Atuagagdliutit - 05.03.1993, Blaðsíða 10

IMARPUT
GRØNLANDS FISRERITIDLNDE
•)
MQQIIPALLANNISSAQ
80IKKUNNI UKIUT siulliit nuannersut
qaangersimarujussualereerpagut. Ila qaan-
gersimalereeqaagut. Taamanikkut suna ta-
marmi pitsassuarmik ingerlavoq. Taamanik-
kut nuannaarutigisimaqaarput namminersor-
nerulersimanerput ataatsimoortumillu ta-
piissutit annertuut pissarsiarisimallutigit,
taakkulu suliniutinut nutaanut ukiorpassuar-
ni kissaatigiuarsimasatsinnut tamanut ator-
neqartussaapput. Nammineerluta nunanut
allanut tuniniaasinnaaleriataarpugut, ukiuni
taakkunanerpiaq aalisameq ingerlalluaqim-
mat.
Suna tamarmi imaåliallaannaq iluatsinne-
qarsinnaasutut isikkoqarpoq.
NAMMINERSORNERULERNEQ eqqunne-
qarmat aallaqqaammut ESU aqqutigalugu aa-
lisamerup annertusineqamissaanut pisortat
aningaasaliisinnaanerat inatsisitigut tunnga-
vissaqalerpoq. Kingusinnerusukkut kalaallit
aalisarnerani ajornartorsiutaasoq, Kongelig
grønlandske handel, naalakkersuinikkut
aqunneqalerpoq. Aalisagaqarluarunaqimmat,
tassa saarullinnik raajanillu, nioqqutitsinnut
nunarsuarmi akigitinneqartut qaffapput, ila-
mi Japanimi qaffaateqangaatsiarlutik, taamaa-
lillunilu aalisariutit namminersortut amerlip-
put naalakkersuisullu aalisarnermut soquti-
ginninnerat annertusipallalluni. Aammattaaq
EFimit anigutta aalisagaaterpassuatta oqar-
tussaaffigineqamerulemissaat pillugu aali-
sartut uppilersinneq ajomarsimanngilaq, pit-
saasumillu aalisameq pillugu EFimut isuma-
qatigiissutip qularuteqarlutik isornartorsiui-
sut tamaasa allamik isummertippai.
TAAMAAKKALUARTORLI tamanna Nam-
minersomerullutik Oqartussanut nutaajoqi-
sunut emgerluni ajornartorsiortitsilerpoq,
tassami kalaalinngorsaanerup nalaani aalisar-
nerup iluani aningaasatigut ineriartortitsi-
nermi periarfissat niuertunit qallunaanit, ki-
siannili illoqarfinni najugaqartunit nassaari-
neqarmata.
Ajomartorsiutaasussaanngikkaluarporli.
Tamaanimi najugaqarput, tamaani inuullutik,
Kalaallit Nunaannullu iluaqutaasussamik
niuernermik pitsaasumik pilersitsillutik. Ki-
siannili nunami innuttaasutut misigissutsit
emgerlutik qallinngorput, piffissallu ingerla-
nerani piginneqatigiit kalaalliinnarnik inuttal-
lit piaaraluni pilersiortomeqalerput.
Taamanikkut qungujulalluni quiasaarutigi-
sutullu illugu oqaatigineqartarpoq, akuersis-
suteqartartut ataatsimiikkaagamik aalajan-
gertaraat kina ullup tulliani millionerinngor-
simassasoq. Tamannalimi ilumoorpoq.
UKIUNI TAAKKUNANI Kalaallit Nunaata
avannamut tuniniaasarnerani pingaaruteqa-
qisumik pilersitsisoqarpoq. Naaggataagulli
imatut politikkeqartigilerpoq, allaat akuersis-
sutigineqartartut amerliartuinnarlutik milli-
artuinnarlutillu, naggataagullu kilisaatit
79erit ajutoorutaaqisut pilersinneqarput, taa-
maaliomermikkut inuit amerlanerusut anin-
gaasaateqaratik nuannannermut peqataasin-
naaleqqullugit.
