Atuagagdliutit - 10.05.1993, Blaðsíða 5

NR. 52 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Immiaaqqamut ataatsimut naalakkersuisut akitsuutitaa-
vat 47 øre aamma sutorniartarfiutilinnut iluaqutaassaaq,
tassalu aamma taakku 47 øremik ilaqqissallugu. (Ass.:
Louise-Inger Lyberth)
Landsstyrets nye afgift på 47 øre for en øl forgylder også
restauratørerne, der ligeledes scorer 47 øre på hver øl, der
bliver langet over baren. (Foto: Louise-Inger Lyberth).
Kalaallinut
tusagassiuutit
kalaalinit sanaat
All.: Aviisiliomiaqatigiit sinnerlugit,
Thue Christiansen
Qaammatini arlaqalersuni
nunatsinni inuiaqatigiit ka-
laallit kalaallisuinnaq oqaa-
sillit aviisitigut eqqarsaati-
gineqaqqalaarpallaarneqar-
neri allaatigisatigut oqallit-
tarnertigullu pimoorullugu
sammineqaleraluttuinnar-
poq. Taamatut oqallisilersi-
manermut inuit ataasiak-
kaat ataatsimoortulluunniit
uparuartuisamerat sakkor-
tusigaluttuinnartoq pinn-
gitsoorani patsisaavoq.
Inuiaqatigiit kalaallit ka-
laallisuinnaq oqaasillit taa-
matut maalaartualernerat
akisussaasunit, matumuu-
na aviisit siulersuisuinit, pi-
moorutamik samminiarne-
qarsimanngilaq eqqorne-
qartunut annertuumik pa-
katsissutaasumik.
Inuit taakkorpiaat pine-
qartut tusaaneqarnerunis-
saat pimoorunniarlugu
Nuummi inuit soqutigisaqa-
qatigiit aqqutissaasinnaasu-
nik ujartuiniarlutik immin-
nut ataatsimiititaliatut iver-
tissimapput. Isornartorsiui-
sarnerit inuiaqatigiit ataat-
simoorlutik maalaarutaat
tusaanngitsuusaagassaann-
gitsoq aaqqiissummik kin-
guneqar tar iaqar tu tu t ataat-
simiittartoqatigiit isuma-
qarfigaat.
Kalaallit aviiseqarniarne-
rat pillugu ataatsimiittarne-
rit ar lal lit ingerlatereerlugit
inunnillu avataaniittunik
oqaloqatiginnittareerlutik
ataatsimiititaliami ilaasor-
tat imaattoq aalajangiup-
paat pilersinniassallugu:
Kalaallinit suliat
Ataatsimiittartoqatigiit isu-
maqarput ullumikkut avii-
serisavut inuiaqatigiinnut
kalaaliusunut pingaartu-
millu kalaallisuinnaq oqaa-
seqartuusunut naleqqu-
tinngivissut.
Aviiseriniakkatta innut-
taasut kalaallisut oqaasillit
tikivillugit tarningisa ilorpi-
aat attorlugu paasillugulu
oqaloqatigisinnaanngilaat
taamaattumillu nuannaaru-
taasa Eyornartorsiutaasalu
patsisigisaat tikissinnaassa-
nagit taamalu eqqortumik
allaatigisinnaanagit.
Ullumikkut aviiseriniak-
kavut aalajangersimasumik
kalaallisut oqaasilinnik avii-
siliortoqanngillat, naak su-
lissutassat kalaallit nunat-
sinni amerlanerpaajugalu-
artut!
Taamaattumik tupin-
nanngilaq aviisitta allaatigi-
sartagaat qallunaaqataanut
samminerusarmata, allaal-
lumi allaatigisaat kalaalli-
nik nikassaanermik imaqa-
rajuttarlutik ajornartorsiu-
taasalu aallaaviinut tappiil-
luinnartarlutik.
Tam akku allarpassuillu
patsisaatillugit inuiaqatigiit
kalaallit aviiseqalernissaat
akisussaasunut sakkortuu-
mik tamaviaarutigeqquvar-
put, inuiaqatimillu nipaat-
sumik nipituuliornikkul-
luunniit nilliaatigisaasa isu-
maa ataqqinnittumik paa-
seqqullugu.
