Atuagagdliutit - 24.05.1993, Síða 2

»På trods af de røde tal i resultatet, er der stadigvæk et stort potentiale for koncernen
PÅ BESTYRELSENS og ledelsens vegne, vil
jeg byde hjertelig velkommen til Royal Gre-
enlands ordinære generalforsamling. Vi har
i år, efter aftale med selskabets ejere, beslut-
tet, at invitere repræsentanterne for de of-
fentlige myndigheder og private interesseor-
ganisationer, der er vores væsentligste sam-
arbejdspartnere.
VI HÅBER, at vi med dette initiativ har
taget skridt til, at gøre forholdene mere åbne
således, at de væsentligste interessenter
omkring Royal Greenland har lejlighed til,
at følge med i de problemstillinger der fra tid
til anden rejser sig.
VI HAR TILLADT os, at kombinere for-
mands- og direktionsberetningen, ud fra det
synspunkt, at tingene hænger rimeligt tæt
sammen. Skulle det imidlertid give vanske-
ligheder beklager vi dette og vil fremover
ændre på praksis.
ÅRET 1992 gav et resultat på - 23 millioner
kroner efter skat mod + 5 millioner kroner
efter skat i 1991.
BAG DISSE TAL ligger der en række store
ændringer, som indtraf i Royal Greenlands
forretningsgrundlag i 1992.
DE VÆSENTLIGSTE forhold i den negati-
ve udvikling i koncernen skyldes:
* Det dårligste torskefiskeri i Royal Gre-
enlands historie.
* Et voldsomt fald i priserne på søkogte
skalrejer.
* En ekstrem vanskelig konkurrencesitu-
ation, der for store deles vedkommende
blev kompliceret af valutakrisen og den
betydelige internationale recession.
* Begrænsninger i handlefriheden på
grund af begrænset likviditet.
PÅ OMKOSTNINGSSIDEN udviklede kon-
cernen sig fortsat positivt, idet kapacitets-
omkostningerne faldt med 22 millioner kro-
ner i forhold til 1991. Produktiviteten steg i
samtlige produktioner, idet timeforbrugene
pr. produceret tons færdigvare fortsat faldt,
ligesom udbytteprocenterne steg en anelse.
DISSE GEVINSTER veir imidlertid ikke til-
strækkelige til, at opveje den store tilbage-
gang i indtjeningen, og følgeligt må Royal
Greenland, for første gang i den periode,
hvor Royal Greenland har eksisteret som
aktieselskab, erkende et underskud.
BESTYRELSEN DRØFTEDE den uheldige
udvikling allerede i begyndelsen af septem-
ber måned, og koncernen meddelte på davæ-
rende tidspunkt, via sine repræsentanter i
bestyrelsen, ejerne og offentligheden, at
Royal Greenland forventede et underskud
omkring 20 millioner kroner.
BESTYRELSEN HAR senere på en række
bestyrelsesmøder drøftet konsekvenserne af
den vanskelige udvikling, som koncernen
har gennemlevet, såvel råvaremæssigt, som
konkurrencemæssigt i 1992, og på den bag-
grund besluttet, at den gamle strategiplan,
som blev vedtaget for perioden 1989 -1992,
ændres af en ny. Formålet med dette skridt
er, at sikre koncernen de nødvendige betin-
gelser for, at klare sig i den stigende konkur-
rence, som forventes at fortsætte de kom-
mende år.
I SLUTNINGEN af 1992 åbnede Royal Gre-
enland det nyrenoverede anlæg i Sisimiut,
en investering på 80 millioner kroner, som
Royal Greenland selv har finansieret. Med
dette nye anlæg, har Royal Greenland taget
skridt til, at overføre detailproduktion til
Grønland, idet produktionsapparatet er ud-
styret til, at håndtere sådanne produktio-
ner, og der er dermed skabt nye muligheder
for, at skabe en direkte kontakt mellem de
enkelte kunder og fabrikkens produktioner.
En udvikling, som i de kommende år vil
blive igangsat på vore øvrige anlæg.
ROYAL GREENLAND investerede udvik-
lings- og markedsføringskroner i Fantails-
og Butterfly produktionen på GFI. Det er et
område, som vi forventer, over en årrække,
vil blive et betydeligt forretningsområde i
Royal Greenland. 11993 udvides produktio-
nen af disse produkter på de nyindrettede
anlæg i Alluitsup Paa og Qaqortoq.
