Atuagagdliutit - 10.05.1993, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 52 1993
TUSAGASSIUTITIMMINEERSUT
INATSISARTUT naqitanik tusagassiuutit,
tassunga ilanngullugit aviisini atugassariti-
taasut pillugit aalajangiisussaapput.
Taamaattorli tunngaviusumik oqallisis-
siortoqanngilaq, soorlu assersuutigalugu so-
oq politikkikkut pissusissamisuuginnamer-
soq 40 millioner kronit sinnerlugit akileraar-
tartut akiligaannik TV radiolu ingerlanneqas-
sanersut, ilami allaat taakku tusagassiuutit
pisortanit akilersomeqartut ussassaarutiti-
gut isertitassanik »tillittamerat« akuersaa-
ginnameqarluni, naak ussassaaruteqartameq
aviisinut innersuunneqaraluartoq.
NAALAKKERSUISUNUT ILAASORTAP
Marianne Jensenip Inatsisartunut siunner-
suutigaa niuemerpalaartumik ingerlatsiner-
mi atugassarititaasut, massakkumut tusagas-
siuutit atugarisimasaat arlalitsigut pingaaru-
teqartumik qitiusumillu allanngortinneqassa-
sut. Eqqartomeqarput Kujataata Naqiterivia-
ta Atuakkiorfiullu allanngortitemeqarnis-
saat, kiisalu tusagassiorfiit aningaasaateqar-
fissaannik pilersitsisoqarnissaq.
Siunnersuutit taakku aviisit aningaasaqar-
niarnerannut atoruminaatsunut aaqqiissutaa-
sinnaanngikkallarput. Aviisinut anginerusu-
nut pitsaanerusunullu aqqutaanngillat. Avii-
sinut akikinnerusunut aqqutaanngillat, assu-
arlernerusumilluunniit tusagassioriaaseqa-
lernissamut pissarsissutaasinnaanatik.
Siunnersuutilli aaqqiissutissanik nutaanik
ammaapput, siunissamilu nutaamik suleqati-
giissinnaalernissamut, tamannalumi siuari-
aataavoq.
AVIISINUT aitiusussao tassaavoa Kuiataata
nik peqataatitaqartalissapput. Taakkulu sani-
atigut aamma tusagassiomikkut aningaasaa-
teqarfik nutaaq, naqiterivimmik piginnittuu-
lersussaq Namminersomerullutik Oqartus-
sanit avissaavittussaavoq.
SIUNNERSUUSIORNISSAQ sioqqullugu
isumaqatiginninniarnerpassuit ingerlanne-
qarsimapput, aviisillu soorunami neriuutigi-
simagaluarpaat oqartussaasut piffissaq unga-
sinnerusoq eqqarsaatigalugu naqitatigut tu-
sagassiutinik nakuusunik peqartariaqarnera
takusinnaassagaat, naak aviisinik saqqum-
mersitsisarneq ussassaaruteqartamerup an-
nikinnera, innuttaasut ikittunnguunerat
aammalu nunarsuatta angissusia peqqutaal-
lutik annertuumik ajornakusoortinneqaralu-
artoq.
Inuiaqatigiinni kalaallini tusagassiomerup
annertusiartortinneqarnissaa naalakkersui-
sulluunniit tapersersomiarsimanngilaat, so-
orlu pappiaranik pisiortomikkut. Inuutissar-
siutitigut pilersaarusiat allarpassuit politike-
rit aningaasatigut nakkutigisaraat, suliffissa-
qartitsisarmatagooq, akerlianilli politikerit
soorluuna tusagassiomerup tungaatigut su-
liffissanik arlaqarnerusunik taamatulli qulak-
keerinissaq, taamatullu inuiaqatigiit ineriar-
tomerannik annertunerusumik paasisimasa-
qalemissaq soqutigisarinngikkaat.
