Atuagagdliutit - 24.05.1993, Side 9

1992- imi Royal Greenland-
ip fabrikkiini tunisassiat pi-
lersitarpassuarnit sunner-
neqarsimapput, tamannalu
1993- imi nangeqqissallugu
sapernarpoq.
Taamaammallu 1993-imi
tunisassiarineqartussat sor-
sugassarpassuarnik nassa-
taqartussaapput, taamaalil-
lunilu eqqarsariaaseq sun-
giusimasaq qimanneqarta-
riaqarpoq, sulisullu pilersis-
sinnaasaannit aningaasar-
passuarnik nusutsisussaal-
luni.
1992-imi qalerallit fabrik-
kinut suliassaqartitsilluar-
simapput. Ukioq manna
ukioq kingulleq kaaviaarti-
tarisimasat assiginik kaavii-
aartitaqarnissaq sapemas-
saaq, tamatumunngalu ilaa-
tigut pissutaaqataapput bio-
logit siunnersuutigisima-
saat. Aammami Royal Gre-
enland tulaassat ikileriar-
nissaannut missingersuu-
siorsimavoq.
1992-imi raajat massak-
kumut amerlanerusut tu-
laanneqarsimapput, naallu
upernaakkut tulaassuit an-
nikitsuararsuusimagaluar-
toq ukiakkut annertooru-
jussuarmik tulaassuisoqar-
simalluni. Royal Greenland
raajat 1993-imi tulaassorne-
qartut annikillerialaarnis-
saannik missingersuusiorsi-
mavoq.
Ukiuni makkunani saa-
rulliit pisariuminaapput,
Royal Greenland-illu naat-
sorsuutigaa 1993-imi kille-
qartorujussuarnik tulaassi-
soqarumaartoq. Nuummiit
kujammut Saarulleerutin-
gajavissimavoq, siunissami-
lu qaninnermi saarulleqar-
lualemissaanik biologit ne-
riusaarinngillat.
Taamaammallu 1993-ip
tunisassiorfiulluarluni in-
gerlanissaa ilimanaate-
qanngilaq.
Qujanartumilli Royal
Greenland pilersitsilluar-
sinnaasunik sulisoqarpoq.
Isumaqarpunga neriuutiga-
lugulu sulisut ulluni inger-
lalluarfiunngitsuni sorsu-
gassanut naapitarisartagas-
siminnut akiuussinnaaner-
tik ingerlatiinnassagaat. Pi-
lersitsisinnaaneq paasisi-
masaqarluarnerlu aamma-
mi ingerlalluaannarsinnaa-
neq tassaapput massakkor-
piaq pissutsit eqqarsaatiga-
lugit pisariaqartinneqartut.
Fantalls-it
Royal Greenland 1992-imi
GFI-mi fantailreje-nik tuni-
sassiulersimammat nuan-
naarutigaara, ullumikkum-
mi inuit 25-30-t pisuussut-
sitsinnik nammineerluta fa-
brikkimut pilersuutigisin-
naasatsinnik ineriartorti-
tassamik suliaqartillugit su-
liffeqartippagut.
Taamaammallu aamma
NunattaKujataani saarulle-
erulluinnarsimasumi fan-
tailreje-nik tunisassiorfit-
taassat pilersinneqartussat
marluusut neriuuteqarfigil-
luarpakka. Qaqortumi Al-
Kjeld Holmstrup
luitsup-Paanilu fantail-inik
tunisassiornissarput aallar-
nisaleruttorpagut, fabrikki-
nilu taakkunani marluusu-
ni Nuummitulli inuit 25-30
sulisorineqassapput.
Suliassaqanngitsut fa-
brikkimilu tunisassiorfiit
atorneqanngitsut ataatsi-
mut kattunneqassapput,
raajanillu pilersuisoreriik-
katta pisariaqartitatsinnik
pilersuinerisigut angusa-
qarluarsinnaavugut.
Tulaassuinerup
allanngorarnera
Oqaatigineqareersutut Ka-
laallit Nunaanni Royal Gre-
enland-ip fabrikkiinut raa-
janik tulaassuineq 1992-imi
allanngorarsimasorujus-
suuvoq.
Ukiup aallartinnerani tu-
laassuineq annikissimavoq,
kisiannili ukiup naajartor-
nerani tulaassomeqartut
naatsorsuutigisamit amer-
lanerusimallutik.
Ukiaanerani tulaassuine-
rujussuit nassatarisaannik
toqqorsivigut ulikkaarsi-
mapput. Tamatumalu aam-
ma nassatarisaanik Royal
Greenland-ip akiitsui an-
nertuserujussuarsimapput.
Aalisartut tulaassigaangata
erngerluta pisaat akilertar-
pagut, kiisalu tunisassior-
neq tunisinerlu aatsaat kin-
gusinnerusukkut pisarluni.
Sumiiffinnilu sikusartuni
tunisassiorneq eqqarsaati-
gissagaanni, taakkunani
akiitsut annertuseriarujus-
suartarput.
