Atuagagdliutit - 01.02.1993, Blaðsíða 6

Pisiniartartoq pingaarneruli
- KNI-miit pitsaanerusumik suUissilluarsinnaanerujuassaagut, FANG
imnatsinneersoq oqarpoq.
NUUK(KK) - Pisiniartartoq
pingaarneruli!
Taamatut FANGip nu-
natsinneersup ilaasortani
sinerissamiittut siunnersor-
pai.
KNI-p Canadameersunik
allatsitsivissaateqalernera-
tigut sakkortuumik qisuari-
aateqartarneq tunuliaqu-
taavoq. Ullumikkorpiaq Ka-
laallit Nunaanni qularnann-
gitsumik allatsitsivissat
taakku qupperarnerpaajus-
sasut qularutissaanngilaq.
Isumaqarnarpoq atuisartut
nuannaassaqisut, akerlia-
nilli namminersortut allat-
sitsivissat Canadameersut
isumatsaatigisimassagaat.
Kisiannili taama ajornan-
ngitsigisumik pisoqanngi-
laq, FANGimi siulersuisut
oqarput.
- Qiammiartunngilagut
- Pisiassarpassuarnut toq-
qortatsinnut pisiniarfiullu
ingerlann eqarn er in u t aala-
jangersimasunik aningaa-
sartuutigisartakkagut naa-
pertorlugit allatsitat unam-
millerfigisinnaanngilagu t,
qularutiginnittumik taama
oqartoqarpoq.
- Ilumut taamaaliorsin-
naavugut, ukiorpassuarni-
mi iluatsitsilluta taamaa-
liortareersimavut, FANGi-
mi siulittaasoq Benny Rei-
ding oqaarpoq. Malugisima-
varput Kalaallit Nunaanni
allatsitsisarneq pisisartunit
aalajangersimasunit atorne-
qartuartarsimasoq - minne-
runngitsumik iUoqarfmni
nunaqarflnnilu isorliuneru-
suni atorneqartarsimalluni.
Taamatullu Daells Varehu-
sip Dansk Fryseøkonomillu
aammalu qallunaat nunallu
allat allatsitsiviusartut niu-
erfigineqarnerinut KNI Ka-
laallillu Nunaanni pisiniar-
fiutillit namminersortut
ukiorpassuarni unammil-
lerluarsinnaasarsimapput.
- Kisiannimi kalaallit niu-
eqatigiinnerat allatsitsivis-
sat Canadameersut aseror-
paat, qulartoq oqarpoq.
- Allatsitsivissat Canada-
meersut akii suli oqaaseqar-
figiuminaapput, tassami
nioqqutissaq ataasiinnar-
luunniit suli Kalaallit Nu-
naanni anngussimanngilaq,
taamaalillutalu pitsaassu-
siinik naliliisinnaasiman-
ngilagut, Benny Reiding
oqarpoq. Naak pisiassat al-
latsitassani qalipaatigissuni
isikkuminaraluaqisut, illo-
qarfimmilu pisiniarfiit ne-
qeroorutigisaannit akikin-
nerugaluartut imaanngilaq
atuisartoq niuerluarsimas-
sasoq. Inuit allatsitsisartut
nalunngilluarpaat allatsitsi-
nasuarnermi atorfissaqar-
tinngisanik ullualunnguil-
luunniit qaangiunnerini so-
qutaajunnaartunik allatsi-
soortoqartartoq. Allatsitsi-
sameq nutaajunngilaq Ka-
laallillu Nunaanni pisiniar-
fiutilinnut namminersortu-
nut ulorianartorsiutaanani.
- Kisiannimi KNItut aki-
kitsunik pisiniarsinnaan-
ngilagut, uagummi ingerlat-
sitsiverujussuup ingerlan-
neqarnerani ajunngutsorsi-
assaasinnaasunik soqanngi-
lagut, pisiniarliu teeralik
oqarpoq.