TAMANUT ammasumik isummertameq po-
litikkip tungaaniit suli naqisimaniameqaru-
sukkaluartoq takussutissaqaqaaq.
Naak politikerit isumaqanngikkaluartut tu-
sagassiuutinik naqitanik tunisassiornikkut
atueassarititaasunut anineaasatieut taærsii-
ajunngitsutut isigineqarpoq. Tamannalu eq-
qarsarnartoqarpoq.
Namminersomemsut Tusarfik saqqum-
mersittareerpaat inatsisinik, naalakkersuisu-
nut ilaasortat politikkikkut oqalugiaataannik
allanillu politikimut tunngasunik imaqartaqi-
soq. Atuagassiaq akeqanngitsumik inuiaqati-
giinnut tamanut agguaanneqartarpoq. Pisar-
tagaqalerusukkaannilu nalunaaginnartaria-
qarpoq.
Aviisit akeqanngitsoorsinnaanngillat, taa-
maammallu tupigisariaqarpoq naalakkersui-
sut sooq aviisit atuuttut atuinnannginneraat,
imminnullu tunngasut ussassaarutitut tun-
niutiinnartannginneraat.
AAMMATTAAQ Namminersomerullutik
Oqartussat pilersaarusiorpaat immikkut ittu-
mik nunaqarfinnut aviiseqartitsisoqalernis-
saa, aviisillu sanasalemissaannik neqeroorfi-
gineqarput. Aviisilu taanna akeqanngitsumik
nunaqarfinnut agguaanneqartassaaq, inunnit
nunaqarfimmiunit allanneqartassalluni, nam-
minersomemsunilu nammineq aaqqissuiso-
qassalluni, Aviisit - AG-p Sermitsiallu - tekni-
kimut tunngasortai suliarissassavaat aamma-
lu tassunga ussassaarusiortassallutik.
Maani AGmi suli tassa sapinngisamik an-
nerpaamik nunaqarfiit pillugit allaaserisaqar-
niartarpugut, nassuiinnartariaqarpugulli an-
nikippallaartumik saqqummersitsisaratta, ta-
matumunngalu peqqutaasut ilaattut asser-
suutigisinnaavarput nunaqarfiit tikeraartar-
nissaannut akissaqanngilluinnaratta.
Aamma paasivarput politikkikkut - minne-
runngitsumik Siumumut - nunaqarfmni taasi-
neroassuaaartarmat »akikitsumillu« iserto-
saannut qanoq iliuuseqartoqarusukkaluar-
toq. Paasisinnaanngilarpulli naalakkersui-
sut/inatsisartut aviisit atuuttut sooq atoru-
mannginneraat, uffa nunaqarfinnut anngut-
tartut.
AAMMA KISSAATIGINEQARPOQ kalaalli-
suinnaq aviiseqassasoq.
Politikerit immaqa isumaqarsimasinnaap-
put kalaallisuinnaq aviisimik nutaamik piler-
sitsisoqassagaluarpat nuannarineqartorujus-
suussagaluartoq, pissusiviusorli tassaavoq
ullumikkut - sulisussaqameq aningaasassa-
qarnerlu eqqarsaatigalugit - aviisimik nutaa-
mik kalaalerpalaamerusumik, soorlu AG-mit
pilersitsinissamut akissaqartoqanngimmat.
Maannakkullumi aamma AG nutaamik aaq-
qissuisuunertaartussanngorpoq.
Inatsisartulli aviisimut nutaamut tapiissu-
teqartalemissaq akuerippassuk, nunatsinni
qilersorsimanngitsumik tusagassiomeq inat-
sisartut imaanaanngitsumik aseroriartulissa-
vaat. Alloriameq taamaattoq navianartuuvoq,
tamannalu Kalaallit Nunaata demokratiskiu-
sumik kiinnertarneranut ajoquseerujussuar-
tussaavoq.
