Atuagagdliutit - 24.05.1993, Qupperneq 15

Knud Albrechtsen
Knud Albrechtsen, Arsum-
mi 1955-imi inunngortoq
1979-imi piginneqatigUffim-
mi »Arsuk A.m.b.a.«-mi
driftslederitut sulilerpoq.
Nunaqarflmmi inunngor-
fimmini 1983-ip tungaanut
sulivoq, Qaqortumilu pigin-
neqatiguffiusimasumi
»Avataq«-mi aalisakkeri-
nermik ilinniartitaanermik
aallarnisaaqataasimavoq.
»Avataq« Namminersorne-
rullutik Oqartussanit tigu-
neqarmat Knud Albrecht-
sen 1986-ip tungaanut
driftslederitut ingerlaan-
narpoq, tamatumalu kin-
gornagut Royal Greenland-
ip raajaleriffianut nerpile-
rifflanullu aammalu toqo-
raavianut Narsamiittumut
nuuppoq.
Knud Albrechtsen 1991-
imi Royal Greenland-ip Paa-
miuni fabrikkiutaani aki-
sussaalerpoq, tassanUu aali-
sakkanik nunanit allanit ti-
kisitanik tunisassioqataal-
luni. 1993-imi Qaqortumut
nuuppoq, tunisassiornerul-
lu nunap aggornerinut im-
mikkoortiterneqarnerisa
atulersinneqarnissaata tun-
gaanut Paamiuni Narsami-
lu fabrikkinik ingerlatsisi-
malluni, taamatuttaarlu
aamma Royal Greenlandip
nunap aggornerinut immik-
koortiterinissaanut piler-
saarusioqataasimalluni.
Knud Albrechtsen
Knud Albrechtsen, der er
født i Arsuk i 1955, blev i
1979 ansat som driftsleder i
andelsselskabet »Arsuk
A.m.b.a.«. Han arbejdede i
sin fødebygd frem tU 1983,
hvor han var med til at star-
te fiskeindustriuddannelsen
på det daværende andelssel-
skab »Avataq« i Qaqortoq.
Hjemmestyret overtog sene-
re »Avataq«, og Knud Al-
brechtsen fulgte med som
driftsleder indtil 1986, da
han flyttede til Royal Green-
lands reje- og filetfabrik
samt slagteri i Narsaq.
I 1991 blev Knud Al-
brechtsen ansvarlig for
Royal Greenlands fabrik i
Paamiut, hvor han var med
til at producere de importe-
rede fisk. 11993 flyttede han
til Qaqortoq, hvor han indtil
regionaliseringen træder i
kraft, har kørt fabrikkerne i
Paamiut og Narsaq, lige som
han har været med til at
planlægge selve overgangen
til regionaliseringen i Royal
Greenland.
Stig Andersen
Stig Andersen, 1. april
1992-imili Royal Greenland
Produktion-imi Nuummiit-
tumi driftschef-itut atorfe-
qarsimasoq piffissami aala-
jangersimasumi Sisimiu-
niissalluni nuukkallarpoq,
tassanilu regionschef-itut
atorfeqarallassalluni. Si-
mon Olsen illoqarfimmi
borgmesterinngortoq taar-
serallarpaa. Stig Andersen,
53-inik ukiulik 1965-imi
Aalborg Teknikum-imi pro-
duktionschef-itut ilinniar-
nerminik naammassivoq.
IUnniareemermi kingor-
na Roskildep eqqaani Dansk
Fryse-Tørring-imi raajanik,
paarnanik naatitanillu qeri-
titsinikkut paneersiisartu-
tut ukiuni arfineq marlunni
sulivoq. 1972-imi A. Esper-
sen’s Fiskeindustimi Hanst-
holmimiittumi fabrikschef-
itut atorfinippoq, tassanilu
saarulliit, saarullemanik
kullerinillu blokkinnngorlu-
git tunisassiortoqartarpoq.
1979-imi Rønnemi qullersa-
qarfimmi kiisalu Hansthol-
mimi immikkoortortaqar-
fimmi teknisk chef-inngor-
poq. 1985-imiit Royal Gre-
enland-imi atorfininnissami
tungaanut Stig Andersen
Brovst Fjerkræslagterimi
fabrikschef-iuvoq.
