Atuagagdliutit - 18.01.1993, Side 6

6
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 07 1993

Jeg hedder Rigobertha
Landsstyremedlem Henriette Rasmussen har ved starten af FN-året for de
oprindelige folkeslag udvalgt en række citater fra en spændende og relevant
bog om Rigobertha Menchu, som netop har modtagets Nobels fredspris i Oslo
NUUK - Da jeg i december
kort før jul i København
skulle mødes med Rigobert-
ha Menchu, den 33-årige
maya-indianer fra Guate-
mala, som var årets modta-
ger af Nobels fredspris, sam-
lede jeg nogle relevante bø-
ger om landet og kvinden,
fortæller landsstyremedlem
Henriette Rasmussen.
Jeg lånte blandt andet bo-
gen »Jeg hedder Rigobert-
ha«, skrevet af den franske
forfatter Elisabeth Burgos
på baggrund af en række in-
terviews med Rigobertha
Menchu.
Bogen indeholder en be-
skrivelse af hendes folks liv
og kultur, samt em rystende
beretning af, hvad dette folk
har været udsat for i Guate-
mala.
Jeg bringer her et uddrag
af bogen »Jeg hedder Rigo-
bertha« som en nytårshilsen
til mine landsmænd. Jeg hå-
ber, at mange vil læse bogen
og på den måde få et indblik
i vilkårene for et andet op-
rindeigt folk.
) J Så er det, de siger, »Åh
nej, der kan hun ikke være
med!« Jeg har søgt at løse
hele dette spørgsmål gen-
nem samtaler med kam-
meraterne.
Det er klart, at min mor
ikke kendte denne opfat-
telse eller havde særlige te-
pengeIpapir
15. januar 1993
AKTIE TOP LISTE FORLØBNE UGE
Nr SnltlftfT Oms. Børs Off. kurs %-ændr.
1 Brøndbyernes IF 7063 1 51.3 62.9
2 Ford Motor 120 kr 130 1 225.0 50.0
3 RobtonB 200 1 250.0 31.6
4 Dansk Trætastkomp 1735 1 166.0 18.6
5 H + H Holding B 100 1 200.0 17.6
6 Thotkid Christensen 375 1 207.0 15.0
7 Burmeister & Wain H. 51835 1 218.0 9.5
8 FLS Industries A 100 1 490.0 8.9
9 Per Aarsleff B 310 1 1020.0 8.2
10 Dansk Data Elektron. 250 1 101.0 8.0
Bemærk I Topfsten er kke nøctvendigvé vor recommendation.
Udvalgte pengeinstitutter.
Noteret pr. 15. januar 1993:
Den Danske Bank
Unidanmaik
Bikuben
Grønlandsbanken
OBLIGATIONER, TOP 10
237-238
110-112
206-209
124-128
Nr. Renle Papir Kurs E40%
1 9.00 Nobel Industries 1993 97.10 12.97
2 9.00 Dansk Statsgældsbevis 93 99.45 11.26
3 10.20 Kreditforeningen Danm.04 71.60 10.56
4 9.00 Dansk Statsgældsbevis 93 98.95 8.54
5 10.00 Dansk Statslån 1993 98.95 8.44
6 8.00 Dansk Statsgældsbevis 93 98.05 8.25
7 10.40 Var. rente Dansk Stat 93 98.60 8.09
8 0.00 Skatkammerbevis 1993 97.50 7.97
9 8.00 Dansk Statsgældsbevis 93 97.70 7.71
10 7.50 Danmarks Skfoskredt 93 97.50 7.67
Wtnæknngsrisko&iance er kke indregnet I
UDVALGTE VALUTAKURSER PR. 15.01.93
Valuta Notering kontant kontant Rejsechecks
Køb Salg Køb
USD 628.25 618.25 643.25 626.60
GBP 965.75 950.75 985.75 962.95
DEM 386.88 382.88 391.13 385.98
SEK 86.94 82.94 87.94 86.66
NOK 91.28 87.28 92.78 91.13
FRF 114.27 111.77 117.27 113.92
CHF 423.06 415.06 431.56 421.96
ITL 0.4189 0.3889 0.4389 0.4159
ESB 5.4500 5.2500 5.6000 5.4780
CAD 490.36 475.36 515.36 488.16
JPY 4.9921 4.7921 5.1121 4.9791
Gebyr tor køWsaJg af kontant valuta DKK 25.00
Gebyr tor salg af rejsechecks 1,5% nrn DKK 100.00
Gebyr for køb af rejsechecks - pr. eksp. DKK 20,00
Rente på konto 2001 kommende uge: 9jOO% pa.