NAALAKKERSUISUNUT ILAASORTAP
Marianne Jensenip siunnersuutaa tamatuma
tungaanut samminngilluinnarpoq, akerlianul-
li sammilluni. Siunertarineqarpoq naqiteri-
viup nammineq aningaasaatai, naqiterivim-
mik naqiterisitsisarfimmillu piginnittuusup,
aningaasaateqarfimmut qilersorsimanngitsu-
mut atomeqassasut. Tamanna demokrati-
skiusumik peqqinnartumik pitsaasumillu eq-
oarsariaatsimik tunuliaautaaarooa. taamaalil-
giinnik akilinnik saqqummersitsisarsinnaa-
lissapput.
Ajoraluartumilli naalakkersuisut massak-
korpiaq tusagassiomikkut aningaasaateqar-
fissaq taanna aningaasatigut pisariaqartitanik
6 millioner kroninik tunisinnaanngikkallar-
paat. Aatsaat ukiumi tullermi tamanna pisin-
naassaaq, annilaangatigimisaameqarsinnaa-
vorli aningaasanut inatsit nutaaq ajomakuso-
ortoq katitemeqalerpat aningaasat taakku
peerutereersimanissaat.
Qanorluunniit naalakkersuisut tulleriiaari-
galuarpata periusissaq nutaaq alloriarneru-
jussuussaaq. Akerleriittoqarunnaartussaa-
voq, aammalu naqiteriviup siulersuisuisa
aviisinut assigiimmik akeqartitsilemerisigut
qulakkeertussanngorpaat qanga pisarsima-
sut qaangemeqarnissaat. Nutaamik aaqqis-
suussinerup Inatsisartunit akuersissutigine-
qarneratigut tusagassiuutinut naqitanut nu-
taamik pitsaanerusumillu killissaqartitsiler-
sussaapput.
UAFHÆNGIG PRESSE
LANDSTINGET skal tage stilling til de tryk-
te mediers, herunder pressens, vilkår.
Der er dog ikke lagt op til en principiel
diskussion om for eksempel, hvorfor det er
en politisk selvfølge, at man bruger over 40
millioner kroner skattekroner på at drive et
TV og en radio, og at man oven i købet giver
disse offentligt betalte medier lov til at »hug-
ge« de annoncekroner, de kan fra det annon-
cemarked, som man iøvrigt henviser aviser-
ne til.
LANDSSTYREMEDLEM Marianne Jensens
forslag til Landstinget er imidlertid en række
vigtige og centrale ændringer af nogle af de
kommercielle vilkår, som pressen hidtil har
haft. Der er tale om en omstrukturering af
Sydgrønlands Bogtrykkeri og forlaget Atuak-
kiorfik samt etablering af en mediefond.
Forslagene løser ikke umiddelbart de hår-
de økonomiske forhold for aviserne. De fører
ikke til større og bedre aviser. De fører ikke
til billigere aviser eller flere ressourcer til
mere kritisk journalistik.
Men forslagene åbner op for nye løsninger
og nye samarbejdsmuligheder i fremtiden, og
det er et fremskridt.
DET CENTRALE for aviserne er, at Syd-
grønlands Bogtrykkeri bliver en samarbejds-
partner, hvor aviserne er med i bestyrelsen,
så man kan løse problemerne i fællesskab.
Desuden er det centralt, at den nye medie-
fond, der skal eje trykkeriet, løsrives fuld-
stændig fra hjemmestyret.
DER ER gået mange forhandlinger forud for
forslagene, og aviserne havde naturligvis hå-
bet, at myndighederne kunne se den langsig-
tede værdi af en stærk presse i et land, hvor
avisudgivelse er ekstra vanskelig på grund af
et lille annoncemarked, en lille befolkning og
et utrolig stort land.
Men landsstyret har ikke valgt via for ek-
sempel støtte til papirindkøb at stimulere
pressens vækst i det grønlandske samfund.
