Atuagagdliutit - 24.05.1993, Qupperneq 14

- Vi regionaliserer for at få mest
ud af vore råvarer, siger
direktionssekretær Lars
Sandgreen
Den regionalisering, som
nu er iværksat i Royal
Greenland, er et natur-
ligt næste trin i koncer-
nens videre udvikling.
- Det er fuldstændig lo-
gisk, at vi nu regionalise-
rer og dermed opdeler
styringen af en række af
vore aktiviteter i fire re-
gioner, siger direktions-
sekretær Lars Sandgre-
en.
Der er tale om en re-
gion Nord, en i Disko
Bugten, en i Midtgrøn-
land og en i Sydgrønland.
- Den overordnede ide
er for det første, at vi skal
have mest muligt ud af
vore produktionsproces-
ser, fortsætter Lars
Sandgreen. - Vi må jo er-
kende, at vores råvare-
grundlag skrumper ind,
og derfor er det vigtigt at
samle vores produktion
de steder, hvor den er
mest effektiv. Derfor ind-
går det i regionaliserin-
gen, at vi udpeger be-
stemte fabrikker til at
varetage bestemte pro-
duktioner.
- Det er i hvert fald
princippet, understreger
Lars Sandgreen. - Det be-
tyder ikke, at hver fabrik
skal lave en bestemt pro-
duktion, men det bety-
der, at vi meget nøje ko-
ordinerer sammenhæn-
gen mellem råvareleve-
rancer og produktion.
Denne koordinering de-
centraliseres nu fra ho-
vedkontoret til regions-
cheferne, der hver for sig
skal sikre maksimal sam-
menhæng i produktioner
i deres region.
Lukker ikke
- Den anden del af den
overordnede ide er netop
at effektivesere styrin-
gen af råvareforsynin-
gen, fortsætter Lars
Sandgreen. - Når vi skal
udnytte vore produk-
tionsressourcer maksi-
malt, så nytter det for ek-
sempel ikke, at to fabrik-
ker laver det samme men
kun på halv kraft. Det gi-
ver alt for høje omkost-
ninger.
Men giver det ikke fa-
brikker, der slet ikke har
’ noget at lave?
- Vi har de fabrikker, vi
har, og vi må ikke lukke
fabrikker. Regionalise-
ringen er derfor ikke et
spørgsmål om at lukke
fabrikker. Det er et nød-
vendigt forsøg på at pro-
ducere vore varer bedst
og billigst muligt, så vi
kan konkurrere på det
internationale salgsmar-
ked, siger Lars Sandgre-
en.
- Nioqqutissiassaativut iluamik
pissarsiviginiarlugit
immikkoortiterilluta siammaavugut,
direktionssekretær Lars Sandgreen
oqarpoq
Nunap immikkoortulersor-
nera maannakkut Royal
Greenlandimi aallartinne-
qartoq suliffeqarfissuup
ineriartomerani pissusissa-
misoortumik alloriarneru-
voq.
- Maannakkut nunap im-
mikkoortulersornera tunn-
gavissaavoq pitsaaluinnar-
toq taamaalillutalumi sulif-
feqarfitta arlaqartut aqun-
neqarnerat nunap immikko-
ortuinut sisamanut aggua-
taarsinnaalerlugit, pisorta-
qarfiup allattaa Lars Sand-
green oqarpoq.
Tassani pineqarput nu-
nap immikkoortua Avan-
naa, ataaseq Disko Bugtemi,
ataaseq Qeqqani ataaserlu
Kujataani.
- Isumassarsiami tassani
pingaarnerpaatinneqarpoq
nioqqutissiornitta ineriar-
tortinneqarneranni sapinn-
gisamik annerpaamik pis-
sarsiviginiartarnissaat,
Lars Sandgreen nangippoq.
Nassuiinnartariaqarpu-
gummi nioqqutissiassatsin-
ni tunngavigisavut annikil-
liartuinnartut taamaattu-
millu pingaaruteqartoq
nioqqutissiavut pitsaaner-
paamik ingerlatsivinnut ka-
tersornissaat. Taamaattu-
mik nunap immikkoortui-
nut agguataarinermi ilann-
gunneqarpoq fabrikkit aala-
jangersimasut uagut tikku-
assagivut nioqqutissianik
aalajangersimasunik sulia-
rinnittussat.
- Tamannalimi tunngavi-
gineqarpoq, Lars SAndgre-
en erseqqissaavoq.
Imaanngilaq fabrikit tamar-
mik nioqqutissianik aala-
jangersimalluinnartunik sa-
naartussasut, imaapporli
nioqqutissiassat sanaartuk-
kallu akornanni uagut ata-
qatigiissitseqqissaarniar-
tussaasugut. Ataqatigiissit-
sineq tamanna maannakkut
allaffissuaqarfimmiit avam-
mut siammarneqarpoq nu-
nap immikkoortuini pisor-
tanut, taakku tam arm ik im-
mikkut immikkoortoqar-
fimminni nioqqutissiorner-
mi annerpaamik ataqatigii-
sitsinissaq qulakkeemiar-
tussaallugu.
Matussanngillat
- Isummami tamatumani
pingaarnerup aapparaa
nioqqutissiassanik pilersui-
nerup pataj aallisar neqar-
nissaa, Lars Sandgreen nan-
gippoq. - Nioqqutissiassatut
pissamaativut/pisuussuti-
vut sapinngisamik anner-
paamik atorluarniassagutsi-
gik taava iluanngilaq soorlu
ass. fabrikkit marluk taak-
ku assigiit suliarippatigik
kisiannili affaannarmik nu-
kersoriutik. Tamanna an-
nertuallaamik aningaasar-
tuutaasarpoq.