Aviisip kalaallisut naqitap
kalaallisullu oqaasilinnik
sulisullip aaqqissuisullillu
pilersinniarneqamerani
ataatsimiititaliap siunnius-
saat tunngavigalugit periar-
fissatut uku taasinnaavai:
- 1. Aviisit pioreersut ar-
laata siunertarisaq tunnga-
vigalugu kalaallinut avii-
sinngortinneqarnissaa. Siu-
lersuisuisa akisussaafEigaat.
- 2. Inuiaqatigiit akili-
gaannik kalaallit kalaalli-
suinnaq oqaaseqartuusut
aviisiliuunneqarnissaat. In-
atsisartut tapiissuteqarne-
risigut.
- 3. Inuiaqatigiit kalaallit
allatut iliuuseqarnikkut
aviiseqarnissaasa pisortanit
aqqutissiuunneqarnissaa.
Aviisiliomiaqatigiit na-
lunngilluinnarpaat aviisi
kalaallisut oqaasilinnik suli-
sulik aaqqissuisulillu piler-
sinneqarsinnaanngitsoq ka-
laallit aviisiliortutut ilmni-
arsimasut suleqataanngip-
pata.
Taamaattumik kalaallit
aviisiliortut saaffigineqar-
put uani inuiaqatimik ajor-
nartorsiorfianni paasinnil-
lutik suleqataanissaannut
kajumissaarlugit. Oqaase-
qaammut aviisitaarniarneq
pillugu itisilerissutit ilann-
gunneqarput.
Imigassanik akitsuineq
Tassanngaanavik akitsuutinik qaffaanneq 20 millioner kronisissutaavoq
NUUK(KK) - Immiaaqqat,
imigassat cigarettillu akii
pillugit akioriinneq?
Unnersuussinerpalaar-
poq, tamannali alioriarneq
qaqutigoortoq aningaasa-
qarnermut naalakkersuisup
Emil Abelsenip inatsisartut
oqaluttarlianiit sisamann-
gormat 6. maj nal. 17.15
siunnersuutigaa.
Tunuliaqutaasorlumi
aamma qaqutigoortuuvoq.
Sakkutoorpalaartumik eq-
qorluaallutik naalakkersui-
sut nal. 17.00 inatsisartuni
siunnersuut saqqummiup-
paat akitsuutit 8 1/4 pct.mik
qaffanneqarnissaannut
siunnersuut. Qaffaat 1993ip
sinneranut landskarsimut
20 millioner kroninik iserti-
taqaataasussaavoq.
»Toqunartunut akileraa-
rut«mut tassunga nutaa-
mut peqqutaavoq naalak-
kersuisut siulittaasuat Lars
Emil Johansen naapertorlu-
gu, immiaaqqanik, imigas-
sanik cigarettinillu atuini-
kinnerulersimanerput, taa-
malu landskarsimut iserti-
takinnerulerluta. Inuit
1993imi atuinikkilliartorne-
rat 20 millioner kroninik
annikinnerusumik isertita-
qaataassaaq, tamannalu
naalakkersuisut inuussuti-
gisinnaanngilaat. Taamatut
isummamut uppernarsaa-
tissaqamersoq Lars Emil
Johansen saqqummiussa-
qanngilaq naak arlalinnit
ujartorneqaraluartoq.
Tupaallaqqasutut ipput
Siumumeersoq Peter Grøn-
vold SAmuelsen Inuit Ata-
qatigiinneersorlu Aqqaluk
Lynge pisuussuteqanngivis-
sutut isikkoqarput taama
sakkortutigisumik alloriar-
neq pillugu ajuusaarner-
minni, »sianiginngilluin-
nakkaminnik pisimanerar-
lugu«. Akitsuutilh qaflan-
nissaa isumaqatigivillugu
tassa 20 millioner kronisis-
sutaasussaammat, tassami
landskarsip nalaatsornerin-
nakkut 20 milhoner kronit
amigaatigimmagit.
