Atuagagdliutit - 01.02.1993, Side 7

Sæt kunden i centrum
- Vi vil altid kunne yde en bedre service end KNI, siger Foreningen af
Næringsdrivende i Grønland
NUUK(KK) - Sæt kunden i
centrum!
Det råd giver Foreningen
af Næringsdrivende i Grøn-
land, FANG, sine medlem-
mer langs hele kysten.
Det sker på baggrund af
de voldsomme reaktioner,
som KNI’s canadiske post-
ordrekatalog har medført.
Kataloget er uden tvivl et af
de mest læste blade i Grøn-
land i denne tid. Umiddel-
bart kunne man tro, at for-
brugerne jubler, og de næ-
ringsdrivende græmmer sig
over Canada-kataloget.
Men, siger bestyrelsen for
FANG, så enkelt er det ikke.
• Vi klynker Ikke
- Vikan med vore faste ud-
gifter til et stort varelager og
butikkens daglige drift ikke
konkurrere med postordre-
salget, lyder den pessimisti-
ske røst.
- Jo, vi kan, for det har vi
da med held gjort i mange
år, konstateret formanden
for FANG Benny Reiding.
Det er vort indtryk, at post-
ordresalget i Grønland har
fundet et stabilt leje og en
fast kundekreds, - ikke
mindst i bygder og yderdi-
strikter. Og denne form for
handel med D ae lis Varehus
og Dansk Fryseøkonomi og
hvad de danske og uden-
landske postordrefirmaer
nu hedder har altså i mange
år kunnet leve side om side
med KNIs og de private for-
retningsdrivendes butikker
i Grønland.
- Ja, men netop det cana-
diske katalog dumper det
grønlandske marked, siger
pessimisten.
- Prisniveauet i det nye
Canada-katalog er svært at
kommentere, fordi vi endnu
ikke har set en eneste af va-
rerne i Grønland og derfor
ikke har kunnet vurdere de-
res kvalitet, siger Benny
Reiding. Fordi en varer ta-
ger sig pænt ud i et flot far-
vekatalog og øjensynligt kan
købes til en billigere pris end
den lokale forretnings til-
bud, ja så er det ikke ensbe-
tydende med, at forbruge-
ren gør en god handel. Folk,
der køber ind gennem et
postordrekatalog, ved ud-
mærket godt, at de også i
farten kan komme til at kø-
be en vare, som de måske
slet ikke har brug for eller
som de efter kort tid ikke er
tilfreds med. At købe gen-
nem et postordrekatalog er
ofte at købe katten i sæk-
ken. Derfor er postordresalg
hverken nyt eUer farligt for
de private handlende i Grøn-
land.
- Jamen, vi kan ikke købe
varerne så billige som KNI,
fordi vi ikke har denne virk-
somheds stordriftsfordele,
siger den lille forretnings-
drivende.
- Så godt som alle forret-
ninger i Grønland er med-
lem af en dansk indkøbskæ-
de, siger Benny Reiding. Of-
te er flere butikker langs
kysten medlem af den sam-
me indkøbskæde. Jeg tror,
at vi ved en mere offensiv
indkøbspolitik, gerne i fæl-
lesskab, kan få en endnu
bedre kontakt med vore
danske grossister. Det kræ-
ver i mange tilfælde ny-
tænkning og engagement,
men jeg er overbevist om, at
vi kan få endnu mere ud af
vore samhandelsforbindel-
ser. Det er også helt fint at
skulle tænke i nye baner, for
nok har vi fået mange løfter
fra politikerne, men de har
aldrig lovet os, at vi kan
komme sovende til vore for-
retninger. Og det ønsker vi
jo heller ikke selv, for det er
jo sjovere at slås for sin bu-
tik.
- Jamen, hvad skal vi så
gøre...?
- Vi har en lang række for-
dele, som hverken KNI eller
et postordrefirma kan kon-
kurrere med, siger Benny
Reiding. Vi har først og
fremmest det engagement
og gå-på-mod og den an-
svarsfølelse, som ejerskabet
af vor egen forretning indgy-
der os. Denne fordel skal vi
udnytte 100 procent. Vi vil
altid være i stand til at yde
forbrugeren en bedre servi-
ce end både KNI og et uden-
landsk postordrefirma. Vi
lever i de små lokalsamfund
og har vore kunders ønsker
og vaner helt inde på livet.