Fabrikkimmi suliassa-
qanngilluinnartut taamaa-
tiinnarneqarsinnaanngin-
namik?
- Fabrikkit pigisavut pi-
gaavut, fabrikkillu matus-
sanngilavut. Taamaattumik
nunap immikkoortulersui-
nermi apeqqutaanngilaq fa-
brikkit matunissaat. Tas-
saallunili misileraaneq pisa-
riaqarluinnartoq, nioqqutis-
siatta sapinngisamik pitsaa-
nerpaamik akikinnerpaa-
millu suliarinissaannik, taa-
maalilluta nunani tamalaa-
ni nioqquteqarfinni unam-
millersinnaaqqulluta, Lars
S Andgreen oqarpoq.
Nunap
immikkoortuini
pisortat nutaat
sisamat
Qarsorsat nunap immik-
koortuini pisortat nutaat
sisamat ilisaritippaat:
Knud Albrechtsen Ku-
jataata immikkoortuani.
Stig Andersen Qeqqa-
ta immikkoortuani.
Vivi Høy Disko-p im-
mikkoortuani.
Kjeld Rasmussen
Avannaata immikkoor-
tuani.
Her er de fire
regionschefer
Qarsorsat præsenterer
her de fire regionschefer:
Knud Albrechtsen i
Sydregionen.
Stig Andersen i Midt-
regionen.
Vivi Høy i Disko-regio-
nen.
Kjeld Rasmussen i
Nordregionen.
Vivi Høy
Vivi Høy, 33-nik ukiulik
»kingornussisariaqarpoq«.
Arsummi inunngorpoq, kii-
salu Nathalie aamma Chri-
stian Høy-ikkut paniattut
aalisakkanut tunngasunik
suliaqartariaqarpoq: - Anga-
joqqaakka ernertaarniarlu-
tik pingajussaanni misiliine-
ranni inunngorama misilii-
nerat iluatsinngitsoorpoq,
kisiannili taamaakkaluar-
toq ataatama aalisariaqati-
gisarpaanga. Aammami aa-
lisarnermut tunngasuunn-
gitsumik ilinniagaqarnissa-
ra takorloorsinnaanngilara,
Vivi Høy oqaluttuarpoq.
Qaqortumi, Nuummi, Kø-
benhavnimi Nakskov-imilu
atuareerluni Vivi Høy
1979-imi studentinngorpoq,
piffisamilu 1981-imiit 1988-
imut Norges Fiskeri Høg-
skolemi Tromsømiittumi
fiskerikandidat-inngorpoq,
ilinniarneralu taanna qaam-
matini tallimani Japani-
miinneranit unitsillatsiar-
neqarsimavoq.
Vivi Høy-ip 1979-imiit
1981-imut sulinermik misi-
littagaqarfigaa aalisarneq,
tassani qassutinik kivisit-
takkat snelle-llu misilittaga-
qarfiginerillugit, aammali
misilittagaqarfigai aalisak-
kanik misissuut »Adolf Jen-
sen, Narsami Sisimiunilu
KGH, Paamiuni Fiskerihøj-
skole aammalu Tasiilami
eqqaanilu misiliilluni aali-
sarneq.
Vivi Høy 1982-imiit 89-
imut aasaanerani atuann-
giffimmi nalaani Tasiilap
eqqaani misiliilluni aalisar-
nermut, Qaqortumi »Ava-
taq«-mut aammalu Siun-
nersuisoqatigiinnut peqa-
taasarpoq. Tamatuma kin-
gornagut KTU-mi Maniit-
sumi, GFI-Detailimi kingul-
lermillu Sisimiuni Royal
Greenlandimi suleqataasar-
simavoq.
Vivi Høy
Vivi Høy, 33 år, er »arvelig
belastet«. Født i Arsuk som
datter af Natahaline og
Christian Høy måtte det bli-
ve noget med fisk: - Da jeg
blev det tredie mislykkede
forsøg på at få en dreng, tog
min far mig alligevel med på
fiskeri. Jeg kunne da heller
ikke forestille mig andet end
en uddannelse indenfor fis-
keri og fiskeriuddannelse,
fortæller Vivi Høy.
Efter skolegang i Qaqor-
toq, Nuuk, København og
Nakskov, hvor det i 1979
endte med en studenterek-
samen, blev Vivi Høy i perio-
den fra 1981 til 1988 uddan-
net som fiskerikandidat ved
Norges Fiskeri Høgskole i
Tromsø, afbrudt af en fem
måneders tur til Japan.
Praktisk erfaringer høste-
de Vivi Høy i 1979 til 1981
med fiskeri, mest bundgarn
og sneile, men også på fiske-
riundersøgelsesskibet
»Adolf Jensen«, KGH i Nar-
saq og Sisimiut, Fiskerifag-
skolen i Paamiut og ved for-
søgsfiskeri i Tasiilaq-områ-
det.
Fra 1982 til 1989 havde
Vivi Høy sommerferiejobs
med forsøgsfiskeri ved Ta-
siilaq, på »Avataq« i Qaqor-
toq og ved Konsulentfor-
midlingen. Derefter gjaltdet
KTU i Maniitsoq, GFI-De-
tail og senest Royal Green-
land i Sisimiut.