Atassut, Issittup Partiia
Akulliit Partiiallu akerlia-
nik siunnersuummut tu-
paallannivimmik takutita-
qarput imaaliallaannarlu-
gulu isumaqatigisinnaana-
gu.
Taavalu siullermik, aap-
passaanik pingajussaanillu
oqaluuserineqarpoq. Suliar-
lu taanna akunnerup affa-
rinngisaaluuniit naammas-
sineqarpoq Siumut Inuit
Ataqatigiillu 16nik taasine-
risigut illua tungihuttut
partiit pingasut linik taasis-
sutaannut.
Unammlllerneq
Aningaasaqarnermut naa-
lakkersuisup Emil Abelse-
nip nalunngilluarpaa isu-
maqatiginninniarnerit
naammasseqqammersut
naammassineqarmata ilaa-
tigut akileraarutit, illumut
akiliutit - akitsuutiUu qaf-
fanneqannginnissaannik
neriorsuuteqamikkut.
Taamaattumik Emil
Abelsenip maannamut peq-
qussutaasarsimasut uter-
tippai annikitsukkuutaanik
nioqquteqarnermi pingaar-
nerusut akiinik unammil-
lernermi naammassineqaq-
qunagit tassa imigassat, tu-
pallu pingaartumik immi-
aaqqat:
- Soorlu allatigut pisartoq
qilersimanngitsumik akinik
aalajangiisarneq atuisut
akiinut pingaarutilerujus-
suuvoq, Emil Abeisen oqar-
poq, taamaattumik akitsuu-
tit qaffaataat atuisut akiisi-
gut imatorsuaq sunniute-
qar navianngillat.
Akit qaffaataat
Ullumi takuneqarsinnaalis-
sagunarpoq nioqqutillit
Emil Abelsenip kajumissaa-
rutaa malissaneraat aallar-
tillugulu immiaaqqat, imi-
gassat cigarettillu akiinik
akioriinneq.
Akitsuutit qaffapput
3,6erimut 17 øremik, pilsne-
ri ataaseq 47 øremik, puiaa-
saq viinni ataaseq 2,97 kro-
ninik, puiaasaq snapsi ataa-
seq 25,43 kroninik cigaret-
tillu 20it 2,00 kroninik.
Sutorniartarfinni immi-
aaqqat akiinut akioriinne-
qalernavianngilaq - akerlia-
nilli.
Ullumi Nuummi immiaa-
raq ataaseq 1 kronimik qaf-
fappoq 39 kroninngorluni
sutorniartarfinni tamani -
Postgården kisimi pinnani.
Sutomiartarfiutilli tunnga-
vilersuutigaat tjenerit akis-
sarsisinneqartarmata iserti-
tap 13,1 pctianik, aamma
akitsuumiilluni, tassalumi
baajat sukkalluinnartumik
simiiar tagas saallutik.
Taamaattumik sutorniar-
tarfiutillit immiaaqqat ta-
maasa landskarsimisut 47
øremik pissarsiaqaatigisa-
lissavaat ullumimiit nioqqu-
tigineqalersussat. (100 ører
minus 47 ørenik akitsuut
minus tjenerit akissarsiaat
6 øreusut).
Priskrig på øl og cigaretter
Pludselig afgiftsforhøjelse giver 20 millioner kroner
NUUK(KK) - Priskrig på øl,
sprut og cigaretter?
Det lyder forjættende,
men dette usædvanlige
skridt foreslog landsstyre-
medlemmet for økonomi
Emil Abeisen rent faktisk
fra landsstyrets talerstol
torsdag den 6. maj klokken
17.15.
Baggrunden var også
usædvanligt. Med militarisk
præcision fremlagde lands-
styret klokken 17.00 i lands-
tinget et forslag til afgifts-
forhøjelser på 8 1/4 pocent.
Forhøjelsen vil i resten af
1993 give en indtægt til
landskassen på 20 millioner
kroner.
