Atuagagdliutit - 05.05.1993, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 51 1992
EF-imut ilaasortanngornissaq
eqqaaneqanngilaq
■ II
EF-ip annertunerusumik suleqatiginissaa inatsisartuni isumaqatigineqarpoq
NUUK(KK) - EF-imik sule-
qateqarnissaq Kalaallit Nu-
naanni pinngitsoorsin-
naanngilarput!
Taamatut oqarpoq Hans
Pavia Egede Akulliit Partii-
anneersoq, ataasinngormat
Jonathan Motzfeldtip EF-
imik suleqateqarnerup an-
nertusineqarnissaa pillugu
siunnersuutaa inatsisartuni
oqaluuserineqarmat. Hans
Pavia Egede-Ilu oqaasii eq-
quilluavipput. Inatsisartut
ataatsimiittarfianni partiit
tallim aallutik tamarmik
isumaqatigiissutigaat EF-
imulluunniit ilaasortaann-
gikkaluarutta EF Kalaallit
Nunaanni pissutsinut pin-
gaarutilippassuarnut aala-
jangiisuusartoq.
Kisiannili taamaakkalu-
artoq inatsisartut ataatsi-
miittarfianni tamanit isu-
maqatigiissutigineqarpoq
erseqqissarneqassammat
oqallinneq EF-imut »Aap«-
peernermik imaluunniit
»Naagga«-arnermik tunn-
gaveqanngimmat. Tassani
pineqartorpiaq tassaavoq
EF-ip annertunerusumik
suleqatigineqarnissaa, ta-
.Ir
INATSISARTUT
LANDSTINGET
Inatsisartuni EF pillugu oqallinnermi issiavinni saarlerni isumakuluttoqarpoq. Kisiannili
inatsisartut isdumaqatigiissutigaat periarlissaasinnaasut oqallisigineqassasut, aammalu
EF-imi ilaasortanngornissaq oqallisigineqassanngitsoq. - 1972-imi 1984-imilu EF-imut
naaggaarpugut. Suliarlu taanna taamanili naammassereerpoq, inatsisartuni isummerneq
taama nipeqarpoq.
Dystre miner på 1. række i landstinget under EF-debatten. Men landstinget var enig om at
drøfte de aktuelle muligheder og ikke at debattere et medlemsskab af EF. - Vi stemte nej
til EF i 1972 og i 1984. Og så er den sag afgjort, var holdningen i landstinget. (Ass./Foto:
Knud Josefsen).
mannalu partiinit tamanit
ajorineqanngilaq. Aatsitas-
sat avatangiisillu, ilisimatu-
sarneq ilinniartitaanerlu,
taakku tamarmik EF-imit
Kalaallit Nunaannillu
ataatsimut soqutigisaqarfi-
gineqarput, taamaammallu
suleqatigiinnissaq pissusis-
SANAARTORTITSIVIIT
Grønlands Byggevæsen
AMMASUMIK
SULIARINNITTUS-
SARSIORNEQ
Kultur-eqarnermut, Ilinniartitaanermut Suliffissa-
qartitsiniarnermullu Pisortaqarfiup ilinniartunut
najugaqarfiit, illut marluk pioreersut nutartertinni-
arpai/allanngortitertinniarpai, maanna kantiinaqar-
fiusoq allilertillugu allanngortitertinniarlugu kiisalu
ilinniartunut inissiamik illumik qulileriimmik ilaati-
gut kælder-imi atorneqartussanik initalikkamik nu-
taamik sanatitsiniarluni.
Illuliassaq: Katillugu 811 m2 miss.
lluarsagassaq/ allanngortitassaq: Katillugu 685 m2
miss.
Illuliorfissamik piareersaaneq nunniornerlu.
Suliassaq aaUartinniarneqarpoq: 1993-ip qiteqqun-
nerani
naammassisimatinniarneqarlunilu: 1995-ip qiteq-
qunnerani
Suliassaq immikkoortitaarlugu agguataarlugu sulia-
ritinniarneqarpoq.
Suliassamik neqerooruteqarnermi tunngavissiat
Sap. Ak. 20-ip ingerlanerani nassiunneqarsinnaas-
sapput suliarinnittussarsiornerlu pissalluni Sap. Ak.
24-ianni. Ulloq sulisussarsiuussiflissaq suliassamik
neqeroorusiami allanneqarumaarpoq.
Suliarinninnissamik neqerooruteqarumasut qinnu-
vigineqarput, soqutiginninnerminnik kingusinner-
paamik 13. maj 1993 nalunaaruteqaqqullugit. Taa-
mak iliornissaq peqquneqarpoq Sanaartortitsiviit,
telefax 1 83 21 atorlugu nalunaaruteqarnikkut.