1992 VAR året, hvor et systematisk over-
søisk fiskeri begyndte, og to grønlandske
skibe, heraf et Royal Greenland skib, opere-
rer nu fast i Barenshavet. Det er en udvik-
ling, som vi venter os meget af, og som i
stigende omfang forventes, at blive en del af
Royal Greenland’s aktiviteter, ligesom vi
mener, at andre grønlandske rederier i
fremtiden kan få muligheder for aktivt, at
gå ind i oversøisk fiskeri.
ROYAL GREENLAND investerede i 1992 i
produktion af fremmede råvarer på fabrik-
ken i Paamiut. Da bestyrelsen besluttede, at
igangsætte dette arbejde i efteråret 1991, var
bestyrelsen opmærksom på, at produktio-
nen formentlig ville påføre koncernen et tab.
Vi fandt imidlertid, at det var en nødvendig
investering for, at vi i Royal Greenland kun-
ne lære de metodikker, der knytter sig til
håndtering af fremmede råvarer, både hvad
angår indkøb, optøning, produktion og salg.
SOM VENTET kostede denne investering
koncernen penge. Bestyrelsen fastlagde
rammen for der maximale tab der kunne
tages til -15 millioner kroner. Projektet gav
Royal Greenland et tab på 8 millioner kro-
ner. Den erfaring der er indhøstet, forventer
Royal Greenland, at kunne kapitalisere de
kommende år.
PÅ BAGGRUND af den yderst uheldige ud-
vikling i råvaretilførelserne, kombineret
med det forhold, at effektiviteten i vore fa-
brikker de seneste år er steget betydeligt,
blev overkapacitetsproblemet i den hjemlige
produktionssektor tydeligere og tydeligere.
På den baggrund afholdt Royal Greenland i
september måned en ekstraordinær gene-
ralforsamling med dette ene punkt på dags-
ordenen, idet Royal Greenland’s bestyrelse
og ledelse fandt, at det af forretningsmæssi-
ge grunde var nødvendigt at få taget stilling
til overkapaciteten.
ROYAL GREENLAND skønnede, at en bed-
re planlæging af tilførsler og produktion,
med de forventede mængder fremover, ville
kunne give grundlag for, at reducerere kapa-
citeten i produktionen med 7 - 8 fabrikker,
mod de 17 fabrikker vi har idag. En sådan
reduktion i kapaciteten ville kunne reducere
omkostningniveauet i koncernen med om-
kring 50 millioner kroner.
GENERALFORSAMLINGENS konklusion
var entydig klar, nemlig at Royal Greenland
ikke kunne nedlukke eksisterende anlæg,
men at koncernen bedst muligt skulle opere-
re inden for de eksisterende faciliteter.
GENERALFORSAMLINGEN gav stærkt
udtryk for, at man var interesset i, at der
kunne skabes løsninger på kapacitetsproble-
met fra 1993, hvorfor generalforsamlingen
foreslog, at der blev iværksat initiativer
som, uden tab for Royal Greenland, kunne
sikre produktion og beskæftigelse på basis
af blandt andet indkøbte udenlandske råva-
rer.
Planen blev forhandlet i efteråret 1992 med
hjemmestyret, og vedtaget af landsstyret og
landstinget. Planen sikre eksistensen af 350
jobs i fiskeindustrien i 1993 og en rimelig
indtjening til Royal Greenland.
ROYAL GREENLAND er sammmen med
hjemmestyret gået aktivt ind i dette arbejde
og vi forventer nu, at kunne gennemføre
planen i 1993 som aftalt. Vi gør imidlertid
opmærksom på, at vi finder at denne plan
kun er og bør være en forholdsvis kortsigtet
løsning på problemerne, idet man, efter vor
opfattelse, ikke bør bruge betydelige midler
på at holde beskæftigelse i gang i midlertidi-
ge jobs. I stedet har vi samme opfattelse af
situationen som landsstyret, nemlig at det
er vigtigt, at få etableret et permanet og
økonomisk forsvarligt erhvervsliv, som kan
sikre beskæftigelse til de mange, der i disse
år bliver ledige, på grund af de faldende akti-
viteter i fiskeriet, og dermed i samfundet.
Royal Greenland er sit ansvar i den proces
bevidst, men gør opmærksom på, at Royal
Greenland ikke alene kan løse de problemer,
der rejser sig i kølvandet på det faldende
aktivitetsniveau inden for erhvervet. Det
bør efter vor opfattelse være en fælles opga-
ve for det samlede erhvervsliv og det offent-
lige. Royal Greenland har derfor taget initia-
tiv til at samle organisationer, privat og of-
fentligt erhvervsliv, samt det offentlige, for
på den måde, at forsøge, at samle kræfterne
om en målrettet og fælles indsats på er-
hvervsudviklingssiden.
