Atuagagdliutit - 29.03.1993, Blaðsíða 4

ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 37 1993
Amnesty qimaasullu
Roland Thomsenimit, Amnesty Internationalip allaffeqarfia Narsaq
Ukiortaaq sioqqutitsiarlugu
Politikenimi Weekendavisi-
milu quppersagaq Amnesty-
meersoq Danmarkimi nas-
siussuunneqarpoq. Qupper-
sagaq »Nytårsbrevet« qallu-
naat immikkoortoqarfiani
siulittaasumit avrisiliortu-
mit Bjørn Ebnquistimit al-
lagaavoq taassumalu qallu-
naat kajumissaarpai »takor-
nartat« Danmarkimiittut
inussiarnerpalaarnerusu-
mik pissuseqarfigeqqullu-
git.
Allakkat Jyllandsposteni-
mi apeqqutinik arlalinnik
oqallisissianillu pilersitsip-
put, kiisalu Amnestymit
ilaasortanut tusagassiuuti-
nullu ilisimatitsillutik qi-
maasut pillugit Amnestyp
qanoq pissuseqarneranik.
»Amnesty qimaasunut
su liniaqatigiiffinngornera-
mi - Amnestylu qimaasut
pillugit qanoq iliuuseqar-
pa?«
Akissut paasiuminarpoq.
Amnesty qimaasunut suli-
niaqatigiiffiunngilaq, inuilli
pisinnaatitaaffii pillugit su-
liniaqatigiiffiup suliaanut
qimaasut attuumassutileru-
jussuupput. Soorlu asser-
suutigalugu taasinnaavar-
put arnanik pinngitsaaliillu-
ni atornerluineq sakkutuut
periusissaattut pilersaarusi-
aasimasoq, siusinnerusuk-
kut Jugoslaviaasimasumi
sorsunnermut atatillugu
kinguaassiuutitigut pinn-
gitsaaliineq pillugu Amne-
styp nalunaarusiaani nutaa-
mi eqqartorneqartoq. - Pin-
gaartumik muslimit arnar-
taat serberinit atornerlun-
neqartarsimapput, aammali
muslimit kroaterillu sakku-
tuui pinngitsaaliisarsimal-
lutik. Sulili apeqqut akine-
qanngitsoq tassa sakkutoo-
qamikkut politikkikkullu
pisortaasut piaaralutik ar-
nanik pinngitsaaliineq sak-
kutuut periusissaattut pi-
lersaarutitut akeqqaminnut
sakkugisimaneraat. Erseq-
qilluinnarporli ajortuliorne-
rit tamakku akornusemiar-
lugit qanoq iliortoqarsi-
mannginnera. Tassani Am-
nestyp annerusumik sulias-
saraa ajortuliornerit tamak-
ku uppernarsaasersussallu-
git pinngitsoortinneqartar-
nissaallu ilungersuutigissal-
lugu. Nalunngilarpulli ta-
makku pisartut taamaattu-
millu Amnestyp qulakkeer-
niartussaavaa arnat tamak-
ku pinngitsaalineqarsima-
sut nunamut allamut pisin-
neqarnissaannut periarfis-
sinneqarnissaat. - Soorlu as-
sersuutigalugu Danmarki-
mut.
Assersuutitut aamma
taaneqarsinnaavoq tamilit
qimaasut pillugit apeqqut
tusagassiuutitigut eqqar-
torneqarsimaqisoq, tassa
ilaqutariit katigutinneqar-
sinnaatitaanerannut itigar-
titsisimaneq siusinnerusuk-
kut Danmarkimi naalakker-
suisut uppititaanerannut
aqqutaasoq. Amnesty oqar-
tussaasunut ilungersornar-
Aasiaat kommuneat
STILLINGSOPSLAG
1 Stedfortræder
1 Assistent
Ved kommunens Personforvaltning er to stillin-
ger som henholdsvis stedfortræder og assistent
med placering i daginstitutionen Tikiusaaq ledi-
ge til besættelse snarest eller efter nærmere afta-
le.
Begge stillinger ønskes besat af uddannede pæ-
dagoger. Der forudsættes gode pædagogiske
egenskaber samt samarbejdsevne.
