Atuagagdliutit - 05.03.1993, Side 6

6
A ALI S A AT
NR. 2 1993
Nogle generelle betragtninger
omkring det kystnære fiskeri
Af Leif Fontain,
jolleflskerforeningen i Sisimiut
Omkring hjemmestyrets
indførelse skete der nær-
mest en eksplosivt vækst i
den grønlandske trawlerflå-
de. Højsøfiskeriet blev prio-
riteret i det omfang, at der
fandt en nærmest hidtil
ukendt kapitalakkumula-
tion sted, der motiverede bå-
de hjemmestyret og privatø-
konomiske interesseorgani-
sationer til forøgelse af fis-
kerikapaviteten.
I dag ved vi, at hjemme-
styret ikke har nemt ved at
skulle klare følgerne af disse
overinvesteringer og derfor
har svært ved at realisere
nye bebodede erhvervspliti-
ske ændringer.
Al den stund at den kyst-
nære fiskeri-flåde er det ak-
tiv, der skaffer arbejdsplad-
ser på de landbaserede an-
læg, har man ikke gjort be-
stræbelser nok for en mo-
dernisering af flåden.
Det seneste udspil fra
landstinget er, af 54 ESU-fi-
nansierede rejekuttere fra
før 1977 skal tages ud af re-
jefiskeriet mod eftergivelse
af gæld, og at kutternes
point skal sættes i en point-
bank til salg for blandt an-
det de såkaldte 79’ere. Al-
ternativet er fjordfiskeri for
dem, der følger dette dek-
tret. Følgerne kan og vil in-
debære en forringelse af er-
hvervsmulighederne hvad
angår subsistensen og fjord-
fiskeriet, hvor der allerede
er overkapacitet i flåden.
Implementeringen af dekre-
tet vil ramme ca. 200 famili-
er i en tid, hvor arbejdsløs-
heden vokser dag for dag, og
hvor torskefiskeriet er i kri-
se på grund af nedgang i be-
standen.
Samtidig er det bank-fi-
nansierede indenskærsfis-
keri i alvorlig krise. En krise
som munder ud i økonomi-
ske vanskeligheder, samti-
dig med at de fleste fartøjer
er over 15 år gamle, hvilket
betyder, at de ikke via ESU-
ordningen kan få nedsat
gælden, hvorfor en del af
fartøjerne står umiddelbart
over for en konkurs med
tvangssalg af pantsatte ef-
fekter til følge.
Der er i dag 15 bankfi-
nansierede reje-torskekut-
tere i Sisimiut. Hvis oven-
nævnte bliver til virkelig-
hed, kan det få alvorlige
konsenkvenser for byen,
hvor kommunens budget i
så fald ville blive halveret
med katastrofale følger for
det øvrige erhvervsliv.
I diskussionen omkring
det kystnære fiskerisitua-
tion har de besluttende
myndigheder påpeget, at
hjemmestyret er villig til at
støtte effektivt fiskeri, der
er til gavn for samfundet. I
den forbindelse skal jeg
skynde mig at tilkendegive,
at Sisimiuts mest effektive
fiskeri er bankfinansieret,
og at fangstmængden af fisk
absolut er en af de største i
forhold til andre lokalsam-
fund. Desuden skal det kon-
stateres, at i og med at fi-
skerne fra egne lommer har
skaffet produktionssmidler
til brug for samfundet, er
dette ensbetydende med, at
flere fiskere fra andre egne
har fået større muligheder
for støtte i form af ESU-ord-
ninger.
Aspekterne omkring
det saneringsmæssige
tiltag
På baggrund af den alvorlige
situation omkring det kyst-
nære fiskeri har underteg-
nede bedt Oskar Bække,
som er revisor og rådgiver
for de fleste fiskere her i Si-
simiut, og som har et dybde-
gående kendskab til proble-
mets omfang, om at kom-
mentere de aspekter og vil-
kår, der ligger bag dekretet.
Herom skriver Oskar
Bække
... Jeg er blevet orfordret
til at komme med et indlæg
om mine erfaringer og syns-
punkter om fiskernes vilkår,
herunder især hvorledes
lovmæssige tiltag for at for-
bedre fiskernes vilkår ram-
mer tilfældigt. Det skyldes
hovedsageligt, at alle for-
bedringer mest af alt mun-
der ud i at reducere rente- og
afdragsbyrden for kutterfiå-
den ved saneringsmæssige
tiltag.
Senest er det sket med et
tilbud til alle kutterejere fra
før 1977 om at gå ud af reje-
fiskeriet, mod at den gælds-
byrde, som disse kuttere har
overfor ESU, bliver eftergi-
vet og ejernes point bliver
købt kontant. Det rejser
spørgsmålet - hvad med kut-
terejere med bankfinansie-
rede kuttere, og hvad med
kuttere uden gæld, vil disse
ikke blive omfattet af en så-
dan budrunde?
