Atuagagdliutit - 29.03.1993, Blaðsíða 5

NR. 37 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
B
s
*trflf~wnnr*ffnnnrnnniinnniinm)iinrr~nrnriinnrrriini)nrii~iiriniinrrin"nrnniiiiiiniiiiiirriinniiinQHfiniirntiniinnriiniiniimnnmnnriTrnnn,f,r,T,",,*rr***~'i.i.
1,5 millionit AGmut
Kujataata naqiterivia aviisimit nuna tamakkerlugu saqqummersartunut
assigiimmik akeqartitsinialerpoq, piffissamilu qaangiutereersumi
equngassutaasimasut aaqqinneqarnissaat AGmut isumaqatigiissutigalugu
Kujataata Naqiterivia aviisinut nuna tamakkerlugu saq-
qummersartunut, tassa Atuagagdliutit/Grønlandsposteni-
mut aamma Sermitsiamut, assigiinnik akeqartitsinialer-
poq.
Sydgrønlands Bogtrykkeri indfører nu ens priser for de to
landsdækkende aviser, Atuagagdliutit/Grønlandsposten og
Sermitsiaq. (Ass./Foto: Louise Inger Lyberth)
NUUK(PL) - Ukiorpassuar-
ni AG Kujataatalu Naqiteri-
viata aaqqiagiinngissutigisi-
masaat, tallimanngormat
unnukkut sulifleqarfiit
taakku marluk akornanni
isumaqatigiissummik iner-
neqartinneqarput.
AGp ukiorpaalunni naqi-
teriviup aviisinut nuna ta-
makkerlugu saqqummer-
sartunut marlunnut ake-
qartitsinera pillugu amma-
nerunissaq ujartortarsima-
vaa, aammalu AGp ilunger-
suutigisarsimavaa aviisinut
marlusunut taakkununnga
akinik piaaraluni piaarina-
niluunniit assigiinngisitsi-
neq ilaatigut peqqutaalluni
equngasumik unammiller-
sitsisoqartarsimasoq.
Naqiteriviup AGp naam-
magittaalliortarneri ilassiu-
masarsimanngikkaluarpai,
kisiannili naqiteriviup aqut-
sisortaavisa siulersuisortaa-
visalu akigititaminnik mis-
issueqqinnerisigut nassue-
rutigineqarpoq, ilaatigut
aviisinut taakkununnga
AGp siulersuisuisa siulit-
taasuata, Arkalo Abelsenip
naqiterivik isumaqatigiissu-
teqarfigaa AGmut 1,5 mil-
lioner koruuninik akiliute-
qassasoq.
AG’s bestyrelsesformand,
Arkalo Abeisen, har indgået
forlig med trykkeriet om 1,5
million kroner til AG. (Ass./
Foto: Louise Inger Lyberth)
1,5 million til AG
Sydgrønlands Bogtrykkeri indfører ens priser for de
landsdækkende aviser og indgår forlig med AG om
fortidens skævheder
NUUK(PL) - En mangeårig
konflikt mellem AG og Syd-
grønlands Bogtrykkeri end-
te fredag aften med et frivil-
ligt forlig mellem de to virk-
somheder.
AG har i flere år efterlyst
åbenhed om trykkeriets
prispolitik over for det to
landsdækkende aviser, og
AG har hævdet, at der
blandt andet via forskellige
prislister over for de to blade
har været skabt en bevidst
eller ubevidst konkurrece-
forvridning.
Trykkeriet har hidtil altid
afvist AG’s anklager, men
efter en fornyet gennem-
gang af sine priser har tryk-
keriets nye ledelse og nye be-
styrelse erkendt, dels at det
er uhensigtsmæssigt med to
forskellige priserlister over
for de to blade, dels at Ser-
mitsiaq har fået udført ar-
bejde på trykkeriet, hvor be-
talingen end ikke har dæk-
ket de faktiske lønudgifter.
Som noget helt nyt har
trykkeriet valgt at diskutere
disse forhold åbent med bå-
de AG og Sermitsiaq som led
i den principielle diskussion
om den trykte presses frem-
tid, en diskussion, der for-
ventes at ende med et oplæg
på Landstingets forårssam-
ling.
Uenige om jura
De to parter - trykkeriet og
AG - har ikke været enige
om, hvorvidt trykkeriets
hidtidige prispolitik var juri-
disk legal. AG har ment, at
der var tale om en konkur-
renceforvridning, der stri-
der mod trykkeriets rolle
som offentligt ejet virksom-
hed med et reelt monopol på
avistrykning her i landet, og
AG har peget på, at trykke-
riets bestyrelse gentagne
gange har forsikret om, at
aviserne behandles ens.