Suliarinnittussarsiorluni neqerooruteqarnermi
tunngavissiat nungunneqartinnagit 2.000,- kr.-ninik
depositum-itut akiliuteqarluni piniarneqarsinnaap-
put. Akiliutit utertinneqassapput, neqeroorusior-
nermi tunngavissiat, suliarinnittussarsiornerup kin-
gusinnerpaamik sapaatit akunnerinik 4-nik kingor-
na, utertinneqarnerisigut.
SANAARTORTITSIVIIT
Grønlands Byggevæsen
Postbox 119.3913 Ammassalik
samisoorluinnarluni.
Suleqatigiinnerunls-
saq
Inatsisartunut ilaasortaq
Jonathan Motzfeldt oqallin-
nermik aallarniisuuvoq:
- EF-ip avataaniippugut,
ilumullu tamanna siunissa-
mi qaninnerusumi allann-
gornavianngilaq. Taam-
maammallu Kalaallit Nu-
naata EF-ip avataaniinnera-
ni inuiaqatigiit arlalht, ilaa-
tigut nunat avannarliit EF-
imi ilaasortanngornissa-
minnut kissaateqarneranni
pissutsinik piareersimaffigi-
saqartariaqarpugut.
- Europamit Kalaallit Nu-
naat isumaqatigineqartoru-
jussuuvoq, isumaqatigin-
ninnerlu taanna atorluarni-
artigu. Isumaqarpunga
massakkut piffissanngortoq
aatsitassarsiomermi EF-
imik suleqarnitta annertu-
sinissaanut. Suliassaqartit-
sinissarput pisariaqartitto-
rujussuuarput, aammalu
EF suliffissuarni aatsitassa-
nik pisariaqartitsisorujus-
suuvoq. Taamaammallu
EF-ilu akunnitsinni immik-
kut ittumik aaqqissuussine-
rit atorlugit isumaqatigiis-
suteqarnissarput anguniar-
tariaqarparput, taannali aa-
hsarnermut isumaqatigiis-
summut attuumassuteqas-
sanngilaq kiisalu aatsitas-
sarsiornermut aningaasa-
liissuteqarnissaq pingaar-
nerutinneqassalluni.
Jonathan Motzfeldt naa-
lakkersuisunut siulittaasu-
mit, Lars Emil Johansen-
imit tapersersorneqarpoq: -
EF-ip suliffissuaqarfiutimi-
ni atsitassanik savimminis-
sanillu annertuumik pisari-
aqartitsisoq aammalu pisa-
riaqartitsineq matussuser-
niarlugu naammattunik
isumalluutissaqanngitsoq
nalunngilarput. Taamaatto-
qarnerata periarfissat ullu-
mikkut piginngisagut am-
maassinnaavai, tassani as-
sersuutigalugu Kalaalht
Nunaanni zinkimik akuiaa-
viliornissaq pingaaruteqa-
lersinnaalluni.
- Taamaammallu aatsi-
tassarsiorneq pihugu EF-
imi politikkerineqartoq naa-
lakkersuisunit misissuiffigi-
tinneqarsimavoq, misissui-
nerlu taanna massakkut
misissoqqissaarneqarpoq,
Lars Emil Johansen oqar-
poq.
Aammattaaq parteeqa-
taa, Kaj Egede tapersersui-
voq: - Nunatta aatsitassar-
siornermik annertusaanis-
samik kissaateqaleruttorfi-
ani EF-ip iluani aatsitassar-
siornermi ingerlatsiviit su-
leqatigineqqarsinnaanerat
aallarnisassallugu iluatin-
nartuunnginnerluni, Kaj
Egede aperivoq.Aammami
aalisarnermi isumaqatigiis-
summut atatihugu annertu-
nerusumik sulqatigiinnissa-
mut kissaaterput anissin-
naavarput.
Suleqatigiinnissaq
pissusissamisoorpoq
- Isumarput malillugu Ka-
laalht Nunaanni aatsitassa-
nik atorluaanissami EF-ip
suleqatigineqarnissaa pis-
susissamisuuginnarpoq,
Hans Pavia Egede Akulliit
Partiianneersoq oqarpoq,
taamaakkaluartorh erseq-
qissapallappaa tamanna
peqqutigiinnarlugu EF-
imut isumaqatigiinniarner-
ni aalisarnerup peerneqar-
nissaa siunnerliginiamagu.
Peter Ostermann-ip Atas-
summeersup Jonathan
Motzfeldt EF-imik suleqate-
qarnerup annerusineqar-
nissaa pihugu isummerne-
ranik taperserpaa - pingaar-
tumik piffissami matumani
saaruheqanngiffiusumi aat-
sitassarsiorfeqanngiffiusu-
mhu pissakihiornerup inui-
aqatigiit kalaallit ulorianar-
torsiortinneqarneranni.
Aammattaaq Johan Lund
Olsen-ip pingaartuutut nali-
lerpaa EF-ip suleqatiginera-
ni aatsitassat ilanngunne-
qarnissaat: - EF-ip Kalaalht
Nunaannik suleqateqarner-
mini aalisakkat »pappiaq-
qat« massakkumut pissarsi-
arisarsimasani naamma-
giinnarsinnaanngilai.
