSMÆND
POLITISK har kommissionsdomstolens vur-
dering af Tamilsagen naturligvis skabt høje
bølger. Statsminister Poul Schliiter og Fol-
ketingets formand H. P. Clausen er gået af,
og nu skal Danmark have en ny regerings-
chef og efter alt at dømme en helt ny rege-
ring.
Men færdigbehandlingen af tamilsagen har
ikke kun en politisk interesse. Kommis-
sionsdomstolen har nemlig ikke alene be-
handlet de involvere politikeres ansvar. Den
har også taget stilling til, hvorledes embeds-
mændenes pligter ser ud. Den væsentlige
konklussion i denne sammenhæng er, at og-
så embedsmændene skal følge den lov, mini-
strene er indsat til at administrere.
DET KAN SYNES IRRELEVANT, hvorle-
des en dansk politisk skandale bliver vurde-
ret og især kan det måske betragtes for uin-
teressant om den får nogen konsekvenser for
topembedsmænd ansat i den danske central-
administration. Det er imidlertid sådan, at
den danske grundlov er gældende for Grøn-
land. Uanset at landstinget endnu ikke har
taget stilling til landsstyrets ansvarlighed i
forhold til Landstinget i form af en særskilt
lov, så er det sådan, at denne sag kan bruges
til at understrege, hvem embedsmændene i
Grønlands Hjemmestyre skal være loyale
over for.
ENHVER EMBEDSMAND har nu med
kommissionsdomstolens konklussioner i
hånden mulighed for at sige fra i forhold til et
landsstyre, som har til hensigt at handle i
modstrid med vedtagen lov. Det kan endda
siges, at det er strafbart for en embedsmand
at lade sig overtale af et landsstyremedlem til
at udføre en handling, som er i modstrid med
loven. Det må være meget interessant både
for landsstyremedlemmer og embedsmænd.
Ganske vist har Grønland ikke noget som
helst system, der kontrollerer politikerne, og
det er nok ikke tilfældigt. I Danmark startede
Tamilsagen med at Folketingets ombuds-
mand gik ind og påpegede nogle skævheder.
Regeringen ville ikke rette sig efter det, men
det var ombudsmanden, der udløste sagen.
Noget tilsvarende har vi ikke i Grønland. Her
har vi kun politikerne. Ingen kan kikke dem
efter i sømmene - lige med undtagelse af
embedsmændene, og mange politikere opfat-
ter embedsmænd som folk, hvis fornemme-
ste opgave det er at være 100 procent loyale
over for politikerne. Ellers risikrer de at mis-
te deres job eller blive firosset ud.
DET ER RELEVANT at diskutere, hvor em-
bedsmændene loyalitet skal ligge. I tidens
løb har der været foretaget mange meget
kreative vurderinger af gældende lov, og
uanset om embedsmændene har kunnet lide
det eller ej, så har de være mere eller mindre
tvunget til at spille spillet, hvis de ville blive
i deres job. Uanset om de var enige eller ej:
hvordan skulle de nogensinde kunne få ret?
Hvis de gik til offentligheden, så ville de klart
blive stemplet som illoyale. Og hvor kunne
de ellers gå hen?
I dag kan enhver embedsmand med hen-
visning til Tamilsagen sige fra over for politi-
ske initiativer, som ikke har dækning i lov-
givningen. Ja embedsmanden ikke blot kan,
men kommissionsdomstolens rapport siger
klart, at embedsmanden skal - klart og tyde-
ligt og helst skriftligt. Loyalitet over for sine
politiske foresatte omfatter ikke at dække
over ulovligheder eller at være med til at
finde argumenter, der slører de faktiske be-
slutninger. Og her i Grønland er det måske
specielt værd at huse, at i denne sammen-
hæng er finansloven også en lov, der skal
følges. Det er ikke nok, at landsstyret holder
sig inden for rammerne af bevillingerne, men
skal bruge bevillingerne til de i finansloven
angivne formål.
DET NUVÆRENDE landsstyre har i sin om-
rokering af nogle direktører sikret sig em-
bedsmænd, som har samme politisk obser-
vans som dem selv. Netop den situation gør
det nødvendigt til stadighed at huske disse
embedsmænd på, at de i deres loyalitet til
deres landsstyremedlem ikke skal tilside-
sætte loven. Tamilsagen har gjort det klart,
at en embedsmænd ikke kan dække sig ind
under en politisk chefs beslutninger, men er
forpligtet til at gøre sit til at lovens bogstav
overholdes.
KONKLUSIONERNE i Tamilsagen minder
den danske regering om, at regeringen skal
være loyal over for den lovgivning, som Fol-
ketinget har vedtaget. Overført til Grønlands
Hjemmestyre er det ensbetydende med, at
landsstyret til enhver tid skal følge den lov-
givning Landstinget har vedtaget. Det er en
understregning af, at demokratiet skal re-
spekteres. Den folkevalgte forsamling,
Landstinget, skal respekteres af ethvert
landsstyre.
»VED LOV SKAL LAND BYGGES« er ikke
alene en talemåde. I sidste ende er det en
sikring af demokratiet, der udtrykkes ved
denne sætning. Derfor skal både landsstyre
og dets embedsværk respektere loven.
TILBAGE bliver så i Grønland, at selvom der
skulle foregå sådanne ulovligheder, så er der
intet system at klage til. Kun pressen. I et
samfund, hvor det er forholdsvis almindeligt
at være mere eller mindre inhabil, burde der
være en sådan garanti for, at hvis nogen er i
tvivl om, hvorvidt landets love overholdes, så
er der en uafhængig instand, der kan gå ind
og be- eller afkræfte mistanken.
Det er i hvert fald tankevækkende, at en
Tamilsag slet ikke kan tænkes i Grønland.
Ikke fordi lovbrud ikke kan tænkes, men
fordi der ikke er nogen til at opdage, hvorvidt
politikkere og embedsmænd holder lovene
ned i detaljen.