Aalisameq niuernerinnaajunnaarluni poli-
tikkemeruinnalerpoq, ukiunilu taakkunani
soorlu Nuna Bank naalakkersuisunit imatut
naqinneqarsimatigilerluni, allaat pisinnaasani
sinnerlugit iliuuseqarsimalluni. Taamanik-
kut siulersuisunut siulittaasuusimasup Pe-
der Elkjærip tamannattaaq nassuerutigaa.
Inuiaqatigiit kalaallit inuusuttut demokrati-
mut isumaqataasut kissaataat naggataagut
ima artornartigilerput, allaat naggataatigut
niuernerup tungaatigut eqqarsaasersuutit
ikiligaaramik milligaaramillu tammarlutik.
Tamannalu ullumikkut akiligassat akilerne-
qarfissaanni akiligassallu 80ikkunni nuanne-
qisuni pinngorsimasut ilaannaasa naalakker-
suisunit akilemiameqarnerini Nuna Bankip
peqqissisimissutigeqaa.
KALAALLIT NUNAATA ullumikkut iserti-
tat marluinnaat inuussutigai: Ataatsimoortu-
mik tapiissutit aamma aalisameq. Naalakker-
suisut paasereeerpaat ataatsimoortumik ta-
piissutit Danmarkip qaffakkumanngilluinna-
rai, ullumikkullu akerleriinngissutigineqale-
ruttorpoq tapiissutaasartut ukiuni tulliuttuni
qanoq appartinneqartigissanersut. Tamatu-
ma saniatigut aalisameq ajomartoorfiuler-
poq. 1992iinnarmi Kalaallit Nunaata aalisak-
kanik avammut tunisaminit isertitai 400 mil-
lioner koruunit missaannik apparsimapput.
Tamatumunnga peqqutaasut ilagaat saa-
rulliisanneq. Aningasaqarnermullu pingaar-
nerusut, tassa raajat akii, appariartuinnarput
Tamannalu nunatsinnut tamanut sooruna-
mi alianartuuvoq.
TAMATUMA INERIARTORNERA ukior-
paalunni ingerlasimavoq, mannali naalakker-
suisunit nassuerutigineqarumasimanngilaq:
Umiarsuit amerlavallaaqaat aalisangakippal-
laarlunilu. Royal Greenlandimi direktøriuneq
Ole Ramlau-Hansen umiarsuarpassuamit
siulliit ilaannik pisortat tukkoqalutik tapiiffi-
gisaannik pisinermut peqataasimavoq. Ta-
matuma saniatigut namminersortut aningaa-
satigut ajornamartorsiuteqarnerat annertu-
siartorpoq. Siulliullutik eqqomeqarput inuit
pissatik sinnerlugit pilersorlutik inuusut,
raajanillu isertitanik millionilippassuamik
utoqqalinissamut qulamaarutaannartut isigi-
saqartut. Kingulliuppullu aalisartut annikit-
sunik pisassaqartinneqartut, raajanut akigi-
tinneqartup appariaataa annikitsuararsuuga-
luartoq isertitat umiarsuarmut iluanaarutaa-
sinnaajunnaaraangata ingerlaqqissinnaajun-
naartut.
Ukioq ataaserluunniit qaangiutinngilaq
naalakkersuisut raajanut akitsuut pigiinnar-
niarlugu illersormassassuk, taakkulu isuma-
qarsimapput aalisameq landskarsimut imaa-
rutilersumut iluaqutaasinnaasoq.
ULLUMIKKULLI paasineqarsimalerpoq
ajornarsisoq. Imami kingusinaartigipput al-
laat umiarsuarnik atorunnaarsitsiortomissaq
kisimi aqqutissaalersimalluni. Ukiut qulit
matuma siomatigit Kalaallit Nunaanni 50it
missaanniittunik kilisaateqarpoq. Ullumik-
kut 30iupput, umiarsuarnillu atorunnaarsit-
siortorneq naammassippat, naammassissap-
pammi, aasamut kilisaatit 21iinnanngorsi-
massapput.
Ullut nuannersut qaangiutikatareerput.