Nikolaj Heinrich-ip Issit-
tup Partiianeersup oqaati-
gaa Kalaalht Nunaata EF-
imik qimatsiniarnerani aat-
sitassarpiaat tunngavioqa-
taasimalusut, maannah EF
qanihattoqqittariqalerpar-
put - aatsitassat taakkorpi-
aat peqqutigalugit.
Og så ikke et ord om
EF-medlemsskab...
Landstinget går ind for et øget samarbejde med EF
NUUK(KK) - Et samarbejde
med EF er uundværligt for
Grønland!
Det sagde Akulliit Partii-
ats Hans Pavia Egede, da
landstinget mandag drøfte-
de et forlsag fra Jonathan
Motzfeldt om et tættere
samarbejde med EF. Og
Hans Pavia Egedes udtalel-
se ramte plet. Alle fem parti-
er i landstingssalen er enige
om, at selv om vi står uden
for EF, sætter EF sit finger-
aftryk på en lang række væ-
sentlige grønlandske områ-
der.
Men ehers var alle i lands-
salen enige om at understre-
ge, at debatten skam ikke
drejede sig om et »Ja« eher
et »Nej« tU EF. Den drejede
sig udelukkende om et tæt-
tere samarbejde med EF, og
det har partierne til gen-
gæld intet imod. Mineraler
og miljø, forskning og ud-
dannelse er områder, hvor
EF og Grønland har sam-
menfaldende interesser og
derfor vil et samarbejde væ-
re helt naturligt.
Tættere samarbejde
Det var landstingsmedlem
Jonathan Motzfeldt, der gav
bolden op:
- Vi står udenfor EF, og
dette faktum ændrer sig
næppe i den nærmeste
fremtid. Derfor må vi for-
holde os til en situation,
hvor Grønland er udenfor
EF, og hvor en række natio-
ner, blandt andet de nordi-
ske lande, ønsker at bhve op-
taget i EF.
- Der er i Europa en stor
sympati for Grønland, og lad
os udnytte denne sympati.
Jeg tror, at tiden er inde til
at indlede et nærmere sam-
arbejde med EF om minera-
ludvindingen. Vi har så
hårdt brug for beskæftigel-
se, og EF har så hårdt brug
for industrimineraler. Vi
skal derfor prøve at at opnå
en form for associeringsaf-
tale med EF, men uden bin-
dinger til fiskeriaftalen og
med større vægt på investe-
ring i mineralsektoren.
Og Jonathan Motzfeldt
blev bakket op af landsstyre-
formand Lars Emil Johan-
sen: - Det er en kendsger-
ning, at EF har et stort be-
hov for mineraler og metal-
ler til sin industri, og at EF
ikke selv har tilstrækkelige
ressourcer til at dække dette
behov. Denne kendsgerning
kan åbne muligheder, som
vi ikke kender i dag, og hvor
for eksempel etableringen af
zinkraffinaderier i Grøn-
land kan være af betydning.
- Landsstyret har derfor
iværksat en undersøgelse af
EF’s politik på mineralom-
rådet, som for tiden er un-
der revision, sagde Lars
Emil Johansen.
Også partikammerater
Kaj Egede var positiv: - Er
det ikke værd at indlede et
samarbejde med EF om mi-
nedrift i en periode, hvor der
i Grønland er et stort ønske
om at udnytte vore råstofre-
sourcer, spurgte Kaj Egede.
Vi kan jo i tilknytning til fis-
keriforhandlingerne lade et
ord falde om dette ønske om
et tættere samarbejde.
Naturligt samarbejde
- EF er en naturlig samar-
bejdspartner med Grønland
omkring mineraludnyttelse,
sagde Akulliit Partiiats
Hans Pavia Egede, som dog
skyndte sig at understrege,
at han af den grund ikke vil-
le fortrænge fiskeriet fra
EF-forhandlingerne.
Atassuts Peter Oster-
mann støtter Jonathan
Motzfeldt tanker om et øget
samarbejde med EF - ikke
mindst i en tid, hvor der
hverken er torsk eller mine-
drift, og hvor stagnation
truer det grønlandske sam-
fund.
Inuit Ataqatigiits Johan
Lund Olsen fandt det også
vigtigt at inddrage minera-
lerne i et samarbejde med
EF: - EF vil jo næppe stille
sig tilfreds med de »papir-
fisk«, som de hidtil har op-
nået i samarbejdet med
Grønland.
Akuliit Partiaas Nikolaj
Heinrich konstaterede, at
det netop var på grund af
Grønlands råstofiere, at vi
forlod EF. Nu vil det i dag
være naturligt at tilnærme
sig EF, - netop på grund af
råstofferne. Men EF-af-
stemningen i 1984 fik så
klart et udfald, at jeg fuldt
ud respekterer afstemnin-
gen.