Tunisassiassat suliarine-
qanngitsut sivisuumik toq-
qortarineqartarneri Royal
Greenland-ip nammassin-
naajunnaartarpaa. Taa-
maammallu pilersuisut kat-
tuffiinut, aalisartut piniar-
tullu kattuffiannut
KNAPK-mut - aammalu
APK-mut isumaqatiginnin-
niutigilersimavarput 1992-
imisulli tulaassuinerup al-
lanngorarujussuarneranik
eqqorneqannginnissaq an-
guniarlugu pinaveersaartit-
sinissaannik.
Tamatumami nassatari-
sinnaavaa Royal Green-
land-ip tulaassorneqartu-
nut akiliisinnqajunnaarne-
ra, kisiannili pilersuisut qin-
nuigineqarput tulaassuiin-
narnissatik kissaatigigunik-
kit akiitsortittariaqassagaa-
tigut. Pissutsit taamaattut
ilaatigut Savalimmiuni ilisi-
maneqarput, tassanimi aali-
sartut qaammatit pingasut
tikillugit fabrikkinit tulaas-
suiffigisaminit akiitsoqarfi-
gineqarnissartik akueriin-
nartar iaqar tar simavaat.
Produktionen på Royal
Greenlands fabrikker i 1992
var præget af et meget højt
aktivitetsniveau, som det
bliver svært at gentage i
1993.
Produktionen vil derfor i
1993 være præget af en ræk-
ke udfordringer, som vil
bryde med vanetænkning og
trække store veksler på
medarbejdernes motivation.
Hellefisken har været en
positiv faktor for fabrikker-
ne i 1992. Det bliver svært at
opretholde den samme om-
sætning i år, blandt andet på
grund af de biologiske råd-
givninger. Royal Greenland
budgetterer da også med en
nedgang i tilførslerne.
Rejerne gav de hidtil stør-
ste indhandlinger i 1992,
selv om årets gang formede
sig helt usædvanligt med en
svag indhandling i foråret og
rekordstore tilførsler i efter-
året. Omkring rejerne bud-
getterer Royal Greenland
med en mindre tilbagegang i
de samlede tilførsler i 1993.
Torsken har det svært i
disse år, og i 1993 regner
Royal Greenland kun med
en meget begrænset ind-
handling. Torsken er på det
nærmeste forsvundet fra
Nuuk og sydover, og biolo-
gerne lover ikke gode tor-
skeår indenfor den nærme-
ste fremtid.
1993 tegner altså ikke til
at blive speciel positiv for
produktionsvirksomheden.
Derfor er det så heldigt, at
Royal Greenland har en stab
af motiverede medarbejde-
re. Det er min tro og mit
håb, at medarbejderne til
Aalisakkat raajallu imartat-
sinnut uteqqissagaluarpata
soorunami aalisartut pisas-
satik pisarisassavaat, kisi-
annili Royal Greenland aali-
sariutinut aningaaserivittut
atussalluni akissaqanngi-
laq.
Ajornartorsiummut tas-
sunga aaqqiissutissat aali-
sartunit Royal Greenland-
imillu nammanneqarsin-
naasut ilaat tassaapput
1993-imi suliassarpassua-
gut.
Nunaqarfiit
Tunisassiassat suliarine-
qanngitsut ikilitillugit ator-
luaanissarput pisussaaffi-
gaarput.
Taamatut isummersin-
naaneq Royal Greenland-ip
ataatsimut tunisassiomera-
ni nunaaqarfiit tungaanniit
stadighed er i stand til at
møde de udfordringer, der
ligger i fortsat at tilpasse sig
denne negative udvikling.
Netop motivation og enga-
gement og evnen til beholde
gejsten er nogle af de succes-
kriterier, som er nødvendige
i den nuværende situation.
Fantails
Jeg er glad for, at Royal Gre-
enland i 1992 startede pro-
duktionen af fantails-rejer
på Godthåb Fiske Industri,
hvor der i dag er beskæftiget
25-30 medarbejdere med
denne forædling af en res-
source, som vi selv kan for-
syne fabrikken med.
Derfor har jeg også store
forventninger til etablerin-
gen af to nye produktioner
af fantails-rejer i Sydgrøn-
land, hvor torsken har svig-
tet så katastrofalt. På fa-
brikkerne i Qaqortoq og Al-
luitsup Paa er vi i gang med
at starte en produktion af
fantails, og i lighed med
Nuuk vil der på hver af disse
to fabrikker blive beskæfti-
get 25-30 medarbejdere.
Ved at komibere de ledige
hænder og de tomme pro-
duktionsbygninger med re-
jerne, som vore eksisterende
leverandører kan forsyne os
med i de nødvendige mæng-
der, kan vi opnå et positivt
resultat.