Benny Reiding, FANG. (Foto/Ass.: Knud Josefsen).
Det giver os en helt ene-
stående chance for at sætte
kunden i centrum. Kunden
skal plejes og passes, - dels
gennem den personlige ser-
vice og dels gennem en ga-
ranti for gode og billige va-
rer. Vi taler samme sprog
som kunden, vi bor ofte kun
et stenkast fra hinanden,
hvis kunden får lyst til en
impulskøb, og vi kan opret-
holde en tæt kontakt, hvis
varer skal byttes eller de-
monstreres endnu en gang.
Disse fordele skal være vore
kendetegn, - så skal kunden
nok selv finde frem til os.
- Et er sikkert: Læner vi
os blot tilbage og klynker, ja
så er slaget tabt.
Klare signaler
- FANG erkender den virke-
lighed, også den politiske
virkelighed, som omgiver os.
Vi så allerhelst KNI nedlagt,
siger Benny Reiding, men
det var der ikke politisk for-
ståelse for, og det respekte-
rer vi naturligvis. Sådan er
de demokratiske spillereg-
ler.
- Direktørerne for KNI-
Detail, KNI-Service og
Royal Arctic Line er blevet
pålagt at nå nogle mål af de-
res arbejdsgivere, det grøn-
landske hjemmestyre. Og
det gør Ole Møller, Gerhardt
Petersen og Jan Cilius Niel-
sen selvfølgelig så godt, som
det er dem muligt, og med de
midler, som de har til rådig-
hed. Ellers ville de ikke ud-
fylde deres plads.
- Men vi kan da godt i et
svagt øjeblik misunde disse
direktører, erkender Benny
Reiding. Vi mangler i mod-
sætning til Møller, Petersen
og Nielsen en klar tilkende-
givelse fra de grønlandske
politikere. »Giv de private
en chance« er sød musik i
vore øren, men er det mere
og andet end en floskel? Fo-
reløbigt har de private over-
taget fartøjsforsikringen og
trælasten, men vi havde da
regnet med at skulle overta-
ge endnu en række funktio-
ner, og at KNI ville nedlæg-
ge hutikker i de byer, hvor
de private løser forsynings-
opgaven.
- Må vi be’ om klare signa-
ler. Når politikerne kan sen-
de klare signaler til KNI,
kan de vel også sende dem til
de private næringsdrivende.
Åben dialog
- Selvfølgelig er hele balla-
den om KNIs Canada-kata-
log ikke en storm i et glas
vand, siger Benny Reiding.
Mange spørgsmål omkring
KNIs forretningsmetoder
melder sig, og nogle gange er
det så som så med gennem-
sigtigheden.
- FANG havde et åbent og
meget positivt medlemsmø-
de med KNI-details direktør
Ole Møller søndag den 24.
januar, hvor mange af vore
medlemmer havde lejlighed
til at få kastet lys over dunk-
le KNI-metoder. Det er
svært at forstå for FANGs
medlemmer, at en postor-
drebestilling uanset størrel-
se kan sendes fra Canada til
et vilkårligt sted i Grønland
for kun 50 kroner. KNI er-
kendte da også, at denne
pris trænger til en revision,
når de første erfaringer er
indhøstet.
- Det tyder da på en vilje
til en åben dialog mellem
KNI og FANG, siger Renny
Reiding. Og så glæder jeg
mig til at kunne præsentere
landsstyreformanden Lars
Emil Johansen på et snar-
ligt medlemsmøde i FANG,
så vore medlemmer kan få
lejlighed til at gå tæt på
KNIs reelle ejere. Det er jo
landspolitikerne, som af-
stikker KNIs kurs, og som
derfor må tage knubsene,
hvis kurset er sat forkert.
Qiammiartunngilagut - paaserusuinnarippununa
Jens Lindhardt-imit, Aasianni FANGimeersumit
Ulluni kingullerni KNI-De-
tailip katalogia nutaaq Ca-
nadameersoq oqallisigine-
qaqaaq allaaserineqaqaluni-
lu.