- Kalaallit Nunaanni niu-
ertut tamarluinnangajam-
mik qallunaat niuernermut
ataqatigiissuinut ilaasor-
taapput, Benny Reiding
oqarpoq. Sinerissami pisini-
arfiit assigiinngitsut amer-
lanertigut ataatsimik ilaa-
sortaaffeqartarput. Isuma-
qarpungalu nioqqutissanik
pisiniartarnermut politiki-
mik, ajornanngippat ataat-
simoorluta, akerliliinitsigut
pilersuisigut qallunaat atta-
veqarfigilluarnerulersin-
naagigut. Pissutsini amerla-
nerni nutaammik eqqarsar-
tariaqalissaagut periaaseqa-
lerlutalu, kisiannili qula-
rinngilluinnarpara niueqa-
tigiinnitta pitsaanerulersin-
naanera. Nutaamik eqqar-
salernissaq pitsaasorujus-
suuvoq, naalakkersuisum-
mi neriorsortarsimagalua-
qaatigut, taamaakkaluar-
torli neriorsornikuunngi-
laatigut suli sinilluta niuer-
tarfiutitsinnut isersinnaa-
lissasugut. Tamannalumi
uagut nammineerluta kis-
saatiginngilarput, pisiniar-
flutittami pigiinnarnissaan-
nut akersuukkutta nuan-
nernerussaaq.
- Kisiannimi qanoq ilius-
saagut...?
- KNIp allatsitsisarflillu
unammillersinnaanngi-
saannik arlalinnik ajunngit-
sorsiassaqarpugut, Benny
Reiding oqarpoq. Siullermik
pisiniarfimmik pigisaqar-
nitsinni periaaserput piu-
massuseqarnerpullu aam-
malu akisussaasutut misigi-
simanerput pigaagut.
Ajunngitsorsiassaq taanna
100 procentimik atorluami-
artariaqarparput. Atuisar-
tut KNI-p allatsitsisarfiullu
nunanit allaneersup tun-
niussinnaanngisaanik sul-
lissis innaanerujuartussavu-
gut. Inuiaqatigiinnguak-
kaarluta inuuvugut, atui-
sartullu kissaataat sungiu-
simasaallu ilisimalluarne-
rullutigit. Tamatumalu pe-
riarfissippaatigut pisisar-
tutta pingaarnerutinneqar-
nissaannik. Pisisartoq pas-
sunneqartussaavoq paaqqu-
tarineqarlunilu - tamannalu
ilaatigut pisussaavoq inuit
ataasiakkaarlugit sullinne-
risigut ilaatigullu nioqqutis-
sanik pitsaasunik akikitsu-
nillu pissaqartinnerisigut.
Pisisartoq pisiniapallakku-
sulerluni saaffigippatigut
oqaaseqatigaarput amerla-
nertigullu qanitaatsinni na-
jugaqartarluni. Pisiaminik
taarsiiniarpat imaluunniit
pisiassamik allamik takun-
nikkusuDDat aanittumik at-
taveqarfigisinnaavarput.
Ajunngitsorsiassat taakku
uagut ilisarnaatissaraagut -
taamaalillunilu pisisartup
nammineerluni nassaariu-
maarpaatigut.
- Ataaserli qularnanngi-
laq: Uniinnarluta qiammi-
artussagutta ajorsartussaa-
vugut.
Erseqqlssumlk
lllsimaiinneqamlssaq
Piviusut avatangiisigisagut,
aammami politikkikkut,
FANGimit nassuerutigine-
qarsinnaapput. KNIp ato-
runnaarsinneqarnissaa kis-
saatiginerugaluarparput,
Benny Reiding oqarpoq, ki-
siannili tamanna naalakker-
suinikkut paasisimane-
qanngilaq, soorunalimi
aamma taanna ataqqivar-
put. Demokratiimi taa-
maappoq.
- KNI-Detailimi, KNI-
Servicemi Royal Arctic Line-
milu direktøriusut angunia-
gassarpaalunnik sulisitsisu-
minnit Namminersornerul-
lutik Oqartussanit suliak-
kerneqarsimapput. Ole Møl-
lerip, Gerhardt Petersenip
Jan Cilius Nielsenillu sa-
pinngisartik naapertorlugu
aningaasassaritinneqartul-
lu atorlugit tamanna sooru-
nalimi suliaraat. Taa-
maanngippammi issiavi-
minniittussaanngikkaluar-
put.
- Direktørilli taakku sin-
ngagiummersinnaavagut,
Benny Reiding nassuerpoq.
Møllerimut, Petersenimut
Nielsenimullu sanilliulluta
Kalaallit Nunaata naalak-
kersuisuinit paasineqarnis-
sarput amigaatigaarput.
