Atuagagdliutit - 05.03.1993, Síða 12

IMARPUT
GRØNLANDS FISKEKITIDENDE
Kilisaatit qulingiluat qaammatit tullluttut ingerlanerini kalaallit aalisarnerannit peerne- Ni trawlere skal i løbet af de næste par måneder trækkes ud af det grønlandske fiskeri. Skal
qassaapput. Illiussava imaluunniit uangaassava? det være dig eller mig? (Ass./Foto: Knud Josefsen).
- Vi var for flinke i de glade 80’ere
Landsstyremedlem for økonomi Emil Abeisen tror på en sund økonomi i en grønlandsk flåde på 21 trawlere
NUUK(KK) - Indenfor 25
turbulente år har den grøn-
landske trawlerflåde oplevet
sin fødsel, storhed og fald.
Fra et par KGH-trawlere
over 50 skibe i det havgåen-
de fiskeri i midten af
1980’erne skal 1993 gerne
slutte med 21 skibe i søen.
I slutningen af 1960’erne
og begyndelsen af 70’erne
indsatte Den kgl. grønlands-
ke Handel skibe som
»Nuuk«, »Paamiut«, »Ma-
niitsoq«, »Sisimiut«, »Erik
Egede« og »Carl Egede« i det
udenskærs fiskeri.
11970’erne fulgte den pri-
vate trawlerflåde efter, og
en af de første private traw-
lere i Grønland, finansieret
af billigere ESU-lån og di-
rekte EF-tiskud, var »Qaa-
siut« i 1977.
I 1980’eme eksplodere
flåden. Alle ville med i dan-
sen om guldkalven, og kvo-
terne sad løst i pistolhylste-
ren i Erhvervsdirektoratet
hos folk som Lars Emil Jo-
hansen og Emil Abeisen, -
ikke mindst op til et valg.
I begyndelsen af 1990’er-
ne kollapsede det uden-
skærs fiskeri. Når 1993 er
forbi, skal der helst kun væ-
re 21 trawlere tilbage af de
50, som var i søen il980’er-
ne.
Det er ihvertfald målet for
den kondemneringsplan,
som landsstyret godkendte
på sit møde fredag den 26.
februar på baggrund af en
indstilling fra det særlige
Kondemneringsnævn, som
blev nedsat efter en beslut-
ning på Grønlands Lands-
tings efterårssamling.
De glade 80’ere er afløst af
de flade 90’ere.
- Ja, vi var nok for flinke i
80’eme, siger Emil Abeisen.
Og denne flinke holdning
har kostet både landskassen
og rederier mange penge.
Emil Abeisen var lands-
styremedlem for fiskeriet i
en periode i 1980’erne, men
i dag skal han som landssty-
remedlem for økonomien
prøve at klare skærene og
redde den tilbageblevne del
af den private og offentligt
ejede trawlerflåde ind på
smult vand.
100 millioner kroner
Da landstinget i efteråret
vedtog Finansloven for 1993
og Tillægsbevillingslov 2 for
1992, blev der afsat i alt 100
millioner kroner til kondem-
nering af den overflødige del
af trawlerflåden.
Hensigten med støtten
var 1) at tage fartøjer ud af
fiskeriet i de grønlandske
farvande, og 2) at fremme de
grønlandsk-ejede fartøjers
fiskeri i oversøiske farvan-
de.
Til at behandle de ind-
komne ansøgninger, blev
der nedsat et Kondemne-
ringsnævn, som nu har af-
sluttet sit arbejde. Kondem-
neringsnævnet havde lede-
ren af ESU Jørn Birk Olsen
som formand og bestod des-
uden af Jørn Skov Nielsen
og Niels Jørgen Hedegaard
fra hjemmestyret og Peder
Munk Pedersen og Jens
Genefke fra trawlerorgani-
sationen APK.
Kondemneringsnævnet
modtog i begyndelsen af
1993 12 ansøgninger om
økonomisk støtte til de to
formål. Ansøgningerne
dækkede over 18 selskaber
og dermed også over 18
trawlere.