Naatitanik, aalisakkanik
timmissanillu nerisaqarneq
peqqinnartuuvoq, massak-
kullu saarullinnik raajanillu
nerisalissaaq. Stig Ander-
sen-ip Sisimiuni raajalerif-
fimmi iluarsaateqqammisu-
mi nutaaliaasumilu suliler-
nissaminut neriulluaateqa-
qaaq, fabrikkimmi taassu-
ma aallarnisamermini ajor-
nakusoorutini qaangigaja-
reersimavai. Aammami tu-
nisassiat, fabrikkit taassu-
malu qullersaqarflmminut
attuumassutaasa atorsin-
naaneri qimerluussallugit
periarfissaqalernini nuan-
naarutigaa.
Stig Andersen
Stig Andersen, der siden den
1. april 1992, har været an-
sat i Royal Greenland Pro-
duktion i Nuuk som drifts-
chef, har for en periode ryk-
ket teltpælene op og er flyt-
tet til Sisimiut, hvor han
skal fungere som regions-
chef. Han afløser Simon Ol-
sen, som er blevet sin bys
borgmester. Stig Andersen,
der er 53 år, er dimmiteret
fra Aalborg Teknikum som
produktionsingeniør i 1965.
Efter studietiden blev det
til syv år med frysetørring af
rejer, bær og grøntsager på
Dansk Fryse-Tørring ved
Roskilde. 11972 blev han an-
sat som fabrikschef ved A.
Espersen’s Fiskeindustri i
Hanstholm, hvor der blev
produceret torsk-, sej- og
kullerblokke. Fra 1979 var
han tilknyttet både moder-
firmaet i Rønne samt afde-
lingen i Hanstholm som tek-
nisk chef. Fra 1985 og indtil
ansættelsen i Royal Green-
land var Stig Andersen fa-
brikschef på Brovst Fjer-
kræslagteri.
Det har været en god, alsi-
dig kost med både grøntsa-
ger, fisk og fugle, og nu står
menuen så på torsk og rejer.
Stig Andersen forventer sig
meget af arbejdet på den ny-
renoverede og moderne reje-
fabrik i Sisimiut, der nu næ-
sten har overvundet de van-
skeligheder, der har været
ved opstarten af den nye fa-
brik. Og han er glad for den
mulighed, han herved har
fået for at se, hvordan de
producerende enheder, fa-
brikerne, og deres relationer
til hovedkontoret fungerer i
praksis.
Kjeld Rasmussen
Kjeld Rasmussen-ip Kalaal-
lit Nunaat misilittagaqarfi-
gilluarpaa. Kalaallit Nu-
naannut peqqaarpoq 1952-
imi, taamanikkullu Grøn-
nedal-imi sakkutuujuvoq,
taamaalillunilu Kalaallit
Nunaata Kitaani illoqarfiit
arlallit misigisaqarluarfigi-
simagamigit uteqqissimal-
luni.
Kjeld Rasmussen 1957-
imiit 1960-imut Uumman-
namiissimavoq, 1960-imiit
1962-imut Maniitsumiissi-
maalluni, aammalu 1963-
imiit 1966-imut Sisimiuni
amutsivimmi aqutsisuusi-
malluni. Kjeld Rasmussen
1966-imi handelsinspekto-
ratiusimasup GTO-jusima-
sullu pilersaarusiomeranut
suliassallu nutsernerinut
atatillugu Nuummut nuus-
simavoq. Kjeld Rasmussen
1972-imiit 1976-imut Aasi-
anni KGH-miippoq, kingor-
nagullu 1976-imiit 1080-
imut Qaqortumi allaflissor-
nermut tunisassiomermul-
lu tunngasunik suliaqarsi-
malluni.
Namminersornerulerne-
rup eqqunneqarnerani
Kjeld Rasmussen 1980-imi
Inuutissarsiornermut Pi-
sortaqarfimmi siunnersorti-
tut atorfinippoq, 1983-imilu
Inuutissarsiornermut ilin-
niartitaanernut afdelingsle-
deritut atorfinitsinneqarlu-
ni, tassanilu sulinermini su-
liassat suliffinnut aaqqis-
suussinermullu tunngasut
soqutiginerusimavai. 1987-
imi PROEKS KTU-lu al-
lanngortinneqarmata Uum-
mannami atorfinitsinneqar-
poq, 1988-imilu illoqarfiup
tunisassiorfiani fabriks-
chef-inngorluni.
Kjeld Rasmussen ukiut
ingerlanerini Kalaallit Nu-
naata avannaaniit kujataa-
nut illoqarfiit tamangajaasa
angallavigisimavai sulias-
sallu assigiinngitsorpassuit
Kitaani ifloqarfinni nuna-
qarfinnilu tamangajanni su-
liarisimallugit. Ukiuni 40-
nngulersuni nunnatsinni al-
lannguutaasimasorpassuit
suliassarpassuillu suliarisi-
masani tunngavigalugit
Kjeld Rasmussen-ip Kalaal-
lit Nunaat innuttaialu ilisa-
risimaUualersimavai.