DA VALUTAKRISEN på kort tid satte ind i
september og afmatningen på de store euro-
pæiske markeder efterfølgende slog igen-
nem, gik Royal Greenland’s salg, for en pe-
riode, stort set i stå. Inden for ganske få uger
måtte vi konstatere betydelige afsætnings-
mæssige vanskeligheder, samtidig med, at
Royal Greenland oplevede et, i forhold til
tidligere erfaringer, usædvanligt stort reje-
fiskeri i Diskobugten.
DE EKSTRAORDINÆRT store tilførsler af
råvarer, nemlig godt og vel 3000 tons på 11/2
måned betød, at Royal Greenland på kort
sigt måtte investere ekstraordinært i ind-
handling og produktion. For eksemplets
skyld skal vi nævne, at 1000 tons råvarer
finansieringsmæssigt belaster koncernen
med omkring 40 millioner kroner. Det sene
fiskeri betød samtidig, at råvarer der nor-
malt fiskes i sommerperioden i Diskobug-
ten, kom ind i koncernen, på et tidspunkt,
hvor afmatningen i markederne slog igen-
nem, og derfor kunne vi ikke sælge i samme
hurtige tempo, som vi indhandlede og pro-
ducerede. Produktionerne i efteråret under-
støttede en kraftig lageropbygningen, som vi
først fik rimeligt »has på« lige før jul og i
begyndelsen af det nye år.
NORMALT VILLE en virksomhed i en så-
dan situation have reduceret indkøbene af
råvarer. Denne handlemulighed er imidler-
tid ikke overvældende nem for Royal Green-
land, idet der er en generel opfattelse i sam-
fundet af, at Royal Greenland er forpligtet
til, at indhandle og betale kontant, hvad fi-
skerne kommer med, uafhængigt af hvilke
mængder Royal Greenland i øvrigt har på
lager og hvilke markedsmæssige problem-
stillinger Royal Greenland står i, og uanset,
at det måske kunne være fornuftigt, i perio-
der, at ændre på tilførslerne til fabrikkerne,
for blandt andet, at understøtte arbejdet for,
at holde verdensmarkedspriserne oppe og
dermed både koncernens og fiskernes ind-
tjening.
DET EKSTRAORDINÆRT store fiskeri i
oktober måned, kombineret med, at Direk-
toratet for Fiskeri og Industri gav tilladelse
til det såkaldte rejeudsmidsprojekt i 1992,
sikrede i sidste øjeblik, at Diskobugtens byer
Aasiaat, Qasigiannguit, og Ilulissat fik rime-
ligt store mængder rejer ind på frysehusene
til produktion og vinterbeskæftigelse.
DA REJEUDSMIDSPROJEKTET af beva-
ringsmæssige årsager er standset i 1993, for-
venter vi på grund af den betydelige effekti-
vitet der er i Royal Greenland’s fabrikker, at
der ikke vil være rejer til produktion og vin-
terbeskæftigelse ved 1993’s udgang i Disko-
bugten, idet fabrikkerne rigeligt kan nå, at
producere de råvarer der kommer ind løben-
de. Generelt forventer Royal Greenland væ-
sentligt færre tilførsler i 1993 end årene før.
PROBLEMSTILLINGERNE om Royal
Greenlands »indhandlingsforpligtelse«, bør
finde en, i forhold til Royal Greenlands øko-
nomi, mere afbalanceret form. Royal Green-
land stiler imod, i samarbejde med såvel
KNAPK, APK som det offentlige, at drøfte
nogle mekanismer, som mere hensigtsmæs-
sigt kan regulere tilgangen af råvarer til pro-
duktionerne, dersom Royal Greenland i
fremtiden kommer i samme situation som i
efteråret.
ROYAL GREENLAND begyndte et godt og
konstruktivt samarbejde med APK i 1992.
Et samarbejde, som på en række områder
har givet anledning til en optøning i de me-
get stive grænser i mellem offentligt og pri-
vat fiskeri og salg, og et samarbejde, som
Royal Greenland satser på fortsat kan ud-
vikle sig til gavn for hele erhvervet, og ikke
kun Royal Greenland. Royal Greenland er
på sigt«.
til enhver tid parat til, at diskutere fortsat
tættere salgsmæssige forbindelser med vore
grønlandske kollegaer i branchen, med det
formål, at sikre den bedst mulige tilrette-
læggelse af det samlede salg af de, for er-
hverslivet og Grønland i øvrigt, helt afgø-
rende eksportprodukter.