De 18 ansøgninger faldt i
to puljer: 1) Dels ansøgnin-
ger om støtte, hvor der er
tale om sammenlægninger
af rederier, og 2) dels ansøg-
ninger om ophørsstøtte,
hvor et rederi stopper sine
aktiviteter og sælger sit skib
og sin kvote.
Gæld afskrives
Kondemneringsnævnet har
indstillet, at 97 af de i alt 100
millioner kroner bliver
brugt i løbet af foråret.
58.5 millioner kroner bli-
ver ydet til tre ansøgninger
om støtte i forbindelse med
sammenlægninger.
En typisk ansøgning kan
gælde tre rederier med tre
trawlere og tre rejekvoter.
De tre rederier slår sig sam-
me, sælger den ene trawler,
og bruger de to tilbageblev-
ne til at fiske alle rejerne i de
tre oprindelige kvoter. Så
skulle det nye rederi være
sikret et rentabelt fiskeri.
38.5 millioner kroner bli-
ver ydet til fire ansøgninger
om ophørsstøtte.
Disse rederier sælger de-
res trawlere og deres reje-
kvoter og stopper alle deres
aktiviteter. Derfor vil vi i
den kommende tid se en
handel med rejekvoter, men
det er endnu for tidligt at
sætte en pris på disse reje-
kvoter på det frie marked.
Foruden de 100 millioner
kroner, som landskassen
har bevilget i tilskud til en
reduktion af trawlerflåden,
har landsstyret også god-
kendt, at der over en årræk-
ke bliver afskrevet i alt 136
millioner kroner på gammel
reje-afgift, ESU-lån og tidli-
gere bevilget kondemne-
ringsstøtte. Disse penge vil
blive afskrevet på Finanslo-
ven med 10-15 milioner kro-
ner om året.
NI trawlere forsvinder
Det er nu op til rederierne,
som har søgt - og fået støtte
at virkeliggøre tankerne om
sammenslutninger og op-
hør. Landsstyret har givet
disse redeier en frist på et
halvt års tid til at finde en
løsning.
Der er ingen naturlov,
som siger, at der også vil bli-
ve fundet en løsning med de
97 milioner kroner, som nu
er bevilget. Alle ansøgninger
kunne kun bære præg af
tanker og forslag fra rederi-
erne, som nu skal ind i reali-
tetsdrøftelser - både med
hinanden og med deres pen-
geinstitutter.
Går alt som planlagt, vil
ni ud af de 18 trawlere, som
var med i ansøgningspuljen,
forsvinde ud af det grøn-
landske fiskeri. Ligeledes vil
de 13 deltagende rederier
skrumpe ind til ni rederier.
Dermed vil den grøn-
landske havgående trawler-
flåde bestå af 21 skibe, -
hvoraf de syv ejes af Royal
Greenland. Midt i 80’erne
var der som nævnt 50 grøn-
landske trawlere.
Sund flåde
- Den grundlæggende tanke
i denne støtte er, at de tilba-
geblevne rederier og trawle-
re skal være sunde virksom-
heder, siger landsstyremed-
lem Emil Abeisen.
- Ikke mindst har vi lagt
vægt på, at de tilbageblevne
rederier har så god en øko-
nomi, at de kan drive et løn-
somt fiskeri, der også inde-
bærer en refinanciering af
trawlerflåde i takt med den
udskiftning, som er påkræ-
vet i løbet af dette årti. Rede-
rierne skal ikke regne med,
at landskassen og pengein-
stitutterne vil betale for en
ny trawler. I fremtiden vil vi
nok se krav på en egenkapi-
tal på 20 procent af skibets
pris
- Hvis det grønlandske fis-
keri i dag startede fra bun-
den, vil en flåde med en snes
fartøjer være ansvarligt ud
fra et økonomisk og biolo-
gisk synspunkt. Derfor er
jeg fuld af fortrøstning for
fremtiden, siger Emil Abei-
sen. Den tilbageblevde flåde
i Grønland består af sunde
rederier.