Atuagagdliutit - 24.05.1993, Síða 3

ROYAL GREENLAND har, i samarbejde
med Slagteriernes Forskningsinstitut,
igangsat en gennemgribende undersøgelse
af koncernens aktiviteter med henblik på, at
lå råd og hjælp til, at igangsætte yderligere
rationaliseringer. Vi er begyndt i Royal Gre-
enland Seafood, hvor vi i løbet af de næste 2
måneder forventer at sætte betydelige ratio-
naliseringsinitiativer i gang. Til sommer bli-
ver alle Royal Greenlands aktiviteter her-
hjemme vurderet.
ROYAL GREENLAND har netop igangsat
en regionalisering af vore fabrikker med
henblik på, at udvikle lokale strategier, der
bygger på de forskelligheder der er i råvare-
tilførslerne regionsvis. Dette vil medføre en
stigende specialisering af fabrikkerne og en
stigende lokal koncentration af bestemte fi-
skearter og produkter. Dette vil åbne mulig-
hed for, at etablere større produktioner og
derved opnå lavere omkostninger pr. produ-
ceret enhed. Disse strategier bør skabe mu-
lighed for, at Royal Greenland aktivt begyn-
der, at beskæftige sig med andre råvarearter
end dem vi traditionelt kender. Det vil om-
vendt også medføre, at nogle af vores anlæg,
vil køre på lavere blus i de perioder, hvor der
er underskud af råvarer.
GENERELT ER vi af den opfattelse, at vi i
den givne situation med lave tilførsler til vor
tor skeanlæg og bygdeanlæggene, samt den
stigende produktivitet taget i betragtning,
bør anlægge et mere nuanceret syn på pro-
duktion end hidtidig. Således finder vi, at
Royal Greenland, så længe der er mangel på
råvarer og altså overkapacitet på enkelte af
anlæggene, må køre på et lavere aktivitets-
niveau. Dette gælder ikke samtlige anlæg.
Det er således tydeligt, at aktivitetsniveauet
i midtregionen, Diskobugten og i Uumman-
naq/Upernavik-området, er meget stort.
Omvendt har vi naturligvis oplevet et beyde-
ligt fald i de sydgrønlandske regioner. Vi
finder altså, at det er væsentligt mere øko-
nomisk at samle produktionerne på få speci-
aliserede anlæg, i stedet for at producere
små råvamængder på mange anlæg. Det vig-
tigste i den nuværende situation er, at beva-
re råvaredistributionsnetværket intakt, så
vore leverandøre løbende har mulighed for
at indhandle.
ROYAL GREENLAND har, som et led i de
definerede opgaver siden 1988, ikke blandet
sig i bygdeproblemstillingerne, idet disse su-
verent har været, og fortsat er et landstings-
anliggende. Vi har imidlertid drøftet udvik-
lingen på baggrund af de faldende råvarer-
tilførsler. Selvom vi er ganske klar over, at vi
ikke har beslutningsret på dette område,
skal vi høftligst anbefale, at det offentlige i
forbindelse med moderniseringen af bygde-
produktionsanlæg, overvejer mere differen-
tierede strategier. I de nordgrønlandske by-
dger er aktiviteterne større end nogen sinde
og indtjeningen er god. Det modsatte billede
er tilfældet i midt og især i sydgrønland, og
indtil tiderne bliver bedre, foreslår vi, at
man ikke investere i egentlige produktions-
anlæg i disse regioner, men i stedet investe-
re i at sikre gode indhandlings faciliteter
dvs. køle/fryselagre, kraner og pakkefacilite-
ter etc. så råvarerne kan landes, pakkes og
borttransporteres til de store anlæg. Farba-
re altenativer hertil, er der desværre ikke
for mange af.
I ANDRE BYGDER, for eksempel i Nord-
grønland, kan der formentlig være god øko-
nomi i at tilvejebringe yderligere lagerfacili-
teter for hellefisk. Dog er det her vigtigt, at
vurderer ressourcens bæredygtighed
BETALINGEN for driften af bygdeanlæg-
gene, er siden 1992 faldet med 10 millioner
kroner, nemlig fra 50 til 40 millioner kroner.
Vi er i Royal Greenland i den situation, at vi
med de stærkt faldende mængder i bygder-
ne, ikke er i stand til, at holde økonomien
indenfor disse rammer, og vi har derfor lagt
op til en generel drøftelse med myndigheder-
ne om en moderniseret rammeaftale vedr.
de samfundspålagte opgaver. En modernise-
ring, som både skal sikre, at samfundet får
de aktiviteter, som man ønsker igangsat,
men også sikre, at Royal Greenland får den
betaling, som er nødvendig, for at håndtere
de pålagte opgaver der ikke giver overskud.