Det er ikke første gang, at
lempelser for fiskeriet sker
via Erhvervsstøttelovgiv-
ningen, men da der også fin-
des fiskeri på andre vilkår,
hvor omkostningerne er me-
re belastende, er det klart, at
tiltagene ikke tilgodeset er-
hvervet som såden, men ale-
ne kutterejere, som »tilfæl-
digvis« har opnået ESU-fi-
nansiering.
Samtidig bliver jeg som
rådgiver gang på gang præ-
senteret for, at disse tiltag
medfører andre problemer
af skattemæssig og finansiel
art, idet der i saneringstilta-
gene ikke er taget højde for
de skattemæssige konsen-
kvenser. Dette gælder både,
når flere kutterejere går i
samarbejde om et nyt pro-
jekt ved salg af licens, som
når det som fremført oven-
for fremsættes tilbud om
gældsanering mod ophør
med rejefiskeri - hvad med
en eventuel skattegæld på
grund af opgjort gældsefter-
givelser?
Ovenfor er alene omtalt
rejefiskeriet, men for tor-
skefiskerne gør de samme
forhold sig gældende, senest
med tilbud om gældsanering
udfra bådlængde som rente-
frihed for Erhvervstøtte-
gæld indtil 1995 - her rejser
det ligeledes spørgsmålet
om andre torskekuttere får
noget ud af det, idet disse er
udelukket fra enhver form
for lempelse.
Jeg må derfor som rådgi-
ver opfordre til, at der arbej-
des på samordning, således
at tiltag med offentlig til-
skud til følge letter alle er-
hvervets udøvere og ikke
kun den, der tilfældigvis er
omfattet af udøvere, og ikke
kun dem, der tilfældigvis er
omfattet af Erhvervsstøtte-
lovgivningen, ligesom det
må være nødvendigt også at
indrage andre lovgingings-
mæssige forhold såsom
skattelovgivningen, når der
kommer disse tiltag. En nøj-
gere gennemgang bliver for
omfattende til at kunne
medtages. Her i Sisimiut
har man erkendt behovet
fra Erhvervsrådets side om
at få løst op for disse proble-
mer ved at have etableret et
underudvalg blandt andet
med undertegnede som
medlem, men ovennævnte
er alene mine synspunkter...
Så vidt Oskar Bække,
statsautoriseret revisor.
At ejerne af de bankfi-
nansierede kuttere i Sisi-
miut i det sene efterår uden
støtte fra forening og orga-
nisation har presset lands-
tyret og finansudvalget for
en hensigterklæring om, at
der på lanstingets forårsmø-
de i 1993 skal stilles æn-
dringsforslag, der tilgodeser
det bankfinansierede fiske-
riflådes almene behov, er
beundringsværdigt, og de
skal alene tilkommes æren
for dette initiativ.
I det dystre lys der hæn-
ger ned over landets vigtig-
ste erhverv og på bagrund af
Oskar Bækkes konklusioner
vil jeg tillade mig at komme
med disse spørgsmål. Findes
der i det hele taget en over-
ordnet fiskeriøkonmiske-
politisk overbygning, der
kan danne grundlag for lan-
dets fremtidige fiskeri- og
fangsterhverv? Er de beslut-
tende myndigheder og orga-
nisationer deres ansvar be-
vist? Har embedsmændene
den rette forståelse for er-
hvervets almene behov, set i
lyset af det kystnære er-
hvervs betydning for det
grønlandske samfund? Er
det ikke rigtigt at den sociale
ulighed indenfor det grøn-
alndske fiskeri- og fangster-
hverv er blevet mere mar-
kant siden hjemmestyres
indførelse?
Intensivt fiskeri er ikke
vejen frem!
I dag har man konstanteret,
at den arktiske bestand er i
stærk reduktion, og at det
vil tage årtier, før bestanden
i rimelig mængde kan være
tilbage i de grønlandske far-
vande. Store dele af fjorde-
nes egne bestande er næsten
opfisket, blandt andet fordi
hjemmestyrets egne trawle-
re i sin tid intensivt fiskede
bestandene op ude på ban-
kerne, hvor torskenes søgte
føde. Det intensive fiskeri
omhandler millioner af små
torsk, der røg med i trawlet,
og som blev smidt overbord i
død tilstand, kun til gavn
som føde for havpattedyr og
fugle. Småtorsk, der senere
kunne have dannet grund-
lag for fortsat fjordfiskeri.