Tikiusaaq er normeret til 52 børn i alderen 0-3 år,
og har en personalenormering på:
1 leder, 1 stedfortræder, 2 assistenter, 4 bame-
hjælpere, 4 medhjælpere, 1 køkkenassistent og 1
rengøringsassistent.
Løn- og ansættelsesforhold er i. h. t. gældende
overenskomst af 26. marts 1991 mellem Grøn-
lands Landsstyre og Perorsaasut llinniarsimasut
Peqatigiiffiat.
Aasiaat Kommuneat vil være behjælpelig med
evt. fremskaffelse af bolig, for hvilken der betales
husleje efter gældende regler.
Yderligere oplysninger kan indhentes ved telefo-
nisk henvendelse til Tikiusaaq på tlf. nr. 4 20 35
eller Personforvaltningens institutionskontor, tlf.
4 22 77 lokal 223.
Ansøgning vedlagt kopi af uddannelsespapirer og
arbejdsgiverudtalelser fremsendes senest 10.
april 1993 til:
Aasiaat kommuneat
Box 220 • 3950 Aasiaat
tumik akiuussimavoq - Dan-
markimiunngitsoq - Sri
Lankamili - nuna inunnut
nalinginnarnut eqqissisima-
nartumik inuuffigineqar-
sinnaasu nngor tinniar lu gu.
Takornarianut paradisi
Sri Lanka tamilinut qimaa-
sunut paradisiunngilaq.
Aamma inunnut illoqarfis-
suup Colombop eqqaani qi-
maasunut tammaarsimaf-
finniittunut ulikkaarluin-
nartuniittunut, imaluunniit
tassunga uterteqqinneqar-
nissamik ulorianartorsior-
tunut nunanit allanit soorlu
Danmar kimil. Taamanna
ingerlajuarsinnaavoq. Qi-
maasut qimaasunillu ajor-
nartorsiutit pilersarput
inuit pisinnaatitaaffii
unioqqutinneqaraangata.
Amnesty annertuunik suli-
niuteqartarpoq aamma suli-
anik qulaani taaneqartuni-
sut ittunik.
Amnestyp suliniuteqariiit
assigiinngitsut sisamat er-
seqqissumik anguniagassa-
tut qinersimavai:
- isummatik tunngaviga-
lugit parnaarussat iperagaa-
nissaat
- pobtikkikkut parnaarus-
sat naapertuilluartumik eq-

qartuussaasarnissaat
naalliutsitsisarnerit
unitsinneqarnissaat
- toqumik pillaasarnerit
unitsinneqarnissaat
Amnestyp suliaa tamarmi
tunngaveqarpoq nunanut
tamalaanut tunngasunik
nalunaaruteqassasoq, isu-
maqatigiissuteqassasoq
naalagaaffiillu isumaqati-
giissuteqassasut taakku-
nuunatigut naalakkersuisut
namminneq pisussaatinner-
mikkut - ileqqorissaarnik-
kut inatsiseqarnikkulluun-
niit - inuit pisinnaatitaanii
aalajangersimasut ataqqini-
artussaassallugit.
Amnesty International,
Kalaallit Nunaanni Imm.
aamma siunertat taakku
siunertaralugit sulivoq
aammalu inuit Kalaallit Nu-
naaniittut Kalaallit Nu-
naanni Immikkoortoqar-
fimmut ilaasortanngorner-
mikkut peqataasinnaapput
isummatik tunngavigalugit
parnaarussaasunik ipera-
gaatitsinissamut. Isumma-
tik suususertilluunniit
tunngavigalugit parnaarus-
sat (samvittighedsfanger)
tigusaaqqasulluunniit tas-
saapput inuit politikkikkut,
upperisarsiornikkut allatul-
luunniit qularatik isummer-
simasut imaluunniit inuttut
pinngoqqaarfik tunngaviga-
lugu, arnaaneq angutaaner-
luunniit, ammip qalipaataa
oqaatsilluunniit atorne-
qanngitsut tunngavigalugit
imaluunniit naalliutsitsi-
nermut atorneqaraangata.