Arbejdet skal være færdigt inden landstin-
gets efterårssamling, således at problemstil-
lingen kan drøftes i såvel Landstyret som
Landstinget.
ROYAL GREENLAND satser i løbet af de
næste 2 år på, at udvikle Fantails- og But-
terflymarkederne i Japan, USA og Europa
så meget, at 5 Fantailsfabrikker, beregnet
på etholdsskift, kan være i drift ved udgan-
gen af 95. Aktiviteterne vil blive placeret
efter fuldt komercielle overvejelser. Det er
således efter vor opfattelse ikke muligt, at
igangsætte en sådan højt forædlet færdigva-
reproduktion af Fantails i islægsbyer.
VI HAR drøftelser igang om samarbejde
med canadiske inuit omkring canadisk fis-
keri, og vi er langt inde i drøftelser om fiske-
ri, produktion og salgsrettigheder på den
sydlige halvkugle, hvor vi blandt andet stiler
imod, at skaffe mulighed for, at mindst 3
grønlandske skibe kan få adgang til over-
søisk fiskeri inden 1995 er omme. Royal Gre-
enland har derudover drøftelser igang med
et stort dansk eksportselskab om fælles ind-
sats i Sydøstasien, og vi påbegynder netop nu
forhandlinger med en større dansk fiskein-
dustri om samarbejdsmuligheder i Europa.
ROYAL GREENLAND vil i samarbejde med
KNI, og meget gerne med Brugsen, prøve at
udvikle et sortiment til det grønlandske
hjemmemarked, som er tidssvarende og alsi-
digt således, at hjemmemarkedsproduktio-
nen kan øges. Vi skal i den forbindelse næv-
ne, at Royal Greenland siden 1989 har seks-
doblet omsætningen på hjemmemarkedet.
ENDELIG AFSÆTTER vi ressourser til, at
vurdere Royal Greenlands forretnings-
grundlag med henblik på agressivt, at un-
dersøge andre muligheder for aktiviteter og
indtjeningsmuligheder, end det vi kender i
dag. Vi skal dog gøre opmærksom på, at
sådanne initiativer må betragtes som lang-
sigtede.
FOR SÅ VIDT angår investeringer i nye ak-
tiviteter, nyinvesteringer i eksisterende ak-
tiviteter, anbefaler vi, at Royal Greenland
med vore ejere, vurderer sådanne investe-
ringer i lyset af Royal Greenlands nuværen-
de driftmæssige problemer. Efter vor opfat-
telse indebære dette, at investeringer i nye
aktiviteter og indtjeningsskabende virksom-
hed, bør ske via aktiekapitalforhøjelser og
ikke via yderligere låntagning i Royal Gre-
enland.
ROYAL GREENLAND hilser landsstyrets
og landstingets initiativer, med henblik på
stigende forretningsmæssig drift indenfor
fragtområdet, velkommen. Det er et forhold,
som allerede i 1993 betyder en del for kon-
cernen og vi forventer, at omkostningerne
reduceres yderligere i 1994. Endvidere er vi
meget tilfredse med den udvikling der har
været med reduktion af de omkostninger
erhvervslivet generelt har haft på el-, olie-
og vandsiden, således at omkostningsstruk-
turen på disse områder i højere grad afspej-
ler markedsmæssige vilkår. Der er stadig
væk et stykke vej igen før omkostningerne
på el og vand afspejler den virkelige konkur-
rencesituation, men de skridt der er taget er
vi glade for og vi håber, at man fortsætter
den vej, ikke alene til gavn for Royal Green-
land, men til gavn for hele erhvervslivet.
Endelig mener vi at landstingets beslutning
i efteråret, om reduktion af rejeafgiften, var
en fornuftig løsning på det problem, der er
opstået i de seneste år, hvor indtjeningen i
fiskeriet og eksporten har været faldende. Vi
mener, at Landsstyret og Landstinget, med
disse skridt, har erkendt de vanskeligheder
det spinkle grønlandske eksporterhverv står
i.
VI TROR, at den økonomiske og valutariske
pessimisme, der har hersket i Europa det
seneste års tid, efter det danske ja til Maa-
stricht og Edinburgh-aftalen, har mulighed
for at vende sig. Det må forventes, at inve-
sterings- og aktivitetsniveauet, på grund af
en forventelig stærkt faldende renteudvik-
ling vil vokse, og der er således håb om, at vi
i slutningen af 1993 og i begyndelsen af
1994, vil se tegn på en økonomisk positiv
udvikling i den internationale handel, og
derved også i forbruget af Royal Greenlands
produkter.
Josef Motzfeldt, formand