Torskefiskerne i Sisimiut
har i bestræbelserne for at
fange de sidste fisk udvidet
dybdestørrelseme på deres
bundgarn. Desuden har
man udvidet bundgarnssæ-
sonen indtil omkring den 21.
december, hvor det iser til.
Konsenskvensen kan blive,
at fjordenes egne bestande
står til fare for at blive
udryddet, da intensivering
kan betyde, at de store gyde-
færdige fiske bliver opfisket.
Fiskerne kan i dag konstate-
re, at bestanden skrumper
ind år for år. Det er givet, at
et kapitalintensivt fiskeri ef-
ter en enkelt ressource kan
få alvorlige følger for ikke
alene erhvervet men også
for den kystnære fangssek-
■
magt-"

~~.

'
Kingullermik landstinngip ataatsimiinnermini aalianger-
paa raajarniutit 54-it ESU-kkut aningaasalersugaasimasut
akiitsumikkut isumakkilgaanermikkut raajarniarunnaar-
sinnaasutpoint-iilupoint-bank-imut ilaatigut 79’erinitpisi-
arineqarsinnaasunngorlugit immikkoortinneqassasut.
Det seneste udspil fra landstinget er, af 54 ESU-finansiere-
de rejekuttere fra før 1977 skal tages ud af rejefiskeriet mod
eftergivelse af gæld, og at kutternes point skal sættes i en
point-bank til salg for blandt andet de såkaldte 79’ere.
tor, (se blot ,vor nabo Ca-
nanda, der i de seneste år
har måttet revideret sin fis-
keriplitik med indhand-
lingsstop for torsk i 2 år til-
følge.)
Omstruktuering er
vejen frem
Det er rigtigt, at en del af de
naturgivne ressourcer har
svigtet, blandt andet fordi vi
selv ikke har været kloge
nok til at administrere de
principielle hensigter i ud-
nyttelsen af disse.
Der er min klarer overbe-
visning, at der må realiseres
nye tiltag i en fremtidig
planlægning og overordnet
udvikling indenfor det kyst-
nære erhverv. Der er min
klare opfattelse, at det er
blevet nødvendigt at om-
struktuere vort tankegang
og gennem udfordring satse
på en fornuftig fiskeri- og
fangstpolitik, der også er til
gavn for vort fremtidige
samfund.
I »Nyskabelsenes år
1992« blev Sisimiuts fiskeri-
fabrik omstruktueret og
blev en af de mest moderne
og største i verden af sin art.
Det må være signalet om, at
der må ske en strukturtil-
pasning for byens fiskeriflå-
de. Kort sagt er byens fabrik
det aktiv, der kan danne
grundlaget for ønsker om
modernesering og effektivt
fiskeri, og da byens fiskeri er
en af de mest effektive i lan-
det må det avsolut være
hensigtmæssigt med en
sammenlægning af de foræl-
dede rejekuttere med hen-
blik på større og mere effek-
tive kuttere ejet i fælleskab.
I så fald er dette vejen frem
for de kutterejere, der er
omfattet af det såkaldte de-
kret. En af hjemmestyrets
principielle målsætninger er
netop blandt andet »At for-
hindre arbejdsløshed og
klassedannelse, bl.a. ved at
sætte fælleskabstanken i
højsædet.«
Vi må åbne op for nye
muligheder
Al den stund, at torsken næ-
sten er forsvundet fra vore
farvande, må vi fremtiden
sikre os mere egnede fartø-
jer, der vil være i stand til at
fiske andre arter, samtidig
med at kutterne skal være i
stand til at tage på langfart
for at finde nye fiskeområ-
der.
Forskerne har tilkendegi-
vet, at den arktiske torsk
kan være tilbage om 20-30
år, og at der kun findes på
bestande i fjordene. Der må
i den forbindelse forskes me-
re i fjordenes egne bestande
og ad den vej få mere kend-
skab til bestandenes adfærd.
Denne forskning kan danne
grundlag for retningslinier i
en fremtidig udnyttelse af
bestandene.
De nordatlantiske øer er
sammen med Canada og
Norge i dag ved at videreud-
vikle nye systemer til at
fremme deres fiskerierhverv
eksempelvis i form af fiske-
farme og lignende.
Her i Grønland kan det
måske på langt sigt betale
sig med torskefarme i bun-
den af egnede fjorde, alt til-
passet efter forholdene. Når
fiskene er gydefærdige kun-
ne man så lede en bestemt
mængde ud i fjordene, så fi-
skerne kan fange dem i de-
res bundgarn. Dette kunne
måske sikre bestandenes
fremtid samtidig med, at det
kunne danne grundlag for
en kontinuerlig og givtig fis-
keri, der er til gavn for hele
samfundet.