GRØNLANDSBANKEN
Aktieselskab
Sisamanngornermi 10. december indianerit siulersortaat
Rigobertha Menchu Guatemalameersoq Nobelip eqqissineq
pillugu suliniuteqarsimasunut nersornaasiuttagaanik
1992-imi nersornaaserneqarpoq. Ullut marlussuit tamatu-
ma kingorna Rigobertha Menchu Købehavnimiippoq, ilaati-
gullu naalakkersuisuni ilaasortaq Henriette Rasmussen
naapillugu. Taassuma Rigobertha Menchu puisit amiinit
kalaallit kavaajaliaannik tunissuteqariigaa. Henriette Ras-
mussenip Rigobertha Menchu nunatsinnut tikeraarsarpaa,
indianerillu siulersortaata taassuma nunatsinnut tikeraar-
nissani soqutigisorujussuuaa. Nobelilli eqqissineq pillugu
suliniuteqarsimasunut nersornaasiuttagaanik nersornaa-
serneqarmat nunarsuarmit tamarnit assigiinngitsunit
3.000-it sinnilinnit tikeraarsarneqarsimavoq. Elisabeth
Burgosip 1985-imi atuakkiaa »Jeg hedder Ribertha« Moses
Olsenip nutserlugu massakkut aallartissimavaa. (Ass.: Sø-
ren Madsen).
Torsdag den 10. december modtog indianerlederen Rigo-
bertha Menchu fra Guatamala Nobels fredspris 1992 i Oslo.
Et par dage senere var Rigobertha Menchu i København,
hvor hun blandt andet mødtes med landsstyremedlem Hen-
riette Rasmussen, der overrakte den 33-årige Rigobertha en
grønlandsk sælskindspels. Henriette Rasmussen inviterede
Rigobertha Menchu til Grønland, og indianerlederen var
bestemt ikke uinteresseret i at besøge os. Nobels fredspris
har imidlertid betydet, at Rigobertha har modtaget over
3.000 forskellige invitationer fra hele verden. Moses Olsen
er nu gået i gang med at oversætte Elisabeth Burgos’bog fra
1985 »Jeg hedder Rigobertha«. (Foto: Søren Madsen).
orier om kvindesagen.
Men hun vidste noget om
praktisk arbejde. Jeg har
lært meget af min mor,
men jeg har også lært me-
get af andre. Jeg har netop
haft lejlighed til at tale
med andre kvinder, som
ikke er her fra landet. Vi
talte om kvindeorganisa-
tioner og kom til den kon-
klusion, at mange kvinder
går ind i løsningen af an-
dres problemer, men be-
skæftiger sig ikke med de-
res egne. Det er sørgeligt,
men det viser os, at vi selv
må løse vores problemer og
ikke bede andre komme og
løse dem for os, for det ville
være at bedrage os selv. In-
gen andre kan løse vores
problem, og jeg oplever det
netop med de indianske
kvinder, som har en klar
politisk indsigt og som del-
tager på lederplan i organi-
sationen. Vi ser ændrin-
gen, revolutionen, magto-
vertagelsen. Men det er ik-
ke den tilbundsgående æn-
dring af samfundet. J 5
J J Vi har fundet ud af, at
når vi skal diskutere kvin-
despørgsmål, så må vi også
have mændene med, for at
de kan give deres mening
tilkende om, hvordan det
skal løses. For at de også
kan lære. For hvis de ikke
lærer noget om det, kom-
mer vi ingen vegne. Kam-
pen har vist os, at mange
af vores kammerater er
klar over problemet. Men
hvis manden ikke følger
kvinden skridt for skridt,
så vil han aldrig komme til
den samme klarhed, som
hun har, så vil han blive
hængende bagefter. Hvad
hjælper det os at oplyse
kvinden, hvis manden ikke
deltager i denne vejledning
og ikke selv lærer af den.
At skabe en kvindeorgani-
sation vil være ensbety-
dende med at give det sy-
stem, som undertrykker
os, endnu et våben i hæn-
de. Og det ønsker vi ikke.
Vi må deltage på lige fod.
Hvis en kammerat får
stillet et spørgsmål om ma-
chismen, skal han være i
stand til at komme med
hele redegørelsen om kvin-
den, og det må kvinden
omvendt også kunne om
manden, for de har sam-
men analyseret spørgsmå-
let. Jeg er jo ikke gift, men
jeg har deltaget i lange
samtaler, hvor man har
diskuteret mand-kvinde-
problematikken i en for-
samling med begge køn.
Og vi nåede til det resultat,
at vi burde fortsætte på
den måde. Vi kunne selv-
følgelig ikke sige, at vi her-
med havde udslettet
mandschauvinismen, det
ville ikke have været
sandt. I alle lande, blandt
revolutionære, i de sociali-
stiske lande, uanset hvor
det er, så findes mands-
chauvinismen, for det er et
onde, der er udbredt over
hele verden. Det er altså en
del af samfundet, en del
som må kunne bedres og
delvis udiyddes. Måske
kan hele problemet ikke lø-
ses fuldstændigt.
