Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 05.03.1993, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 05.03.1993, Blaðsíða 12
IMARPUT GRØNLANDS FISKEKITIDENDE Kilisaatit qulingiluat qaammatit tullluttut ingerlanerini kalaallit aalisarnerannit peerne- Ni trawlere skal i løbet af de næste par måneder trækkes ud af det grønlandske fiskeri. Skal qassaapput. Illiussava imaluunniit uangaassava? det være dig eller mig? (Ass./Foto: Knud Josefsen). - Vi var for flinke i de glade 80’ere Landsstyremedlem for økonomi Emil Abeisen tror på en sund økonomi i en grønlandsk flåde på 21 trawlere NUUK(KK) - Indenfor 25 turbulente år har den grøn- landske trawlerflåde oplevet sin fødsel, storhed og fald. Fra et par KGH-trawlere over 50 skibe i det havgåen- de fiskeri i midten af 1980’erne skal 1993 gerne slutte med 21 skibe i søen. I slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 70’erne indsatte Den kgl. grønlands- ke Handel skibe som »Nuuk«, »Paamiut«, »Ma- niitsoq«, »Sisimiut«, »Erik Egede« og »Carl Egede« i det udenskærs fiskeri. 11970’erne fulgte den pri- vate trawlerflåde efter, og en af de første private traw- lere i Grønland, finansieret af billigere ESU-lån og di- rekte EF-tiskud, var »Qaa- siut« i 1977. I 1980’eme eksplodere flåden. Alle ville med i dan- sen om guldkalven, og kvo- terne sad løst i pistolhylste- ren i Erhvervsdirektoratet hos folk som Lars Emil Jo- hansen og Emil Abeisen, - ikke mindst op til et valg. I begyndelsen af 1990’er- ne kollapsede det uden- skærs fiskeri. Når 1993 er forbi, skal der helst kun væ- re 21 trawlere tilbage af de 50, som var i søen il980’er- ne. Det er ihvertfald målet for den kondemneringsplan, som landsstyret godkendte på sit møde fredag den 26. februar på baggrund af en indstilling fra det særlige Kondemneringsnævn, som blev nedsat efter en beslut- ning på Grønlands Lands- tings efterårssamling. De glade 80’ere er afløst af de flade 90’ere. - Ja, vi var nok for flinke i 80’eme, siger Emil Abeisen. Og denne flinke holdning har kostet både landskassen og rederier mange penge. Emil Abeisen var lands- styremedlem for fiskeriet i en periode i 1980’erne, men i dag skal han som landssty- remedlem for økonomien prøve at klare skærene og redde den tilbageblevne del af den private og offentligt ejede trawlerflåde ind på smult vand. 100 millioner kroner Da landstinget i efteråret vedtog Finansloven for 1993 og Tillægsbevillingslov 2 for 1992, blev der afsat i alt 100 millioner kroner til kondem- nering af den overflødige del af trawlerflåden. Hensigten med støtten var 1) at tage fartøjer ud af fiskeriet i de grønlandske farvande, og 2) at fremme de grønlandsk-ejede fartøjers fiskeri i oversøiske farvan- de. Til at behandle de ind- komne ansøgninger, blev der nedsat et Kondemne- ringsnævn, som nu har af- sluttet sit arbejde. Kondem- neringsnævnet havde lede- ren af ESU Jørn Birk Olsen som formand og bestod des- uden af Jørn Skov Nielsen og Niels Jørgen Hedegaard fra hjemmestyret og Peder Munk Pedersen og Jens Genefke fra trawlerorgani- sationen APK. Kondemneringsnævnet modtog i begyndelsen af 1993 12 ansøgninger om økonomisk støtte til de to formål. Ansøgningerne dækkede over 18 selskaber og dermed også over 18 trawlere. De 18 ansøgninger faldt i to puljer: 1) Dels ansøgnin- ger om støtte, hvor der er tale om sammenlægninger af rederier, og 2) dels ansøg- ninger om ophørsstøtte, hvor et rederi stopper sine aktiviteter og sælger sit skib og sin kvote. Gæld afskrives Kondemneringsnævnet har indstillet, at 97 af de i alt 100 millioner kroner bliver brugt i løbet af foråret. 58.5 millioner kroner bli- ver ydet til tre ansøgninger om støtte i forbindelse med sammenlægninger. En typisk ansøgning kan gælde tre rederier med tre trawlere og tre rejekvoter. De tre rederier slår sig sam- me, sælger den ene trawler, og bruger de to tilbageblev- ne til at fiske alle rejerne i de tre oprindelige kvoter. Så skulle det nye rederi være sikret et rentabelt fiskeri. 38.5 millioner kroner bli- ver ydet til fire ansøgninger om ophørsstøtte. Disse rederier sælger de- res trawlere og deres reje- kvoter og stopper alle deres aktiviteter. Derfor vil vi i den kommende tid se en handel med rejekvoter, men det er endnu for tidligt at sætte en pris på disse reje- kvoter på det frie marked. Foruden de 100 millioner kroner, som landskassen har bevilget i tilskud til en reduktion af trawlerflåden, har landsstyret også god- kendt, at der over en årræk- ke bliver afskrevet i alt 136 millioner kroner på gammel reje-afgift, ESU-lån og tidli- gere bevilget kondemne- ringsstøtte. Disse penge vil blive afskrevet på Finanslo- ven med 10-15 milioner kro- ner om året. NI trawlere forsvinder Det er nu op til rederierne, som har søgt - og fået støtte at virkeliggøre tankerne om sammenslutninger og op- hør. Landsstyret har givet disse redeier en frist på et halvt års tid til at finde en løsning. Der er ingen naturlov, som siger, at der også vil bli- ve fundet en løsning med de 97 milioner kroner, som nu er bevilget. Alle ansøgninger kunne kun bære præg af tanker og forslag fra rederi- erne, som nu skal ind i reali- tetsdrøftelser - både med hinanden og med deres pen- geinstitutter. Går alt som planlagt, vil ni ud af de 18 trawlere, som var med i ansøgningspuljen, forsvinde ud af det grøn- landske fiskeri. Ligeledes vil de 13 deltagende rederier skrumpe ind til ni rederier. Dermed vil den grøn- landske havgående trawler- flåde bestå af 21 skibe, - hvoraf de syv ejes af Royal Greenland. Midt i 80’erne var der som nævnt 50 grøn- landske trawlere. Sund flåde - Den grundlæggende tanke i denne støtte er, at de tilba- geblevne rederier og trawle- re skal være sunde virksom- heder, siger landsstyremed- lem Emil Abeisen. - Ikke mindst har vi lagt vægt på, at de tilbageblevne rederier har så god en øko- nomi, at de kan drive et løn- somt fiskeri, der også inde- bærer en refinanciering af trawlerflåde i takt med den udskiftning, som er påkræ- vet i løbet af dette årti. Rede- rierne skal ikke regne med, at landskassen og pengein- stitutterne vil betale for en ny trawler. I fremtiden vil vi nok se krav på en egenkapi- tal på 20 procent af skibets pris - Hvis det grønlandske fis- keri i dag startede fra bun- den, vil en flåde med en snes fartøjer være ansvarligt ud fra et økonomisk og biolo- gisk synspunkt. Derfor er jeg fuld af fortrøstning for fremtiden, siger Emil Abei- sen. Den tilbageblevde flåde i Grønland består af sunde rederier.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.