»Namminersortut periarfls-
sikkit« uatsinnut tusarne-
qaaq, kisiannili oqarusiin-
naannginnerluni? Massak-
kumut angallatinik sillim-
masiisarneq qisuerniarflllu
namminersortunit tigune-
qarsimalerput, kisiannili
suliassarititaasunik amerla-
nerusunik tigusaqartamis-
sarput aammalu illoqarfinni
nammiinersortut pilersor-
sinnaasaanni KNI pisiniar-
fiutiminik matooqqaanissaa
naatsorsuutigisimagaluar-
parput. Erseqqissumik ilisi-
matinneqarnissarput qin-
nutigigaluarparput. Naa-
lakkersuisut KNImut erseq-
qissumik ilisimatitsisinnaa-
gunik aamma taamatut niu-
ertunut namminersortunut
iliorsinnaagaluarput.
Oqallinneq ammasoq
- KNIp allatsitsivissaataa-
sa Canadameersut akerle-
riissutigineqarnerat sooru-
nami asuliiginnarnerunngi-
laq, Benny Reiding oqarpoq.
KNIp niueriaasianut apeq-
quterpassuamik pilersitsi-
voq, ilaatigullu paasinassu-
sia apeqquserneqartalerlu-
ni.
- Sapaammi januarip ul-
luisa 24-ianni FANGip
KNI-Detailip direktøria Ole
Møller ammasumik pissar-
siviulluartumillu ataatsime-
eqatigaa, tassanilu ilaasor-
tarpassuagut KNIp periaa-
siisa erseqqinngitsut pillu-
git paasisaqarnissaminnut
periarfissinneqarput. FAN-
Gip ilaasortaanut paasiumi-
naappoq qanorluunniit
amerlatigisunik Canadamut
allatsitsinermi Kalaallit Nu-
naanni sumiikkaluaraanni-
luunnit allatsitat nassiun-
neqarnerinut 50 koruuniin-
narnik akiliisoqartamissaa.
KNIttaaq nassuerutigaa
misilittaasoqareeriarpat
akigitinneqartut aaqqiifflgi-
niarneqartariaqassasut.
- Tamatumuuna paasi-
narsivoq KNIp FANGillu
ammasumik oqallinnissaan-
nut piumassuseqartoqar-
toq, Benny Reiding oqarpoq.
Aammalu qilanaarpunga
qanittumi FANGip ilaasor-
taminnik ataatsimiititsinis-
saanut naalakkersuisunut
ilaasortap Lars Emil Johan-
senip ilaasortanut ilassitin-
nissaanut, tassanimi KNIp
piginnittorpiai qanillillugit
paasiniaanissamut ilaasor-
tagut periarfissaqassapput.
Nunamummi naalakkersui-
suusut tassaapput KNIp
siunnerflgisaanik ingerlat-
sisuusut, siunnerfigineqar-
tullu kukkusuusimappata
uparuartorneqartussat.
Vi klynker ikke - vi vil bare have klar besked
Af Jens Lindhardt, FANG i Aasiaat
Der har i de seneste dage
været talt og skrevet meget
om KNI-Details nye katalog
fra Canada.
Et væsentlig argument
for kataloget er, at det giver
billigere priser/varer til den
grønlandske forbruger, men
så vidt jeg kan se, ligger pri-
serne meget på linie med
det, der i dag kan købes i de
private grønlandske butik-
ker.
Personligt tror jeg ikke, at
det er det nye katalog, der
har skræmt mange butikse-
jere. Det, der i virkeligheden
har slået hårdest, er nok den
kendsgerning, at man har
troet på landsstyreformand
Lars Emil Johansens forsik-
ringer om, at man skulle gi-
ve »de private en chance«.
Det har de også fået, da
man hele efteråret har talt
om dette og i nogle byer for-
handlet om, at KNI skulle
afgive/opgive varegrupper
eller endda hele afdelinger
til de lokale private forret-
ninger, der var store og se-
riøse nok til at dække bor-
gernes forbrug på en fornuf-
tig måde.
Nye toner
Det er derfor helt andre to-
ner, der nu lyder fra den ad-
ministrerende direktør i
KNI-Detail Ole Møller, når
han i Radioavisen onsdag
den 27. januar alfaderlig læ-
ner sig tilbage i stolen og gi-
ver gode råd til de stakkels
uvidende handlende.