Katalogimi tunngavippiaa-
soq tassaavoq kalaallit atui-
sartuisa akikinnerusunik
pisiassaqartinneqarnissaat,
kisiannih takusinnaasakka
malillugit akit ullumikkut
Kalaallit Nunaanni pisiniar-
fiutillit namminersortut pi-
siassaataasa akiinut naller-
suunneqarsinnaasorujus-
suupput.
Nammineq isumaga ma-
lillugu pisiniarfiutillit kata-
logimit nutaamit ersiortin-
neqanngillat. Ersiortitsisor-
piaasorlu tassaavoq Naalak-
kersuisuni siulittaasup Lars
Emil Johansenip neriorsuu-
taata, »namminersortut pe-
riarfissikkit«, upperineqar-
simaneranik nassuerutigin-
ninneq.
Periarfissinneqarpullimi
ukiariaq tamaat tamanna
pillugu oqallittoqarmat, illo-
qarfiillu ilaanni isumaqati-
ginninniutigineqarmat
KNI-p pisiassaatini aalajan-
gersimasut imaluunniillumi
immikkoortut ataasiak-
kaarlugit pisiniarfiutilinnut
namminersortunut angi-
suunik tutsuiginartunihu
pisiniarfiutilinnut agguaan-
neqassasut, taamaalillutik
innuttanut pilersuilluiar-
sinnaasunut, tunniunne-
qas sallu tik/isumakkeerne-
qassallutik.
Isummat nutaat
Taamaattumik isummat al-
larluinnaat KNI-Detailimi
adm. direktør Ole Møllerip
anippai, pingasunngorner-
mi juanuarip ulluisa 27-ian-
ni radioaviisikkut ataataar-
pasilluni issiavimminut tali-
titserluarluni niuertunut
ilisimasaqanngitsunut siun-
nersuuteqarami.
Ukiorpaalunni KNI-p pik-
korissusersua pillugu tusar-
titaajuartarsimavugut.
Amerlasuut eqqaamassa-
vaat suli siusinnerusukkut
KNI-mi direktøriusimasup
Kalaallit Nunaanni tusagas-
siortut akuttunngitsunik
oqaluttuuttarmagit KNI-mi
tunisassanik pilersuisut qa-
noq pikkoritsiginersut -
ilaatigut tiguliat pilersui-
nermi... Allat siornatigut pi-
sarnerattut puigorsimavaa
oqaluttuarissallugu anin-
gaasatigut nukittussuser-
mut tunuliaqutaasoq tas-
saasoq kisermaassilluni tu-
niniaaneq KNI-llu immik-
koortortaasa allat sinneqar-
toorutaat - tassa KNI-p ki-
sermaassineranit sinneqar-
toorutaasut.
Taamaattumik adm. di-
rektør Ole Møllerip niuertu-
nut namminersortunut eqe-
eqqusilluni periusissaniUu
nutaanik ujarleqqusilluni
nilliaatigisaa sakkortuumik
akerlilerusuppara. Ole Møl-
lerip nalunavianngilaa Ka-
laallit Nunaanni niuertut
namminersortut amerla-
suut atisanik tunisassanik
pisiniartarnermut peqati-
giiffissuarnut, soorlu Tø-
jEkspertenimut, Deres
Partnerimut aamma Sko-
Ringenimut, ilaasortaafie-
qarmata.
Tunisassanik pisiniartar-
nermut peqatigiifliit tas-
saapput qallunaat inuutis-
sarsiorneranni nukittooru-
jussuusut, KNI-mi direktø-
riusup isumalluarnerpaaga-
luartulluunniit takorloor-
sinnaanngisaanik annerto-
qisunik kaaviiaartitaqartut.
Peqatigiifiinnut taakku-
nunnga ilaasortaanikkut
kalaallit atuisartuisa naleq-
qulluinnartunik akilinnik
pisiassaqartinneqarnissaat
qulakkeemeqartarpoq.