Årsagen til den nye »gift-
skat« skulle ifølge landssty-
reformand Lars Emil Jo-
hansen angiveligt være, at
faldende forbrug af øl, sprut
og cigaretter gav færre ind-
tægter i landskassen. Folks
faldende forbrug i 1993 ville
give en manglende indtægt
på 20 millioner kroner, og
det kunne landsstyret ikke
leve med. Nogen dokumen-
tation for denne påstand
fremsatte Lars Emil Johan-
sen dog ikke, selv om den
blev efterlyst fra flere sider.
Virkede forbavsede
Siumuts Peter Grønvold
Samuelsen og Inuit Ataqati-
giit Aqqaluk Lynge så
uskyldsrene ud, da de bekla-
gede det drastiske skridt,
som »fuldstændigt kom bag
på dem«. De gik dog ind for
afgiftsforhøjelsen, som giver
et proveneu på 20 millioner
kroner, fordi landskassen
tilfældigvis står og mangler
20 millioner kroner.
Atassut, Issittup Partiia
og Akulliit Partiiat viste til
LANDSTINGET
gengæld ægte forbavselse
over forslaget, som de ikke
sådan uden videre kunne gå
ind for.
Men første, anden og tre-
die behandling. Så var den
sag afgjort på mindre end en
halv time med Siumuts og
Inuit Ataqatigiits 16 stem-
mer og mod de tre oppo-
sionspartiets 11 stemmer.
Konkurrence
Landsstyremedlemmet for
økonomi Emil Abeisen vid-
ste godt, at de netop over-
ståede overenskomstfor-
handlinger blandt andet var
kommet i hus på et løfte om,
at skatter, husleje - og afgif-
ter ikke stiger.
Derfor tilbagekaldte Emil
Abeisen de hidtidige ufor-
melle henstillinger til de væ-
senligste aktører i detail-
handlen om ikke at gennem-
føre priskonkurrencer på al-
kohol- og tobaksområdet,
især på øllet:
- Som på andre områder
er fri prisdannelse af stor
betydning for forbrugerpri-
serne, sagde Emil Abeisen,
og derfor behøver afgiftsfor-
højelserne ikke at slå fuldt
igennem på forbrugerpriser-
ne.
Prisstigninger
Det vil så vise sig i dag, om
detailhandlen følger Emil
Abeisens opfordring og star-
ter en priskrig på øl, sprut
og cigaretter.
Afgifterne stiger 17 øre på
en 3,6’er, 47 øre på en pils-
ner, 2,97 kroner på en flaske
vin, 25,43 kroner på en fla-
ske snaps og 2,00 kroner på
ern pakke med 20 cigaretter.
På restaurationerne er
der ikke optræk til priskrig
på øllet - tværtimod.
I Nuuk stiger en øl i dag
med een krone til 39 kroner
på alle restauranter - undta-
get Postgården. Restauratø-
rernes argument er, at tje-
nerne bliver aflønnet med
13,1 procent af omsætnin-
gen, som også består af af-
giften, og at der ikke er til at
stå og fedte med 25 ørerne,
når bajerne skal knappes op
i en lynende fart.
Derfor tjener restuaratø-
rerne lige som landskassen
47 ører på hver øl, der bliver
solgt fra i dag. (100 ører mi-
nus afgiften på 47 ører mi-
nus tjenernes afregning på 6
ører).
KREDSDOMMEREN
RETSKREDS
VI
Postboks 1040 . 3900 Nuuk
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget at fordre i boet efter
Kanuthus Jonas Martin Amos Bendtsen, cpr. nr.
060451-2425, i Julianehåb, boende llivileq B-295
D 3922 Nanortalik, der afgik ved døden den 12.
februar 1993 indkaldes herved til med 6 måne-
ders varsel at anmelde og bevisliggøre sit krav
overfor Nuuk kredsret, box 1040, 3900 Nuuk.
Med samme varsel indkaldes afdødes arvinger.
Proklamaet er præklusivt for kreditorer.
Boet er af kredsretten i Nuuk taget under offentlig
skiftebehandling som gældsfragåelsesbo.
NIJIIK KREDSRET
den 5. maj 1993.