Der er også noget andet,
vi har fundet ud af i Guate-
mala med hensyn til de in-
tellektuelle og analfabeter-
ne. Vi har set, at vi måske
ikke alle har de samme ev-
ner som en intellektuel.
Måske er den intellektuel-
le hurtigere i opfattelsen
og kan måske finde meget
lette løsninger. Men vi an-
dre har alligevel ofte sam-
me kapacitet på mange
områder. For nogen tid si-
den mente alle, at en leder
skulle være en, som kunne
læse og skrive og udforme
dokumenter.
Men på et tidspunkt be-
gik vores ledere den fejl at
sige: »Det er mig, som er
leder, og det er min opgave
at lede og lærejer at slås.«
Så der er visse ændringer,
som må slå igennem på alle
planer, og det er der ikke
noget mærkeligt i. Jeg
tror, at der i alle processer
af denne art er kommet en
opportunist, som har følt
sig anerkendt og som har
udbyttet de andres tillid.
På et tidspunkt kom man-
ge af vores ledere fra ho-
vedstaden, og de kom ud
på plantagerne og sagde:
»Det der er i vejen er, at I
bønder er dumme. I kan
ikke læse og I har ikke lært
noget.« Så sagde bønder-
ne: »Du kan skrubbe af
med dine lortebøger.«
Nu har vi lært, at man
ikke laver revolution med
bøger men ved at kæmpe.
Derfor har vi måttet sætte
os for at lære mange ting,
for man må tænke på, at vi
nu selv sidder med det he-
le. Det kræver mange af-
savn. Men sådan har vi
bønder måttet lære selv at
lede vores kamp. For det er
vores opfattelse, at den der
skal være leder, selv skal
kende kampen i praksis.
Det er ikke fordi, vi tror, at
man bliver bedre, fordi
man har lidt mere sult.
Men man bliver først rigtig
bevidst om, hvad der sker,
når man selv har oplevet
tingene. I min organisa-
tion er størsteparten af le-
derne indianere, men der
er også mange ladinoer og
kvinder, der deltager som
ledere. Vi må nedbryde de
barrierer, som skiller os.
Mellem de etniske grup-
per, mellem indianere og
ladinoer, mellem sprog-
grupperne, mellem mænd
og kvinder og mellem in-
tellektuelle og ikke-intel-
lektuelle. 5 }
9 JI Guatemala har vi op-
levet, at man altid siger
stakkels indianere, de kan
ikke tale for sig. Så har
mange sagt: »Jeg vil tale
på deres vegne.« Det sårer
os dybt. Det er en form for
diskrimination. Og vi er
blevet klar over, at hver
enkelt er ansvarlig for
kampen. Vi har ikke brug
for en leder, som kun udar-
bejder dokumenter. Vi må
have en leder, som selv ud-
sætter sig for fare, og som
løber den samme risiko
som resten af befolknin-
gen. Når mange af vores
kammerater har opnået
den samme dygtighed, så
skal de også have mulighed
for at blive ledere af kam-
pen. JJ
9 J Jeg ejer ikke mit liv, jeg
har besluttet at ofre det for
en sag. Jeg kan blive dræbt
når som helst. Men det
skal være for en opgave,
hvor jeg ved, at mit blod
ikke bliver udgydt til ingen
nytte, men kan tjene som
forbillede for mine kam-
merater. Den verden, jeg
lever i, er så forbryderisk,
så blodig, at jeg hvert øje-
blik kan miste livet. Derfor
er det eneste alternativ,
det eneste jeg har i kam-
pen, den retfærdige vold,
sådan som jeg har lært i
Bibelen. Det forsøgte jeg at
få en marxistisk kamme-
rat til at forstå, da hun
spurgte, hvordan jeg kun-
ne lave en revolution, når
jeg var kristen. Jeg sagde
til hende, at hele sandhe-
den ikke stod i Bibelen,
men at marxismen heller
ikke omfatter hele sandhe-
den. Det måtte hun accep-
tere. 9 9
9 9 Vi bidrager til kampen
på forskellig måde, men al-
le har samme mål. Det er
baggrunden for min kamp.
Som jeg tidligere har sagt,
er den ikke opstået af no-
get godt, den er opstået på
grund af noget ondt, noget
bittert. Min tilskyndelse
skærpes netop med den
elendighed, mit folk lever
under. 99
Elisabeth Burgos:
Jeg hedder Rigobertha
Mellemfolkelig Samvirke
1985
Pris: 235,00 kroner.