NÅR VI VURDERER Royal Greenlands re-
sultat i 1992, er det, på trods af de røde tal,
med en vis tilfredsstillelse, at vi konstatere,
at underskudet ikke blev større. Potentialet
var til stede, idet udviklingen til tider i 1992
var nærmest ustyrlig, vi har da også set, at
der inden for den nordatlantiske fiskeindu-
stri i 1992, er akkummuleret særdeles store
tab fra Canada til Danmark. Tab som ikke
har gjort konkurrencesituationen nemme-
re, al den stund, at vi forventer, at de virk-
somheder der har haft vanskeligheder nu
får etableret omfattende gældssaneringer,
hvilket vil besværliggøre konkurrencesitua-
tionen i 1993 og 1994. På baggrund af udvik-
lingen i det nordatlantiske fiskeri, recessio-
nen på markederne, samt valutakrisen, ind-
stiller bestyrelsen og ledelsen uden vanske-
ligheder, at regnskabet godkendes af gene-
ralforsamlingen. Det skal imidlertid ikke
skjules, at bestyrelse og ledelse ikke er til-
freds med resultatet, idet dette klart viser,
at virksomheden er inde i en vanskelig pe-
riode, som nødvendigvis må fordre, at virk-
somhedens aktiviteter yderligere gennem-
gåes med henblik på at søge indtjeningen
øget.
ROYAL GREENLANDS bestyrelse og ledel-
se vurderer, at 1993 i lighed med 1992 vil
blive et vanskeligt år, hvor de største proble-
mer i 1993 forventes at ligge i Europa, hvor
kurs- og afsætningsforholdene fortsat er
særdeles ugunstige.
VI FORVENTER først egentlige afgørende
ændringer i udviklingen ultimo 1993 til pri-
mo 1994. Vi bygger denne forudsigelse på, at
det vil lykkes Royal Greenland, at etablere
forudsætningerne for betydelige rationalise-
ringsgevinster i slutningen af 1993 og 1994,
kombineret med de tiltag Royal Greenland
gør på udviklings- og afsætningssiden. Lyk-
kes det imidlertid ikke i tilstrækkeligt grad,
at skabe balance mellem indtægter og udgif-
ter skønner vi, at det af hensyn til virksom-
hedens langsigtede overlevelse er vigtigt at
drøfte tilførsel af yderligere kapital med vo-
re aktionærer.
I FORÅRET oplevede vi efter overens-
komstforhandlingerne, at lønningerne i pro-
duktionen steg. Lønforhold for timelønnet
personale, er ikke et forhold som Royal Gre-
enland har nogen egentlig indflydelse på,
men vi skal da ikke undlade at nævne, at
netop eksporterhvervenes, og det øvrige er-
hvervslivs situation, ikke tilsiger lønstignin-
ger, idet man meget vel kan opleve lønstig-
ninger modsvares af stigende arbejdsløshed.
VI BLEV, efter aftale med SIK og de offent-
lige forhandlingsmyndigheder, enige om, at
Royal Greenland fremover selv forhandler
overenskomst med SIK begyndende i 1994.
Vi venter ikke nødvendigvis, at sådanne for-
handlinger bliver nemme, men vi er overbe-
vist om, at vi sammen med SIK kan finde de,
i de givne situationer, bedste løsninger for
fiskeindustrierhvervet, og det ser vi frem til
at medvirke til.
FOR AT tilpasse Royal Greenland til den
vanskelige udvikling, besluttede bestyrel-
sen, som nævnt indledningsvis, en ny strate-
giplan, som bl.a. focuserer på områder der
giver mulighed for kostprisreduktion.
VI AFPRØVER i øjeblikket ny teknologi i
rejeproduktionerne med henblik på, at etab-
lere vilkår, hvor kostprisen pr. kg. færdigva-
re kan reduceres betydeligt, og vi forventer,
at resultatet af forsøget kan vurderes i løbet
af sommeren. Viser dette forsøg sig at være
anvendeligt, vil vi med relativt beskedne in-
vesteringer, i løbet af efteråret 1993 og forå-
ret 1994, kunne reducere kostprisen pr. kg.
færdigvare med omkring 3 kroner. Det er en
operation, som relativt hurtigt vil kunne
bringe vore kostpriser i større harmoni med
salgsprisudviklingen.