Akiligassallu annertoqaat. Massakkumut in-
atsisartut umiarsuarnik atorunnaarsitsinis-
samut 97 millioner koruunit tapiissutigisima-
vaat. Tamatuma kingoma ESUmit taarsigas-
sarsiarpassuamik isumakkeerisamissat tak-
usalerumaarpagut. Nuna Bank annertuunik
illuartitsivoq, naallu umiarsuarnik atorun-
naarsitsinermut tapiissutaasut 97 millioner
koruuniusut amerlanersaat Nuna Bankimut
tuttussaagunaraluartut 1994imi amerlaneru-
sunik illuartitsinissaq ilimagineqarpoq.
NAMMINERSORNERULLUTIK OQAR-
TUSSAT Nuna Bankillu akerleriissutiginn-
guatsiarpaat Nuna Bank qanoq amerlatigisu-
nik akiliissanersoq - imaluunniit Danmarkimi
Bikubenimut nuussissanersoq. Kisiannili ilu-
moortoq tassaavoq 80ikkut aallartinneranni
aalisarnermut politikkip killeqanngitsumik
kingunerisaanik Namminersornerullutik
Oqartussat sillimmataat, landskarsi, kalaallil-
lu inuutissarsiomerat artorsinneqarmata.
Misilittakkat akisoqaat, kisiannili ilinniarfi-
giinnagassaraagut - aalisarnermilu aningaa-
saqameq iluarsiniarsaripallattussaallutigu.
Uniinnarneq nuannemeq ajorpoq. Kisian-
nili aalisamermi aningaasaqameq sukka-
suummik aaqqiffigisinnaagutsigu kukkusa-
gut politikkikkut aaqqissinnaalersussaava-
gut, tamannalu Kalaallit Nunaannut tamanut
pitsaaneruvoq.
HURTIG LØNNING
VI ER I DAG langt fra den første glade del af
80’erne. Meget langt fra. Det var dengang,
hvor alt tilsyneladende gik ufatteligt godt.
Ikke blot var vi nærmest berusede over, at vi
havde fået hjemmestyre og en masse penge
i bloktilskud, som vi kunne bruge til alle de
nye initiativer, vi havde drømt om i mange år.
Vi fik også pludseligt vores eget eksporter-
hverv, fordi fiskeriet udviklede sig meget
gunstigt netop i de år.
Alt så ud til at ville lykkes i en håndeven-
ding.
HJEMMESTYRETS indførelse gav i første
omgang grønlandsk kompetance rent lovgiv-
ningsmæssigt, og man fik økonomiske res-
sourcer til via Erhvervsstøtten at sende of-
fentlige penge ud i øget fiskeri. Senere fik
man også politisk kontrol med den helt afgø-
rende sværvægter i det grønlandske fiskeri,
Kongelig grønlandske Handel. Eftersom der
tilsyneladende var masser af fisk, både torsk
og rejser, og eftersom priserne internationalt
var stigende, ja nærmest eksplosive i Japan,
så voksede den private fiskeflåde og den poli-
tiske interesse i fiskeri hurtigt. Det var hel-
ler ikke så svært at overbevise mange i fiske-
riet om, at hvis vi kom ud af EF, så ville vi
selv få suverænitet over fiskerigdommene,
og en solid fiskeriaftale med EF manede hur-
tigt alle skeptikerne i jorden - eller måske
snarere vandet.
FOR DET UNGE, fremadstormende grøn-
landske hjemmestyre, specielt politikerne,
blev det dog hurtigt et problem, at mens man
ville grønlandisere, så var det i høj grad dygti-
ge, lokale men danskfødte forretningsfolk,
der først så de økonomiske udviklingsmulig-
heder i fiskeriet.
Det burde ikke have været et problem. De
bor her, lever her, og de skabte fornuftige
forretninger til glæde for Grønland. Men de
politisk-nationale følelser fik hurtigt overta-
get, og efterhånden blev der investeret me-
get bevidst i en ren grønlandsk ejerkreds.
Det blev dengang sagt med et smil som lidt
af en morsomhed, at når licensudvalget holdt
møde, så afgjorde det, hvem der skulle være
millionærer fra dagen efter. Men det var også
sandt.