Ujævn indhandling
Som sagt tegnede indhand-
lingen af rejer til Royal Gre-
enlands fabrikker i Grøn-
land sig meget ujævnt i
1992.1 første halvdel af året
var indhandlingen beher-
pisariaqalersussaavoq. Saa-
rullinnik tulaassuinerup an-
nikitsuararsuunera aam-
malu aalisakkanik tarajor-
terinermi aningaasaqarne-
rup ingerlanerliornerujus-
sua landskarsip nunaqarfin-
ni tunisassiorfinnut tapiis-
sutigisartagaasa 1993-imi 10
millioner koruuninik milli-
neqarnerinut atasumik nu-
naqarfiit tunisassiornernut
annernut pilersuinermut
annertuumik attuumassu-
teqalersussaapput. Taa-
maalilluta tunisassiassat
suliarineqanngitsut ullu-
mikkut Kalaallit Nunaani
pigisatta atorluarnerisigut
iluanaarnarnerusumik in-
gerlatsinissarput qulakke-
ersinnaavarput.
Periaaseq taanna eqqar-
sartaatsitsinnik sungiusi-
masatsinnik atorunnaarsit-
sket, mens den overgik vore
forventninger i anden halv-
del af året.
De meget store indhand-
linger i efteråret betød, at vi
fik vore lagre fyldt op. Det
betød også, at der blev truk-
ket store veksler på Royal
Greenlands kassekredit. Vi
afregner straks indhandlin-
gen til fiskerne, mens pro-
duktionen og afsætningen
først kommer senere. Og
når det gælder produktion i
islægsområderne, er der tale
om et meget langt træk på
kassekreditten.
Royal Greenland kan ikke
i længden holde til at binde
så store kapitalmængder i
råvarelagrene. Derfor har vi
indledt forhandlinger med
leverandørernes organisa-
tioner, fiskernes og fanger-
nes KNAPK og trawlernes
APK om at forebygge en lig-
nende situation, hvis ind-
handlingsrytmen former
sig, som tilfældet var i 1992.
Det kan betyde, at Royal
Greenland simpelthen ikke
er i stand til at betale kon-
takt for indhandlingerne,
men at leverandørerne, hvis
de fortsat ønsker at ind-
handle, må give os kredit.
Det er et forhold, som blandt
andet kendes på Færøerne,
hvor fiskerne må acceptere
at give op til tre måneders
kredit til deres fabrik for de
indhandlede råvarer. Fi-
skerne skal selvfølgelig opnå
deres fangster, når naturen
bringer fisken og rejerne til
vore farvande, men Royal
Greenland har ikke ressour-
cer til at være bank for fi-
skerflåden.
sisussaavoq, kisiannili
1993-imi tunisassiassat tun-
gaasigut ajomartorsiorne-
rujussuarput aallaavigalugu
allanngortitsinissaq pisaria-
qarpoq. Aammattaaq nuna-
nit avatitsinniittunit kalaal-
lit tunisassiaasa pitsaassu-
sissaannut piumasaqaataat
tunngavigalugit periaaseq
taanna siuarsarneqarsin-
naavoq. Fabrikkit piumasa-
qaatit nutaanut taakku-
nunnga naleqquttunngorlu-
git allanngortiterneqarnis-
saat akisuujuvoq. Sisimiuni
fabrikkiinnaap ullutsinnut
naleqquttunngorlugu al-
lanngortiterneqamera 80
millioner koruuninik ake-
qarsimavoq, taamaammallu
ukiuni aggersuni tunisas-
siorfiit tamarmik nutarter-
neqarnissaannut akissa-
qanngilagut.
En løsning på dette pro-
blem, som både fiskerne og
Royal Greenland kan leve
med, er blandt vore væsent-
lige opgaver i 1993.
Bygderne
Nar mængden af råvarer
svinder, er det vor pligt at
udnytte råvarerne optimalt.
Denne holdning vil få be-
tydning for bygdernes rolle i
den samlede produktion i
Royal Greenland. I lyset af
de meget lave torskelandin-
ger og den meget dårlige
økonomi i saltfisk sammen-
holdt med nedskæringerne
på landskassens tilskud til
bygdeproduktionsanlægge-
ne på 10 millioner kroner i
1993 vil bygderne i højere
grad blive en del af forsy-
ningsnettet til de større pro-
duktionsanlæg. Derved sik-
re vil en mere rentabel drift
med en bedre udnyttelse af
de råvarer, som vi har til rå-
dighed i Grønland.
Det er en proces, der vil
bryde med vanetænkning,
men den alvorlige råvaresi-
tuation i 1993 vil gøre om-
stillingen nødvendigt. Lige-
ledes vil de kvalitetskrav,
som omverdenen stiller til
de grønlandske produkter,
være med til at fremme den-
ne proces. Det er dyrt at om-
stille fabrikkerne til disse
nye krav. Det kostede alene
80 millioner kroner at gøre
fabrikken i Sisimiut helt
up-to-date, og derfor vil der
ikke være midler i de kom-
mende år til at modernisere
alle anlæg i samme takt.