Mens alle mulige andre erhvervsprojekter
nyder politikernes økonomiske bevågenhed,
fordi de skaber arbejdspladser, så har politi-
kerne åbenbart ikke samme interesse i at
sikre flere arbejdspladser i pressen og der-
med større offentlig indsigt i samfundets ud-
vikling.
MEGET TYDER på, at man politisk stadig
gerne vil fastholde et greb om den offentlige
medningsdannelse.
Det er i hvert fald tankevækkende, at selv-
om politikerne ikke mener, at der er råd til at
støtte pressens produktionsvilkår økono-
misk, så synes man, det er godt, at bruge
skattekroner på at udgive sine egne blade/
aviser.
Hjemmestyret udgiver allerede Tusarfik
med masser af lovstof, politiske taler af
landsstyremdlemmer og anden politisk pr.
Bladet er gratis for alle borgere. Man skal
blot bestille et abonnement.
Aviserne kan ikke være gratis, og man kan
undre sig over, hvorfor landsstyret ikke blot
bruger de eksisterende aviser og indrykker
sin pr som annoncer.
HJEMMSTYRET planlægger også at udgive
en særlig bygdeavis, og aviserne har fået
tilbudt at producere den. Den skal uddeles
gratis i bygderne, den skal skrives af folk i
bygderne, den skal have sin egen redaktion i
hjemmestyret, og aviserne - AG og Sermitsi-
aq - kan få lov til at lave den teknisk plus at
tegne annoncer til den.
Her på AG forsøger vi til stadighed at skri-
ve så meget om bygderne som overhovedet
muligt, men vi erkender, at det er for lidt,
fordi vi ganske enkelt ikke har råd til for
eksempel at rejse rundt og besøge bygderne.
Vi forstår også, at der politisk - ikke mindst
for Siumut - er så mange stemmer og »billi-
ge« mandater i bygderne, det viste kommu-
nevalget jo meget tydeligt, at man gerne poli-
tisk vil gøre noget for bygderens muligheder
for at blive hørt. Men vi forstår ikke, hvorfor
landsstyret/Landstinget ikke bruger de eksi-
sterende aviser, som allerede udkommer i
bygderne.
DER ER også ønsker om en rent grønlandsk
avis.
Politikerne kan måske mene, at der er lidt
popularitet i at skabe en nye grønlandsk avis,
men virkeligheden er den, at der ikke i dag
- med den arbejdskraft og den økonomi, der
eksisterer - kan skabes en ny avis, der er
mere grønlandsk end for eksempel AG. Og
nu skal AG jo endda have ny chefredaktør.
Men hvis Landstinget går ind med støtte
til een ny avis, så tager tinget et meget alvor-
ligt skridt i retning af at knuse en fri presse
i landet. Det vil være et farligt skridt, og det
vil være utrolig skadeligt for Grønlands de-
mokratiske image.
LANDSSTYREMEDLEM Marianne Jensens
forslag går ikke, slet ikke, i den retning,
tværtimod. De går ud på, at bruge trykkeriets
egenkapital til en uafhængig fond, som ejer
trykkeriet og forlaget. Det er en sund og god
demokratisk tankegang, der ligger bag, og
alle, der vil, kan så udgive de aviser, de vil til
fælles priser.
Desværre vil landsstyret ikke her og nu og
en gang for alle styrke den nye mediefonds
kapitalgrundlag med nødvendige seks mil-
lioner kroner. De skal først komme til næste
år, og man kan frygte, at de forsvinder, når en
ny, vanskelig finanslov skal strikkes sam-
men.
Men uanset dette, som kun siger noget
om, hvordan landsstyret prioriterer, så er
den nye struktur et stort fremskridt. Der
bliver rene linier, og trykkeriets bestyrelse
har allerede med udsendelse af nye, ens pri-
ser til aviserne sikret, at fortidens tavle er
vansket ren. Med vedtagelse af den nye
struktur vil Landstinget have skabt en ny og
bedre ramme for de trykte medier.