Ilaasortanngortoqarsin-
naavoq nalunaarluni uun-
ga: Amnesty, Postbox 184,
3921 Narsaq.
Amnesty og flytninge
Af: Roland Thomsen, Amnesty International sekretariat i Narsaq
Lige før nytår blev der i Poli-
tikken og Weekendavisen
udsendt en folder i Dan-
mark fra Amnesty. Folderen
»Nytårsbrevet« var fra for-
manden i den danske afde-
ling, journalisten Bjørn
Elmquist, som opfordrede
danskerne til at forholde sig
positiv til »de fremmede« i
Danmark.
Brevet affødte nogle
spørgsmål, debatindlæg i
Jyllandsposten samt en ori-
entering fra Amnesty til
medlemmer og presse om
Amnesty’s forhold til flygt-
ningene.
»Er Amnesty blevet en
flygtningeorganisation - og
hvad gør Amnesty egentlig
for flygtningene?«
Svaret er enkelt. Amnesty
er ikke en flygtningeorgani-
sation, men der ligger et
flygtningeaspekt i store dele
af det menneskerettigheds-
arbejde, organisationen ud-
fører.
Tag for eksempel spørgs-
målet om voldtægt som mili-
tær strategi, som Amnesty
forholder sig til i en ny rap-
port om seksuelle overgreb i
forbindelse med krigen i det
tidligere Jugoslavien. - Det
er især muslimske kvinder,
der er blevet voldtaget af
serbere, men også muslim-
ske og kroatiske soldater
har begået voldtægt. Det er
stadig et åbent spørgsmål,
om de militære og politiske
ledere med overlæg har ud-
peget voldtægt som et stra-
tegisk våben mod fjenden.
Men det står klart, at der
intet gøres for at forhindre
disse overgreb. Amnesty’s
hovedopgave er her at doku-
menterer overgrebene og
presse på for, at de aldrig får
mulighed for at finde sted.
Men vi ved de finder sted og
Amnesty skal derfor også
være med til at sikrer, at de
kvinder, der er blevet vold-
taget, får mulighed for, at
komme i sikkerhed i et an-
det land. - For eksempel
Danmark.
Tag også spørgsmålet om
de tamilske flygtning, som
har været et emne for pres-
sen, fordi nægtelse af deres
livsikrede ret til familiesam-
menføring førte til den tidli-
gere regerings fald i Dan-
mark.
Amnesty har ført en sej
kamp mod myndighederne -
ikke i Danmark - men i Sri
Lanka - for at gøre landet til
et trygt sted at leve for al-
mindelige mennesker.
Turistparadiset Sri Lan-
ka er ikke et paradis for de
tamilske flygtninge. Hver-
ken for dem der lever i over-
fyldte flygtningelejre ved
hovedstaden Colombo, eller
dem, der risikerer at blive
sendt tilbage dertil fra
blandt andet Danmark.
Og sådan kan man blive
ved. Flygtnige og flygtninge-
problemer opstår, når og
fordi der sker overgreb på
menneskerettighederne.
Amnesty gør en stor indsats
også i sager som ovennævn-
te.
Amnesty har valgt at kon-
centrere sin indsats på fire
klart afgrænsede mål:
- Løsladelse af samvigtig-
hedsfanger
- Retfærdige retsager for
politiske fanger
- Stop for tortur
- Afskaffelse af dødsstraf
Hele Amnesty’s arbejde
hviler på, at der findes inter-
nationale erklæringer, trak-
teter og konventioner, hvor-
ved regeringer har forpligtet
sig til - moralsk eller juridisk
- at respektere visse menne-
skerettigheder.
Amnesty International,
Kalaallit Nunaanni Imm.
arbejder følgelig også ud fra
disse mål og ved at melde sig
ind i Kalaallit Nunaanni
Imm. kan folk i Grønland
være med til at få frigivet
samvittighedsfanger.
Samvittighedsfanger er
mennesker, som er fængslet
eller på anden måde tilbage-
holdt på grund af deres poli-
tiske, religiøse eller anden
overbevisning eller på grund
af deres etniske oprindelse,
køn, hudfarve eller sprog og
som ikke harr anvendt eller
er gået ind for anvendelse af
vold.
Man kan melde sig ind ved
at henvende sig til Amnesty,
Postbox 184, 3921 Narsaq.