Atuagagdliutit - 24.05.1993, Side 8

Kai. Nunaanni
fabrikkini
ingerlatsineq
Sulifieqarfissuup Kalaallit
Nunaanni fabrikkii nioqqu-
tissiassanik makkuninnga
tikiussuifilgineqarput:
1992:
Rejet................43.657 tons.
Saarulligit.....8.785 tons.
Qalerallit.....11.199 tons.
1991:
Rejet................38.820 tons.
Saarulligit....14.339 tons.
Qalerallit......9.049 tons.
1990:
Rejet................38.447 tons.
Saarulligit....16.901 tons.
Qalerallit......6.883 tons.
1992imi tikiussat amer-
lassusaat ilaqarput nioqqu-
tissiassanik takomartanit
pisianik katillugit 4.087 ton-
sinik agguataagaallutik re-
jet 428 tonsit, 8 tonsit qale-
rallit saarulligillu 3.651 ton-
sit.
Nioqqutissanik ineriikka-
nik nioqqutissiorneq katil-
lugit 21.000 tonsiupput
1992imi, 1991imilu 19.500
tonsiullutik.
Ingerlatsinermi patajaal-
lisaanikkut pitsanngoriaat-
sit 1992imi ingerlateqqin-
neqqarput.
Inerlugit nioqqutissior-
nermi nal. akunneri tonsi-
mut atukkat taamaalilluni
rejenik nioqqutissiornermi
4,8 tiiminut appariarsima-
voq 1991imut naleqqiullugit
qaleralinnillu nioqqutissior-
nermi 8 tiimit missaanni.
1992imi suliffeqarfissuaq
aallartippoq nunat allamiut
nioqqutissiaataannik aaq-
qissuussamik pisiortorluni
kalaallit fabrikiinukaassuk-
kanik. Taamatut iborneq
misiliutitut isigineqassaaq,
annikinnerusunik amigar-
tooruteqarneq naammagi-
nartinneqarluni. Siunissa-
mili tamatumani suliniutaa-
sussani iluanaaruteqartar-
nissaq tunngavigineqas-
saaq.
Ukioq manna rejefabrik-
kimik nutaanerpaamik mo-
derninngorsaaneq aaqqip-
parput tassa Sisimiuni. Fa-
brikki suliaavoq rejet iner-
lugit poortorneqarsinnaal-
lutik nioqquteqarfinnullu
atuisunut toqqaannartumik
nassiussuunneqarsinnaa-
lerlutik. Sisimiuni pineqar-
toq tassa nioqqusiat kipi-
suitsumik sanaartukkat pi-
lersikkiartuaartinneqarnis-
saannut alloriarneq siulleq.
Suliffeqarfissuup periuse-
riniarpaa ineriartornerup
taamaattup ingerlatiinnar-
nissaa pineqartuni aningaa-
saqarnikkut silatuumik
atuiffiusuni.
Danmarkimi fabrikkini
ingerlatsineq
Danmarkimi naammassisa-
tigut pitsanngoriarneq an-
nerusumik tutsinneqarsin-
naavoq filetafdelingimi an-
nerusumik nioqqutissiorne-
rulernermut ilallugu nioq-
qutissianik ineriartortitsi-
nermik nioqqusiassanillu
nutaanik katititerinermut.
1992imili nioqqutissias-
sat akisoqisut, pingaartu-
mik saarulligit rødspættellu
nioqqutissiarineqarnerat,
akilersinnaasumik taamaal-
laat ingerlanneqarsinnaa-
voq allatigut nioqqutissias-
sanik sapinngisamik anner-
paamik atuinikkut.
Taama ilungersortumik
ingerlatsiniarnerit 1993imi
nangeqqinneqassapput taa-
matullu suliffeqarfissuaq al-
lanik suleqateqarnissami-
nut ammassaaq taamatut
alloriarnissamut unammil-
lersinnaassuseqarnikkut pi-
sariaqartinneqarpat.
Driften på fabrikkerne
i Grønland
Koncernens grønlandske fa-
brikker har fået tilført disse
råvaremængder:
Rejer 1992:
Torsk
Hellefisk
Rejer 1991: 38.820 tons.
Torsk
Hellefisk 9.049 tons.
1990:
Rejer...............38.447 tons.
Torsk...............16.901 tons.
Hellefisk......6.883 tons.
De tilførte mængder i
1992 indeholder køb af
fremmede råvarer på i alt
4.087 tons fordelt på 428
tons rejer, otte tons hellefisk
og 3.651 tons torsk.
Den samlede produktion
af færdigvarer har været
21.100 tons i 1992 mod>
19.500 tons i 1991.
De driftsmæssige effekti-
vitetsforbedringer er blevet
fortsat i 1992.
Timeforbruget pr. tons
færdigvarer er således i for-
hold til 1991 faldet med 4,8
timer i rejeproduktionen og
omkring otte timer i pro-
duktionen af hellefisk.
I 1992 er koncernen be-
gyndt systematisk at indkø-
be udenlandske råvarer til
de grønlandsle fabrikker.
Aktiviteterne har været at
opfatte som en prøveperio-
de, hvor et underskud i min-
dre størrelse har været ac-
cepteret. Fremtidige tiltag
på området vil dog for at bli-
ve iværksat forudsætte en
positiv indtjening.
Vi har i år indviet den nye-
ste modernisering af en reje-
fabrik, nemlig den i Sisi-
miut. Fabrikken er indrettet
således, at rejerne kan fær-
digpakkes til forsendelse di-
rekte til slutforbrugeren på
eksportmarkedet. Der er i
Sisimiut tale om det første
skridt i retning af færdiggø-
relse af produkterne i en
kontinuerlig fabrikations-
proces.
Det er koncernens strate-
gi at fortsætte denne udvik-
ling på områder, hvor det er
økonomisk fornuftigt.
Driften på fabrikkerne
i Danmark
Det forbedrede resultat i
Danmark kan primært hen-
føres til øget produktivitet i
filetafdelingen kombineret
med produktudvikling og
nye sammensætninger af
råvarerne.
Men de høje råvarepriser,
der i 1992 har været på især
torsk og rødspætter, kan en
lønsom produktion alene op-
retholdes ved i størst muligt
omfang at benytte alternati-
ve råvaremuligheder.
Disse bestræbelseer vil
blive fortsat i 1993, lige som
koncernen vil være åben for
produktionsmæssigt samar-
bejde med andre i det om-
fang, som en opretholdelse
af konkurrenceevnen nød-
vendiggør disse skridt.
Mandår amerlassusii naatsorsukkat
ÅR
REAL 91 Hl REAL 92 ^ BUDGET 93
(missingersuusiat)