Naatsorsuutit
paasiuminaatsut
Namminerpiaq isumaga
malillugu KNI-Detailip ka-
talogiata nutaap niuertut
namminersortut ajoqusi-
gaarnavianngilai. Isuma-
qarpunga katalogi saqqum-
mersinneqarsimasoq qallu-
naat allatsitsisarfiisa allat
Kalaallit Nunaanni atugaa-
qisut niuerfigineqarnerinik
arsaarinninniarluni. Kisi-
annili imaassinnaavoq aki-
sussaqisoq.
KNI-Detail massakkut pi-
ginneqatigiiffinngorpoq, ta-
matumalu nassatarisaanik
piginnaatitaaffeqalerluni.
KNI-Detail pisussaati-
taanngilaq ilisimatitsissuti-
gissallugu Northernimut
qanoq isumaqatigiissute-
qartoqarsimanersoq ima-
luunniit katalogi nutaaq qa-
noq akeqarsimanersoq.
Allatsitsisarnermi misilit-
takkakka malillugit isuma-
qarpunga katalogimu t kusa-
naqisumut ataatsimut 60
kronit nassiussuinermi illu-
nullu agguaassinermi anin-
gaasartuutaasimassasut.
Katalogi 15.000-20.000-inn-
gorlugu naqiterneqarsimas-
saaq, immaqalu katalogi-
mut aningaasartuutit 1 mil-
lionit missaanniissimassal-
lutik.
Kiisalu nassiussinermut
aningaasartuutit tikippa-
gut. Poortukkat mikisuuga-
luarpataluunniit 50 kronit
akiliutigissallugit naam-
manngillat. Kiami nikingas-
sut taanna akilissavaa?
KNI-Detailip nammineer-
luni pisiassat Canadami pi-
siarineq ajormagit, taamaa-
lilluni Northernimut akun-
nermuliuttuulluni KNI-De-
tail-ip akunnermuliuttutut
akissarsiaqartinneqarnis-
saa qulakkeerneqarpoq. Ili-
magilluarneqarsinnaavorlu
katalogip tunineqarnerati-
gut naammaginartunik ma-
tussutissaqartitsisoqarsin-
naasoq.
Allatut oqaatigalugu:
KNI-Detail aqqutigalugu
nioqqutissanik akikitsunik
pisivutit, immaqalu amigar-
toorutaasut akileraarutinut
akiliutinnit matuneqassap-
put. Nassuerutigisariaqar-
pormi KNI-Detail ajutuu-
vissagaluaruni amigartoo-
ruteqarluni ilassutissatut
aningaasaliissutinik qinnu-
teqartariaqassasoq, tassun-
ga assersuutigineqarsinnaa-
voq Great Greenland Qaqor-
tumiittoq.
Paasinnitsinniartigit,
qujanaq
Isumaqarpunga Kalaallit
Nunaanni niuertut tamar-
mik KNI-Detailip siunissa-
mi anguniarumaagai pillu-
git nunap naalakkersuisui-
nit erseqqissumik paasitin-
neqartariaqartut.
1) Siunissami illoqarfinni
pisiniarfiit allat KNI-Detail-
ip pisiniarfiutaannik/im-
mikkoortortaqarfiinik tigu-
sinissamut pisinnaatillugit
kajumitsillugillu amigartoo-
rutaasut matussuserniarlu-
git tapiisoqartassava? 2)
KNI-Detail pisinnaassani
tamakkerlugu niuernermi
piginneqataassutsit unam-
milliinnassavai, taamaalil-
luni pisiniarfiutillit nammi-
nersortut sakkugalugit sin-
nerqartooruteqarnissani
qulakkeerlugu.
Niuertut namminersor-
tut tapiiffigineqarnissartik
arlaatigulluunniit ikiorser-
neqarnissartik orniginngi-
laat, kisiannih ataaseq ujar-
torparput: Suliffiutitta siu-
nissami ingerlatiinnarnis-
saannut KNI-Detailimit
Namminersornerullutik
Oqartussanit pigineqartu-
mit oqimaaqatigiinngitsu-
mik unammiherneqarnitsi-
tut pineqarata naammagi-
nartumik qulakkeeriffigine-
qarnissarput.