Kjeld Rasmussen
Kjeld Rasmussen er veteran
i Grønland. Han kom første
gang til Grønland i 1952 som
soldat på marinestationen i
Grønnedal fik på denne må-
de så godt et indtryk af flere
grønlandske byer på Vest-
kysten, at han vendte tilba-
ge.
Kjeld Rasmussen var fra
1957 til 1960 i Uummannaq,
fra 1960 til 1962 i Maniitsoq,
og fra 1963 til 1966 i Sisi-
miut, hvor han var admini-
strator på skibsværftet. I
1966 blev Kjeld Rasmussen
overflyttet til Nuuk i forbin-
delse med planlægningen og
rokeringen af arbejdsopga-
ver mellem det daværende
handelsinspektorat og
Grønlands Tekniske Orga-
nisation. Fra 1972 til 1976
var Kjeld Rasmussen hos
KGH i Aasiaat og senere fra
1976 til 1980 i Qaqortoq med
administrative og produk-
tionsmæssige opgaver.
Efter hjemmestyrets ind-
førelse blev Kjeld Rasmus-
sen i 1980 ansat i Erhvervs-
direktoratet som konsulent,
og han blev i 1983 udnævnt
til afdelingsleder i Erhvervs-
uddannelse, hvor han selv
fandt de virksomhedsmæs-
sige og organisatoriske op-
gaver mest interessante.
Ved ændring af produk-
tionsvirksomheden PRO-
EKS og KTU blev han i 1987
ansat i Uummannaq, og fra
i 1988 fabrikschef ved pro-
duktionsvirksomheden i by-
en.
I årenes løb har Kjeld Ras-
mussen berejst det meste af
Grønland fra syd til nord og
har været beskæftiget med
mangear terede arbejdsop-
gaver i så godt som alle byer
og bygder på Vestkysten. De
mange ændringer, der i de
snart 40 år er sket i vort
land, og de mange arbejds-
opgaver, som han har løst,
har givet Kjeld Rasmussen
et solidt kendskab til Grøn-
land og landets befolkning.
Suliffeqarfissuami tunisas-
siat pitsaassusiinut pisor-
tartaaq Alex Tolstoy-imik
ateqarpoq.
Alex 36 ukioqartoq bro-
matologitut (inuussutissale-
rinermik ilisimatuutut) ilin-
niarsimavoq. Ilinniarnini
1982-imi naammassigamiuk
igaffisuarnik sullissivimmi
nunat tamalaat akornanni
ingerlataqartumi SAS Ser-
vicepartner-imi eqqUuisaar-
nermut inspektør itut atorfi-
nippoq. Alex ukiuni pinga-
suni SAS-imeereerluni neqi-
leriffimmi sulilerpoq, taa-
maalillunilu inuussutissa-
nik tunisassiornermut at-
tuumassuteqartut sammis-
arilerlugit. Ukiut pingasut
qaangiuttut FDB-p Qitiusu-
mik laboratoriaata bakteria-
qassutsinut misissuinermut
laborariaani nioqqutissat
pitsaassusiinut pisortann-
gorpoq. Tassani mikrobiolo-
gi aamma pisiffigisartakkat
pisiat pitsaassusiinik misis-
suiffigisarnerat ingerlappai.
Alex ukiuni tallimani FDB-
miippoq. Taamaammat
oqartariaqarpoq tamatigoo-
qisunik tunuliaqutaqartoq.
Alex »RG NEWSLET-
TER«-imut oqarpoq Royal
Greenland-imi suliassami
pingaarnersaasa ilagigaat
laboratoriat peqatigalugit
ingerlatseriaatsinik tunisas-
siat sapinngisaq tam aat pit-
saasuunissaannik qulakkee-
risunik atugaqalersitsinis-
saq. Royal Greenland-imi
pitsaassutsit toqqissisima-
narereeqalugit oqarpoq.
SAS Servicepartner-imi
FDB-milu sulisimanini in-
Alex Tolstoy. (Ass./Foto: Knud José fsen).
nersuussutigalugit oqalut-
tuarpoq Royal Greenland
taakkunani assorsuaq tut-
suigineqartoq. Erseqqissar-
paali sulisut tamanna pissu-
tigiinnarlugu isumaqalerta-
riaqanngitsut tunisassiat
pitsaassusiinut tunngasut
taamaalillutik inissavim-
minnut inissereersimaler-
sut. Tassami Royal Green-
land-ip tunisassiat pitsaas-
susii suli qaffasinneruler-
sinniartu artar iaqarpai,
Alex- illu piffissaq ungasis-
soq eqqarsaatigalugu angu-
niarniarpaa suliffeqarfissu-
armi tam armi maannakkor-
nit annertuneroqisumik su-
lisut misilittagaasa kater-
someqartarnissaat, taa-
maalilluni tunisassiat pit-
saassusiisa qulakkeerniar-
tarnerat annertusaavigine-
qarsinnaajuaqqullugu.
