Atuagagdliutit - 24.06.1993, Síða 6

PILLUARITSI!
UKIORAASIT imaalermat inuusuttorpassuit
ilinniarnertik inaarsalerpaat, qujanartumillu
inuusuttut pikkorissut ilinniakkaminnik
naammassisaqartartut amerliartuinnarput.
Ukiut qulit qaangiuttut qiviaraanni takune-
qarsinnaavoq Namminersomerullutik Oqar-
tussat ilinniarsimasut amerlanerulemissaan-
nut anguniagaat iluatsilluavissimavoq, ta-
mannalu siomatigut Kalaallit Nunaanni
naammattuugassaasimanngilaq.
Ilinniartitsinerit tamarmik pitsaasuin-
naanngillat. Ilinniarsimasut tamarmik taama
pikkoritsiginngillat. Sulisut ilinniarsimasut
pisariaqartitat suli amigartorujussuupput. Ki-
siannili ukiut kingulliit qulit ingerlanerini
inuusuttut aatsaat taama amerlatigisut ilinni-
akkaminnik naammassisaqarput, ukiullu ta-
maasa amerliartuinnarlutik.
Ilinniartitaanerup ineriartomera kusanar-
tumik pitsaasumillu ingerlavoq. Pisuussutsi-
nik atomeqartunik annertuunik misilittakka-
nillu akisuunik kinguneqarsimavoq. Kisian-
nili siumukarpoq, qularisassaanngilarlu ilin-
niartitseriaaseq pitsanngoriartuinnarmat.
Pilluaritsi!
NUUMMI GU-MI ilinniartut aatsaat taama
amerlatigisut ilinniarnertuunngornerinut
atatillugu rektor Isak Heilmann-ip oqaluttua-
raa ilinniartut piffissamik atuarfiusussamik
naapertuilluamerat pitsanngoriartuinnartoq,
oqalugiarnerminullu atatillugu ilinniartumut
piffissamik naapertuilluamerpaasimasumut
atuagaq tunissutigaa. Taamatut iliortameq
ilinniakkanik, atuakkerisassanik ilinniamer-
millu paarsisinnaanermik paasisitsiniaaneru-
voq. Aammattaaq pikkorinnerpaat nersor-
naasersomeqarput.
Ilinniarnissap pingaaruteqamerata, ilinni-
arsimasuunerup pitsaassuseqamerata aam-
malu ilinniartut suliassaminnik paarsisinnaa-
nerisa pingaaruteqamerata paasisitsiniaassu-
tigineqamera pitsaasuuvoq.
UKIORPASSUARNI ilinniartitsinermik suli-
aqartut politikerillu inuusuttut piffissamik
naapertuilluamissaat pingaartillugu sammis-
arsimavaat, taamaammallu pitsanngoriartor-
nera ajunngilluinnarpoq. Inuusuttunut Ka-
laallillu Nunaannut pitsaasumik kinguneqar-
tussaavoq.
Assersuutitut taasinnaavarput GU-mi ilin-
niartut ullut tamaasa takkuttarnerat misissu-
garineqartarmat aammalu qaammatit tamaa-
sa takkuttarneri naatsorsomeqartarmata.
Naatsorsomeqarnerisa inemeri nivinngarne-
qartarput, taamaalillunilu takkutinngitsoor-
tamerit amerlavallaaleraangata mianersoq-
qussummik tunineqartut tamanik malinnaaf-
figineqarsinnaasarlutik. Piffissap ilinniarfiu-
sup 20 procentia sinnemeqarsimagaanga
inuusuttut ilinniamerminnit anisitaasarput.
Piumasaqaatit sakkortugaluaqaat kisiannili
pisariaqarput, ilinniartullu taakku ataqqine-
ruleriartuinnalersimavaat.