Trykkeriet på sin side har
ment, at juridisk er det i sin
gode ret til at føre en kom-
merciel prispolitik, og at en
sådan meget naturligt kan
berettige til forskellige pri-
ser ud fra en forretnings-
mæssig helhedsbetragtning.
Fredag blev parterne
imidlertid enige om at und-
gå en retslig afgørelse - om
ikke andet fordi en retssag
vil være ressourcekrævende
for begge parter.
1,5 million
Parterne enedes derfor om,
at trykkeriet i dag mandag
betaler AG 1,5 million kro-
ner til - som der står i forli-
get - »fuld og endelig afgørel-
se af ethvert krav AG indtil
dags dato måtte have mod
trykkeriet vedrørende tryk-
keriydelser og som kompen-
sation for den skjulte fordel,
der måtte kunne konstate-
res i forbindelse med en ef-
terkalkulation af konkur-
rencerelevante priser«.
Forliget indbærer også en
aftale om AG’s afvikling af
sin oparbejdede gæld til
trykkeriet, og at trykkeriet
»erklærer som sin alminde-
lige forretningspolitik sted-
se at behandle de grønlands-
ke aviser ens«.
Endelig lægger begge par-
ter vægt på, at forliget er ud-
tryk for »det gode samar-
bejdsklima, der er etableret
mellem parterne«.
- Det vigtige for os er, at vi
nu har fået vasket tavlen
ren for fortidens mange tvi-
ster og usikkerhedselemen-
ter, siger bestyrelsesfor-
mand for Sydgrønlands
Bogtrykkeri, Lars Sandgre-
en, til AG. - Begge aviserne
er meget vigtige kunder for
trykkeriet, og trykkeriet
kan kun være interesseret i,
at avisernes vilkår i deres
indbyrdes konkurrence er
helt ens, og at der ikke kan
rejses tvivl om dette.
- Det er utrolig glædeligt,
at trykkeriets nye ledelse og
nye bestyrelse har analyse-
ret avisernes vilkår og taget
den konsekvens, at nu skal
vilkårene være fuldstændig
ens, siger AG’s bestyrelses-
formand, Arkalo Abeisen,
efter forliget, som blev ind-
gået sammen med de to virk-
somheders advokater.
Nye priser
Efter forliget med AG skal
trykkeriet nu forhandle nye
priser med Sermitsiaq. Når
disse forhandlinger er fær-
dige, vil trykkeriet udarbej-
de en ny, fælles prisliste,
som forelægges for begge
aviser.
- Det lover godt for fremti-
den, fordi de to aviser sam-
men med trykkeriet så på
fælles grundlag kan vurdere
vilkårene for avisproduk-
tion her i landet, siger Arka-
lo Abeisen.
I forbindelse med trykke-
riets gennemgang af sine
faktiske prisberegninger
har trykkeriets »ejer«,
landsstyret, bekræftet over
for trykkeriets bestyrelse, at
der skal være ens priser.
marlunnut pissusissami-
suunngitsumik assigiinngit-
sunik marlunnik akeqartit-
sisoqarsimasoq, ilaatigullu
Sermitsiaq suliassaatiminik
naqiterivimmi akissarsia-
nulluunniit aningaasartuu-
tissanut matussutaasin-
naanngitsunik akiliilluni
suliaqartitsisarsimasoq.
Naqiterivik nutaarluinnar-
mik iliuuseqarnissaminik
toqqaasimavoq, tassalu pis-
sutsinik tam akku ninnga
AGp Sermitsiallu ammasu-
mik oqaloqatiginissaat,
oqallinnerlu taanna naqita-
tigut tusagassiornerup siu-
nissaata oqallisigineqarne-
ranut atassuteqarpoq, tassa
oqallinneq Inatsisartut
upernaakkut ataatsimiin-
nissaannut missingersuum-
mik saqqummiussinermik
inemeqartussatut naatsor-
suutigineqartoq.
Inatslsit
isumaqatiglinnglssu-
taasut
Illuatungeriit - tassa naqite-
riviup AGllu - akerleriissuti-
gisimavaat akeqartitsineq
inatsisit naapertorlugit in-
gerlanneqarnersut. AG isu-
maqarpoq equngasumik
unammillertsitsisoqartoq,
tamannalu naqiteriviup pi-
sortanit pigineqartutut nu-
natsinnilu aviisinik naqite-
rinissamut kisermaassisu-
tut inissisimaneranik aker-
liusumik ingerlanneqartoq,
aammalu AGp erseqqissar-
paa naqiteriviup siulersui-
suisa arlaleriarlutik aviisit
assigiimmik pineqarnerat
uppernarsartarsimagaat.
Naqiterivik nammineq
isumaqarsimagaluarpoq in-
atsisit malillugit niuerpa-
laartumik akeqartitsisin-
naalluni, aammalu niuer-
neq ataatsimut isigalugu as-
sigiinngitsunik akeqartitsi-
sinnaalluni.