DER BLEV i de år skabt et for Grønland
utrolig vigtigt eksporterhverv. Men der gik
til sidst så meget politik i det, at der kom flere
og flere, mindre og mindre licencer, og til
sidst opfandt man den katastrofale 79-trawler
for at endnu flere uden kapital kunne være
med i eventyret.
Fiskeri blev mere politik end forretning,
og det politiske pres på for eksempel Nuna
Bank i de år medførte, at banken nok gik for
langt. Det har den daværende bestyrelsesfor-
mand, Peder Elkjær, da også erkendt. Sam-
fundets ønsker, formuleret af det unge grøn-
landske demokrati, pressede hårdt på, og
dets tanker om den forretningsmæssige side
af sagen var så få og små, at de druknede. Det
fortryder Nuna Bank bitter i dag, hvor reg-
ningerne skal betales, og hvor politikerne
kun delvis vil betale for 80’ernes overmod.
GRØNLAND lever den dag i dag af to indtæg-
ter: Bloktilskuddet og fiskeriet. Landsstyret
har erkendt, at det er håbløst at få Danmark
til at hæve bloktilskuddet, og i dag slås man
om, hvorvidt det skal reduceres over en år-
række. Samtidig er fiskeriet kommet i alvor-
lig krise. Alene i 1992 er fiskeriets eksport-
indtægter til Grønland faldet med omkring
400 millioner kroner.
En af årsagerne er at torsken er forsvun-
det. Men den økonomisk vigtigste er nok, at
rejepriserne falder og falder.
Det er naturligvis et meget alvorligt dilem-
ma for hele landet.
PROCESSEN har været i gang i flere år, men
politisk har man længe nægtet at se kends-
gerningerne i øjnene: Alt for mange skibe til
alt for få fisk. Royal Greenlands administre-
rende direktør Ole Ramlau-Hansen var en af
de første til at afskaffe mange af de skibe,
som det offentlige tidligere havde købt ind
med rund hånd. Imens bredte krisen sig rent
økonomisk i den private sektor. Først til
dem, der havde levet langt over evne og blot
opfattet reje-millionerne som en evig pen-
sionsordning til uhæmmet forbrug. Siden til
alle dem, hvis kvoter var så små at blot et lille
fald i rejepriserne gjorde deres skib(e) uren-
tabelt.
Det er ikke meget mere end et år siden, at
politikerne stadig forsvarede rejeafgiften og
altså mente, at fiskeriet kunne brandskattes
til fordel for den slunkne landskasse.
I DAG er det erkendt, at den går ikke. Nu er
det imidlertid så sent, at kondemnering er
eneste udvej. For ti år siden var der omkring
50 trawlere i Grønland. I dag er der 30, og når
kondemneringen slår igennem, hvis den alt-
så gør det, så skal der være 21 til sommer.
Eventyret er forlængst forbi. Men regnin-
gen er stor. Landstinget har foreløbig ofret
97 millioner direkte på kondemnering. Bag-
efter vil vi sandsynligvis se mange eftergivel-
ser i Erhvervsstøtten. Nuna Bank har store
hensættelser, og selvom de 97 millioner i
kondemnering nok for størstepartens ved-
kommende havner i Nuna Bank, så er der
sandsynlligvis også udsigt til endnu flere
hensættelser i 1994.
HJEMMESTYRET og Nuna Bank slås givet-
vis i kulissen om, hvormeget Nuna Bank skal
betale - eller eksportere ned til Bikuben i
Danmark. Men givet er det, at den løsslupne
fiskeripolitik fra 80’emes første halvdel i dag
belaster både hjemmestyrets husholdnings-
kasse, Landskassen, og hele den grønlands-
ke erhvervsliv.
Det er dyrekøbte erfaringer, men nu er der
blot at lære af dem - og se at få fiskeriets
økonomi på plads i en fart.
Det er altid surt at opgive. Men jo hurtige-
re fiskeriets økonomi kommer på plads, jo
hurtigere man også politisk sikrer sig at få
fejet op helt bag sig selv, desto bedre for hele
Grønland.