Vi har i en del år fået tu-
det ørene fulde af, hvor dyg-
tig KNI er. Mange husker
endnu en tidligere KNI-di-
rektør, som i den grønlands-
ke presse ofte fortalte om
KNI-indkøbernes dygtig-
hed, blandt andet til at købe
leverpostej... Han glemte
som så mange tidligere blot
at fortælle, at den økonomi-
ske baggrund for magten og
æren kom fra salget af Ene-
retsvarer og andre KNI-af-
delingers store overskud, -
et overskud der skyldes
KNIs monopol på området.
Jeg vil derfor på det kraf-
tigste imødegå administre-
rende direktør Ole Møllers
opråb til de private handlen-
de om, at de skal vågne op og
tage skeen i den anden
hånd. Ole Møller kan jo ikke
være uvidende om, at en me-
get stor del af de private
handlende på Grønland er
medlemmer af diverse store
indkøbsforeninger inden for
beklædning, for eksempel
TøjEksperten, Deres Part-
ner og SkoRingen.
Indkøbsforeninger, der
står meget stærk i det dan-
ske erhvervsliv med en om-
sætning, der er langt større
end selv den mest optimisti-
ske KNI-direktør nogensin-
de vil kunne drømme om.
Medlemsskabet af disse
indkøbsforeninger sikrer
den grønlandske forbruger
varer til yderst fordelagtige
priser.
Ugennemsigtige
regnskaber
Personligt tror jeg ikke, at
KNI-Details nye canadiske
katalog vil skade de private
forretninger synderligt. Jeg
forestiller mig, at kataloget
er udsendt for at fratage
markedsandele fra andre
danske postordreforretnin-
ger, som vi jo alle ved har et
stort salg på Grønland. Men
det kan vise sig at blive en
kostbar andel.
KNI-Detail er nu et aktie-
selskab med deraf følgende
rettigheder. KNI-Detail har
ingen pligt til at oplyse no-
get om samarbejdsaftalen
med firmaet Northern, eller
hvad det nye katalog koster.
Ud fra den erfaring, jeg
har med postordresalg, fore-
stiller jeg mig, at det nye
flotte katalog koster om-
kring 60 kroner stykket i
forsendelse og husstands-
omdeling. Kataloget må væ-
re trykt i 15.000-20.000 ek-
semplarer, så vi lander tæt
på een million kroner i kata-
logudgifter.
Endelig er der forsendel-
sesomkostningerne, der for
selv små pakker ikke dæk-
kes med de 50 kroner, der
skal betales i gebyr. Hvem
skal betale denne differen-
ce?
Da KNI-Detail ikke selv
køber varerne i Canada,
men fungerer som en form
for agent for Northern, er
KNI-Detail sikret provi-
sionsløn. Det vil ikke være
realistisk at forestille sig, at
katalogsalget vil give et ri-
meligt dækningsbidrag.
Sagt på en anden måde:
Du køber varerne billigt
gennem KNI-Detail og beta-
ler et eventuelt underskud
via din skattebillet. For man
må jo se i øjnene, at skulle
det værste ske, at KNI-De-
tail giver underskud, så må
der søges en tillægsbevil-
ling, jævnfør for eksempel
Great Greenland i Qaqor-
toq.
Klar besked, tak!
Jeg mener, at den grøn-
landske handelsstand har
krav på en klar tilkendegi-
velse fra landets ledende po-
litikere om KNI-Details
fremtidige målsætning.
1) Skal der også i fremti-
den gives tilskud til KNI-De-
tails underskudsgivende
forretninger/afdelinger i by-
er, hvor der er andre forret-
ninger, som kan og vil over-
tage?
2) Skal KNI-Detail med
alle midler have lov til at til-
kæmpe sig markedsandele
og dermed sikre sit overskud
på de mindre privatejede
forretningers bekostning?
De private handlende er
ikke interesseret i tilskud el-
ler nogen form for støtte,
men vi efterlyser en ting: En
rimelig sikkerhed for at vi
kan drive vore firmaer vide-
re i fremtiden uden alt for
ulig konkurrence fra det
(trods alt) hjemmestyreeje-
de KNI-Detail.