KISIANNILI aamma ilinniartitsisut eqqar-
saatigisariaqarput. Sumummi iluaqutaassava
inuusuttut piffissamik naapertuilluamissaan-
nik ilinniagassaminnillu paaqqinninnissaan-
nik perorsassagaanni ilinniartitsisut tamak-,
kuninnga ataqqinninnginnerat misigitittuar-
tillugu? Soorunami ilinniartitsisorpassuit su-
liassaminnik nakkutiginnipput. Kisiannili -
GU-mi, meeqqat atuarfianni, ilinniarfinni al-
lani - ilinniartitsisut ilaat imatut annertutigi-
sumik takkutinngitsoortarsimapput allaat -
ilinniartuusimagaluarunik - suliffimminnit
soraarsitaareersimassagaluarlutik.
ILINN1ARTOQ ilinniartitsinermut takku-
tinngitsoorsimaguni takkutinngitsoortamer-
mut allattuiffimmi ilanngaanneqartussaavoq.
Tassa napparsimagaluaruni, aallarsimagalua-
runi eqiasulluniluunniit atuanngitsoorsima-
galuaruni. Tassaniuna ullut peqanngiffiit - qa-
norluunniit peqquteqaraluaraanni - ilanngaa-
tigineqartartut. Kisiannili aamma ilinniartut
ilaat atuariartortarput ffeeriartuinnarlutik -
tassa ffeerfiit iliniartitsisumilluunniit paarlat-
seqarfiunngitsut.
MASSAKKULLI - qujanartumik - ilinniartut
aqunneqarsinnaanerulerput, alloriarfissarlu
tulleq tassaassaaq ilinniatitsisut qaammam-
mut takkutinngitsoortarnerinut allattuiffi-
liomissarput.
Tamatumami ilinniartut - aammami anga-
joqqaat - ilinniartitseriaatsimut tatiginninne-
rat annertusitissinnaavaa, tamatumalu aam-
ma nassatarisaanik akileraartartut millioner-
passuit ilinniartitsinermut sapinngisamik pit-
saanerpaamik atomeqarnissaannut tatigin-
ninnerulertussaapput.
Sumummi iluaqutaassava ilinniartut angu-
saat piffissamillu naapertuilluamerat oqaluu-
serissagutsigu naak ilinnniartup taassuma
ilinniakkami ataatsimi piffissap ilinniarfissa-
raluata 30, 40 imaluunniit 50 procentii ami-
gaataasimappata - tamatumunnga peqqutaal-
luni ilinniartitsisuata napparsimanera, qitor-
naasa napparsimanerat imaluunniit atorfim-
minut atatillugu angalanera.
UKIUP tulliani ilinniatut oqalugiarlutik ilinn-
niartitsisunut suliffimminnik paasilluarner-
paasimasunut atuakkanik tunissuteqamis-
saat aammalup matuni tamani ilinniartitsisut
piffissap takkuutinngitsoorfigisartagaasa pro-
centiisa matunut nivinngaatiterneqamissaat
pissanganarpoq.
Ilinniartut ilinniarnerminnik naammassi-
saqarsimasut soorunami tamaviisa PILLU-
AQQUNGAARPAGUT. Kisiannili immaqa
misilitsinnerminni angusaat pitsaanerusi-
massagaluarput, immaqalu ilaat angusinngit-
soornissartik kajumissuseerunnissartilluun-
niit pinngitsoortissimassagaluarpaat ilinniar-
titsisut ilinniartut eqiasuinnissaannut isu-
massarsiorluarsinnaanissaannullu piumasa-
qaatit taakku assiginik piumasaqaateqarfigi-
neqartarsimagaluarpata.
Ilinniarnertuunngorlaat Kaassassuup kamappaseqisup saani.
Glade studenter foran sur Kaasassuk. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
TILLYKKE!
DET ER årstiden, hvor en masse unge fær-
diggør deres uddannelser, og heldigvis bliver
der uddannet flere og flere dygtige unge. Ser
man blot ti år tilbage, så er det virkelig lykke-
des for hjemmestyret at sikre et uddannel-
ses-boom, som aldrig er set tidligere i Grøn-
land.
Ikke alle uddannelser er lige gode. Ikke
alle uddannede er lige dygtige. Behovet for
uddannet arbejdskraft er langt fra dækket.