Tallimanngormat illua-
tungeriit isumaqatigiissuti-
gaat eqqartuussivikkoortit-
sinissaq pinngitsoortinne-
qassasoq - taamaanngip-
pammi eqqartuussineq illu-
atungeriinnut akisoorujus-
suusussaavoq.
1,5 millionit
Taamaammat illuatungeriit
isumaqatigiissutigaat naqi-
terivik ullumi ataasinngor-
nermi AGmut 1,5 millioner
koruuninik akiliuteqassa-
soq, taakkulu - isumaqati-
giissummi allassimasutut -
uunga tunngapput; »ulloq
manna tikillugu naqiteri-
viup naqiterussisarneranut
tunngatillugu AGp piuma-
saqaataasa naammassisa-
mik inaarutaasumillu aala-
jangiifligineri aammalu
unammillernermi akigiti-
taasut naatsorsoqqinneri-
nut atatillugu isertortumik
iluanaarutaasimasinnaasu-
tut annaasaqaataasimaneri-
nut taarsiissutissat.«
Isumaqatigiissuttaaq
imaqarpoq AGp naqiteri-
vimmut akiitsorilersimasa-
minik akilersuinissaanut
isumaqatigiissummik, aam-
malu naqiteriviup »niueqa-
teqarnermini nalinginnaa-
sumi kalaallit aviisiisa assi-
giimmik pineqarnissaannut
nalunaarutaa«.
Kiisalu illuatungeriinnit
pingaartinneqarpoq isuma-
qatigiissut tassaammat »su-
leqatigiilluarnissanissaq il-
luatungeriit akunnerminni
pilersissimasaat«.
- Uatsinnut pingaameru-
voq siornatigut aaqqiann-
giinngissuterpassuit qular-
nartullu massakkut peerus-
simalermata, Kujataata Na-
qiteriviani siulersuisunut
siulittaasoq Lars Sandgreen
AGmut oqarpoq. - Aviisit
taakku marluk naqiterivim-
mi sullitatut pingaaruteqar-
torujussuupput, taamaam-
mallu naqiteriviup tungaa-
niit soqutigineqaannarsin-
naavoq aviisit unammilleqa-
tigiinnerminni atugaasariti-
taasut assigiissinneqarnis-
saat, aammalu tamanna qu-
- Aviisit assigiimmik pine-
qarnissaat pingaaruteqar-
poq, naqiteriviup siulersui-
sunut siulittaasortaava
Lars Sandgreen oqarpoq.
- Det er vigtigt, at aviserne
bliver behandlet lige, siger
trykkeriets nye bestyrelses-
formand, Lars Sandgreen.
(Ass./Foto: Knud Josefsen)
Naqiteriviup direktørertaa-
vata Niels Ferdinansenip
naqiteriviup aviisinut mas-
sakkumut akigitissim asai
misissoqqissaarsimavai.
Trykkeriets nye direktør,
Niels Ferdinansen, har ku-
legravet trykkeriets hidtidi-
ge prispolitik over for avi-
serne. (Ass./Foto: Knud Jo-
sefsen)
larutigineqarsinnaanngilaq.
- Naqiteriviup aqutsisor-
taavisa siulersuisortaavisa-
lu aviisit atugassaqartitaa-
nerinik misissuilluarsima-
nerat nuannaarutigeqaar-
put, tamatumalu kinguneri-
saanik atugassarititaasut
assigiilluinnalerput, AGp
siulersuisunut siulittaasua
Arkalo Abeisen sulifleqarfiit
marluullutik eqqartuussis-
suserisuinit peqateqarluni
isumaqatigiinniarnerup
kingorna oqarpoq.
Akit nutaat
AGp isumaqatigiissuteqar-
figinerata kingunerisaanik
naqiterivik akit nutaat pil-
lugit Sermitsiamut isuma-
qatiginninniartussanngor-
poq. Isumaqatiginninniar-
nerit naammasseriarpata
naqiterivik akit allattorsi-
maflianik tamanut atuut-
tussamik sanassaaq, taan-
nalu aviisinut taakkununn-
ga marluusunut saqqum-
miunneqassaaq.
- Tamanna siunissamut
neriulluarnartorujussuu-
voq, tamaalillutimmi aviisit
marluullutik naqiterivik pe-
qatigalugu nunatsinni avii-
siliornermut atugassariti-
taasunik naliliiniarnissa-
minnut tunngavissaqaler-
put, Arkalo Abeisen oqar-
poq.
Naqiteriviup akigititaasi-
nik misissuineranut atatil-
lugu naqiteriviup »piginnit-
tui«, tassaasut naalakker-
suisut naqiteriviup siuler-
suisui nalunaarfigaa akigiti-
taasut assigiisinneqalissa-
sut.