Oqarpoq nammineq misilit-
takkani naapertorlugit tuni-
sassiornermik suliallit misi-
Uttakkanik paasissutissanil-
lu imaannanngitsunik pis-
sarsiffigineqarsinnaasartut.
Taamaammat tunisassiat
pitsaassusii qaffatsinneru-
niarlugit suliniutissat nali-
lersornerini sulisut akuu-
tinneqartarnissaat pingaa-
rutilerujussuunerarpaa.
Alex Tolstoy-ip nulia pa-
nialu ungasinngitsukkut
nunatsinnut nuuttussaap-
put. Kisianni soorluuna
sunngiffimmini sammisar-
takkaminik aallussinissaa-
nut nunatsinni periarfissat
killeqaqisut. Ukiuni 23-ni
judo sammisarisimavaa,
siusinnerusukkullumi Dan-
markimi nunanilu avannar-
lerni pissartaasarsimavoq,
taassumalu saniatigut viin-
nit Bourgogne-meersut so-
qutigisarai. Nuummi judo-
rtartut peqatigiiffeqaru-
nanngillat aammalu viinnit
Bourgogne- meersut assi-
giinngsitaartut amerlagi-
sassaannginnguatsiarlutik.
Alex-illi piumaartussat pis-
sangageqai aammalu nunat-
sinni periarfissat nutaarpa-
sasuit aallutilemissaat qila-
naareqalugu.
Alex Tolstoy er navnet på
koncernens nye kvalitets-
chef.
Alex er 36 år og er uddan-
net som bromatolog. Han
blev færdig med sin uddan-
nelse i 1982 og fik derefter
job, som hygiejneinspektør
hos den internationale cate-
ringvirksomhed SAS Servi-
cepartner. Efter 3 år hos
SAS, fik Alex et nyt job på et
slagteri, hvor han kom i be-
røring med produktionssi-
den af levnedsmidler. 3 år
senere fik han job hos FDB,
hvor han ved Centrallabora-
toriet var kvalitetschef på
bakteriologisk laborato-
rium. Her arbejdede han
med mikrobiologi og kvali-
tetskontrol hos leverandø-
rerne. Alex blev 5 år i FDB.
Alt i alt er hans baggrund
således meget bred. TU »RG
NEWSLETTER« fortæUer
Alex, at hans primære mål i
hans arbejde for Royal Gre-
enland er, at han sammen
med laboratorierne vil være
med tU at implementerer sy-
stemer, der garanterer den
højest opnåelige kvalitet.
Han er i forvejen meget tryg
ved det kvalitetsniveau, som
Royal Greenland har. Fra
hans år i SAS Servicepart-
ner og FDB, kan han fortæl-
le, at Royal Greenland får
meget høje karakterer der.
Han fremhæver dog, at det-
te ikke må få medarbejderne
tU at tro, at kvalitetsspørgs-
målet hermed er på plads.
Royal Greenland skal hele
tiden forbedre kvaliteten og
Alex’ langsigtede ambition
er, at der rundt omkring i
koncernen, i langt højere
grad, bliver samlet op på
medarbejdernes erfaringer,
så sikringen af kvaliteten
hele tiden forbedres. Hans
egne erfaringer er, at der lig-
ger store ressourcer blandt
de medarbejdere, der arbej-
der i produktionen. Det gæl-
der derfor om, at inddrage
medarbejderne i en løbende
vurdering af, hvilke tUtag
der kan iværksættes for at
forbedre kvaliteten.
Alex Tolstoy har en kone
og en datter, som kommer
tU Grønland i løbet af kort
tid. Hans hobbies synes ikke
at have de bedste betingel-
ser på Grønland. Han har
dyrket judo i 23 år, oger tid-
liger dansk og nordisk me-
ster og en anden hobby er
Bourgogne-vine. I Nuuk fin-
des der vist ikke nogen judo-
klub eUer noget nævnevær-
digt udvalg af Bourgogne-vi-
ne. Men Alex ser dog lyst på
tingene, og ser frem tU de
mange nye muligheder, der
bydes på i Grønland.