Men aldrig er der blevet uddannet så mange
unge som i de sidste ti år, og hvert år bliver
det flere og flere.
Det er en flot og god udvikling. Den har
kostet store ressourcer og mange dyre erfa-
ringer. Men det er vejen frem, og der er
ingen tvivl om, at udervisningssystemet bli-
ver bedre og bedre. Tillykke med det!
I FORBINDELSE med dimissionen af en re-
kord-årgang af studenter fra GU i Nuuk for-
talte rektor Isak Heilmann, at stabiliteten
blandt de unge er blevet stadig bedre, og han
uddelte en boggave til den student, der har
haft det største fremmøde. Det er en af må-
derne at fremme forståelsen for at passe sine
studier, lektier, passe sin uddannelse. En an-
den er uddeling af præmier til de allerdygtig-
ste.
Det er fint, at man hele tiden forsøger at
skabe stønre forståelse for, at uddannelse er
vigtigt, at det er godt at uddanne sig, og at det
er nødvendigt, at man passer sit arbejde også
som elev eller studerende.
I ÅREVIS har uddannelsessystemet og poli-
tikerne fokuseret på de unges stabilitet, og
det er godt, at den er blevet bedre. Godt for
de unge og godt for Grønland.
På for eksempel GU bliver eleverne chec-
ket hver eneste dag, og hver måned bliver
deres fremmøde gjort op. Lister bliver hængt
op, så alle kan følge med, og hvis fraværet
bliver for stort, så falder der en advarsel.
Bliver fraværet mere end 20 procent, så ry-
ger de unge ud af uddannelsen.
Det er hårde, men sikkert nødvendige vil-
kår, og eleverne lever tilsyneladende mere
og mere op til det.
TILBAGE bliver så lærerne. Hvad nytter det
at ville opdrage de unge til at møde til tiden
og passe deres lektier, hvis de gang på gang
oplever, at lærerne ikke gør det?
Mange lærere passer naturligvis deres ar-
bejde. Men der er mange eksempler - på GU,
i folkeskolen, på andre uddannelsessteder -
på, at nogle lærere har fraværsprocenter, der
- hvis de havde været elever - ville have
kostet dem deres arbejde.
HVIS EN elev er væk fra sin undervisning, så
tæller det minus i fraværsbogen. Uanset om
det er sygdom, bortrejse eller pjæk. Det er
antallet af dage - uanset årsag - man er væk,
der tæller.
Lærere derimod kan være væk på studie-
ture, på kurser, på tjenesterejser, på grund af
sygdom eller blot på grund af pjæk. Uanset
hvad, så er 20 procents fravær ikke noget
problem. Tilbage sidder nogle elever, som
gang på gang møder til fritimer - fritimer,
hvor der end ikke er en vikar.
NÅR DER nu - glædeligt - er ved at være styr
på eleverne, så må næste skridt være, at der
også laves månedlige fraværslister over læ-
rerne.
Det vil styrke elevernes - og forældrenes
- tillid til undervisningssystemet, og det vil
betyde, at skatteborgerne får tillid til, at mil-
lionerne til uddannelsessystemet bruges
mest muligt effektivt.
Hvad nytter det at tale om elevernes ka-
rakterer og stabilitet, hvis de for eksempel
mangler 30, 40 eller 50 procent af deres un-
dervisningstimer i et fag, fordi deres lærer er
syg, har syge børn eller er på tjenesterejse?
DET BLIVER spændende til næste år at hø-
re elever holde dimissionstaler, hvor de ud-
deler boggaver til de lærere, der har passet
deres arbejde bedst, og hvor der på dørene
hænger lister over alle lærernes mødepro-
center.
Alle unge, der har gennemført deres ud-
dannelse, skal naturligvis have et stort TIL-
LYKKE. Men måske ville deres eksaminier
have været endnu bedre, og måske ville nog-
le have undgået at dumpe eller miste geisten,
hvis alle deres lærere havde skullet leve op
til samme krav, som man stiller til elevernes
flid og motivation.